17.Giv en fremstilling af Simmels ideer om livet i storbyen, herunder forholdet mellem identitet og fællesskaber. Du kan inddrage perspektiver vedrørende kommunikation som ritual.

Teori:

-Hvordan storbyens sociale og mentale vilkår påvirker menneskets identitet og relationer. Ifølge Simmel adskiller storbylivet sig markant fra livet i mindre, mere overskuelige fællesskaber.

To perspektiver på individet i samfundet

• En psykologisk vinkel på individet – hvad sker der ved individet og individets selvforståelse?
• En økonomisk vinkel på individers interaktioner – Hvad sker der med samfundet -> måden vi taler sammen på?
-Storbyens ”intensivering af nervelivet” → det urbane menneske er overvældet af de mange indtryk (stimuli)

Storbyen

     -Storbyen: Karakteriseres ved højt tempo, konstante stimuli, mangfoldighed og anonymitet. Folk kender ikke hinanden personligt, og alt styres af systemer, tid og pengeøkonomi. Forstanden → kvantitative ”værdier”. Man kan regne med at alting ændrer sig hele tiden (nye mennesker, nye omgivelser). Behov for at systematisere og regulere, hvordan kontakt etableres. 

      -Storbyen skaber individualisering og frihed, men også reservation, afstand

-Et centralt begreb hos Simmel er blaserthed.
For at beskytte sig mod storbyens overstimulering udvikler individet en følelsesmæssig distance og en reserveret attitude.

-Mennesker fremstår mere: rationelle, kølige, upersonlige

-Relationer bliver ofte: overfladiske, kortvarige, funktionelle.

Denne distance gør det muligt at fungere i storbyen, men kan også føre til at individet bliver koldt og reserveret.

Lillebyen

Derimod kendetegnet ved langsommere liv, tættere sociale relationer og mere følelsesbetonede interaktioner. Folk kender hinanden, og følelser og personligheder spiller en stor rolle. Følelsen af ”kvalitative værdier”. Man kan regne med at alting vil være som det var i går. Pres for at indordne sig og bidrage til stabiliteten.
-Lillebyen fremmer følelsesmæssige bånd og begrænset frihed.

Identitet i storbyen

-På den ene side: -Storbyen giver individet frihed, -Man er ikke bundet af faste traditioner eller sociale roller, -Individet kan skabe sin egen identitet

-På den anden side: -Individet risikerer at blive usynligt i mængden, Mennesker reduceres til roller (kunde, medarbejder, passager)

 

-Ens identitet bliver derfor noget, der konstant må markeres hvis man vil skille sig ud og være noget i storbyen.

 

Fællesskaber i storbyen

-I modsætning til tætte, stabile fællesskaber i lillebyen opstår der i storbyen fællesskaber baseret på:

Interesser, arbejde, forbrug, livsstil.

Perspektivering Carey eller Goffman

Carey:

-Kommunikation som ritual i lillebyen: Hilsner på gaden, lokale grupper (f.eks.. Facebook for at følge med i hvad der sker hos hinanden), foreningsliv(sportsklubber, menigheder), lokale begivenheder.

-Kommunikation som ritual i storbyen: Offentlig transport(undgå øjenkontakt, brug af høretelefoner for at signalerer man ikke er tilstede), cafeer, kaffebarer (Standard fraser ”hej”, ”tak”, ”god dag” ingen personlig relation.)

 

Goffman (Storbyens blaserte holdning = frontstage, da man opretholder en maske og spiller en rolle da man ikke vil lukke de fremmede mennesker man møder hele tiden ind. For ikke at 'tabe face' overfor andre, undgår man at reagere på alt det man bliver udsat for. --> bibeholder facaden og frontstage - ingen mennesker bliver lukket ind til backstage, dermed opstår ensomheden.)