4. Giv en fremstilling af Halls kommunikationsmodel. Du skal i din fremstilling eksemplificere forholdet mellem encoding og decoding i en konkret kommunikationssituation.

Teorien

Hall beskriver kommunikation som et cirkulært kredsløb med fire faser, hans teori er altså et opgør mod de lineære syn på kommunikation. Altså at der er et skel i klasser, økonomi, kultur, køn osv. og det har en betydning for hvordan man afkoder og opfatter ting.
Vi afkoder ikke alle en besked på samme måde.

Fire faser:

Halls cirkulære forløb med fire faser:
 -Produktion (encoding) – hvor medieproducenter koder et budskab ud fra bestemte ideologiske og institutionelle rammer. Fra begivenhed til nyhed.
 -Cirkulation – hvor budskabet spredes til mange via fx tv, avis, radio eller internet
 -Distribution/forbrug (decoding) –Den enkelte borger forbruger diskursen. Forsøger at forstå/afkode den.
 -Reproduktion –Diskursen bliver en del af den generelle vidensramme, som den enkelte trækker på og kommunikerer videre.

Tre måder at afkode:

-Dominant-hegemonisk afkodning Modtageren forstår og accepterer diskursen, som det er kodet. Han/hun deler de samme kulturelle og ideologiske rammer som afsenderen.
-Forhandlet (negotiated) afkodning  Modtageren forstår og accepterer diskursen i hvis grad, men stiller spørgsmålstegn ved bestemte påstande.
-Oppositionel afkodning  Modtageren forkaster både præmisser for og påstande i diskursen. Beskeden afkodes helt anderledes.

Model tegn

Model beskrivelse af begreber

Indkodning af en begivenhed handler om at skabe en ‘meningsfuld diskurs’, som er betinget af:
 -Tekniske infrastrukturer: kameraer, sendenet, redigeringssystemer, distributionskanaler, osv. Disse tekniske infrastrukturer der sørger for hvordan man kan forme et budskab.
  -Produktionsrelationer: Produktionsrutiner, professionelle værdier, redaktioner, ledelseslag, økonomiske interesser, osv. Magtfulde instanser der kan bestemme hvilke mediebudskaber der skal ud i verden.
 -Vidensrammer: Forudgående diskurser, sprog, symboler, ideologier, osv. Rammer som giver mediebudskabet sin mening.

 

Resultatet af indkodningen er, som figuren viser, et program/medietekst som meningsfuld diskurs.

Når modtageren afkoder budskabet, sker det gennem andre og ikke nødvendigvis identiske betingelser:

• egne vidensrammer

• sociale erfaringer

Dette skaber meningsstruktur 2.

-Hvorvidt budskabet afkodes som intenderet afhænger af symmetri mellem meningsstruktur 1 og meningsstruktur 2

• Høj symmetri → dominerende/hegemonisk læsning

• Delvis symmetri → forhandlende læsning

• Lav symmetri → oppositionel læsning

Eksempel:

-Budskab i en film
-Valg – politiske holdninger

Perspektivering Lasswell

Lasswell ser på samfundet som en organisme som reagerer på omverdenen (S-O-R) hvorimod Hall mener at symmetrien afhænger af hvor meget modtager og afsender er på bølgelængde —> altså om man afkoder meddelelsen på samme måde.
Modtager har ifølge Lasswell ikke nogen påvirkning på afkodningen, hvorimod Hall anerkender at afsender og modtager kan afkode forskelligt.