Screening

Definition

Når man screener undersøger man personer for at identificere dem med en forhøjet risiko for at have eller udvikle en sygdom. Screening tager udgangspunkt i raske mennesker

 

Systematisk/populationsbaseret screening:

•            Nationale screeningsprogrammer

•            Alle inviteres til screening med fastlagte intervaller

 

Opportunistisk/individbaseret screening

•            Undersøgelse for en sygdom eller risikofaktor, når en person alligevel er i kontakt med fx. en sundhedsperson

o   Målrettet opsporing af sygdom ved alternative steder som fx Bilka

o   Målrettet udredning af sygdom

Målrettet undersøgelse ved familiær sygdom.

Kriterier for screenings-programmer

•            Reducerer dødelighed/sygelighed

•            Tilstanden, der screenes for, skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem

•            Påvises på et latent eller asymptomatisk stadie fx ved livmoderhalskræft

•            Testmetoderne skal være simple, præcise og acceptable

•            Behandlingen skal give bedre resultater hvis sygdommen opdages før der bliver symptomer

•            Gavnen af screeningsprogrammet skal opveje mulige skadevirkninger

•        De økonomiske omkostninger forbundet med screeningsprogrammet skal stå i rimeligt forhold til det sundhedsmæssige udbytte

Centrale metrikker

1. Testegenskaber

2. Prævalens betyder alt – frygt for falsk positiv test

3. Trade-offs i praksis – hvad vil i acceptere fejlagtigt at udpege? Fx med gravide og kromosomfejl – vi kan ikke acceptere at råde til at barnet skal fødes hvis det så kommer ud med downs

Livmoders-halskræft

Forekomst

•            Ca. 365 diagnosticeres årligt

•            Ca. 100 dør årligt

•            Incidensen falder pga. vacciner

Population

•            Tilbydes alle kvinder mellem 23 og 64 år hhv. hvert tredje eller femte år afhængig af alder

Metode

Foregår som celleprøve fra livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse hos egen læge (et smear)celle-baseret screening og HPV-baseret screening afhængig af alder

Brystkræft

Forekomst

•            Mest almindelige kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden (1/10 i løbet af sit liv, risikoen stiger fra 50-årsalderen).

•            Forekomsten stigende, mens dødeligheden er faldende.

•            Ca. 4.850 diagnosticeres årligt

•            Ca. 1.050 dør årligt

 

Population

•            Tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år

 

Metode

•            Foregår som en røntgenundersøgelse af begge bryster (mammografi) på sygehuse

 

Problem: Det er svært at se om celleforandringerne i virkeligheden udvikler sig til kræft og om det er noget man i virkeligheden dør af

Kræft i tyk- og endetarm

Forekomst

•            Ca. 5.000 diagnosticeres årligt

•            Ca. 2.000 dør årligt

 

Population

•            Tilbydes alle borgere mellem 50 og 74 år hvert andet år

 

Metode

•            Består af en undersøgelse for tegn på blod i afføringen (afføringsprøve) i eget hjem

 

Paradoks: Meget fokus på ”støt brysterne” men kræft i endetarmen er ikke lige så flatterende

Screening for gravide

Formål

•            At identificere smittede gravide og iværksætte foranstaltninger, der forhindrer smitte af barnet omkring fødslen

Population

•            Alle gravide

Metode

•            Blodprøve under første graviditetsundersøgelse

Hepatitis B, hiv og syfilis samt blodtype antis

Screening for nyfødte

Forekomst

•            19 sjældne medfødte sygdomme hovedsageligt som følge af genetiske forandringer; bla. en række hormon- og stofskiftesygdomme, cystisk fibrose, immunsygdom, muskelsvind

•            Tilsammen en hyppighed på ca. 1 ud af 1.000 fødsler

•            Kan ikke behandles men giver en god forståelse af at barnet kræver noget anderledes – ny diæt, andre vacciner, flere blodprøver osv.

 

Population

•            Alle nyfødte

 

Metode

Hælblodprøve og høretest på fødestedet 48-72 efter fødslen

Kritik af screening

•            Man risikerer at finde alt mulige bras man ikke kan bruge til noget

•            Er testen god nok? Fx ved spørgeskemaundersøgelse ved mentalt helbred – risiko for overdiagnosticering

•            Lead-time bias: tidlig opsporing fremrykker diagnosen men ændrer ikke sygdomsforløbet – overlevelsen ser længere ud selvom mortaliteten er uændret

Length-time bias: Screening finder især langsomme, mindre aggressive sygdomme som måske aldrig vil have forårsaget symptomer eller død

Fordele og ulemper