Tema 1 - Positivisterne og Popper

Induktion

Man drager generelle regler baseret på observationer

Konkrete observationer → teori

Deduktion

Man drager en specifik konklusion baseret på en teori

Teori → logisk konklusion

Hypotetisk-deduktiv metode

Hypotetisk-deduktiv metode, man udarbejder en hypotese og tester den. Hvis forsøget bekræfter hypotesen, styrkes den, men den kan ikke endeligt bevises.

Demarkationsproblemet

Demarkationsproblemet: Hvordan skelner man videnskaben fra pseudovidenskaben

• Demarkation: Det at afgrænse noget i forhold til noget andet

Induktionsproblemet

Induktionsproblemet: Når man har observeret noget x antal gange gør det det så generelt gældende?

• Sorte og hvide svaner (ingen havde været i Australien)

Hume formulerede induktionsproblemet ret bredt: At vi ikke med logisk sikkerhed kan forudsige hvordan ting er i fremtiden ud fra et endeligt antal observationer (eller data). Med mindre datasættet er så stort (fuldstændigt) at vi kan udelukke muligheden for bias eller ”sorte svaner”

Positivisternes ideal om objektivitet og verificerbarhedskriteriet

-          Objektivitet, viden skal være baseret på observationer, målinger og empiriske data →Subjektive holdninger eller spekulationer hører pseudovidenskaben til.

-          Verificerbarhedskriteriet: En påstand er kun videnskabelig, hvis den kan verificeres gennem empiriske observationer →Man skal kunne test og gentage eksperimenter for at afgøre, om en teori holder.

Poppers falsificerbarhedskriterium

Poppers falsificerbarhedskriterium: En påstand er kun videnskabelig, hvis den kan falsificeres à Hvis en teori ikke kan testes og falsificeres, hører den til pseudovidenskaben.

Fejltyper i forskning

Fejltyper i forskning: Defekte materialer, P-hacking og cherry-picking, forkert forsøgsdesign, måleusikkerhed, overgeneralisering, Type I og type II fejl.

-          Type 1 fejl (falsk positiv): Man forkaster en sand nulhypotese

-          Type 2 fejl (falsk negativ): Man accepterer en falsk nulhypotese

Hvilket svar giver hhv. positivisterne og Popper på demarkationsproblemet?

Positivisterne: Bruger verificerbarhedskriteriet – en teori er videnskabelig, hvis den kan bekræftes gennem empiriske observationer.

• Problem: Induktionsproblemet gør, at man aldrig kan verificere noget endegyldigt.

Popper: Bruger falsificerbarhedskriteriet – en teori er videnskabelig, hvis den kan testes og potentielt modbevises.

• Fordel: Undgår induktionsproblemet og gør videnskaben mere kritisk og dynamisk.

Beskriv forskellen på Poppers begreber om ”falsifikation” og ”falsificerbarhed”

-          Falsifikation: Handlingen, hvor man forkaster en teori eller påstand, fordi den er blevet modbevist af observationer eller eksperimenter.

-          Falsificerbarhed: Muligheden for, at en teori eller påstand kan blive modbevist gennem test eller observationer.

Hvilke kritikpunkter har været fremsat mod Poppers teori?

-          Teorier er komplekse: Mange videnskabelige teorier er komplekse og indeholder mange hypoteser, derfor bliver teorien ofte ikke forkastet, men ændret og justeret i stedet

-          Teorier er ikke altid falsificerbare: Nogle teorier, især inden for områder som kosmologi eller evolutionsteori, kan ikke testes eller falsificeres direkte.

-          Thomas Kuhn: Kuhn mener, at videnskaben udvikles gennem paradigmeskaber, hvor falsificerede teorier sjældent forkastes direkte. I stedet akkumuleres ændringer, indtil et paradigmeskifte opstår à Er en enkelt sort svane nok?

-          Induktionsproblemet: Selvom Popper kritiserer induktion, er der stadig en nødvendig rolle for induktiv tænkning i videnskaben (fx i dannelsen af hypoteser).

-          Falsifikation kan føre til dogmatisme: Hvis en teori kun bliver ændret for at undgå falsifikation, kan det føre til en form for dogmatisk tænkning, hvor teorien bliver justeret uden virkelig at blive testet

Hvilke elementer (hvis nogle) af positivisternes og Poppers teorier har overlevet i moderne videnskab?

-          Objektivitet: Der stræbes stadig efter en objektiv videnskab, selvom faktorer som konkurrence, personlig succes og funding kan påvirke resultaterne.

-          Testbarhed: Popper understregede vigtigheden af, at videnskabelige teorier skal kunne testes og falsificeres, hvilket stadig er en grundpille i den videnskabelige metode i dag (induktionsproblemet)

-          Empirisme: Positivismen lagde stor vægt på empirisk data som grundlag for viden, hvilket stadig er fundamentalt i moderne videnskab.

-          Hypotetisk-deduktiv metode: Popper og positivisterne understøttede idéen om at bruge hypoteser og eksperimenter for at teste teorier.

-          Kritisk refleksion: Popper understregede, at videnskab bør være kritisk og selvkorrigerende

Er reproducerbarhed lige vigtigt som videnskabeligt ideal i alle typer forsøg og felter? Skal/bør det være det? Inddrag gerne teksten af Leonelli i diskussionen

I kontrollerede eksperimenter (fx fysik, kemi) er reproducerbarhed afgørende for at sikre valide resultater.

I felter med komplekse systemer (fx økologi, medicin) kan reproducerbarhed være svær at opnå – her vægtes robusthed og reliabilitet ofte højere.

• Reliabilitet →andre undersøgelser af den samme problemstilling grundlæggende bør give de samme svar

Leonelli argumenterer for, at reproducerbarhed ikke altid bør være det primære ideal.

• Videnskabelig praksis afhænger af kontekst og formål

• Kritiserer idéen om en universel standard for reproducerbarhed og mener, at fleksibilitet i videnskabelige metoder er vigtigere

Tænk tilbage på den sidste forelæsning og Poppers syn på Darwins evolutionsteori. Har diskussionen givet anledning til nye refleksioner om biologiens videnskabelighed og/eller Poppers syn på videnskab?

-          Refleksioner om biologiens videnskabelighed: Biologi adskiller sig fra fysik ved ofte at arbejde med historiske processer, som ikke kan gentages eksperimentelt, men stadig kan testes gennem observationer og sammenligninger.

-          Poppers videnskabssyn: Popper udviklede sin position, hvilket viser, at falsificerbarhed ikke altid er en skarp grænse, men et ideal, der kan tilpasses forskellige videnskaber.