Intraorale receptorer: sensorer

beskriv fosforpladen som udirekte system

de er udirekte system fordi pladen er i munden og så skal de scannes. Scanneren viser billedet på computeren. Så systemet har et trin mellem patienten og billedet - altså scanneren.

beskriv sensorens system

 fjerner nødvendigheden af scanneren. Scanneren bruges ikke. Der er ledninger. Så billedet så fra patienten direkte til computere - så hurtigere svar med sensorer

hvilke typer sensorer findes?

 CCD og CMOS

CCD: er charged coupled devices. De adskiller sig fra cmos ift. hvordan pixelsne af et billede er organiseret i sensoren.

Begge typer kan give ligeså gode kvalitetsbilleder.

hvordan er sensorer opbygget?

Begge typer er næsten ens i forhold til, hvordan sensoren er opbygget.

CMOS-sensoren er typisk beskyttet af et lag plast.

• Under plastlaget findes kablet og de elektriske forbindelser.

• Derudover er der et elektronisk substrat, som indeholder processoren og de nødvendige komponenter til at overføre billeddata til computeren.

• Selve imaging-chippen omdanner den indkommende stråling til elektriske signaler, som kan behandles og vises på computeren.

beskriv forskellen af synsfeltet mellem fosfor- og sensorplader

 

Et fosforpladesystem har normalt en størrelse på 4 × 3 cm. Det betyder, at hele det område, som fosforpladen dækker, faktisk kommer med på det endelige billede.

 

For sensorer er det lidt anderledes. Sensorerne har normalt en størrelse på omkring 3,7 cm × 2,6 cm. Det reducerer den funktionelle størrelse, altså sensorens faktiske synsfelt.

hvad betyder det for behandlingen at sensoren har mindre synsfelt?

I mange tilfælde betyder det, at man er nødt til at tage flere billeder af den samme patient, når man skal dække hele patientens mund.

beskriv alt eller intet reglen ift sensorer

er endnu en forskel mellem fosforplader og sensore.

• fosforplade: Uafhængigt af eksponeringstiden – altså uanset om vi bruger den korrekte eksponeringstid, en længere eksponeringstid eller en kortere eksponeringstid – bliver der altid dannet et billede i et fosforpladesystem. I nogle tilfælde vil billedkvaliteten ikke være god nok, men der bliver stadig dannet et billede.

• sensor: Hvis strålingsdosis er for høj, eksempelvis fordi eksponeringstiden har været for lang, eller hvis strålingsdosis er for lav, eksempelvis fordi eksponeringstiden har været meget kort, eller energien ikke har været tilstrækkelig, bliver der slet ikke dannet noget billede. så enten får man et billede ellers gør man slet ik.

hvorfor gælder alt eller intet reglen for sensore?

sensoren har et smallere område eller “vindue” for, hvor stor en strålingsdosis der skal til, for at sensoren bliver tilstrækkeligt påvirket af strålingen og dermed kan generere et billede.

beskriv sensorholderne

Holderne til sensorer er dog lidt tykkere end dem, der bruges til fosforplader, fordi de skal kunne rumme de tykkere sensorer.

beskriv billedeoptagelse og halveringsvinkelteknikken (bisecting technique)

patienten bruger sin finger til at holde sensoren på plads

hvad skal tages højde for om patienten ift sensoren

der kommer en ledning ud af patientens mund. Det er noget, man skal tage højde for, når patienten skal bide sammen om en plastholder. Der skal nemlig være tilstrækkelig plads til, at ledningen kan føres korrekt ud af patientens mund.

Alle de dele af ledningen, som kan komme i kontakt med patientens mund, skal selvfølgelig også være dækket og beskyttet med plastik.

hvad kan sensoren have problem med pga størrelsen?

optagelse skal vise approksimalkontakterne mellem tænderne og desuden vise noget af knoglen. Hvis sensoren ikke placeres korrekt, kan man lettere komme til at afskære nogle af disse områder på billedet, end man ville med en fosforplade.

Det skyldes igen, at sensorer har et mindre aktivt synsfelt

så kan man risikere at skulle tage optagelsen to gange for at få alt med.

beskriv smile line problemet

de er relativt tykke og har en ledning. Derfor kan det nogle gange være vanskeligere at placere sensorerne korrekt sammenlignet med fosforplader.

Her kan I tydeligt se en såkaldt “smile line” på billederne. Det skyldes, at sensorerne er blevet vinklet inde i patientens mund.

Det er sket, fordi holderen ikke har været placeret korrekt. Sandsynligvis har patienten bidt på ledningen, hvilket har fået sensoren til at bevæge sig og blive vinklet.

hvordan placeres sensoren korrekt?

sikre sig, at sensoren er placeret korrekt i området mellem patientens tunge og processus alveolaris/alveolarkammen. Samtidig skal strukturerne holdes korrekt på linje.

Man skal desuden sørge for, at sensoren ligger tilstrækkeligt tæt på tænderne, så der kan dannes et røntgenbillede med god billedkvalitet.

beskriv VAS-skala testen

 føler større ubehag ved brug af sensorer end ved brug af fosforplader.

undersøgte man ved hjælp af en visuel analog skala, en såkaldt VAS-skala, hvor ubehageligt patienterne oplevede det at få taget røntgenbilleder med forskellige sensorer og fosforplader.

Fosforpladerne, som ses i den nederste række (Digora PSP), blev vurderet som de mindst ubehagelige. På en skala fra 0 til 100 angav patienterne i gennemsnit et ubehag på under 10. Den højeste registrerede værdi var 26.

Til sammenligning kunne en sensor med kun to afrundede kanter og to skarpe kanter give et ubehag på helt op til 63 på den samme skala fra 0 til 100. Selv det gennemsnitlige ubehag var næsten dobbelt så stort som ved PSP-systemet

hvordan kan det stadig være helt okay at man nogen gange skal tage to røntgenoptagelser af patienten med sensoren, selvom man skulle tro det giver meget mere stråling?

kræver sensorer normalt en kortere eksponeringstid end fosforplader. De to forhold kan derfor til en vis grad kompensere for hinanden:

Sensorer kræver en kortere eksponeringstid, men kan samtidig kræve flere eksponeringer for at dække hele det ønskede område i munden.

hvad er de vigtigste forskelle mellem sensorer og fosforplader?

1. Aktivt synsfelt (active field of view)
   Der er en betydelig forskel på deres aktive synsfelt. Sensorer har generelt et mindre aktivt synsfelt end fosforplader, hvilket kan betyde, at der skal tages flere billeder for at dække det samme område.

2. “Alt-eller-intet”-reglen
   Sensorer fungerer efter et “alt-eller-intet”-princip. Sensorerne vil ikke danne et billede, hvis eksponeringstiden er for lang eller for kort. Med en fosforplade vil der derimod stadig blive dannet et billede, selvom eksponeringen ikke er optimal. Man kan dermed se resultatet og vurdere, hvordan eksponeringen skal korrigeres.

3. Eksponeringstid og stråledosis
   Der er også forskel på eksponeringstiden og den stråledosis, patienten modtager. Sensorer kræver normalt en kortere eksponeringstid og giver derfor relativt set en lavere stråledosis pr. eksponering. Men fordi det kan være nødvendigt at tage flere billeder med sensorer, kan den samlede stråledosis ende på omtrent samme niveau.

forskel på aktivt felt mellem fosforplader, sensorer og film?

Man kan se, at man med fosforpladerne – Vista og Digora – samt med røntgenfilmen faktisk kan få betydeligt flere tænder med på billedet, end man kan med sensorerne.

Det skyldes igen, at sensorerne har et mindre aktivt synsfelt

.

re-eksponeringsrate for sensorer?

helt op til 60 %.

beskriv blooming artefakt for sensorer

ses ved CCD-sensorer hvor der ses et trekantet artefakt.

ses ofte i områder, hvor en stor mængde røntgenstråling når frem til sensoren.

Et eksempel er området mellem tændernes kroner, hvor der er en overgang mellem luft og en meget mineraliseret struktur som emaljen.

Her kan nogle af pixels i CCD-sensoren blive påvirket af den store mængde stråling, der passerer gennem området. Det kan medføre, at blooming-effekten – altså artefaktet – opstår.

beskriv det at tabe en sensor på gulvet

I dette tilfælde er der tale om en sensor, som er blevet tabt på gulvet. Sensoren er blevet permanent beskadiget og skal derfor udskiftes.

Dette er en væsentlig ulempe ved sensorer. Hvis selve sensoren bliver beskadiget, er man nødt til at anskaffe en ny sensor, da sensoren udgør en central del af systemet.

Med et fosforpladesystem er situationen anderledes. Hvis en fosforplade bliver beskadiget, kan man blot udskifte selve fosforpladen, mens scanneren og de øvrige dele af systemet fortsat kan anvendes.

En beskadiget sensor vil derfor normalt være betydeligt dyrere at erstatte end en beskadiget fosforplade.

beskriv bidemærke artefakter

Hvis patienten kommer til at bide direkte på sensoren, kan det beskadige den og medføre artefakter på røntgenbillederne.

Sådanne artefakter kan være problematiske, fordi de kan vildlede behandleren og potentielt føre til en forkert diagnostisk vurdering af patientens billeder.

Derfor skal man altid kontrollere billedkvaliteten og være opmærksom på eventuelle skader eller problemer med sensoren, som kan være årsag til dårlig billedkvalitet.

hvordan holdes sensoren ren?

sensorerne skal være dækket af en beskyttende pose/barriere under brug. Når posen er fjernet efter brug, skal sensoren desuden aftørres med alkohol. Det er vigtigt, at man følger de korrekte rengøringsprocedurer for sensorerne.

fordele ved digital teknik

• Ikke behov for kemikalier til fremkaldelse

• Billederne behøver heller ikke at blive printet.

• Ikke brug for en fremkalder eller et mørkekammer.

• Digital billeddannelse er desuden betydeligt hurtigere end systemer med konventionel røntgenfilm.

• Det giver mulighed for en mere ensartet billedkvalitet og er mere patientvenligt, fordi patienten ikke behøver at vente særlig længe på, at billederne bliver tilgængelige.

• Da billederne er digitale, kan de desuden gemmes direkte i patientens journal.

ulemperne ved digital teknik?

beskriv billedeoptimering

Husk, at uanset hvilket system billedet kommer fra, skal man altid arbejde med billedoptimering. Det kan eksempelvis være justering af lysstyrke, kontrast, gamma og forskellige filtre.

Man skal altid foretage de nødvendige justeringer og sikre sig, at billedet viser alle de relevante strukturer tydeligt og på en korrekt måde.

beskriv kvalitetskontrol

• det er samme trappe kontrol som ved fosforplader

• gøre hver måned

• billedet på ikke skille sig meget ad fra billedet fra 3 måneder sidne

• 
  

 et tilfælde, hvor kvalitetskontrollen ikke er godkendt. Det ses ved, at billedet ser markant anderledes ud end referencebilledet.

billede med god kvalitet, hvor man stadig tydeligt kan se alle de strukturer og detaljer, som skal kunne identificeres på billedet.

hvad skal man sikre sig hvis man køber en sensor?

Man skal sikre sig, at sensoren er medicinsk udstyr, som er godkendt til anvendelse i Europa og mere specifikt i Danmark.