Samfundsøkonomi og Økonomisk Politik

Dette sæt af flashcards dækker centrale begreber inden for samfundsøkonomi, herunder økonomiske mål, finans- og pengepolitik, arbejdsmarkedsmodeller samt historiske og aktuelle økonomiske kriser baseret på forelæsningsnoterne.

Samfundsøkonomi

Handler om, hvordan man anvender produktionsfaktorerne bedst muligt med henblik på at producere de varer, som folk ønsker, samt hvordan disse varer fordeles i samfundet.

Produktionsfaktorer

De ressourcer, der bruges til fremstilling af produktionen, opdelt i tre hovedgrupper: jord, realkapital (maskiner) og arbejdskraft.

Fuld beskæftigelse

En situation, hvor arbejdsløsheden er meget lav, typisk når den når ned på ca. $3-4\,\text{pct.}$.

Betalingsbalancen

En opgørelse over samtlige økonomiske transaktioner, et land har med udlandet i en bestemt periode, herunder eksport og import.

Udlandsgæld

Den gæld til udlandet, som opstår, hvis et land over en årrække har underskud på betalingsbalancen og derfor må låne valuta.

Bruttonationalprodukt (BNP)

Værdien af et lands samlede erhvervsmæssige produktion af varer og tjenesteydelser over et år, opgjort i markedspriser.

Økonomisk vækst

En stigning i samfundets produktion og velstand, hvilket i Danmark i gennemsnit svarer til en stigning i $BNP$ på ca. $1\frac{1}{2}\,\text{pct.}$ om året.

Inflation

Betegner en situation med vedvarende prisstigninger i samfundet, hvilket mindsker købekraften af penge.

Målkonflikt

En situation, hvor man ikke kan opfylde alle samfundsøkonomiske mål samtidig, fordi forbedring af ét mål (f.eks. vækst) kan forringe et andet (f.eks. miljøet eller betalingsbalancen).

Finanspolitik

Indgreb, hvor folketinget søger at påvirke efterspørgslen i samfundet ved at ændre på statens indtægter (skatter) eller udgifter.

Lempelig finanspolitik

Også kaldet ekspansiv finanspolitik; staten sænker skatterne eller øger de offentlige udgifter for at stimulere efterspørgslen og mindske arbejdsløsheden.

Stram finanspolitik

Også kaldet kontraktiv finanspolitik; staten hæver skatterne eller sænker de offentlige udgifter for at dæmpe efterspørgslen, inflationen eller forbedre betalingsbalancen.

Pengepolitik

Nationalbankens styring af renten og lånemuligheder med henblik på at påvirke efterspørgslen og det økonomiske aktivitetsniveau.

Valutapolitik

Indgreb, der påvirker den nationale valutas kurs over for andre valutaer, herunder devaluering og revaluering.

Fastkurspolitik

Danmarks politik om at holde kronens værdi stabil over for euroen gennem $ERM2$-samarbejdet med en centralkurs på $7,46\,\text{kr.}$.

Devaluering

En administrativ nedskrivning af kronens værdi over for fremmed valuta, hvilket gør eksportvarer billigere og importvarer dyrere.

Arbejdsmarkedspolitik

Indgreb fra staten, der har til hensigt at få arbejdsmarkedet til at fungere bedre, så udbud og efterspørgsel på arbejdskraft matcher hinanden.

Flexicurity-modellen

Den danske arbejdsmarkedsmodel, der kombinerer fleksibilitet (nemt at hyre og fyre) med social sikkerhed (høje dagpenge og aktiv arbejdsmarkedspolitik).

Erhvervspolitik

Statens tiltag for at påvirke erhvervslivet, opdelt i defensiv politik (beskyttelse af svage brancher) og offensiv politik (støtte til fremtidens vindere gennem forskning og lån).

Bæredygtig udvikling

En økonomisk udvikling, hvor produktionen indrettes således, at den ikke ødelægger mulighederne for de kommende generationer.

Miljøafgifter

Afgifter på varer, der belaster miljøet, med det formål at gøre de forurenende produkter dyrere og derved mindske forbruget.

Klimapolitik

Økonomiske og lovmæssige tiltag, der sigter mod at begrænse den globale opvarmning, herunder $CO_2$-afgifter og kvoter.

Subprimekrisen

Den økonomiske krise, der startede i USA i $2007$ på grund af usikre boliglån og førte til den globale finanskrise i $2008$.

Eurokrisen

En krise i euroområdet fra $2009$, startende i Grækenland, hvor lande med stor statsgæld fik svært ved at låne penge på de internationale markeder.

Markedsøkonomi

Et økonomisk system med privat ejendomsret, hvor produktion, priser og fordeling bestemmes af udbud og efterspørgsel uden statslig styring.

Planøkonomi

Et system, hvor staten ejer virksomhederne og centralt planlægger hvad, hvor meget og til hvilken pris, der skal produceres.

Blandingsøkonomi

En økonomi, der kombinerer markedsøkonomiens effektivitet med statslig regulering og offentlig produktion, som det ses i Danmark.

Det økonomiske kredsløb

En model over penge- og varestrømme mellem de fire hovedsektorer: husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor og udlandet.

Stabilitetspagten

En aftale i EU, der sætter grænser for medlemslandenes offentlige finanser, bl.a. at underskuddet ikke må overstige $3\,\text{pct.}$ af $BNP$.

Højkonjunktur

En situation i samfundsøkonomien præget af høj økonomisk vækst (stigning i $BNP$ over ca. $2\frac{1}{2}\,\text{pct.}$ pr. år) og lav arbejdsløshed.