kriser, læring og PTSD - C niveau- uden Dweck, Seligman

Chokfasen

opstår i tidsrummet lige efter krisen- kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Er kendetegnet ved at personen er i fornægtelse og forsøger at lægge afstand til det skete, fordi vedkommende endnu ikke har fattet det eller accepteret det. Man kan reagere på forskellige måder med fx. apatisk, frysning (følelsesmæssig bedøvelse), andre går i panik, reagerer voldsomt og skriger og græder, andre igen laver afledningsmanøvrer (går op i bagateller).

Den akutte traumatiske kriser

Er en krise, der udløses af exceptionelle begivenheder (fx. terror, røveri, naturkatestrofer), der opstår pludseligt og som ikke alle kommer ud for. Begivenheden opleves som alvorlig trussel mod hans eller hendes fysiske eller psykiske eller sociale tryghed.

Johan Cullbergs definition af en krise

En krise står man i, når man er kommet i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige, til at man kan beherske situationen.

Udviklingskrise

Denne krise udløses af begivenheder som de fleste mennesker udsættes for i løbet af livet, men som alligevel af den enkelte kan opleves som uoverskueligt. Den er knyttet til livets forskellige aldre (fx. teenagealderen, pensionsalderen, det at blive forældre). Livets forskellige aldre indeholde således muligheder for at komme i en krise, fordi de indebærer omvæltninger i livssituationen. Cullberg lægger sig her tæt op af Eriksons teori: Individets udvikling forløber gennem forskellige psykosociale faser der indeholder udvikling eller risiko for hæmning.

kategorier der hører ind under den akutte traumatiske krise

-Tab (abort, mister ægtefælle, forladt af kæresten, kræft, ægtefælle døende). Står i fare for at miste noget.

-Krænkelse af ens selvrespekt (kæreste forhold til anden, forbigået ved forfremmelse ). Svært at skelne mellem tab eller krænkelse.

-Katastrofe (overfald, overgreb, bilulykke, lynnedslag. Traumet bliver større, når det er menneskeskabte katastrofer (selvrespekt, had og hævn)

faser i Johan Cullbergs akutte traumatiske kriseforløb

Består af chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen, (nyorientering)

Reaktionsfasen:

denne fase er forbundet med at personen efterhånden har set det skete i øjnene. Fasen kan vare uger til måneder. Smerten er brudt ud i fuld styrke, man oplever sorg, had og skyldfølelse og der er psykosomatiske symptomer som fx. søvnproblemer, spiseforstyrrelser mm. I denne fase forsøger man at finde meningen med det skete og og der kan opstå voldsomme hævn og skyldfølelser .

Bearbejdningsfasen

en aktiv bearbejdning er i gang. Det skete ses i øjnene, og forsvarsmekanismerne mindskes. Der er en begyndende accept af det skete og en tilvænning til den nye situation. Denne fase kan vare fra måneder til år.Udebliver denne fase, er krisen gået i hårdknude.

Forsvarsmekanismer:

optræder i krisens akutte faser (chokfasen og reaktionsfasen). De kan gøre sådan, at man kommer lettere gennem krisens første faser, fordi man bedre kan håndtere krisen , fordi man ikke overvældes af angst (beskytter jeget). Men disse kan også fastholdes personen i en krisetilstand og forlænge krisen, fordi denne ikke ser krisen i øjnene. Eks. fortrænge og fornægte, regrediere, projektion.

Symptomer på PTSD;

Kan opstå efter enkeltstående begivenheder eller længevarende belastninger. Reaktionen kan opstå lang tid efter katastrofens indtræffer (fra mange måneder, år). Symptomerne har varet længere end 3 mån. Personen genoplever traumet mange gange

i mareridt, i flash baks eller mareridtsagtige dagdrømme . Personen undgår typisk den stimuli (fx. grill), der kan minde om traumet. Personen bliver følelsesløs overfor omverdenen, tilbagetrækning, har overdrevne vredesudbrud, angst og uro, anspændthed og bekymring, koncentrationsbesvær, søvnproblemer

naturkatastrofer vs. menneskeskabte katastrofer.

risikoen for at blive traumatiseret øges , jo mere andre mennesker er skyld i katastrofen (fx overfald). Den menneskeskabte katastrofe risikerer at krænke individets selvrespekt og tillid til andre mennesker og skabe voldsomme had-og hævn følelser, mens naturkatastrofer normalt ikke vil gøre det.

kronisk krise

Har et helt andet kriseforløb end den akutte traumatiske krise. krisen opstår når personen er udsat for vedvarende belastninger/truamtiske begivenheder (chikane på arbejdspladsen, mobning mm) som personen ikke kan undgå . Personen udvikler mestrings-og overlevelsesstrategier mens selve krisen står på.

særlige forhold ved den kollektive katastrofe

Denne katastrofetype handler både om individets forhold til den fare det er udsat for, men derudover også forholdet til gruppen, denne møder katastrofen sammen med og de bånd man har til denne gruppes medlemmer.

Den gruppe man befinder sig i når katastrofen indtræffer er afgørende- loyalitet er stærkere i primærgruppe. I katastrofesituation - kan der skabes stor offervilje, uselviskhed, tætte bånd- fællesskab. Omvendt kan der også være Skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe, Overlevelsesskyld, Umulige valg mm.

sårbarhed

man kan være ekstra sårbar efter en traumatisk hændelse fordi man tidligere har oplevet traumatiske hændelser , der ikke er blevet bearbejdet, eller har ramt dem tidligere i livet og skabt grobund for en grundlæggende usikkerhed. Særlig omsorgssvigt i de tidlige år og brud på tilknytningen kan skabe mistillid til omgivelserne og gøre det vanskeligere at komme igennem en krise.

undgåelsesadfærd

personen undgår situationer, hvor den stimuli der minder personen om traumet er til stede (såkaldte traumetriggere). f.eks. kan en person undgå at gå til sport, fordi de lyde der i hallen (råb og skrig) kan minde vedkommende om den traumatiske hændelse med tortur. (andet eksempel er Martin, hjemvendt soldat, der undgår at grille, fordi han synes lugten minder om en traumatisk hændelse.

forsvarsmekanismer

I chokfasen optræder benægtelsen hyppigt, hvilket betyder at klienten sprogligt og fysisk afviser katastrofen overhovedet har fundet sted.

I reaktionsfasen optræder flere forsvarsmekanismer, hvor de mest typiske er projektion og regression. Projektion er, når man tillægger andre de følelser og egenskaber man selv besidder og har vanskeligt ved at håndtere, fx. kan man reagere med ufortjent vrede overfor falckfolk, fordi de ikke reagerer hurtigt nok. Regression betyder at man vender tilbage til et tidligere udviklingstrin, som man er mere tryg ved og bedre mestrer, fx. hvis man efter ægtefællens dødfald ikke magter at tage tøj på, lave mad mm. Isolation er også en hyppig reaktion hos fx. tidligere soldater kan det ses ved, at de bosætter sig i skoven for at undgå at forholde sig til omgivelsrnes krav og hverdagens massive stimuli. Un doing er også en typisk reaktion og man forsøger rationelt at 'gøre det om' og tænker fx. 'Hvis jeg havde ...´.

kognitiv adfærdsterapi

En nutidsorienteret behandlingsform, der både trækker på det kognitive perspektiv, men også adfærdspsykologien . Behandlingen består af psykoedukation, kognitiv omstrukturering (sokratisk dialog), adfærdsterapi og hjemmeopgaver (systematisk desensibilisering).

Chokindlæring og frygtens nødsrute

Det er en særlig form for klassisk betingning, men der er en forskel: Den indlæres ved blot en enkelt oplevlese og involverer altid aktiveringen af amygdala. Stimulus er så voldsom at den går lige ind. Denne kan foregå uden at hjernebarken aktiveres og uden om bevidstheden. Denne kortere og hurtigere vej (direkte fra thalamus til amygdala) kan reaktivers ved ligendende opleveser- Frygten løber så at sige af sted med os inden vi når at tænke.

Klassisk betingning, Albert og rotten.

Denne indlæringsform handler grundlæggende om at associere eller forbinde ting med hinanden, når de optræder samtidig eller lige efter hinanden og når det gentages et antal gange (passiv indlæring). Albert og Rotten - forsøget er et eksempel på dette. Her lærer Albert at forbinde intenst ubehag med rotter og andre pelslignende dyr (stimulusgeneralisering).

resiliens og modstandsdygtighed

Begrebet er svært at oversætte og betyder alt fra modstandkraft, tilpasningsdygtighed,livsmod og ukuelighed og dækker over, at man kan overkomme modgang og svære odds. Det er til dels et personlighedstræk, en evne som kan opøves men er også knyttet til de ressoucer der er i det omgivende miljø (fx. særlig givende relationer).

Bartlets forsøg

Dette forsøg kritiserer Ebbinghaus forsøg, for at undlade meningsfuldt materiale. Dette Indianerforsøg viser, at vi har en nærmest ubegrænset hukommelse, når vi skal huske noget meningsfuldt. Indianerforsøget viste at den kulturelle baggrund hos de engelske forsøgspersoner spiller ind på deres gengivelse af historien. Det de ikke genkender fra deres egen kulturelle baggrund, er det der ændres i historien fx (sort ud af munden bliver til -kaster op/fråde).

Piagets begreber

Assimilation: Piaget begreb: vi forstår nye ting ved at indarbejde dem i de skemaer vi har i forvejen, vi tilpasser vores erfaringer og oplevelser så de passer med vores skemaer (generaliserer, stereotypiserer, )

Akkommodation: Piaget begreb: Vi forstår nye ting ved at revidere/ændre vores tidligere skemaer, så vores hidtidige skemaer passer til de nye erfaringer. Man ændrer sine overbevisninger/holdninger og reviderer/ændrer sine skemaer. .

Brewer Treyens kontorforsøg

i 1981 laves et forsøg med 30 studerende. Forsøgsdeltageren, der tror han skal deltage i et forsøg, ledes ind i et rum, der omtales som kontoret eller et arbejdsrum. Her befinder de sig ca. et halvt minut og tror at de efterfølgende skal deltage i et forsøg. Men herefter bliver forsøgspersonerne bedt om at huske, hvad der var i rummet. En del kunne huske ting som rent faktisk ikke var i rummet. fx. huskede 9 ud af de 30, at der var bøger i rummet, selvom der ingen var. Deres kognitive skema spillede dem altså et puds.

Kognitive skemaer

Det er en medfødt evne til at organisere og skabe mening i de indtryk vi modtager. En indre arbejdsmodel over verdenen, hvor vi opbevarer og organiserer vores erfaringer og vi bruger dem til at fortolke, fordudse hændelser og skabe mening i vores omverden.

basale antagelser

Kan forstås som indre spejlbilleder af den verden vi lever i (verdensbillede og selvbillede), som er udviklet gennem vores opvækst . Det kan fx. være 'verden er god, verden er retfærdig, andre mennesker er gode, fremtiden er forudsigelig, jeg er god mm. Disse kan rystes under en katastrofe/traumatisk oplevelse og man tvinges til at ændre dem. fx. til udsagn som andre er onde, verden er ond . At ændre disse har store konsekvenser for en persons selvbillede og verdensbillede og betyder at denne befinder sig i en psykisk krisetilstand. Der er forskellige midler til at undgå at ændre disse fx. ved at lægge et ny perspektiv på det skete og refortolke handlingen og dens konsekvenser, forsøge at glemme hændelsen- nægte at tale om den, eller bedøve sig med alkohol.

Dissociation og fremmedgørelse

Den første reaktion lige efter traumet kan være 'uden følelser' , hvor den ramte føler sig fremmed over for sig selv, sine følelser samtidig med at vedkommende føler sig ligeglad med og uden reaktion på omgivelserne. Vedkommende er underligt upåvirket af begivenhederne.