(Quizlet) Infektionsmikrobiologi flashcards

Beskriv bakteriers generelle opbygning og morfologi og forklar forskel på gram + og gram -

Bakterier er prokaryote organismer.
Kan være kok eller stav
Har en cellemembran, som bruges til transport ind og ud af celle.

En bakteries cellevægsstruktur kan inddeles i:
Gram pos. - Har et tykt lag peptidoglycan med teiconsyre i og farves blå ved gramfarvning. Har en indre membran
Gram neg. - Tyndt lag peptidoglycan. Har en indre og ydre membran, imellem er der peptidoglycan. LPS på den ydre membran og indeholder endotoxinet lipid A. . Farves rød ved gramfarvning.

Hvad er funktionen af LPS?

Indeholder endotoxinet Lipid A, hvilket er toksisk for bakterieværten, hvis det bliver frigivet. Derfor farligt at behandle gram neg. infektion med antibiotika - da LPS frigives.

LPS øger modstandsdygtighed overfor fagocytose og komplement.

Hvad fortæller størrelsen på en bakteries genom om bakterien?

Jo større genom, desto større bakterie og desto mindre afhængighed af en vært.

Definer endosporer og nævn de to bakterier hvor man ser sporer

Ved stress vil bakterien danne endospore. Bakterien replikerer sit DNA og indkapsler dette i en hård kapsel. Denne kan overleve i 1000 år.
endosporen har lav aw, ekstra lag af peptidoglycan, højt indhold af Calcium, højt indhold af pipelinsyre

Ses ved clostridium og bacillus

Beskriv de to forskellige virulensfaktorer, som bruges til bevægelighed

Flagel:
Bruges til at svømme eller sværme (proteus). Fungerer som en slags motor. Placering kan være polært, lobotrict, pertrict, i skede i skrueformede bakterier. Flagellen drives af protonpumpen. Denne skabes ved respirationsprocessen, hvor der pumpes protoner ud af cellen. Når disse ledes tilbage gennem ATPsynthasen, dannes ATP. Nogle bakterier driver dog med Na, men det fremgår ikke tydeligt af bogen

Fimbriae:
Type IV er vigtigst - bruges til twitching motility og som adhærering. Ses oftest hos gram neg.

Angiv mekanismer, hvorved bakterier kan tilhæfte til overflader af celler, og forklar hvorfor tilhæftning kan være værts- eller organspecifik.

Fimbrier (G-og få G+), overflade polysaccharider (G+), flagellen (få G-‐‐) Tilhæftning er receptorspecifik. Specificiteten afgøres af, hvilke receptorer der er tilstede på overfladen af celler i værten/organet.

Beskriv kapsel hos bakterier

Ses hos nogle bakterier - består af polysakkarider og glycoproteiner. Øger modstandsdygtighed overfor udtørring og fagpocytose. Bruges også til adhæring til cellerne

Definer chemoheterotrof

Bakterier skal bruge organiske kulstofkilder og disse omdannes kemisk.
Bakterier af medicinsk betydning er oftest chemoheterotrofe.

Forskellen på oxidation eller fermentation og relevansen af dette ved bakterielle tests

Oxidativ: Aerob metabolisme (gul i toppen). Krebs cyklus.
Fermentativ: Anarob metabolisme og dannelse af syre (gul)

Bakterier kan være en af de to, eller begge dele.

Aerobe bakterier får 19 gange mere energi end anaerobe.

Vigtigt da man differentiere bakterier på denne måde vha. test i glukoseholdige medier

Hvordan kan forskellige agar benyttes til at differentiere mellem bakterier?

Agar indeholder forskellige sammensætninger af næringsstoffer og/eller indikative eller begrænsende faktorer, som kan benyttes til at klassificere bakterier.

Hvad betyder auxotrof og nævn nogle auxotrofe bakterier

- hvis bakterierne har specifikke næringskrav
- nogle er auxotrofe overfor X-faktor (blod) eller V-faktor (NAD+)

Mange små bakterier er auxotrofe

Hvordan vil den bakterielle vækstkurve se ud ved en alm. infektion

Lag fase (bak vender sig til miljøet) -> exponentiel stigning -> stationary fase (døde bak = nye bak) -> død eksponentielt aftagende population (affaldsstof akkumulation og dårlige vækstforhold)

Hvordan kategoriseres de veterinært relevant bakterier indenfor inddelingen af temperatur afhængighed?

De er mesophile og har optimum omkring 40°.

Hvordan påvirker rigdommen af vækstbetingelser udviklingen af bakteriekolonien?

En koloni vil altid nå optimum, hvis den får tid nok. En bakterie i et rigt medie vil dog nå optimum hurtigere

Hvordan kan genetiske ændringer i en bakterie ændre dens og andre bakteriers vækst?

Hvis en bakterie muterer og har en fordel overfor andre bakterier i samme miljø, vil den udkonkurere den anden bakterie, som vl dø.
Dette ses eks. ved antibiotikaresistens. Her vil den resistente overleve, men hvis der ikke er antibio. vil den ikke resistente udkonkurere den resistente.

Hvilke metoder kan man benytte for at forhindre vækst?

-Antibiotika
-Desinficering af fx malkeudstyr, og stalde/omgivelser
-Pakning af fødevarer i vakuum
-Pasteurisering/kogning - opvarmning, der dræber mikroorganismer.
- Hurtig afkøling, så bakterier fx ikke kan nå at opformere sig tilstrækkeligt i varm mad.
-I fremtiden foretage en mutagenese - altså ændre gener i bakterierne, der er afgørende for vækst (virulensfakorer)

Hvorfor er bakteriens væksthastighed afgørende?

Fordi dette er afgørende for, om kroppens immunforsvar kan følge med

Hvordan er bakteriers genom indrettet? Hvor findes det?

Bakterier har ét cirkulært kromosom, som ligger sammenkrøllet (supercoiled) i cytoplasma. Der findes en stabil del og variable elementer af genomet.
Desuden findes der plasmider, som er cirkulært ekstrakromosomalt DNA.

Beskriv de 4 måder hvorved genomet kan varierer i en bakterie og beskriv plasmider

Insertioner:Indsættelse af ekstra DNA.

Transposomer:"jumping gene"- små DNA‐sekvenser, der an mere eller mindre frit hopper rundt i genomet. Nogle kan indeholde gener til antibiotikaresistens.

Genom-øer: Det er sekvenser, der afviger fra det oprindelige. Der kan
fx være 40 % G og C i et pågældende genom. Hvis man så har sekvenseret genomer og pludselig finder afvigelser i disse, ved vi at der er indsat en genom-ø. Disse kan så også blive patogenitetsøer, hvis de øger virulensen. Men det kræver selvfølgelig at genom er sekvenseret.

Bacteriophager: Virus der inficerer bakterierne og fx kan indsættes noget af deres genom i bakteriens.

Plasmider: Koder ofte for virulensfaktorer, disse kan let spredes mellem bakterier. Anvendes også som kloningsvektor

Hvordan kan resistens opstå og overføres mellem bakterier?

Resistens opstår især hvis bakterier kommer i et stresset miljø. Her vil de bakterier, som muterer og overlever, replikerer sig og starte en resistent koloni.

resistens kan gives vertikalt ved replikation eller horisontalt ved eks. plasmidoverførsel.

Nævn tre forskellige typer af genoverførsler

Transformation: Kan enten optage DNA segmenter, der kan inkorpereres i genomet eller plasmider, der accepteres af bakterien.

Konjugation: Plasmider overføres mellem
bakterier, replikeres samtidig med, at det overføres til modtagerbakterien, så de begge ender op med et plasmid. Holdes sammen af pili. Konjugation sker KUN mellem ens bakterier.

Transduktion: En virus (bakteriofag) inficerer bakterien og dets gener integreres i bakterien. Der vil være en lysogen cyklus med alm. celledeling. Hvis bak. udsættes for stress vil den lytiske cyklus gå igang og virus opformeres voldsomt, så den kan sprede sig til andre bakterier. Bakteriens eget DNA kan spredes ved den nye infektion.

Hvordan er difteri-vaccinen opbygget?

Man manipulere med bakterien så de virulente gener fjernes. Herved kan man bruge den attenuerede vaccine.

Definer toksikose og hvornår vil bakterier frigive toksiner?

Optagelse af toksin, der påvirker kroppen.
Først når en bakterie har opformeret sig nok, vil alle bakterier frigive toksin samtidigt

Nævn nogle væsentlige virulensfaktorer

Adhæsiner: Ting som bakterien kan bruge til at sætte sig fast. eks. pili og flageller.

Invasiner: eks. TTSS ved salmonella eller e.coli. Nål, som sprøjter proteiner ind i celler og gør mere "medgørlige"

Toksiner: inddelt i endotoksiner (Lipid A) og eksotoksiner (proteiner som kan ****e ting op)

Jernbindene proteiner: Kan fange frit jerne og "stjæler" fra værten. eks. siderophore

Antifagocytosefaktor: Eks. kapsel, som nedbringer opsonsering. Kan også betyde at de lever inde i fagocyterende celler

Anti-komplement faktor: Modstå komplement fx LPS eller værtens faktor H.

Flageller: bevægelse

Nævn et toksins tre virkemåder

1. toksinet binder sig til cellens overflade og sætte en intracellulær kaskade i gang
2. Danner en pore i cellen
3. Et todelt toksin, hvor den ene del sidder ekstracelullært og den anden intracellulært eks. Cholera, hvor den anden del går ind og sætter cAMP igang, som åbner for Cl- kanal. Trækker Na+ og vand med ud og resulterer i diarre.

Hvad er antibiotika?

Antibiotika er dannet at mikroorganismerne selv, og vi har så efterfølgende kunne producere det kunstigt og dermed bruge det mod dem. Bakterierne har dog forskellige mekanismer til at undgå dette

Forklar den mikrobiologiske og kliniske definition på resistens

Mikrobiologisk:
1. Resistens er defineret ud fra at en bakterie tåler mere antibiotika end det der er break point mellem de sensitive og resistente bakterier for den pågældende art.

2. Resistans er når en stamme har en resistensmekanisme, som enten kan defineres fænotypisk eller genotypisk.

Klinisk:
Når en bakterie ikke kan behandles med høje doser af antibiotika

Resistens kan være naturlig eller erhvervet

Forklar begreberne MIC, MBC og break-point

MIC: Minimal inhibitory content - den minimale mængde af det pågældende antibiotikum, der skal til for at inhibere væksten af den pågældende bakterie. risiko for genvækst efter.

MBC: Minimal bacterial concentration - en minimale mængde af det pågældende antibiotikum, der skal til for at slå den pågældende bakterie ihjel. Ingen risiko for genvækst.

Break-point: Defineres ud fra MIC. Hvis en bakterie kan overleve en større mængde af det pågældende antibiotikum end MIC er den resistent.

Gør rede for de fem resistensmekanismer

1. Antibiotika kan ikke optages
2. Antibiotika pumpes ud - kan være specifikke eller uspecifikke pumper for det enkelte antibiotikum
3. Destruktion af antibiotikum eks. ved hydrolyse eller enzymer
4. Øget antal af antibiotika mål
5. Modificering af antibiotikaets mål - altså blokering af antibiotikas bindingssites

Forklar erhvervet resistens, krydsresistens og co-resistens

Erhvervet resistens: Ved mutation (vertikal spredning). Modtagelse af gener (horisontal spredning)

Krydsresistens: Hvis bak er resistent overfor flere antibiotika. Eks. genet ermB, der medfører resistens .

Co-resistens: Hvis der sidder to reistensgener på samme element eks. plasmid, vil der selekteres for begge gener (de hænger sammen).

Hvordan testes der for antibiotikaresistens?
Fænotypisk:
Genotypisk:

Fænotypisk:
- disk-diffusion (Vækst på hele pladen og efterfølgende placering af disks)
- E-test (En lap med antibio, hvor konc er faldende langs, sættes på en plade med vækst
-Micro-dilution ( en masse forskellige antib. i rør og tjekker om der er vækst. vækst = blå ikke vækst = rød)

Genotypisk:
- PCR
- Sekvensering

Staphylococcus aureus
Hos ruminanter:

Hos Svin:

Koagulase positiv og og gram positiv.
Kolonier er gul og kan vokse på mannitol saltagar. Vokser i klaser

Hos ruminanter:
- kan forårsage mastitis som kan manifesteres persistent eller perakut
- Persistent giver stærkt neutrofil respons, fagocyterede bak overlever og svær at behandle med antib
- Perakut giver svag neutrofil respons, producerer alphatoxin som giver vaskulær thrombose og nekrose (høj mortalitet)

Hos får (udover ovenstående):
- infektion af eks Erlichia phagocytophilia vil led til infektion af s. aureus (normal kommensal)
- giver pyæmi, som er septikæmi der give abscesser i hele kroppen
- ses ofte hos lam

Hos svin:
- ikke særlig patogen
- kan inficere ved eks. halebid og evt give pyæmi (blodforgiftning med bylder i hele legemet)

Virulensfaktorer:
- adhæsiner, invasiner, kapsel, toskinudskillelse

Generelt:
Der kan ske overkrydsning mellem humane og veterinære species. Inficerer dyr og mennesker på kryds og tværs

Staphylococcus pseudintermedius

Koagulase positiv og og gram positiv.
Ikke pigmenteret og mannitol negativ. Vokser i klaser
Ses meget hos hund og kat

Hos hund:
- Kommensal - 38% konstant bærer - 94% bærer på et tidspunkt
- Kan give pyoderma, otitis externa, endometritis, cystitis og andre suppurative tilstande
- vigtigst er HUDINFEKTIONER - kan smitte tit på hospitaler

MRSA

Methicillin resistent s. aureus
- kan komme ind på hospitaler og rammer immunsupprimeret mennesker
- Kan ikke kolonisere, så man skal være konstant udsat for smitte.
- de er resistente overfor beta-lactamer (der normalt ødelægger peptidoglycan syntese)

Streptococcus sp. generelt, differentiering mellem arter og nævn arter

Gram positive kokker, som ofte vokser i kæder. Vokser oftest i kæder, da de deler sig i ét plan. De fleste er kommensaler og er derfor oppertunistiske.

• er pyogene (undtagen s. suis) og danner septikæmi og abscesser i kroppen -Fermenterende

• Fakultativt anaerobe

• Ikke motile

• Oxidase neg.

• Katalase neg.

Differentiering:

• i dag laves der PCR på 16 sRNA eller MALDI-tof

• Lancefield - specifikke polysakkarider i cellevæggen, som frigives ved tilsætning af enzymer. Antistoffer tilsættes og disse kan binde til polysakkariderne.

• Nogle har CAMP-faktor (s. agalactiae)

• Nogle er æskulin nedbrydende (s. suis og s. uberis)

Arter:

• s. agalactiae (mastitis)

• s. dysgalactiae dysgalactiae (mastitis)

• s. equi ssp. equi (kværke)

• s. equi ssp. zooepidemicus

• s. suis

• s. uberis (mastitis)

Streptococcus equi
Beskriv de to underarter og hvordan disse to differentieres i lab.

S. equi ssp. equi:
- Giver kværker i heste
- Hoste, næseflåd, hævelse i svælgregion, udvikling af bylder i lymfekirtler, som kan springe
- risiko for brandfeber - skyldes at antistoffer mod bakterien kan reagere mod eget væv og give inflammation uden grund
- nogle har kapsel
- har protein M, som dækker bakterie og skjuler for immunforsv. - unikt for strept.
- har superantigener - giver høj feber og mange neutrofiler, aktiverer 20% af T-celler (uspecifikt). Hvis bak overlever det innate (sker tit - meget virulent), vil der ikke kunne komme et specifikt svar.

S. equi ssp. zooepidemicus:
- normal kommensal - oppertunistisk
- Oftest hos hest: hest og føl kan rammes af pneumonier og mastitis
- kvæg: enometritis og septikæmi
- Svin: abort, septikæmi og arthritis
- Hunde: akut hæmoragisk pneumoni - udbrud ses i kenneler

S. equi ssp. equi (VIGTIGST) - fermenterer sukker
og ssp. zooepidemicus - fermenterer ikke sukker

Streptococcus suis

Er måske - måske ikke pyogen
- kommensal i tonsiller - sygdom ved stress

Klinisk:
- meningitis (nedsat ædelyst, abnorme øjenbevægelser, skæv hovedholdning, fgeber, usikker gang og kramper), arthritis, hjertklapbetændelse og sepsis
- give infektioner i mennesker der omgås svin i vesten (meningitis og sepsis)

Virulensfaktorer:
- kapsel
- hæmolysin

Behandling og kontrol:
- penicillin
- Vi har næsten ingen vac imod streptocouccus. Og dem vi har er dårlige. Det er svært at finde vacciner til specifikke overfladeproteiner.
Man bruger derfor antibiotika, hvilket så kan lede til resistente bakterier - disse ses allerede i Asien.

Mastitis
Infektionsvej:
Klinisk:
Forbyggelse:
Behandling:
Vigtigste bakterier:

Infektionsvej: Gennem patåbning undtagen ved Mycoplasma (gennem blod). Der kan sagtens kun være én inficeret pat

Klinisk: Fnuller og klumper i mælken, inflammation af yver. Ses oftest i goldperioden (for lidt mælk til at skylle yveret "rent") eller omkring kælving (voldsom belastning på yveret)

Forbyggelse: Hygiejnisk håndtering malkeudstyr, rent og tørt underlag, nedslagtning af kronisk inficerede dyr (kun hvis de har smitsom mastitis)

Behandling: Antibiotika

Vigtigste bakterier (oftest kun én bakterier ved infektion):
- Strep. uberis (27,5% af tilfælde i DK)
- S. aureus (24,6% af tilfælde i DK)
- - Koagulase negative stafylokokker (12,8% af tilfælde i DK)
- E. coli (12,5% af tilfælde i DK)
- Strep. agalactiae
- Strep. dysgalactiae (11,5% af tilfælde i DK)
- Masitis kan også skyldes stress

Hvad er forskellen på smitsom og miljø masitits?

Smitsom: spredes fra yver til yver og har primært reservoir i yver - ofte kronisk. Eks. S. agalactiae, s. aureus, mycoplasma bovis, corynebakterium bovis

Miljø: Opportunistiske patogener, som smitter fra miljøet. Primært reservoir i miljøet. Eks. E. coli.
- sjældent kronisk, men hvis kronisk - klebsiella

Beskriv hvordan du bestemmer hvilken bakterie der er skyld i infektion ved mastitis

Prøveudtagning:
- dekontaminering
- prøveudtagning

Isolation:
- Homogenisering
- Primær mikroskopi
- Udsæd

Rendyrkning

Karakterisering:
- biokemisk
- anden metodik

Klassifikation
- identifikation
- Eventuel typning

Streptococcus agalactiae

Smitsom mastitis
Obligat patogen (ikke kommensal) i yveret.
Inficerede køer viser få kliniske tegn på mastitis (højt somatisk celle tal)
Kronisk infektioner som kan ses over tid som eventuelt svind af kirtlen
1-2% af de danske køer er inficeret.

Virulensfaktorer: adhesiner (overfladeproteiner),
kapsel beskytter mod fagocytose, toxiner (feks hæmolysin)
Behandling: Antibiotika

Streptococcus dysgalactiae

Både smitsom og miljø mastitis
Findes i strøelse eller smitter ved malkning.
Kan give sommermastitis, der også inkluderer andre bak - trueperalla pyogenes, Fusobacterium necrophorum, Peptoniphilus indolicus, Porphyrmonas levii, Stuart-Schwan kokker.

Yveret skal væk, ellers er koen done - sepsis.

Det rammer oftest kvier golde køer.

Sommer mastitis er vektorbåren - plantagefluen er synderen - findes dog KUN på græs.

Sommer mastitis gør at køerne bliver svage, anoretiske, hævet yver, abort, vandigt sekret.

PATTEN SKAL VÆK, ellers dør koen, og de skal ske inden det når at sprede sig for meget.

Streptococcus uberis

Miljø mastitis
Findes i vagina, hud og tonsiller

Escerichia coli

Miljø mastitis

80 % er selvlimiterende - begrænser sig selv - kræver ikke bahndling.

Ved alvorlige tilfælde, vil der med behandling kunne ske en intoksination af koen, fordi der vil frigives en masse endotoxin fra LPS.

Ses ofte pga stress eller fordi dyret er immumsupprimeret.

Forebyggelse og behandling ved mastitis

Forebyggelse:
Ved smitsom:
• Forbedring af malkeudstyr,- teknik og hygiejne!!
• Bakteriologiske analyser af kirtelmælk, så du kan vide hvilken den er.
• Fjernelse af kronisk inficerede dyr, ud med dem.
• Behandling af læsioner kan afhjælpe S. aureus infektion
• Antibiotika-behandling i gold-periode, for ellers går det i mælken, som så ikke må bruges.

Ved miljø:
• Reduktion af smittepres (hygiejne) GØR RENT!!
• Pleje af goldkøer
• Styrkelse af immunstatus (fodring, eliminere stressende forhold)
• Malke-teknik og hygiejne
• voksprop i pattekanalen kan i mange tilfælde benyttes for at undgå S. uberis smitte i goldperioden. Her skal den jo alligevel ikke give mælk, så kan der lige så godt lukkes af.

Behandling:
Enten behandles systemisk eller intramammært
Venter til goldperioden.
Dog ved moderat/alvorlig klinisk mastistis behandler man med penicillin (Gram-positive), eller bred sprektrede antibiotika (Gram-negative - penicillin virker ikke?). Samtidig antiinflammatorisk behandling.

Bacillus
Beskriv denne slægt og nævn de vigtigste arter

Gram pos. stav.
Jordbakterier. Dyrene får dem ved at rode i jorden, fx hvis der ikke er nok græs.

- B. anthracis (miltbrand)
- B. licheniformis

Bacillus anthracis

Kommer meget an på dyrearten, hvor hårdt den rammes:

Højfølsomme dyr: Perakut sepsis → done. Rammer kvæg, får, ged og hest.

Middelfølsomme dyr: Disse får lokal antranx, som så kan give sepsis. Hvis det er den lokale infektion er i huden vil 20 % få sepsis, hvis den indåndes vil 100 % få sepsis (du er done). Kan også gå i GI.
Dette er ved mennesker.

Mindre følsomme dyr: Lokal anthrax. Rammer svin. Kan fx går på halsen eller i krøset.

Fugle rammes næsten ikke.

Virulensfaktorer:
- Kapsel, hos Bacillus lavet at protein - normalt af polysakkarider.
- Udskiller 3 toksiner.
- PA binder til cellen og tager LT og ET toksinet med ind.
LT vil inde i cellen inducere nekrose, mens ET sender alle ioner ud, så der dannes ødemer ude - trækker væske med ud.
- Alle disse virulensfaktorer er plasmidbårne.
- (sporedannende)

Diagnose:
Åben ikke dyret!! Sporer kommer ind - disse kan fx spredes hvis ville dyr spiser de døde.
Se blodet i mikro, ellers dyrk og test.
Man kan også bare bruge ELISA.

Bacillus licheniformis

Næsthyppigste årsag til aborter hos kvæg. Giver altså endometritis og dermed abort. Kan også give nekrotiserende placentitis.

Clostridium
Beskriv denne slægt og nævn de vigtigste arter

Obligat anaerob
Fordi der vil dannes frie iltradikaler, når noget er i kontakt med ilt, og det kan disse ikke håndtere.
Findes både i jorden og som kommensal i GI. Den producerer meget gas.
Deres patogenitet er forbundet til deres produktion af exotoksiner - altså proteiner:
Der kan derfor opdeles i 3 grupper:

Ikke toksiske

Histotoksiske (giver lokal vævsnekrose og spredes systemisk)
- C. perfringes; Type A giver gas gangræn i alle dyr, nekrotisk enteritis i høns og madforgiftninger. Type C giver nekroteserende enteritis i smågrise.
- C. difficile: Antibiotika indiceret enteritis i dyr og mennsker.

Neurotoksiske (mest toksiske stof i verden)
- C. tetani
- C. botulinum

Infektioner kan opdeles i:
Sårinfektioner: infektion leder til gasgangræn og tetanus (stivkrampe) - fx C. tetani
Forgiftning i tarmen - kan fx lede til nekrotiserende enteritis i smågrise
Dannet toksin, der absorberes oralt - botulisme (pølseforgiftning). Fx C. botulinum

Clostridium tetani

Den er anaerob. Danner spore, der ligner trommestik.
Kommer ind gennem sår og inficerer, hvilket leder til toksinproduktion. Toksiner blokkerer at det inhibitoriske signal kommer og dermed stopper de inhibitoriske signaler. Derfor kramper man.
Heste SKAL vaccineres

Clostridium botulinum

Findes i jord, kan optages gennem fødevare.
Optages oralt, optages i tarmen og sendes ud til nerverne med blodet. Her vil det gør, at ACh slet ikke sendes afsted, man er derfor helt slatten.
Åndedrættet stopper altså også.
Man er bevidst op det hele sker, man kan bare ikke gøre noget ved det.
Stopper altså for at musklerne kan sættes i gang og det parasympatiske system. Sympatiske kan godt virke - adrenalin.

SKAL være inficeret at bakteriophager for, at de bliver patogene - disse kommer genet, der koder for toksinerne. Der sker altså en transduktion.

Clostridium perfringens

Toxinet ødelægger tarmen, når det absorberes og leder til enterotoxaemia. Kan lede til mange forskellige sygdomme:

Type A:
- Necrotic enteritis chickens (alpha toxin)

Type B:
- LAmb dysentery (beta toxin)

Type C:
- Necrotic enteritis in piglets (Beta toxin)
- Struck in adult sheep (beta toxin)

Type D:
- pulpy kidney disease - overspisning (epsilon toxin)

Type E:
- Enteritis in rabbits (iota toxin)

Clostridium difficile

Giver AAD (antibiotic associated diarrhea)
Det skyldes en behandling med antibiotika, der har rodet rundt i mikrofloraen i tarmen og gjort, at den er helt tosset, så den ikke har sin normale beskyttende effekt.
Mortaliteten er høj.

Fusobacterium necrophorum og trueperalla pyogenes

Obligat anaerob, gram negativ, non-sporogen

F. necrophorum:
Ses ofte og oftest sammen med andre bakterier, hvor de udnytter hinanden symbiotisk.
Det er en kommensal på slimhinder og i tarmen.
Den er mest patogen hos ruminanter (og mennesker).
Der er en type A og B, hvor type A er den mest patogene.

I symbiose hos kvæg:
Giver kalvedifteri (kommer fra små sår i munden fra halm), Klov brand bylder (foot rot) og leverbylder
Fuso danner leukotoksin, der slår leukocytter ihjel og lever derfor symbiotisk sammen med trueperalla pyogenes, da T. pyogenes bliver beskyttet. Trueperalla pyogenes danner så gode vækstbetingelser for fuso.

Treponema pedis

Obligat anaerob, gram negativ, non-sporogen

Giver interdigital dermatitis hos kvæg
Skyldes primært Treponema pedis, der så kan lede til skekundære infektioner af Fusobakterium, Trueperalla og Dichelobactor.
Antib. vil kun virke mod de sekundære.

Dichelobacter nodosus:

Obligat anaerob, gram negativ, non-sporogen

Type IV twiching motility, har en symbiose med Fuso. necrophorum.
Giver smitsom klovbrandbylder hos får.

Fuso nedbryder bindevæv, meget atypisk, men det giver dichelobacter adgang ved det væv de vil ind i, og derved skaber de gode væsktbetingelser for fuso - symbiose.

Patogenese:
Hvis fåret konstant har våde fødder, er der grobund for bakteriel invasion.
D. nodosus skaber sig adgang i vævet, og så kommer de andre (også trueperalla) og bidrager til den videre udvikling af infektionen.

Porphyromoras gulae

Obligat anaerob, gram negativ, non-sporogen

Kok
Giver tandkødsbetændelse hos hund

Enterobactericeae
Nævn de vigtige arter inden for denne familie.

Gram negative stave
Salmonella,
escherichia,
yersinia,
shigella,
klebsiella,
proteus

Forklar navngivning af salmonella serotyper, herunder antigenernes relevans for serotypning

En serotype kan have det fulde navn:
Salmonella enterica subspecies enterica serotype Typhimurium. Dette forkortes til S. Typhimurium. Subspecies enterica er underforstået - denne subspecies ses ved 90% af alle sygdomstilfælde. Der er 1500 serotyper under enterica.

Forklare hvilke antigener der bruges til typning inden for Enterobacteriaceae

I Salmonella bruges O, H og Vi antigener
I E. coli bruges O, H, F og K
I Yersinia enterocolitica bruges O

O: Overfladeantigen - variable del af LPS - i membranen af bak.
H: Det er flagelprot. Her har mange Salmonella to typer, de kan skifte imellem.
F: Fimbbriaeproteiner / pilus prot. - bruges jo til at sætte sig fast på cellerne.
K: Sukkerstoffer i kapslen på af bak.
Vi: Kapselantigen hos få Salmonella.

Serotypen bestemmes ud fra hvilke overfladeantigener, flagelantigener og kapselantigener den har.

Nævn de vigtigst salmonella serotyper for:
Mennesker:
Kvæg:
Svin:
Slagtefjerkræ:
Læggehøner:

Og giv generel habitat, sam patogenese

Mennesker:
- Enteriditis
- typhimurium
- dublin

Kvæg:
- Dublin
- typhimurium

Svin:
- typhimurium
- Derby
- typhimurium monophasisk

Slagtefjerkræ:
- typhimurium
- Andre serotyper
- s. gallinarum

Læggehøner:
- typhimurium
- enteriditis
- s. gallinarum

Salmonelles habitat:
Multiplicerer sig i tarmen, dette leder hos de fleste til inflammation, dog ikke hos grise, fugle og krybdyr.
Der findes kroniske bærere; Ses ved kalve med Dublin. Får voldosm diarre, men går i sig selv. Blusser dog op, når kvierne skal til at kælve. Og derfor giver de det videre til de kalve de får.

Patogenese:
Fækal-oral smitte → ekstrem hurtig invasion, de er i tarmen efter 15 min. → Så sprøjter de vha. TTSS proteiner ind i enterocytter, så enterocytterne trickes til at optage dem og de kommer over i lamina propia → her infiltrere det celler, hvor de optages i vakuoler, hvor de kan replikere sig. tilstedeværelsen vil tilkalde en masse neutrofiler, som vil lede til relativt voldsom celleskade i området. → Der vil også tilkaldes makrofager, som vil optage de serotyper, der går systemisk. Her vil salmonella forhindre at lysosomet fusionerer med fagosomet, hvor Salmonella så vil opformere sig. Det vil så udnytte makrofagen som en taxa til at komme rundt i kroppen.
Nogen enterocytter vil så dø, hvilket vil lede til inflammation i tarmen

Alle serotyper giver enteritis. Systemisk infektion ses oftest ved værtsspecifikke serotyper, men også ved s. typhimurium og s. enteriditis

Yersinia
Beskriv de tre væsentlige subspecies

Yersinia enterocolitica:
Her benævnes serotyperne ud fra hvilke O antigener de har.
3. største fødevarebårne sygdom hos mennesker.
Nogle serotyper kan giver sepsis hos hjorte og lejlighedsvis hos grise.

Yersinia pseudotuberculosis:
Subklinisk enteritis hos mange dyr
Sepsis hos gnavere og fugle.

Y. pestis (den sorte død):
Transmiteres af lopper
Septikæmisk pest
Lungepest
Pest = bylder og helt smadret

Shigella

-humanspecifik
- fødevare- og vandbåren
- fakultativt intracellulær patogen. infektion af colon
- S. dysenteriae, flexneri, sonnei
- TTSS
- shiga toxiner

Beskriv generelt Escherichia coli, heriblandt indelingen af patotyperne

Enterobactericeae
E. coli er lactose positiv. Lever naturligt i tarm, men også i jord og støv. De flest E. coli er oppertunistiske patogene.

Inddeles i Intestinale og extra-intestinale patotyper (læsionstype og virulensfaktorer)
Intestinale: Obligat patogen i tarm (diarre og evt blod)
Extra-intestinale: Disse patotyper er kommensale i tarmen og er patogene andre steder i kroppen (urinvejsinfek eller sepsis eller meningitis)

Generel patogenese:
Virulensfaktorer er her vigtige:
Kapsel
Endotoxin/LPS - frigiver ved nedbrydning af bakterierne - kan lede til septisk shock.
Adhæsiner - vigtige for koloniseringen - bak skal fx bevæge mod strømmen i urinvejene vha. fimbriae. Hvis de når nyrene kan de sprede sig med blodet - det er et stort problem, der kommer flere og flere resistente typer.

Nævn de intestinale E. coli patotyper

AEEC: Ødelægger (effacing) strukturer i tarmen: Opdeles i à STEC (giver ødemsyge, KUN hos svin - Shigatoxin gør det) og EPEC.

EAggEC (enteroaggregative E. coli): Laver sammenklumpninger i tarmen og giver diarre.

ETEC: Enterotoksisk E. coli
Vigtigste er fimbriae, som den sætter sig de rigtige steder og enterotoksin, så den kan give diarre.
Ses rigtig meget hos unge grise og neonatal diarre hos kalve.

Nævn de extra-intestinale E. coli patotyper

APEC - avian potegenic
SEPEC - septicaemic patogenic
UPEC - urine patogenic

Nævn de kliniske manifestationer af E-coli.

- Enterisk colibacilliosis - Når E. coli giver en sygdom i tarmen
- Colliseptikæmi
- Ødemsyge
- Mastitis - De kan give systemiske infektioner - sepsis. De kan bruge jern som næring - gode til at leve i urinen og blodet - dette er altså dem, der lever uden for tarmen. Giver neonatal sepsis hos alle dyrene - sjældent hos ældre.

- urogenitiale infektion

Hvilke virulensgener benyttes til serotypning ved E. coli?

O: Overfladeantigen - variable del af LPS - i membranen af bak.
H: Det er flagelprot. Her har mange Salmonella to typer, de kan skifte imellem.
F: Fimbbriaeproteiner / pilus prot. - bruges jo til at sætte sig fast på cellerne.
K: Sukkerstoffer i kapslen på af bak

Pasteurellaceae
Beskriv fællestræk ved denne familie og nævn de vigtigste arter

Gram neg. stave (ældre kolonier kan dog være pleomorfe)
Ikke motile
Oxidase pos.
Fakultativt anaerobe
Fermentative
Bruger berigede medier, overlever ikke ved stue temp.

-Omfatter mange opportunistiske og få primære patogener - rammer primært varmblodede dyr.
-De fleste er kommensaler på slimhinder i mundhulen, de øvre luftveje og urogenital systemerne - sjældent i GI
-Obligate parasitter, som kun lever i værten - dårlige udenfor
-ØK betydning stor for husdyrprod.

Vigtige arter:
Actinobacillus pleuropneumoniae
Actinobacillus lignieresii
Avibacterium paragallinarum
Bibersteinia trehalosi
[Haemophilus] parasuis
Pasteurella multocida
Mannheimia haemolytica

Beskriv de to vækstfaktorer X-faktor og V-faktor, herunder hvilke arter der er afhængige af disse

X-faktor, haemin fra blod (KUN Haemophilus)
V-faktor, NAD tilsat mediet (fx choko) eller fra symbiotisk vækst med Acinetobacter sp. eller Staphylococcus sp. NAD skal bruges i elektrontransportkæden.

Heamophilus parasuis

Pasteurellaceae

Forbundet med fibrinøs serositis (inflammation i de serøse hinder, altså pleura og peritoneum) og polyarthritis hos svin.
-para = krav for V-faktor - altså NAD.
Den er almindelig på slimhinder og er opportunistisk patogen.
Infektionen kan opstå under transport - transportsyge.
Der er også visse virussygdomme, der kan prædisponere for bakterien.
Den kan give akut septikæmi hos pattegrise.

Diagnose:
Dyrkes på chokoladeagar - V-faktor.
Små, ikke bevægelig, pleomorfe stave, kokker eller filamenter. Kan både være med og uden kapsel.
Påvisning er bedst vha. PCR, DNA sekventering eller vha. MALDI-TOF
Der findes 15 serotyper, men der er svære, at diagnosticere, flere forskellige serotyper i et udbryd.

Actinobacillus lignieresii

Pasteurellaceae

Giver trætunge hos drøvtyggere.
Kan også give voldsomme læsioner på huden, lymfeknuderne og rumen hos kvæ

Actinobacillus pleuropneumonia

Pasteurellaceae

De inddeles efter deres kapseltyper.
Man kunne dog også adskille dem ved, om de har V-faktor krav eller ej.
De danner RTX toksin (vigtigste virulensfaktor) - 4 forskellige typer (Apx I-IV). Type 4 findes i alle, mens type 1-3 findes skiftevis i de forskellige serotyper. Dette gør at deres virulens adskiller sig fra hinanden.
RTX toksiner laver porer og ødelægger dermed cellens gradienter!
-types ved 16S rRNA

Giver svinets ondartede lungesyge (krupøs pneumoni), der giver akut fibrinonekrotiserende pneumoni.

Patogenese:
Koloniserer lungealveolerne → udskilller toksin → dræber granulocytter, der er tiltrukket, fordi der er toksiner → herved frigiver deres lysosomer og der opstår en stor skade på det omkring liggende væv.

Pasteurella multicida

Pasteurellaceae

-Slimhinder hos pattedyr og fugle (bredt værtsspektrum))
-Indeles i 3 subsp., nemlig multocida, septica og gallicida
-Inddeling i serotyper på basis af kapsel (A,B,D,E,F) Carter typer - det er forskellige kapseltyper.
- O-antigener anvendes til LPS-typning Heddleston (16 typer) - Nu med PCR på vej
-A:1 (Carter type : Heddleston type) er fx en der har kapsel type A og O-antigen type 1.
-types ved 16S rRNA

Virulensfaktorer:
-LPS
-Kapsel
-Jernbinding
-Toksin (nysesyge)
-Adhæsiner

Patogenitet:
Potentiel patogen hos pattedyr og fugle
-Nysesyge hos gris (Kapseltype D og A)
1. kolonisering af slimhinde 2. resorption af toksin 3. stimulering af osteoklaster - blokering af normal diff af osteoblaster 4. forøget knogleresorption = deform næse
-Bronchopneumoni hos stort set alle dyr (Kapseltype A og D) [sekundært til virus og mykoplasmer]
-Haemorrhagisk septikæmi hos drøvtyggere (Kapseltyper B og E) [ikke i DK]
-Fjerkrækolera (Kapseltype A) [septikæmi] - lungerne helt smadret
-Mastitis får
-Snuffles rabbit
Kun smitte mennesker - enten via bid, slik (immunsupprimerede) eller katetere.

Manheimia heamolytica

-Rammer drøvtyggerne i deres luftveje
-Mange symptomløse bærere - Bærer dem normalt i øvre luftveje - her er der ingen sygdom. Men hvis de stresses kommer de ned i de nedre luftveje og giver infektion.
-Immunnedsættelse og stress (transport)
-Fibrinøs nekrotiserende pneumonia (anden hyppigste hos kvæg i Danmark)
-"Shipping fever syndrome" - Shipping Fever er altså når dyrene stresses som følge af transport og derved blomstrer sygdommen op. Ses meget i Nordamerika.
-Mastitis hos får

Virulensfaktorer:
-"Bovin transferrin-sequestering" system
-Leukotoxin (RTX poreforming toxin) - her er der kun én type.
-LPS

Bibersteinia trehalosi

- Associeret får
- Isoleres også fra lunger af kvæg, men patogen betydning usikker
-Systemiske infektioner hos lam
-Pneumoni hos voksne individer

Mycoplasma
Beskriv mycoplasma karakteristika og væsentlige arter

Mindste fritlevende prokaryot - obligat parasit.
- ingen cellevæg ligesom alle andre bakterier - den kan IKKE gramfarve og er derfor også resistent overfor visse antibiotika, da mange interagerer med cellevægssyntesen.

Den har en tre-laget cellemembran.
Habitatet er på slimhinderne.
De er former der er specifikke for eptihel og andre for erythrocytter (heamotrofisk Mycoplasma).
De adhærerer til cellerne og så er de så små at de kan komme ind gennem membranporerne i cellemembranen.

Identifikation:
Den er meget svært at dyrke - kræver meget berigede medier! (dem der af heamotrofiske kan slet ikke dyrkes).
Fordi mange af dem ikke kan/er svære af dyrke laves PCR eller serologiske tests (fx ELISA) på mælk, blod eller andre kropsvæske. PCR!!!!

Væsentlige arter:
- Mycoplasma pneumoniae
- Mycoplasma hyosynoviae
- Mycoplasma hyopneumonia
- Mycoplasma hyorhinis
- Mycoplasma mycoides
- Mycoplasma bovis
- M. gallisepticum
- M. synoviae
- M. meleagridis
- Mycoplasma agalactia
- Heamotrofisk mycoplasma
- M. heamofelis
- M. heamocanis
- M. suis
- Feline infectious anaemia (FIA)

Mycoplasma pneumoniae:

Giver kold lungebetændelse - står får 15-50 % af alle pneumonier hos voksne.
Overføres med aerosoler

Mycoplasma hyosynoviae

Findes i svin.
Rammer grise i alderen 10-30 uger
Kontaktsmitte - grisene nyser fx på hinanden.
Giver polyarthritis (ledbetændelse) - og derfor halthed og hævelser omkring haseleddene.
Kan let forveksles med S. suis vurderet ud fra symptomer, men disse kan let
Behandles med antibiotika (der IKKE angriber cellevægssyntesen - de har jo ikke nogen).
Ingen vaccine.

Mycoplasma hyopneumonia

Rammer svin - giver almindelig lungesyge eller mycoplasma lungesyge - enzootisk lungesyge (Enzootisk = det spreder sig ikke udover stalden, men spreder sig meget nemt og hurtigt mellem dyrene).
Luftbåren smitte - lang inkubationstid (min. 3 uger) - dette betyder at alle svin i bestæningen bliver smittet inden man opdager symptomer.
Der er meget høj morbibitet, men lav mortalitet.
Hoste og let temp. stigning.
Der kan komme sekundære infektioner med Pasteurella multicoda, der er opportunistist og derfor kan lede til sekundære infektioner, som kan lede til meget alvorligere symptomer.
Der findes vacciner og bahandling med antibiotika (der IKKE angriber cellevægssyntesen - de har jo ikke nogen).

Mycoplasma hyorhinis

Findes i svin - oftest i 3-10 ugers alderen.
Det er en del af normalfloraen i de øvre luftveje.
Giver forkølelsessymptomer, mellemørebetændelse og lungebetændelse - oftest i forbindelse med fravænning.
Det er generelt et kort sygdomsforløb, men enkelte udvikler kroniske skader og hos svækkede individer kan bakterien medføre ledbetændelse og polyserotitis (betændelse i kropshulerne (serosa)).
Lignende symptomer kan også skyldes Heamophilus parasuis og Streptococcus suis - skal adskiles ved dyrkning.
Man kan behandle med antibiotika, men det handler primært om management - fjern de syge dyr, ingen de smitter andre.

Mycoplasma mycoides

Giver contagious bovine pleuropneumonia
Findes i kvæg - agens er mere specifikt Mycoplasma mycoides spp. mycoides.
Giver høj feber, anorexi, fald i mælkeydelsen, depression og hoste.
Meget alvorlig pneumoni med 50 % mortalitet.
Transmitteres ved kontakt (aerosoler)
Anmeldepligtig i DK - findes ikke i Europa. Flokke slås ned i områder, hvor den ikke er endemisk.

Mycoplasma bovis

Pneumoni, mastitis og polyarthritis (betændelse i 5 eller flere led) - disse kan ses samtidigt.
Smitte sker via luftvejen, hvorefter den går i blodet og kommer rundt.
Heamatogen spredning mellem kirtler og via malkemaskiner (smitsom mastitis)
Behandlingen er antibiotika (der IKKE angriber cellevægssyntesen - de har jo ikke nogen), hvilket dog sjældent virker, management er altså vigtigst.
Kan smitte kalven gennem colostrum.

Beskriv de tre mycoplasma arter hos fugle

Kan smitte gennem æg (vertikalt) og mellem individer (horisontalt).
3 arter vi skal kunne (udryddet i SPF stalde i DK):
M. gallisepticum: Respiratoriske lidelser i kyllinger og kalkuner - ofte sammen med E. coli, hvor det giver "chronic respiratory disease".
M. synoviae: Respiratorisk infektion og seneskedebetændelse hos kyllinger og kalkuner
M. meleagridis: Giver luftsækbetændelse, KUN hos kalkuner

Mycoplasma agalactia

Giver contagous agalactia hos får og geder
Findes kun uden for Europa.
Spredes via mælken
Giver mastitis, arthritis og øjenbetændelse.
Meget smitsom, kræver hurtig behandling, isolering eller aflivning.
Vacciner findes.
Detekteres via PCR eller serologiske tests.

Nævn tre mycoplasma arter som hører under gruppen : Heamotrofisk mycoplasma.
Hvad er karakteristisk ved disse arter?

Adhærerer til erythrocytterne og ikke epithelceller som alle andre arter.
Man laver PCR på blod for at diagnostisere.
Overføres via lus og fra mor til afkom.
Der er 3 arter i denne gruppe:
M. haemofelis - giver FIA
M. haemocanis - subklinisk
M. suis - subklinisk.

Feline infectious anaemia (FIA)

Dette skyldes M. heamofelis - heamotrofisk mycoplasma.
Diagnose: PCR på blod
Binder altså til erythrocytterne og ødelægger dem → anæmi, reduceret appetit og øjenbetændelse.
Mange katte er kroniske bærere og svære at behandle - forøget risiko for symptomer, hvis de også er smittet med fx FIV.
Transmitteres fx ved loppebid eller ved bid mellem kattene → udekatte mest udsat - slås mere.

Mycoplasma suis

Findes i mange svin - subklinisk
Skal overføres med blodsygende dyr.
Hvis der er kliniske tegn, viser det sig ved feber, anæmi, svaghed og gulsot (pga. den store nedbrydning af blod - bilirubin dannes).
PCR på blod - fyr op.
Behandling: Tetracyklin, men brug nu noget management for pokker da.

Hvilken rolle spille normalfloraen for sundhed?

Meget vigtige ift. at booste vores immunforsvar - stimulerer til antistofdannelse mod patogene bakterier. Gør desuden af patogene bakterier ikke kan komme til at etablere sig i tarmen - normalfloraen har taget pladsen (pas på med antibiotika).
Bidrager med essentielle vitaminer, fx vitamin K og vitamin B.
Nedbryder også stegeskorpen på indtaget kød, der er kræftfremkaldende.

Hvilken betydning har normalfloraen for udnyttelsen af føden?

Ruminanter har fx cellulosenedbrydende - husk pH er meget afgørende for deres. En vom-acidose vi slå slå dem ihjel (kan opstår som følge af for meget stivelse, der leder til for voldsom vækst af de fermenterende, og syredannende, mikroorganismer).
Mikrofloraen er selvsagt meget afhængig af hvilken slags føde der indtages.

Hvordan opstår vores normalflora?

Opstår lige fra det øjeblik fødslen sker - men den er meget afhængig af miljø, hvorledes den bliver. Og den er således også påvirke gennem hele livet.
NB. kejsersnit gør, at ens mikrobiota ikke er lige så stærk, idet man ikke presses ud gennem fødselskanalen og bliver udsat for de samme mikroorganismer

Hvad kan der ske, hvis vores normalflora kommer ud af balance?

Der er lavet forsøg, der viste, at det var prædisponerende for fedme.
Der er desuden forsøg/snak om, at det kan være prædisponerende for autoimmune sygdomme og allergier.
Bemærk også, at meget af det foder vi giver til vores husdyr i dag ikke differentiere deres mikrobiota i en særlig høj grad.

Nævn 5 områder uden normalflora (sterile områder):

Blod,
Lymfe,
Nervesystemet,
Nedre luftveje (trachea, bronchier og lungeparenkymet),
Indre organer (lever, mild etc.)
Urinvejene - bortset fra distale del af urethra,
Uterus,
Sinus paranasalis
Mælkekirtel bortset fra ductus pappilaris

Nævn 5 områder med normalflora

Hud,
Cavum oris
Cavum nasi
Conjunctiva
Pharynx
GI
Vagina/preputium
Distale del af urethra.

De vigtigste bakterielle/mykologiske årsager til diarre hos svin

1. E. coli
2. Lawsonia intracellularis
3. Brachyspira

De vigtigste virus, parasitter og bakterier, der er årsag til diarre hos kalve

- Rotavorus, coronavirus
- Cryptosporidium, coccidier
- E. coli, Salmonella dublin

Patogenese E. coli i tarm

- Fasthæftning til tarm
- Toksin absorption
- Kloridpumper opreguleret - trækker væske med ud.
- Sekretorisk diarre

Patogenesen Salmonella i tarm

- Invasion af tarmceller
- Inflammation
- Inflammatorisk tilstand med ulceration (sårdannelse pga. sygelig tilstand)
- Diarre
- Ingen erkendt diarre toksin

Patogense Lawsonia intracellularis i tarm

- Invasion
- Cellemitoser i enterocytterne stimuleres
- Nedsat absorbtiv kapacitet
- Inflammation
- Osmosisk og inflammatorisk diarre

Patogense Brachyspira i tarm

- Mucus kolonisering i højt tal
- B. pilisicoli skal adhærere
- B. treponema er cytotoksisk

De vigtigste virus og bakterier, der er årsag til pneumoni hos kalve

-Virus: BRSV, Coronavirus, Bovine parainfluenxa-3
-Bakterier: Pastuerella, Heamophilus somni, Mannheimia og Mycoplasma bovis