Adfærd - indlæring og trening

Mads sine

Social indlæring

Når dyr lærer ved at efterligne/imitere andre.

Eksempel: En hvalp som lærer at gå på trapper ved at efterligne en ældre hunds adfærd.

Latent indlæring

Kaldes også skjult indlæring. Eksempel: Når man ubevist lægger mærke til ting, som senere benyttes når motivationen kommer, fx at finde vand, gemmesteder mm.

Intelligent indlæring

Når dyret ”regner noget ud” – dvs. løser et nyt problem vha. tidligere erfaringer. Eksempel: En krage som regner ud, hvordan den skal løse et nyt problem ved brug af tidligere erfaringer.

Prægning

Den særligt følsomme periode lige når dyret er født, hvor den lærer sin art at kende. Det er en unik, hurtig form for læring, hvor et ungt dyr danner et stærkt bånd med den første bevægelige genstand, det møder, typisk dets forælder. Eksempel: En nyudklækket fugleunge imprinter på det første den ser (uanset om det er fuglemor, en bold, en papfigur osv.).

Leg

Udvikler kommunikation, finjustering og korrekt orientering af bevægelser. Eksempler: Finjustering af jagt-adfærd, flok-sprog, bid-hæmning mm.

Habituering/Tilvænning

Er når dyret lærer IKKE at reagere på en given stimulus, dvs. det lærer at noget er ligegyldigt/uden betydning. Det kan kun bruges i situationer, hvor dyret ikke er bange for genstanden eller situationen i forvejen.

Eksempel: Miljøtræning af hvalpe, hvor hvalpen observerer at nye ting ikke er farlige.

Sensibilisering

Er når dyret bliver mere og mere bange for en ellers harmløs stimulus. Det er det modsatte af tilvænning. Eksempel: En hund, som reagerer mere og mere kraftigt på lyden af fyrværkeri, torden mm.

Klassisk betingning

”Pavlovs hunde”

Er når dyret lærer at koble to ting sammen, dvs. når en adfærdsreaktion overføres til en neutral stimulus gennem indlæring. En kommando indlæres via klassiske betingning. Dyret er ikke aktivt, men lærer ved at observere. Eksempel: En hund har lært at koble synet af snoren med gåtur, så nu løber den hen til døren ved synet af snoren.

Operant betingning

”Skinner-bokse”

Er når dyret lærer ved ”at prøver sig frem” – dvs. dyret er aktivt. Indlæring sker via belønning/straf – konsekvensen af adfærden påvirker hyppigheden af adfærd. Eksempel: Se eksempler under positiv forstærkning, negativ forstærkning, positiv straf og negativ straf.

· Positiv forstærkning

Er, når der tilføres en belønning (fx godbidder, ros, opmærksomhed, leg) ved ønsket adfærd for at øge hyppigheden af denne adfærd. Eksempel: Hunden sætter sig ned – får en godbid. Adfærden ”at sidde” vil forekomme hyppigere

· Negativ forstærkning

Er, når der fjernes noget ubehageligt (fx et pres) under/efter adfærden for at øge hyppigheden af denne adfærd. Eksempel: Hesten presses i siden. Idet hesten går modsat af presset, lettes presset. Adfærden ”at gå modsat presset” vil forekomme hyppigere.

· Positiv straf

Når der tilføres noget ubehageligt (fx skæld ud, stød, slag) under/efter adfærden for at mindske hyppigheden af denne adfærd. Positiv straf gør nogle dyr angste eller aggressive. Eksempel: En kat hopper op på bordet, og ejer sprøjter vand i hovedet på katten, for at lære den ikke at gøre det igen.

· Negativ straf

Når der fjernes en belønning (fx opmærksomhed eller legetøj) ved uønsket adfærd for at mindske hyppigheden af denne adfærd. Eksempel: Når ejer fjerner sin opmærksomhed, når hunden springer op. Adfærden ”at springe op” vil forekomme mere sjældent.

Timing

Rigtigt vigtig, for at dyret kan forstå, hvad den bliver belønnet/straffet for, dvs. der skal være tæthed mellem adfærd og belønning/straf for at dyret vil forstå sammenhængen. Eksempel: I klikkertræning skal klikket komme lige når den ønsket adfærd udføres.

Gentagelser

Er vigtige for at øvelsen eller den ønskede adfærd sidder fast hos dyret. Man arbejder ofte med 20-50 gentagelser eller indtil der er ”succes” i 80% af tilfældene.

Vedholdenhed

Er vigtig for at dyret kan fastholde associationen. I startet skal stimulus altid følges af en given begivenhed for at dyret kan koble de to ting sammen – dvs. man skal gøre det ens hver gang.

Kontinuerlig forstærkning

Er når man giver belønningen hver gang dyret udfører den ønskede adfærd. Det er meget velegnet til at opstarte en ny øvelse med.

Variabel forstærkning

Er når man giver belønningen ved et bestemt interval (fx hver 3. gang at dyret udfører den ønskede adfærd). Det får ofte en indlæring til at sidde bedre fast.

Differentieret forstærkning

Er når man giver belønningen ved et bestemt kriterium (fx når vi gradvist forventer mere og mere adfærd fra dyret). Der kan arbejdes med ”jackpot” i type/mængde af belønning. Det er ofte godt til at arbejde med detaljerne.

Markør – markering af adfærd

- fx klikkertræning

Viser dyret at ”NU gør du det rigtige”. Det giver mulighed for optimal timing og er især god til indlæring af nye ting. Det indlæres ved klassisk betingning. Eksempel: ”Klik” = godbid Klikket fortæller dyret, at det har gjort den ønskede adfærd og nu kommer der en godbid.

Shaping

Når man ”former” en adfærd, dvs. den ønskede adfærd indlæres stepvis – som legen ”tampen brænder”. Det kan sammenlignes med en trappe, hvor hvert trin på trappen (dvs. al adfærd i ønsket retning) belønnes og at kravene gradvis hæves.

Free shaping

Ved ………… guider træneren ikke dyret på anden måde end at markere ønsket adfærd. Dyret skal selv prøve at finde ud af, hvad det bliver belønnet for. Svært uden en genstand.

Lokning/luring

man lokker fx dyret med en godbid eller et target. Det kan være godt til at starte en øvelse op med eller til at skabe mere komplekse adfærdselementer (fx fremadsendelse). Det er dog vigtigt at fase lokningen ud, så tidligt som muligt, for at dyret ikke bliver afhængigt af det i øvelsen.

Target

……… kan ses som et ”mål” - det kan fx være en target stick, din hånd, en post-it lap mm.

Det er noget genkendeligt som dyret skal interagere med – som regel røre eller søge hen imod.

Adfærdskæde

Er når adfærdselementer kædes gradvist sammen. Dyret udfører flere elementer efter hinanden, og belønningen kommer efter det sidste element – når belønningen kommer forstærkes alle elementerne.

Selvbelønnende adfærd

Er adfærd, hvor dyret får en belønning ved blot at udføre adfærden (uden menneskelig indblanding) Det er ofte instinktiv adfærd, fx gø-adfærd, katte der kradser i møblerne, jagtadfærd og graveadfærd. Det kan ikke afhjælpes ved negativ straf – indlær derfor alternativ adfærd eller brug management.