7 Medialisering

Samlet Flashcard kursusgang 9+10

Mediatisering

En metaproces, hvor hele livets domæner, herunder regeringen, transformeres over længere sigt af deres stigende gennemtrængning med medier og kommunikation.

Politisk spin

En bekymring, der er veldokumenteret siden 1990'erne vedrørende massemedieændringernes konsekvenser for regeringens processer i Storbritannien.

Agenda-setting teori

Spørger, om politikere eller massemedierne fastlægger prioriteterne for samfundsmæssig handling.

Politisk-medie kompleks

Spektret af et "politisk-medie kompleks" rejst af Swanson i 1992 i relation til hans kritik af det amerikanske demokrati.

Neutral kompetence model

Ekspertise tilbudt ministre af embedsmænd i Storbritannien.

Blame world

En verden af reel og forventet frygt, som påvirker politikere og embedsmænds beslutninger og handlinger.

Hyperfølsom offentligt bureaukrati

En underafdeling af den offentlige administrationslitteratur betragter mediernes indvirkning på bureaukratiet som en faktor blandt mange i nutidige liberale demokratier med ustabile vælgere og 'en aggressiv, påtrængende og stridbar medie'.

Fremtid for offentlig servicekommunikation

En kommunikationsplan, hvor regeringens information leveres direkte som nyheder, men ved hjælp af 'pålidelige' tredjeparter til at 'forstærke budskaber'.

Mediernes magt

Mediernes magt er steget med fremkomsten af sociale medier, hvor regeringer er i stand til at blive nyhedsleverandører og derved omgå 'mediernes prisme' og gå direkte til borgerne.

Mediatisering

Den proces, hvor medierne integreres i andre sociale institutioners aktiviteter og samtidig opnår status som en social institution i sig selv.

Nyhedslogik

De specifikke generiske kriterier for nyhedsgenren med en bestemt rytme og forhold til tid og aktualitet.

Bureaukratisk logik

Baseret på klare organisatoriske grænser og formelle regler, der er afledt af reguleringer og lovgivning. Beslutninger bør baseres på præcedens og ligebehandling, understøttet af abstrakte regler og ekspertviden.

Implementering af nyhedsrytme

Bureaukratier tilpasser sig kravet om hurtige svar ved at prioritere mediehenvendelser og forberede standardiserede tekster på forhånd.

Tilpasning af sprog og format

Bureaukratier tilpasser deres sprogbrug til at være klar, letforståelig og i overensstemmelse med nyhedsmediets krav om konflikter, ansigter og følelser.

Troen på nyheders betydning

Bureaukrater accepterer nyhedsmediernes rolle som privilegerede tolke af begivenheder og tilpasser deres praksis til at styrke organisationens omdømme.

Omfordeling af ressourcer

Der sker en intern omfordeling af ressourcer, såsom at afsætte flere medarbejdere til kommunikation og medieovervågning, samt at prioritere sager, der er medieomtalte.

Logik om passendehed

Implicit og uantastede konventioner, der betragtes som selvindlysende, givne og naturlige, og derfor ikke genstand for overvejelser.

Bureaukratiets hybridisering

En proces, hvor et stigende antal organisationer opererer i gråzonen mellem offentlige og private interesser.

Medialisering

En proces, hvor institutioner tilpasser sig mediernes gennemtrængende rolle.

Backstage rolle

Den traditionelle rolle for embedsmænd, der arbejder bag kulisserne.

Frontstage rolle

Den rolle, hvor embedsmænd optræder offentligt, ofte gennem medierne.

Medielogik

En logik drevet af nyhedskriterier som drama, konflikt og personliggørelse.

Bureaukratisk logik

En logik baseret på upartiskhed, rationalitet og adskillelse af arbejde og privatliv.

Impression management

Det at styre det indtryk, man giver til sit publikum.

Team (Goffman)

En gruppe af individer, der samarbejder om en performance.

Setting (Goffman)

De fysiske omgivelser, hvor en performance finder sted.

Personlig front (Goffman)

Skuespillerens fremtoning, inklusive påklædning, tale og opførsel.

Hybrididentitet

En situation, hvor en persons arbejdsidentitet og personlige identitet smelter sammen.

Megafon bureaukrati

Embedsmænds evne til at dele viden og bidrage til demokratiske processer gennem aktiv deltagelse i det offentlige rum.

Uklare grænser mellem politik og ekspertise

En situation, hvor det er uklart, om beslutninger er baseret på politik eller ekspertise.

Medialisering

Den proces, hvor mediernes logik siver ind i andre typer af organisationer og enten overruler eller blander sig med de allerede eksisterende logikker.

Politisk branding

Strategisk kommunikation brugt af ministerier til at fremme ministerens image og politik.

Embedsmandsdyder

Traditionelle værdier og principper for embedsværkets arbejde, såsom lovlighed, faglighed og sandhed.

Medielogik

Mediernes særlige måde at fungere på, kendetegnet ved personificering, dramatisering, polarisering og konkretisering.

Instruks

I denne sammenhæng refererer det til en sag, der sætter fokus på, hvordan embedsværket skal forstå og analysere medielogikkens indtog.

Responsivitet

Embedsværkets evne til at handle i overensstemmelse med ministerens ønsker og politik, samtidig med at de traditionelle embedsmandsdyder overholdes.

Kommunikation (internt)

Intern kommunikation i departementerne og mellem departementer og styrelser, hvor opmærksomheden rettes mod de potentielt modstridende hensyn mellem intern og ekstern kommunikation.

Kommunikation (eksternt)

Medielogikkens krav om ekstern kommunikation.

Mediernes indflydelse

Offentlige ledere, medier og medieetik er blevet vigtige og iboende elementer i hverdagens praksis inden for offentlig administration og politikudformning.

Medielogik vs. politisk logik

Medielogikken er ofte meget forskellig fra og i konflikt med logikken i det politiske og administrative liv.

Offentlige lederes håndtering af medier

Offentlige ledere oplever og håndterer medieopmærksomhed.

Tre forskningstraditioner

Litteraturen om forholdet mellem offentlige ledere og medier giver tre hovedkategorier: public relations, dagsorden og medialisering.

Tre typer af ledere

Adaptorer, store kommunikatører og fatalister er tre forskellige grupper af ledere, der udviser forskellige holdninger til medieopmærksomhed.

Nyhedsmedielogik

Medieopmærksomhed har sin egen logik, som refererer til, hvordan nyheder konstrueres, indholdet af nyheder og de formater, hvori nyheder skabes og behandles.

Mediernes betydning for information

Medieopmærksomhed er en afgørende og vigtig faktor i den information, vi modtager om politiske spørgsmål, og hvordan vi forstår dem.

Kommunikationens vigtighed

Politikere og offentlige ledere befinder sig regelmæssigt i mediernes søgelys og skal håndtere denne opmærksomhed, men også indse, at hvordan de kommunikerer deres ideer og initiativer til og gennem medierne, er af afgørende betydning.

Public Relations Tradition

Public relations-traditionen lægger vægt på at kommunikere specifikke ideer, brands eller budskaber ved hjælp af medier til et bredere publikum.

Dagsorden Tradition

Dagsorden-traditionen fokuserer på forholdet mellem medier og den politiske og politiske dagsorden, og hvordan medier påvirker den dagsorden.

Medialiseringstradition

Medialisering argumenterer for, at medier ikke er upartiske over for nyheder (og andre begivenheder), men er styret af en medielogik.

Fire store egenskaber inden for branding

Brandforenkling af valg, tryghed, visioner og autenticitet.

Effektivitet af kommunikation

Effektiviteten af kommunikation og opbygning af relationer er relateret til kvaliteten af budskabet, den måde, de relaterer sig til det relevante publikum og karakteristika af forholdet mellem organisation, budskab, medier og publikum.

Bredere genkendelse

Medieopmærksomhed er afgørende for at få bredere anerkendelse af et problem.

Medialiseringseffekter

Medialisering fremhæver den måde, nyheder laves på, og dens virkninger på andre domæner. Politikere og offentlige ledere ændrer deres adfærd som følge af medieopmærksomheden og inkorporerer i stigende grad medielogikken i deres adfærd.

Fire typer informationsbias

Personalisering, dramatisering, fragmentering og myndigheds-uregelmæssigheds-bias er fire typer af informationsbias, der er resultatet af den seneste udvikling i mediebranchen.

Journalister og medieopmærksomhed

Journalister arbejder som en flok, og offentlige ledere skal være orienteret mere mod eksterne interessenter og medieopmærksomhed

Offentlige lederes brug af medier

Medierne bør bruges mere intelligent af offentlige ledere til at få deres budskab frem.

Mediernes dynamik

Dynamikken i mediernes opmærksomhed kræver løbende tilpasning til de skiftende meninger for at være effektiv i håndteringen af et spørgsmål.

Adaptorer

Adaptorer ser noget af den moderne medielogik som uundgåelig, men forsøger at håndtere den gennem ekstern orientering.

Store kommunikatører

Store kommunikatører ser forvaltning som en iboende dynamisk og mediatiseret proces, et nødvendigt element i offentlige lederes arbejde.

Fatalister

Fatalister ser medieopmærksomhed som noget, der ikke kun er iboende, men også en forstyrrelse af det, der er vigtigt i deres arbejde.