Studied by 1 person
Pictures of real organs included, beware.
Post 1: Orientering af organsæt. Præparatet må gerne berøres!
Spørgsmål 1: Placer hjertet topografisk korrekt i thorax.
Post 1.
Spørgsmål 2: Placer pinden oven på V. cava caudalis.
Post 1.
Spørgsmål 3: Placer pilen ”Centrum tendineum diaphragmatis” korrekt.
Post 1.
Spørgsmål 4: Placer pilen ” Esophagus” korrekt.
Post 1.
Spørgsmål 5: Placer pilen ”M. obliquus internus abdominis” korrekt.
Post 1.
Spørgsmål 6: Placer pilen ”M. biceps femoris” korrekt.
Post 1. Teori/essay.
Spørgsmål 7: Hvilke af vore domesticerede huspattedyr har en bronchus trachealis?
Su, Ox
Post 1. Teori/essay.
Spørgsmål 8: Benævn den serøse hinde, der beklæder lungerne.
Pleura pulmonalis
Post 2. Spot.
Spørgsmål 1: Benævn åbningen A
Ostium urethrae externum
Post 2. Spot.
Spørgsmål 2: Benævn åbningen B
Ostium uteri externum
Post 2. Spot.
Spørgsmål 3: Benævn strukturen C
cornua uteri
Post 2. Spot.
Spørgsmål 4: Benævn ligamentet D
Lig. ovarii proprii
Post 2. Spot.
Spørgsmål 5: Benævn hulheden E
Bursa ovarica
Post 2. Teori/essay (testes).
Spørgsmål 6: Beskriv sædcellens vej gennem testes og epididymis, fra den bliver dannet, til den kommer ud i ductus deferens.
Sædcellerne dannes i tubuli seminiferi contortii (1), der går over i tubuli seminiferi recti (2). Disse munder ud i et centralt net af samlerør, rete testis (3), der fører sæden videre i ductuli efferentes (4) til epididymis. I epididymis føres sæden gennem ductus epididymidis (5) til ductus deferens (6)
Post 3.
Spørgsmål 1: Benævn senen A
Tendino m. flexor dig. superficialis
Post 3.
Spørgsmål 2: Benævn leddet B
Art. metacarpo/metatarso phalangeale, kodeleddet
Post 3.
Spørgsmål 3: Benævn hulheden C
Vagina synovialis communis mm. flexorum, den distale seneskede.
Post 3.
Spørgsmål 4: Benævn den senede struktur D
M. interosseus medius, Lig. suspensorius, gaffelbåndet.
Post 3.
Spørgsmål 5: Benævn knoglen E
Os sesamoidea distalis, kodesenebenet
Post 3. Teori/essay.
Spørgsmål 6.a: Columna vertebralis.
Benævn de 5 regioner af columna vertebralis.
Cervical-, thoracal-, lumbal-, sacral- og coccygeal region.
Post 3. Teori/essay.
Spørgsmål 6.b: Columna vertebralis.
Hvilke tre hovedbevægelser er der mellem vertebrae?
Flexion/extension, lateral flexion, axial rotation.
Post 3. Teori/essay.
Spørgsmål 6.c: Columna vertebralis.
Tegn og beskriv grundopbygningen af en vertebrae og angiv hvilke strukturer, der hovedsageligt er bestemmende/udslagsgivende for hvilke bevægelser, der er dominerende i de forskellige regioner.
Vinklen og størrelsen af articulationsfladerne på processi articularis cran og caudalis, er bestemmende for bevægelsen mellem vertebrae.
Post 4.
Spørgsmål 1: Benævn den gruppe af tænder, som den afmærkede tand (A) i det permanente tandsæt er en del af.
Dentes premolares
Post 4.
Spørgsmål 2: Benævn den intrinsikke muskel B.
Musculus lingualis proprius
Post 4.
Spørgsmål 3: Benævn strukturerne C
Papillae buccales, (mekaniske papiller)
Post 4.
Spørgsmål 4: Benævn en kirtel der udmunder på D
Gll. mandibularis eller Gll. Sublingualis monostomatica
Post 4.
Spørgsmål 5. Benævn området E
Oropharynx
Post 4. Teori/essay.
Spørgsmål 6: Beskriv kort den sympatiske innervation fra medulla spinalis til tarmkanalen.
Sympatiske nerver: udspringer thoracolumbalt, lateral hornet, har korte præganglionære og lange postganglionære fibre.
Preganglionære myeliniserede nervetråde/axoner fra lateral hornet i medulla spinalis løber til truncus sympaticus, hvor de enten passerer ubrudte igennem og som nn. splanchnici major et minor løber videre til de prevertebrale ganglier, (ggl coeliacum, mes. cran. ( tilsammen ggl. solare) og caud.).
Ved de prævertebrale ganglier danner de synapse med den postganglionære nerve, der med lange umyeliniserede axoner løber til effektor organet (tarmkanalen). (En anden mulighed er, at de præganglionære axoner brydes og danner synapse i truncus sympaticus. De postganglionære fibre løber herfra med spinalnerverne via ud i det lokale område).
I effektor organet vil de postsynaptiske nervefibre være en del af plexus submucosus og myentericus.
Post 5.
PLANCHE I.
Spørgsmål 1: Benævn A
Cornea
Post 5.
PLANCHE I.
Spørgsmål 2: Benævn B
Sclera
Post 5.
PLANCHE I.
Spørgsmål 3: Benævn C
Corpus ciliaris
Post 5.
PLANCHE I.
Spørgsmål 4: Benævn D
Lens
Post 5.
PLANCHE I.
Spørgsmål 5: Benævn E
N. opticus
Post 5. Teori/essay.
Spørgsmål 6: Bulbus oculi har tre hovedlag. Benævn og beskriv disse og angiv hvilke strukturer de enkelte lag giver ophav til.
Tunica fibrosa bulbi (senehinden):
cornea (hornhinden) – stærkest lysbrydende organ
sclera (senehinden) – beskyttelse og afgrændning af bulbus oculi
Tunica vasculosa bulbi (årehinden):
choroidea, pigmentlag, lysabsorberende
tapetum lucidum, zink krystaller hos carnivore, fibrøst væv hos andre
corpus ciliaris, linse akkomodation Iris, lysregulerende med sphincter og dilator pupillae
Tunica interna bulbi (nethinden):
Retina -pars optica/nervosum/ fovea (den gule plet)/N. opticus (den blinde plet)
Retina -pars caecae
Stratum pigmentosum
Post 5.
Planche II.
Spørgsmål 7: Benævn laget F
Retina
Post 5.
Planche II.
Spørgsmål 8: Benævn laget G
Tapetum lucidum
Post 5.
Planche III.
Spørgsmål 9: Benævn strukturen i ringen H
Cochlea
Post 5.
Planche III.
Spørgsmål 10: Benævn strukturerne afmærket med K
Ampullae membranaceae
Post 5.
Planche IV: Histologisk præparat/snit af H.
Spørgsmål 11: Benævn gangen L
Ductus cochlearis
Post 5. Teori/essay.
Spørgsmål 12: Giv en kort beskrivelse af Auris media. Inddrag gerne huller,
membraner, knogler, muskler etc.
Names we want the students to include and describe:
Cavum tympani: housed in pars petrosa of Os temporale, including Bulla tympani, Membrana tympani, Fenestra vestibuli (s. fenestra ovalis), Foramen cochleae (Fenestra rotundum),
Ossicula auditus: Malleus, Incus and Stapes. Here the students might also include the muscles – M. tensor tympani (increases the sensitivity) and M. stapedius (descreases the sensitivity of the “hearing”)
Tuba auditiva (Eustachian tube): connection from pharynx to auris media – horse inclusive the Diverticulum tubae auditivae
Note
Flashcard