8 semester

Hvad betyder hhv hvid, gul/grøn og råddent lugtende pleuravæske?

1) Hvid - effusion

2) Gul/grøn - empyem

3) Rådden lugt - anaerobt empyem

ABCDE kriterierne for malignt melanom?

* Asymmetri (spejler højre side den venstre? Og øverste nederste?
* Border (ujevne rande)
* Colour (farve, farvevariationen)
* Diameter (oftest over 5-7mm i diameter)
* Evolution (ændring af modermærket)

Hva er de fire livskvalitetsområder man arbejder i, i post-overlevelses forløbet for kræft?

1)

Pt kommer ind med brystsmerter. Hvad gør man?

dette er svaret

\

Nævn inddelingen samt. eksempler på LUTS symptomerne

Prostatahyperplasi (BPH) vs prostatacancer objektivt?

Prostatahyperplasi

\-Centralt beliggende

\-Symmetrisk vækst, forstørret prostata

\-Jevn overflade

\
Prostatacancer

\-Perifert beliggende

\-Asymmetrisk vækst, forstørret prostata

\-Ujevn overflade

Diagnostiske krav til BPH?

\-Typisk sygehistorie (pt kommer ind med LUTS symptomer)



\-Rektaleksploration: Man finder forstørret prostata som er jevn, symmetrisk forstørret og uøm



\-Spørgeskemaer/scoringsskemaer som DAN-PSS og væske-vandladningsskema giver værdiful information



\-Måling af residualurin (med UL blærescanner)

Indikationer for at behandle BPH?

1) Retentionstilfælde

2) Recidiverende UVIer

3) Påvirket nyrefunktion

4) Dilaterede øvre urinveje

5) Recidiverende makroskopisk hæmaturi

Hvordan behandles symptomgivende BPH?

\-akut hvis urinretention: Læg kateter (SIK helst). Enten fjern med det samme blæren er tømt, eller lad det ligge i 2 uger og fjerne ambulant. nogle gange er det behandling nok.

\-Først forsøges alfablokkere (relakserer glat muskulatur i prostata og urethra, letter vandladning)

eller/og 5-alfa-reduktasehæmmer (hæmmer omdannelse af testosteron til dihydrotestosteron)

\-Hvis vedvarende problem: TUR-P golden standard kirurgisk behandling

Hvilke årsager findes til urinretention? (4 grupper)

1) Fysisk obstruktion

\-Blæresten, BPH, prostatacancer, blødning, akut prostatitis, uretritis, vaginitis, herpesinfektion, phimosis og paraphimosis, postoperativ uretrhastriktur, vulvovaginale læsioner

\
2) Neurologisk

\-MS, apopleksi, diabetes, diskusprolaps, traume på MS

\
3) Psykisk (sjælden)

\-Svær depression (yngre kvinder), smerteretention

\
4) Medicinsk

\-Antikolinergika, diabetesmedicin, antidepressiva (TCI), antihisatminer, opioder og NSAID, alkohol

Ætiologi for urethrastriktur?

KKK

Kongenit

Klamydia

Kateter

Hvordan ser uroflow ud for pt med urethrastrktur og hvordan for BPH?

Nævn behandlingsalternativerne for en pt med urethrastriktur

1) Incision

2) Dilatation

3) Urethraplastik - enten primær anastomose, eller composite graft med præputium eller mundslimhinde hvis for lang defekt

Hvordan bør man udrede en pt med LUTS symptomer?

**Standard udredning til mand med LUTS** (K-bogen tabel 3.3.3)

\-Anamnese

\-DAN-PSS

\-Væske-vandladningsskema

\-Urinstix

\-S-kreatinin

\-PSA - hvis prostatakræftdiagnose vil ændre behandlingsplanen



Hos **urolog** suppleres med:

-Uroflow, inkl måling af residualurin

-Evt transrektal UL af prostata

-Evt udvidet urodynamisk us

-Evt cystoskopi

-Hvis forhøjet S-kreatinin: UL af øvre urinveje (se efter hydronefrose fx)

Hyppigste agenser for UVI?

\-E.coli (80%)

\-Proteus mirabilis

\-Klebsiella pneumoniae

\-Pseudomonas

\-Staphylococcus saphrofyticus

\
\-Sjælden: TB

Medicin til pt med ukompliceret UVI og allergi for penicilliner?

\-Trimetopram 200mg x2 i 3 dage

Pt med cystitis-symptomer, men steril pyuri. Hvad mistænker du?

TB

Pouchkirurgiens stadier

1) Kolektomi med ileostomi

2) Pouch anlæggelse (tager et stykke tyndtarm og danner anastomose ned til den genværende rektumstump) med aflastende loop-ileostomi

3) Fjernelse af ileostomi; normal tarmfunktion igen

Hvilke komplikationer ses til pouchkirurgi?

\-Anastomoselækkage

\-Fistler

\-Stenoser

\-Dårlig funktion -→ 10% får igen behov for en ileostomi

Hvordan behandler man abscesser i Chrons sygdom?

\-Man drænerer abscessen og lader drænet ligge i 4-6 uger, mens man venter på elektiv operation

\-I ventetiden forsøges at forberede pt på operation, ved at ikke være undervægtig og pt opfordres til rygestop

Hvad er en abbe lapp?

Lapp til å lukke defekt etter fjernelse av tumor i leppen

\-stilken overskæres efter 2-3 uger

Hvilke typer BCC findes og hvad er det mest aggressive?

\-Superficiel type

\-Nodulær type

\-Pigmenteret type

\-Morphea type (=den mest aggressive)

\

Hvad er excisionsafstand for hhv BCC og SCC?

BCC - 3-5mm

SCC - 10mm

Hvilke undertyper malignt melanom findes? Og hvad er hyppigst?

\-Superficielt spredende - hyppigste

\-Nodulært malignt melanom

\-Akralt malignt melanom

\-Lentigo maligna melanom

Hvor langt fra skal man excidere når man fjerner mistænkt malignt melanom? Og hvor langt skal man reeksidere hvis man fandt malignitet?

\-5mm

Finder du malignitet?

\-Hvis modermærket var

Hvilken behandling kan man ikke tilbydes som brystrekonstruktion hvis pt er strålebehandlet?

\-Proteser

\

Ja

Ved hvilke af disse cancertyper tager man biopsi for at sikre diagnosen?

\-Nyrecancer

\-Nyrebækkencancer

\-Blærecancer

\-Urinledercancer (urethra)

\-Kun nyrecancer (man vil se om det kan være et benign onkocytom)

\-De andre har risiko for seeding (spredning af tumorceller når biopsien tages), så der gør man det ikke

\-Der står på sundhed.dk at cystoskopi med biopsier bekræfter blærecancer diagnosen. såe?

Hvilke nyrecancer patienter kan tilbydes cryobehandling?

\-Patienter med cancer i stadie T1a (under 4cm stor tumor)

\-Bruges også til størreslesreduktion af benigne onkocytomer og angiomyolipomer

\

Symptomer ved nyrekræft (RCC)?

Klassisk triade:

1) Hæmaturi

2) Flankesmerter

3) Udfyldning

men 50% diagnostiseres v tilfeldig fund

Risikofaktorer for RCC (renalcelle carcinom)?

Miljø:

\-Rygning

\-Overvægt

\-Hypertension

\
Arv:

\-At være mand (2/3)

\-5-10% pga genetisk prædisponering, flest pga von Hippel-Lindau syndrom (vHL)

De to hyppigste subtyper (histologisk) RCC?

1) Clear cell carcinoma (75%)

2) Papillær (10%)

resten er mindre hyppige

Hvordan bestemmes metastaser ifbm prostatacancer?

\-CT TAB, evt suppleret med lymfeknudeekstirpation

\+CT cerebrum hvis mistanke om CNS metastaser

\+Knogleskintigrafi hvis mistanke om knoglemetastaser

Hvilke behandlinger findes for prostatacancer?

Kurativ intenderet:

1) Kirurgisk (prostatektomi)

2) Ekstern eller intern strålebehandling

\
Til lokalavanceret prostatacancer:

\-Ikke kurativ intenderet, men livsforlængende

\-Endokrin terapi (=medicinsk kastration med LHRH agonister)

\-Kirurgisk kastration (bilateral orkiektomi)

\
Til dissemineret sygdom

\-Pallierende kemoterapi

\-Evt stråling mod metastaser

Forskel på stråling vs kirurgi til prostatacancer?

* Begge intenderet kurative
* Lige gode
* Forskellige bivirkninger
* Dem der får strålebehandling er tit ældre og mere syge og har kapselgennemvækst (siger forelæser)|

Risikofaktorer for blærecancer?

* Flæst mænd
* Høj incidens i DK (skyldes bl.a. at man regner med grad-1 tumorer i DK, og ikke i de andre nordiske lande)



* Tobak



* Tidligere spillede arbejde en rolle - men nu er aromatiske aminer fjernet fra arbejdet
* I Egypt: Sneglefeber (bilharzioseinfektion, fra parasitt *schistosoma haematobium)*

Behandling blærecancer ud fra stadiet?

Tis - kun BCC skylning

Ta - TUR-B + BCC skylning

T2-T4 (muskelinvasiv) - Radikal cystektomi eller evt stråling (ikke first-line dog)

\

Prognose blærecancer?

Afhænger af stadiet

\-Ta - ens med baggrundsbefolkningen (!)

\-T2-T4 50% i live efter 5 år

\-Metastaserende sygdom - kun 3-6mdr, kemo kan forlænge lidt måske

\

Komplikationer til cystektomerede pt?

Akut:

\-Blødning

\-Infektion

\-Fascieruptur

\-Tromber og embolier

\-Paralytisk ileus

\-Læk fra tarmanastomosen eller urinafledning

\
Senere

\-B12 mangel (hvis man bruger terminal ileum til at lave brickerblæren) - først efter 2-3 år, når depoterne er tømt

\-Hyperkloræmisk metabolisk acidose

\-Erektil dysfunktion hos mænd

Symptomer testikelcancer?

\-Tit kun diffust forstørret testikel, evt med tyngdefornemmelse, lokalt ubehag / ømhed

\-Gynækomasti (hos yngre mænd specielt) => mistanke om øget Hcg, fra hcg-producerende tumor

\-Hvis metastaser:

\-Lænderygsmerter (knogle)

\-Dyspnø (lunge)

\-abdominalsmerter

\-gynækomasti

Behandling af testestumor?

Kirurgi førstevalg (helbreder 50%)

=orkiektomi + biopsi af kontralateral testikel

Bagefter => observation hvis ingen metastaser

Hvis metastaser eller recidiv: Onkologisk

\-Kemo (helbreder 40%)

\-Stråling

\
meget kemofølsom og strålefølsom, totalt 95% helbredet til sidst

Inddeling testestumorer?

\-seminom (ikke differentieret, laksefarvet)

\-non-seminom (differentieret videre)

=> kan blive til teratom (mærkelig med bruskvæv, tænder, hårfollikler osv) eller ekstra-embryonalt (blommesæk eller trofoblast tumor)

Behandling nyrebækken eller ureter-cancer?

Hvis unifokal, lokaliseret, ikke-metastaserende

\-Biopsi og laserbehandling

Hvis højmalign eller invasiv

\-Nefroureterektomi, enten åben OP eller laparoskopisk

Hvis pt ikke kan overlæve at leve med 1 nyre

\-Biopsi og laserbehandling

\
Hvis metastaser eller recidiv - onkologisk (kemo eller immunbehandling) - dårlig prognose

Typiske symptomer på penis cancer?

\-Symptomfattig

\-Tit kommer de sent ind

\-Suspekt sår eller ulceration fra penis, phimosis er yderligere risikofaktor

\-Evt hævede inguinale lymfeknuder

Behandling penis cancer?

Hvis PeIN eller lavrisiko sygdom

=> penisbevarende kirurgi med delhudtransplant eller kun laserbeh

Hvis højere risiko

\-Partiel eller total penisamputation

\
ALLE skal have sentinel node biopsi fra inguinal lymfeknuder

=> hvis positiv -→ total lymfadenopati af inguinale lymfeknuder + stråling bagefter

\
Palliativ beh

\-Stråling

\-kemo

hvordan ser abscess ud på røntgen og med sygehistorie?

Røntgen:

\-Rund proces, mørk opklaring indeni, tynd væg, kun 1

\-væskespejl evt

\
Sygehistorie

\-tit kun hoste uden ekspektorat (i starten)

\-kan have feber/subfebril

\-forhøjet CRP og leukocytter

\
\-ofte alkoholikere

\-eller pt med dårlig tandhygiejne

hvordan ser empyem ud på røntgen og med sygehistorie?

\-Er alltid en komplikation til pneumoni (så pt har haft en pneumoni eller har en pneumoni som ikke forsvinder på antibiotika fx)

\-feber, vedvarende/sekundær pneumoni,nedsat AT, evt stingsmerter i bryst og dyspnø

\
Røntgen:

\-Hvid opklaring som følger pleuras form (stående rtg: nederst og op lateralt - i modsætning til pleuraeffusion som er fri væske og ikke følger pleuras form så nøje)

\-Afkapslet, halvkugleformet infiltrat som er hvidt

Behandling empyem og behandling abscess?

Empyem:

\-Antibiotika + pleuracentese terapeutisk hvis nødvændig. hvis ikke bedring => vurder at lægge dræn (tit nødvændig) => hvis ikke bedre efter 7-10 dage, vurder med thorax- CT eller UL om en kirurg skal operere (kan være store adhærencer)

\-ifølge K-bog: hvis senstadie empyem så kan man ikke bare drænere, der skal man lave en operation hvor man udtømmer all væske + sanerer infektionen + fjerner den fortykkede lungehinde (fjerner belægninger på pleura viscerale og parietale)

\-så lægger man dræn bagefter, som fjernes efter nogle dage

\
Abscess:

\-IKKE DRÆN

\-Antibiotika i 14 dage => revurder pt => hvis ikke abscessen er mindre => vurder drænering eller operation og mistænk cancer (tag biopsi - men kun ved virkelig mistanke) - lobektomi er operationen (sjælden nødvændig)

\+lungefysioterapi og ernæringsbehandling

Behandlingsmuligheder for lungecancer?

1) Non-småcellet lungekarcinom

\-Kirurgi (kun 25% operable) - VATS (laparoskopisk) eller åben OP (hvis tumor større end 6cm eller man mistænker stor blødning)

\-→ lobektomi hvis enkelttumor i 1 lap (måske 2 hvis højresidig)

\-→ Pneumonektomi hvis mere udbredt (OBS tjek pt med spirometri inden, kan de overlæve med kun 1 lunge? og OBS højresidig hjertesvigt hyppig komplikation)

\-Stråling

\-→ mulig hvis det er en lille, solitær tumor i lungen, men pt er ikke operabel. Stråler specifikt mod den.

\-Kemo (hvis stadium III-IV og god performance status). Dog ikke så god remission som ved småcellet.

(se billede)

\
\-EGFR beh (targeteret) mulig for enkelte med adenokarcinom

\
2) Småcellet lungekarcinom

\-Meget sjælden operable

\-Stråling + kemo hurtig effekt

Nævn generelle kirurgiske komplikationer (fx ved en lobektomi til en pt med lungecancer)

Hvordan er MRC-skalaen og hva er det til?

\-Å vurdere graden af dyspnø hos en KOL patient

Nævn typer urinafledning til en cystektomeret pt

\-Kateter er mulig, men man søger at finde en permanent løsning

\
1) Brickerblære

2) Neoblære (“ortotopisk blæresubstitution)

3) Kontinent ureteroenterokutane stomier

\-Mest til pt som virkelig ikke ønsker stomi, men ikke kan tilbydes neoblære (tømmes med kateter med faste intervaller)

4) Sjælden brugt - ureterokutanstomi

Hvordan foregår en nyretransplantation?

\-Donor enten hjernedød eller levende familie eller levende fremmed

\-Skal matches immunologisk med patienten

\-Nyren tages ud typisk i laparoskopisk OP, og skylles med organpræservationsvæske og fryses => mindsker iskæmi

\-Sættes ind i patienten ved at frilægge a. og v.iliaca og anastomosere dem til a. og v.renalis

\-Kobler så ureteres på den nyre nyre

\
Nyrer fra levende donorer virker tit med det samme, fra afdøde skal der tit dialyse i nogen dage før funktionen kommer

Forskel på pyelonefritis og pyonefrose?

\-Pyelonefritis er en inflammation som oftest kommer som komplikation til UVI (Ascenderende), kan dog komme hæmatogent

\--→ oftest e.coli

\
\-Pyonefrose er en abscess i nyrepelvis, oftest som komplikation til pyelonefritis

\-→ samme symptomer som pyelonefritis, men kan have højere feber/nedsat AT og højere CRP/leukocytter

\-→ kræver akut antibiotika IV + nefrostomikateter

Behandling pyelonefritis?

\-De fleste kan behandles hos egen læge med pivmecillinam tabletter 10 dage

Hvis dårlige eller ældre, indlæggelse og:

\-Iv Antibiotika og se an

\-hvis ikke bedring => læg JJ-kateter eller nefrostomi for at aflaste

Hvad er malignt mesotheliom og hvem får det?

\

\-Cancer i pleura med pleuraeffusion, fortykkelse (ses på CT) og evt plauqes

\-Risikofaktor er asbestpåvirkning, hvorfor man har pligt til at melde det som mistænkt arbejdsmedicinsk diagnose

Symptomer primær og reaktiveret TB?

Primær:

\-Diffuse, tit kun almen sygdomsfølelse + langvarig hoste (som forværres over mdr) + evt erytema nodosum, evt med kulderystelser og muskelsmerter

\
Reaktiveret TB:

\-Diffuse, langvarig progredierende hoste (først tør, så produktiv)

\-Nattesved, anoreksi, vægttab, feber

\-Evt hæmoptyse, åndenød

\-Lymfeknudesvulst

Behandling TB?

Fire stoffs behandling over 4 mdr:

\-Første to mdr alle fire: Rifampicin, etambutol, pyrimidin og isoniazid

\-Sidste to mdr: Rifampicin + isoniazid

Hvordan ser TB ud på rtg?

\-Apikale infiltrater

\-der kan ses kaviteter apikalt (cirkulære, uden væskespejl)

Hvordan behandles KOL exacerbationer?

\-Se billede

\-Hvis de ikke retter seg på behandling etter 1 time, skal man vurdere NIV hvis:

\
Hvis pt med exacerbation ikke er bedre efter 1 time på standardbehandling, og opfylder krav 1 og 2 samt. Ett af kravene 3-5 (under), bør de lægges i NIV




1. pH < 7,35
2. PaCO2 > 6 kPa
3. Forværring i dyspnø
4. Respirationsfrekvens > 25
5. PaO2 < 7 kPa uden ilttilskud

Hvordan ses emfysem på rtg og CT?

Røntgen:

\-Tøndeformet thorax, flade diaphragmakupler og evt udtyndet kartegning

\
CT (HRCT):

\-Kan vise specifikt hvor det alvorlige emfysem sidder i lungen

\-Områder med lav attenuation (der septa er væk, og der er større huller end der skal være)

Hvad bør man undersøge unge pt med emfysem for?

\-alfa-1-antitrypsin mangel (A1AT-mangel), som er en arvelig proteindefekt som disponerer til emfysem og leversygdom

\-gøres ved en blodprøve hvor man måler niveauet i serum

Hvilke sesonger hører med til hvilke allergier (inhalations)?

* Sen vinter, tidlig forår: Træ, Hassel, el, elm.
* Forår: birk
* Sen forår, sommer: græs
* Sommer: bynke
* Sensommer, efterår: skimmel

Hvordan behandle akut astmaanfald?

**Behandling akut astmaanfald:**


1. Ilt på maske
2. Inhalation B2-agonist og anticholinergika (ipratropiumbromid fx)
3. Systemisk steroid behandling med efterfølgende vedligeholdelsesbeh i 16 dage (trap ut)
4. I svære tilfælde overvej Magnesiumsulfat i.v. i 20 minutter



**Hvis pt ikke rætter sig på akut behandling, vær obs på red flags**:

* Nedsat bevidsthed
* Bradykardi
* Paradoksale bevægelser af thorax og abdomen (udtrætning)
* Nedsat PaO2 under 8kPa eller CO2 over 6kPa
* Svind af ronchi (tyst thorax)

=> AKUT anæstesiologisk tilsyn og intubation!

Hvordan stilles diagnosen astma?

1) Klinik som matcher med astma

2) Påvist obstruktiv reversibel lungefunktion, kan gøres på flere måder:

* **Spirometri** (dynamisk spirotemtri)
* **Peak flow test** (døgnvariation skal være over 20% for påvist astma)
* **Reversibilitetstest** (efter inhaleret Beta2-agonist ses der om der er bronkodilaterende effek efter 15 minutter i form af stigning i FEV1, skal stige mere end 12%)
* **Bronkial provokationstest**
* **Direkte**: Man udløser bronkokonstriktion (fald i FEV1) ved direkte stuimulation af receptore på glat muskulatur med fx histamin
* **Indirekte**: Man laver en anstrengelsesøvelse (med mannitol inhalation fx) og udløsder derved bronkokonstriktion pga frigørelse fra inflammaotirske celler som frigiver mediatioerer.

Symptomer på astma?

* Pibende hvæsende vejrtrekning
* Dyspnø
* Trykken for brystet
* Hoste



Kan forekomme om dagen / natten, typisk stærkest tidlig om morgenen. + oftest anstrengelsesudløst dyspnø.

Symptomerne kan være årstidsafhængige og kan trigges af stimuli (ex: støv, virus).



oftest unge patienter, aller oftest drengebørn, og er en i-lands sygdom

Symptomer på cor pulmonale?

\-Halsvenestase

\-Perifere ødemer

\-Hepatomegali

\-Cyanose

Hvad er ARDS?

=”hvide lunger”, en kraftig immunreaktion hos pt med pneumoni, som fører til livstruende svigt, væske fyldes inde i alveolerne, iltmangel

\-AKUT respiratorbehandling!

Komplikationer til pneumoni?

* Pleuraeffusion
* Transsudat - pga for højt tryk i lungekredsløbet; venstresidig hjertehypertrofi fx. Ikke relevant her
* Pleuraempyem
* Pga pneumoni, spredt til pleura. Inficeret væske mellem pleura viscerale og parietale
* Hvad gør du?
* Antibiotika + dræne (oftest)
* Hvis senfase empyem => kan ikke bare drænes, skal tit opereres hvor man åbner op og fjerner betændelsen fra pleura parietale og viscerale + skyller igennem efter at have drænet all væsken
* Lægger dræn og lader ligge i 2-3 dage
* Sepsis
* Akut venyler + akut IV antibiotika (pip/tazo) + få styr på BT
* ARDS (=Hvide lunger) - akut svigt pga alt for stor aktivering af immunforsvaret i forsøg på at bekæmpe pneumonien
* Akut respiratorbehandling nødvændig for at berge livet
* Abscess
* Oftest pga staph aureus, efter en pneumoni
* Regel: ikke dræner den
* Giv antibiotika og se om den mindsker på rtg thorax
* Hvis absolut ikke => overvej at operere den væk eller dræne den, eller om det kan være cancersuspekt (biopsi)

Inddeling af brandskader?

1\.grads - kun epidermalt

\-Rød, smertefuld hud, ingen bullae. Solskolding.

2\.grads - epidermalt + dermalt. inddeles igen i a)superficielt dermalt og b) dybe dermale forbrændinger

\-Dyb dermal forbrænding mere højrød og mindre væskende, superficiel lyserød og væskende

\-med bullae

\-dyb skal opereres, superficiel heler tit spontant

3\.grads - subdermalt (ned i subcutis)

\-Smertefrie og fremstår tørre, læderagtig og kan være hvidlige, gullige eller brune. ofte kan man se venetegning pga koaguleret blod i vener. Skal ALLTID opereres

Primær behandling brandskader?

\-ABCDE

\-Afkøling så hurtig som mulig, vand fra vandhanen, køling i 20-30 min

\-hvis de kommer ind mere end 3 timer efter skaden opnås ingen effekt ved forsøgt køling

\-Smertebeh (NSAID, paracetamol og morfin iv

\-vurder skadene igen efter denne behandling, bandager mtp ambulant beh eller indlæggelse enten lokalt eller brandsårsafd (overflytning)

\
\-væskebeh: Beregnes vha Parklands formel og gives halvdelen de første 8 timer og næste halvdel de næste 24 timer

(ringer-laktat oftest)

\
\-hvis dybe forbrændinger som omslutter hele circumferencen => aflastende incisioner til stramningen løser sig. ingen smerter føles her, så ingen bedøvelse

\
\-vurder om der er inhalationsskader; intubation kan være nødvændig

Hvilke brandskader skal man operere og hvordan?

\-De dybe dermale (2.grads) + de subdermale (3.grads) skal alltid opereres

\-Og de skal opereres tidlig (2-4 dag)

\-Tangentiel excision af avitalt væv, indtil man ser naturlig punktblødning fra sårbunden

\-stort blodtab; indgives store mængder transfunderet blod tit

\-afsluttes med delhudstrnsplantation

Behandling elektriske forbrændinger?

* \
* Større væskebehov end andre forbrændinger pga skjult muskelskade
* Timediurese på 0,5ml/kg helst
* Vær obs på muskelnekrose som kan give rhabdomyolyse => nyren skal overudskille myoglobin (=>myoglobinuri, __mørkfarvet urin__)
* Behandles med __forceret diurese__ for at undgå nyreskader
* Obs på kompartmentsyndrom (øget tryk i muskelloger)
* EKG - obs kardielle skader

Hvilke typer operationer findes for læbe-gane-gumme spalter?

1) millard operation - for enkeltsidige spalter. en læbeoperation. for dobbeltsidige opereres først med en lipadhæsion og så en sekundær operation oftest.

2) Ganeoperation. Lukke hele spalten på en gang, når barnet er 1 år. man lukker bevægelig del af ganen med muskelplastik. den hårde gane lukkes i 2 lag.

3) Taleforberedende operation hvis nødvændig. Ofte når barnet er 7-9 åt

4) Knogletransplant til alveolen - hvis ossøs defekt i alveolen. Donorsted ofte crista iliaca.

5) Senere kosemtisk og funktionell op

Hvad er aures alatae og hvordan behandles det?

=Stritører, fylder meget i dansk sundhedsvæsen mtp misdannelser. Helix-mastoid-afstand skal være >20mm.

\-Man ser mangelfuld udvikling af antihelixfold

\+Concha hypertrofi

Operation:

\-5-6 års alderen

En af to teknikker:

1) Bruskbearbejdende teknik

2) Bruskbevarende teknik

Nævn de forskellige øremisdannelser

\-Aures altae (Stritører)

\-Præaurikulære vedhæng (klumper foran øret, fjernes v simpel excision)

\-Ørefistler (en blindlukket kanal som åbnes til huden. Optræder ved BOR syndrom, så man skal UL scanne nyrer + urinveje hvis pt har øvrige misdannelser også.)

\-Mikroti (=lille øre) (=hele auriklen er misdannet/dysmorf, mangler ofte også ydre øragng og har høretab. indre øret er dog normalt. Multidisciplinær beh med ørenesehals, plastik, kæbe og anaplastolog)

\

Nævn typer BCC?

1) Superficiell type

2) Nodulær type

3) Pigmenteret type (sjælden, ligner MM)

4) Morfea type (uskarpt afgrænset, gul/hvid hudlæsion, bittesmå sår på overfladen, vokser agressivt under huden)

HRCT viser dilaterede bronchier, pt har kronisk hoste. Diagnose?

\-Bronkiektasi

=En irreversibel tilstand med abnorm dilatation af luftvejene. Ses best på HRCT (B-sygdom)

Definer et pleuraempyem

=En infektionstilstand mellem de to pleurablade (i et præformeret hulrom, modsat en abscess)

\-Vil diagnostiseres v pus i pleurahulen eller påvist mikrobiologisk dyrkning af bakterier fra pleuravæske

Hvordan skal pleuravæske undersøges efter pleuracentese i mistanke om pleuraeffusion/empyem?

Inspektion:

\-Viskositet (tykt => empyem)

\-Farve (klar/strågul = transsudat, måske ekssudat. Purulent = empyem. Hæmorragisk = malignt, traume, emboli/infarkt i lunge. Mælkehvidt = Kolesterol effusion.)

\-Lugt (råddent => empyem med anaerobe bakterier

\
Sendes til parakliniske undersøgelser:

\-D + R

\-Mål proteinindhold og LDH (protein

Årsager til akut abdomen?

Kirurgiske:

\-Inflammation

\-Obstruktion

\-Perforation (hvis pludselig indsættende smerter, tænk perforation af hulorgan, oftest ulcus)

\-Iskæmi

\-Urologiske

\-Karkirurgiske

\-Gynækologiske (alltid GU v fertile kvinder og alltid graviditetstest)

\-Ortopedkirurgiske (facetledsyndrom)

\
Medicinske:

\-Endokrint/metabolisk

\-Hæmatologisk

\-Vaskulitter

\-Forgiftninger/narkotika

\-Infektiøse (specielt v børn gastroenteriter)

Vigtigste undersøgelse i diagnostik af akut abdomen?

\-anamnese, specifikt smerteanamnesen

Typisk billeddiagnostik man bestiller til en akut abdomen patient?

\-CT, med iv kontrast

\-Hvis galdesten mistanke dog først UL

Differentialdiagnoser til appendicitis acuta?

Kvinder

\-salpinigitis

\-torkveret ovariecyste

\-rumperet ekstrauterin graviditet

\-ovariecysteblødning

\
Voksne

\-Cholecystitis

\-Divertikulitis

\-Tumorperforation

\-Perforeret ulcus

\
Børn

\-Mesenteriel adenit

\-Invagination

\
Alle

\-Gastroenteritis

\-Pyelonefritis

\-Termminal ileitis v mb chrons

\-Inflammeret meckels divertikel

\-Nefro-urolethiasis (nyresten)

Diff. diagnoser hvis der beskrives rødt blod på toaletpapiret?

\-Hæmorride

\-Anale fissurer

\-Proctitis

Diff . diagnoser hvis frisk rød blødning fra rektum

Fra venstre colon tit:

\-Coloncancer

\-divertikler

\-colitis (altså infektion, med e.coli eller shigella fx)

Diff. diagnoser hvis mørkerødt blod fra rektum?

Fra højre colon tit:

\-Coloncancer

\-Polypper

\-Colitis

\-AV-malformation

Hvor adskilles øvre og nedre GI-blødninger?

\-Treitz ligament (=duodenujejunal flexur)

Hvilke obj fund har en pt med GI-blødning hvor der er tiltagende blodtab? Hvordan kan man vurdere hvor meget blod (%) pt har tabt?

\-Takykardi

\-Hypotension (lavt BT)

\-Klam, kølig hud

\-Perifer cyanose

\-Organpåvirkning - nedsat iltningsevne, oliguri fx

\
\-enkelte tilfælde: besvimelse eneste symptom

\
Man kan se på pulsslag/min, kapillært respons (forsinket eller meget forsinket) og BT (nedsat eller lavt) og derfra vurdere om blodtabet er under eller over 30%, som er når man kalder det shock.

Beskriv de forskellige blødningsformene man kan se ved GI-blødning

\-Hæmatamese - opkast af blod (øvre GI)

\-Mælena - tjærelignende, sort afføring (øvre GI)

\-Hæmatokesi - Sort blod i afføringen, men ikke tjærelignende (nedre GI)

\
Rød blødning => tegn på akut tilstand, kraftig blødning

Kaffegrums opkast/sortfarvet fæces => tegn på lidt langsommere blødning, men stadig akut tilstand

Hvordan skal man akut behandle en GI-blødning?

ABCDE

1) Trendelenburgs leje

2) Frie luftveje

3) Iv-adgang lægges

4) Ilt

5) Blodtype (BAC-test) og elektronisk forlig sikres, blodprøver med hgb, kreatinin og elektrolytter bestilles

6) Monitorering af puls, BT, tiediurese, a-gas

(bedst på intensiv)

\
\+EKG, trombocytter og INR tages som rutine

\+vurder om behov for akut blodtransfusion, hvis ikke man når at tjekke blodtype: type 0rhnegativ. Circulatorisk ustabil pt: 3-3-1 princippet. Cirkulatorisk stabil:

\
\-Næste stop: Lokaliser blødning og stans den

Hvordan diagnostiseres om det er en øvre eller nedre GI-blødning?

\-Kliniken

\-Ved mistanke om øvre: Endoskopi i anæstesi

\-Man kan stoppe blødningen endoskopisk hvis man finder den

\-Ved mistanke om nedre: Overvej aligevel endoskopi.

\-Vent til rolig fase (tit er de selvlimiterende) og lav koloskopi i rolig fase på udtømt tarm

\-Hvis ikke mulig og kredsløbet er påvirket, forsøg koloskopi aligevel (svært at se noget)

\-Arteriografi næste valg

\-Skintigrafi sidste valg

\-Hvis man påviser blødningskilde vil tarmsegmentet tit reseceres.

Hyppigste nedre GI-blødningskilder?

Oftest colon (75-90%), sjældnest tyndtarm (

Hvornår skal man endoskopisk behandle et ulcus?

\-Ved aktiv blødning set endoskopisk

\-Ved arteriell blødning (Større end venøs)

\-Sivblødning

\-Tegn på nylig blødning

\-Trombe som fylder det eroderede hul i arterien

\-Fastsiddende koagel i bund af ulcus

\
\

Hvordan behandles ulcusblødning?

Endoskopiske metoder:

\-Injektion af adrenalin-saltvand, + enten:

\-Koagulation med en probe med højfrekvent strøm

eller

\-Applicering af hæmoclips

\
efter blødningsstans:

\-PPI til alle

\-Udredning for h.pylori, hvis positiv => eradikationsbehanding

\-Pausere NSAID/ASA og vurder om nødvændig. Hvis stadig nødvændig efter blødningsepisode, alltid PPI profylakse oveni.

Hvad er årsager til øvre GI-blødning?

Efter hyppighed:

\-Ulcus

\-Varicer

\-Øsofagitis

\-Erosioner/gastritis

\
Sjældnere (få %):

\-Mallory-Weiss’ læsion

\-Neoplasi

\-Exulceratio simplex Diuelafoy

\-Vaskulær malformation (efter aneurisme => aortoenterisk fistel, skal opereres akut, livstruende stor blødning ind i duodenum).

Nævn årsager til hæmatokesi?

Kan være øvre blødninger, men oftest nedre GI-blødninger:

\-Hæmorrider, anale fissurer, proctitis

\-Coloncancer, rektumcancer, benigne tumorer

\-Divertikel-blødning (hyppigste)

\-Infektion (colitis - e.coli eller shigella eller clostridium difficile fx)

\-Inflammation (colitis ulcerosa)

\-Atriovenøs malformation (sjælden)

Ustabil pt med hæmatokesi, hvordan behandler du?

\-ABCDE

\-Akut gastroskopi for at udelukke øvre GI-blødning

\-Hvis nødvændig; blodtransfusioner

\-Hvis vedvarende akut dårlig; akut koloskopi nødvændig, forsøg at finde blødningskilde (svært under blødning dog)

\-Hvis ikke fundet => forsøg arteriografi

\-Hvis ikke fundet => forsøg skintigrafi

\
\-Hvis man finder kilden => Forsøg endoskopisk koagulation. Større blødning: Forsøg endovaskulær coiling eller tarmresektion af segmentet og anastomose eller stomi.

Angiv Gohslingers gradering af hæmorrider og behandlingen til hver grad

Grad 1 - Prolaberer ikke, kan kun ses på endoskopi

Grad 2 - Prolaberer v bugpræsse, men reponerer spontant

Grad 3 - Prolaberer v bugpræsse, skal reponeres manuelt

Grad 4 - Kan ikke reponeres

\
Behandling:

Grad 1 - ingen

Grad 2 + 3 - gummistriksligatur oftest nok

Grad (3) + 4 - gummistrk kan forsøges, ellers operation. Milligan-Morgan hæmoridektomi. Ny metode: Staplet hæmoridopeksi.

Hvordan kan man akut vurdere hvor kritisk blodtab en ustabilt blødende pt er? (GI-blødning)

**Præshock** - tab på 15-30% af blodvolumen - puls 100-120, BT normalt



**Shock** - tab på 30-40% af blodvolumen - puls >120, BT nedsat