5 Retsligt og politisk ansvar

Samlet flashcard kursusgang 7

Folketinget

Det danske parlament, der sammen med regeringen har den lovgivende magt.

Lovgivning

Processen hvor Folketinget og regeringen vedtager love.

Private lovforslag

Lovforslag fremsat af folketingsmedlemmer, ikke regeringen.

Regeringsgrundlag

Regeringens politiske program, som den forsøger at få gennemført som lovforslag.

Beslutningsforslag

Forslag, der kan pålægge regeringen at udarbejde et lovforslag med et bestemt indhold.

Finansudvalget

Folketingets udvalg, der kontrollerer statens finanser og udgiftsbevillinger.

Parlamentarisk kontrol

Folketingets procedurer til at overvåge og kontrollere regeringen.

"$ 20-spørgsmål"

Spørgsmål stillet af folketingsmedlemmer til ministrene, som besvares skriftligt eller mundtligt.

Samråd

Møder hvor et folketingsudvalg kalder en minister til at svare på spørgsmål om en sag.

Rigsrevisionen

En permanent institution, der undersøger regeringens brug af statens midler.

Statsrevisorerne

Institution, der undersøger regeringens brug af statens midler.

Folketingets Ombudsmand

Institution, der reagerer på borgerhenvendelser om myndighedernes sagsbehandling.

Mistillidsvotum

En erklæring fra Folketinget om manglende tillid til regeringen, som kan føre til regeringens afgang eller udskrivelse af valg.

Rigsretssag

En sag anlagt mod en minister for at have overtrådt lovgivningen.

Deliberationsopgaven

Folketingets drøftelser af vigtige offentlige anliggender.

Ministerialreformen i 1848

Oprettede syv ministerier med en minister i spidsen for hvert, for at få et hurtigt, handlekraftigt og effektivt styre.

Bemyndigelseslove

Love som giver ministeren ret til at fastsætte nærmere regler uden forelæggelse for Folketinget. Den første vigtige bemyndigelseslov er fra 1914.

Regelforvaltere

Embedsmændenes rolle før i tiden, hvor deres hovedopgave var at holde gang i arbejdet inden for rammerne af de gældende love og regler.

Politikproducenter

Embedsmændenes rolle nu til dags, hvor produktionen af bekendtgørelser er steget voldsomt.

Ministeransvar

Ministre kan drages til ansvar for den øverste magtudøvelse, jf. grundlovens § 13.

Rigsretten

Etableret som stedet, hvor ministrenes ansvar kunne håndhæves.

Negativ parlamentarisme

Reglerne om mistillidsvotum blev endeligt grundlovsfæstet i 1953.

Højesteret

Leverer halvdelen af medlemmerne til Rigsretten.

Ministeransvarlighedsloven

Vedtaget i 1964, definerer ministerens pligter og hvad han kan drages til ansvar for.

Undersøgelseskommissioner

Kan sikre parlamentet vigtig information om det offentliges magtudøvelse.

Mistillidsvotum

Hvis et flertal i Folketinget udtaler mistillid til en siddende minister, er statsministeren forpligtet til at afskedige ham, jf. grundlovens § 15.

Næser

En slags politisk hævet pegefinger, altså en tydelig politisk irettesættelse og misbilligelse i anledning af en sag, men uden at man vil lade det være grundlag for en egentlig fyring.

Statsretens raritetskabinet

Omtale af Rigsretten, som tilhørende statsrettens raritetskabinet, altså uden nogen som helst aktuel og praktisk betydning.

Dommerledede undersøgelser

Omfattende brugt i de seneste tre årtier for at belyse ministres og embedsmænds rolle i politisk-administrative skandalesager.

Politisk ansvar retliggørelse

Folketinget anvender i vidt omfang en juridisk præget målestok når de tager stilling til ministrenes politiske ansvar.

Undersøgelseskommissioner

Blev brugt mere omfattende fra 1982, som en måde at føre politik på, især under Schlüterregeringen.

Loven om undersøgelseskommissioner

Trådte i kraft i 1999 og gjorde undersøgelsessystemet mere domstolslignende med tre personer i kommissionen.

Tibetkommissionen

Undersøgte politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg.

Granskningskommission

Ny undersøgelsesform der er forankret i Folketinget, men arbejder efter de samme regler som undersøgelseskommissioner.

Granskningsudvalg

Et særligt udvalg under Udvalget for Forretningsordenen, der kan indstille undersøgelser.

Ministeransvar

Folketingets kontrol med regeringen, ministre og forvaltning.

Tamilsagen

En sag hvor statsminister Poul Schlüter gik af efter at højesteretsdommer Mogens Hornslet afleverede sin rapport om sagen.

Instrukskommissionen

Undersøgte Inger Støjbergs administration i instruks-sagen om adskillelse af gifte eller samlevende asylansøgere.

Regeringens effektivitet, retsstatsprincippet og kontrol med korruption

Danmark har ligget mellem den 97. og 100. percentil på verdensplan med hensyn til regeringens effektivitet, retsstatsprincippet og kontrol med korruption hvert år mellem 2006 og 2016 ifølge Verdensbankens Governance Indicators.

Transparency International Corruption Perception Index

Danmark ligger sædvanligvis i toppen af målinger som Transparency International Corruption Perception Index.

OECD's målinger af et velfungerende retssystem

Danmark scorer højt i OECD's målinger af et velfungerende retssystem.

UNDP Human Development Index

Danmark var nummer 11 i verden i 2018 ifølge UNDP Human Development Index.

Dansk centralregering

Organiseringen og funktionen af den danske centralregering er grundlæggende en pragmatisk bestræbelse.

Folketinget

Det danske parlament, hvor lovgivningsarbejdet besluttes.

Ministeriet for finanser

Koordinerer den danske økonomi og offentlige udgifter.

Kommunernes økonomi

Kraftigt reguleret gennem forhandlede aftaler mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).

Udenrigspolitik

Centralregeringen er ansvarlig for dansk udenrigspolitik, herunder EU-politikker og deltagelse i internationale organisationer.

Ministerstyre

Ministre har formel autoritet til at udstede generelle instrukser inden for deres portefølje.

Folketingets kontrolmekanismer

Folketinget kan stille spørgsmål og interpellationer og har formel autoritet til at fjerne ministre fra deres position.

Koordinationsudvalget (K-udvalget)

Et centralt kabinetsudvalg, der behandler strategiske og planlægningsmæssige spørgsmål.

Økonomiudvalget (Ø-udvalget)

Et centralt kabinetsudvalg, der håndterer hovedparten af den politiske koordinering.

Departementer

Koordinerer ministerens arbejde, udfører det mest politiske arbejde og forbereder sager til politisk accept eller forhandling.

Styrelser og institutioner

Forskellige typer af agenturer med varierende grad af juridisk uafhængighed og ledelsesmæssig autonomi.

Ministeriernes organisering

Afspejler de ministerielle poster og ændres, når regeringen omorganiseres.

New Public Management (NPM)

Har ført til en stigning i antallet af agenturer og en større grad af ledelsesmæssig autonomi, men også til en reconsolidering af agenturer.

Advisory committees (råd, nævn, udvalg)

Spiller en vigtig rolle i centralregeringens funktion.

Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget

Centrale regeringsudvalg, der koordinerer politikker.

Finansministeriets rolle

Har en stærk rolle i dansk regering, hvilket kræver intens koordinering med Statsministeriet.

Bureaukratiets meritokrati

Embedsmænd udvælges blandt borgerne snarere end adelen.

Politisk tilskrivning af bureaukratiet

Kan vurderes ved hjælp af formel, funktionel og administrativ politisering.

Særlige rådgivere

Ansættes på baggrund af andre kriterier end fortjeneste og udfører politisk rådgivning.

Embedsmænds etik

Reguleres af normer snarere end juridiske regler.

Ombudsmanden (Folketingets Ombudsmand)

Kontrollerer lovligheden af offentlige myndigheders handlinger.

Rigsrevisionen

Udfører finansielle revisioner og fokuserer på effektiv administration.

Tillid i den offentlige sektor

Er under pres på grund af faldende tillid til regeringen og embedsmænd.

Centralregeringens organisering

Afhænger af en fælles aftale om grundlæggende uformelle normer.

Syv centrale pligter for embedsmænd i centralregeringen

Indeholder punkter som lovlighed, sandfærdighed, professionalisme og partipolitisk neutralitet.

Undersøgelseskommissioner

Nedsættes til at undersøge forhold i den offentlige forvaltning for at understøtte demokratisk kontrol og tillid.

Kommissorium

Det dokument, der beskriver baggrunden for udvalgets nedsættelse og udvalgets opgaver.

Lov om undersøgelseskommissioner (1999)

Forudsatte, at en undersøgelseskommission bør nedsættes, hvis der er behov for at indhente redegørelser eller foretage afhøringer for at klarlægge et faktisk begivenhedsforløb.

Processuelle garantier

Indgår i undersøgelseskommissionsloven for at sikre de involverede ministres og embedsmænds retsstilling.

Advokatundersøgelser

Bør vedrørende spørgsmål om embedsmænds eventuelle retlige ansvar alene basere sig på et allerede foreliggende skriftligt materiale.

Formål med erfaringsopsamling

At vurdere, om der er behov for ændringer af undersøgelsesformen, med særligt fokus på hurtighed og effektivitet.

Udvalgets opgaver

Foretage en erfaringsopsamling fra de gennemførte undersøgelseskommissioner og vurdere behovet for ændringer.

Udvalgets fokus

At sikre, at en undersøgelseskommissions arbejde målrettes undersøgelsen og klarlæggelsen af de centrale omstændigheder.

Udvalgets sammensætning

Bestod af en formand (højesteretsdommer), sagkyndige medlemmer, repræsentanter fra Dommerforeningen, Danske Advokater, DJØF, Finansministeriet, Statsministeriet og Justitsministeriet.

Udvalgets arbejde

Har bestået i at beskrive gældende ret, indsamle og analysere oplysninger om undersøgelseskommissioner samt gennemføre interviews.

Deludtalelsens indhold

Indeholder redegørelser for reglerne om undersøgelseskommissioner, deres baggrund, virksomhed og praktiske erfaringer.

Undersøgelseskommissionernes virksomhed

Omfatter en gennemgang af de enkelte kommissioners nedsættelse, sammensætning, kommissorium, arbejde, omkostninger, konklusioner og opfølgning.

Udvalgets foreløbige overvejelser

Fokuserede på det tidsmæssige forløb, kommissorierne, medlemmer, undersøgte, vidneforklaringer, vurderinger af faktum, retsregler og ministeransvar samt en mulig forundersøgelse.

Udvalgets første opgave

En erfaringsopsamling fra de undersøgelseskommissioner, der er gennemført efter lov om undersøgelseskommissioner.

Hensyn ved ændringer af undersøgelsesformen

En undersøgelseskommission bør arbejde så hurtigt og effektivt som muligt under iagttagelse af de nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier for de involverede politikere og embedsmænd.

Prioritering af udvalgets opgaver

Udvalget skal i første række prioritere arbejdet med erfaringsopsamlingen fra de hidtil gennemførte undersøgelseskommissioner, således at der først afgives deludtalelse herom.

Offentlighedens kritik af undersøgelser

Kritik af undersøgelsernes resultater sammenholdt med omkostningerne til dem og den medgåede tid.

Tidsmæssigt forløb for undersøgelser

Det gennemsnitlige tidsforbrug for undersøgelseskommissioner af mere ”almindeligt tilsnit” har været omkring 3 ½ år.

Problem ved lange tidsforløb

At sager, hvortil der jævnligt vil knytte sig væsentlig politisk interesse, og som ofte vil indebære, at der i en bredere offentlighed formidles, berettigede eller uberettigede, formodninger om, at der har været uregelmæssigheder eller ulovligheder i den offentlige opgavevaretagelse, afklares nogenlunde hurtigt.

Fremskyndelse af materialeindsamlingen

Myndighederne på et tidligt tidspunkt, allerede når en undersøgelseskommission besluttes nedsat, og kommissoriet i hvert fald i hovedtræk er kendt, indleder materialeindsamlingen.

Reduktion af kommissionernes beretninger

Beretningerne skrives i en væsentlig kortere form, hvor opmærksomheden koncentreres om det centrale i det foreliggende begivenhedsforløb samt kommissionens bevis- og ansvarsmæssige vurdering heraf.

Sammenhæng mellem kommissorier og undersøgelsernes omfang

at desto mere omfattende kommissorierne gøres, jo mere omfattende – og tidskrævende – bliver undersøgelserne.

Målretning af undersøgelserne

Regering og Folketing målretter undersøgelserne mod det, der er det centrale, når kommissorierne fastlægges.

Særskilt emne i tilknytning til kommissoriernes indhold

Forholdet mellem undersøgelseskommissioner og almindelig politimæssig efterforskning som led i en strafferetlig forfølgning.

Undersøgelseskommissionernes bemanding

En landsdommer som formand og en advokat og en professor eller andre sagkyndige som medlemmer.

Begrundelse for en dommer som formand

Dommerens erfaring med procesledelse og bevisvurdering samt den tillid og autoritet, der knytter sig til dommerhvervet.

Nedbringelse af tidsforbruget ved indstilling af medlemmer

Kontakten til landsretterne og Advokatsamfundet, der typisk anmodes om at indstille medlemmer, vil kunne nedbringe tidsforbruget i denne fase.

Ønskeligt ved afhøringer

Flere vidner har samme bisidder.

Afgrænsning af personkreds i kommissoriet

søge at afgrænse den personkreds, for hvem en ansvarsvurdering kunne tænkes at være relevant.

Niveau hvor et retligt ansvar har været relevant at overveje

I niveauet departementschef, direktør og afdelingschef samt i visse tilfælde kontorchef.

Mulighed ved forhåndsafgrænsning af personkreds

Gøre brug af en mere uformel udspørgen eller samtaleform i relation til personer, der ikke i ansvarsmæssig henseende vil være direkte berørt.

Mulighed for at afskære salær til bisiddere

Afskære salær til bisidderen for deltagelse i afhøringsmøder, der på forhånd må anses for at være uden betydning for den pågældendes klient.

Forsigtighedskrav ved bedømmelse af faktum og retsregler

Kommissionen skal udvise forsigtighed ved sin bedømmelse af såvel faktum som retsregler.