Kemi Eksamensforberedelse: Fældningsreaktioner, Redox og Opløselighed

Denne samling af flashcards dækker centrale begreber inden for kemi baseret på eksamensspørgsmål om fældningsreaktioner, ionforbindelser, udbytteberegning, spændingsrækken og molekylers opløselighed.

Grupper

De lodrette kolonner i periodesystemet (1, 2 og 13-18 for hovedgrupper, 3-12 for undergrupper), der viser, hvor mange elektroner et atom har i yderste skal.

Perioder

De vandrette rækker i periodesystemet, der viser, hvor mange elektronskaller et atom har.

Fældningsreaktion

En kemisk reaktion, der sker, når to ionopløsninger blandes, og der dannes et tungtopløseligt bundfald, typisk et salt.

Tungtopløselig

En egenskab ved ionforbindelser, der næsten ikke kan opløses i vand, hvilket resulterer i dannelsen af et fast stof (bundfald).

Tilskuer-ioner

Ioner, der ikke deltager aktivt i dannelsen af bundfald, men forbliver opløst i vandet på begge sider af reaktionsskemaet, f.eks. $Na^{+}$, $K^{+}$, $NH_{4}^{+}$ og $NO_{3}^{-}$.

Ædelgasreglen

Også kaldet oktetreglen; reglen om at atomer forsøger at opnå stabilitet ved at have 8 elektroner i yderste skal, ligesom ædelgasserne.

Grundstof

Et stof, der består af atomer med det samme antal protoner.

Ionforbindelse

En kemisk forbindelse bestående af positive og negative ioner (salte), der tiltrækker hinanden.

Ammonium

En sammensat ion bestående af 1 nitrogen-atom og 4 hydrogen-atomer med formlen $NH_{4}^{+}$.

Teoretisk udbytte

Det resultat man beregner sig frem til ved brug af kemiske formler og stofmængdeberegninger (massen $m = n \times M$).

Udbytteprocent

Forholdet mellem det praktiske udbytte og det teoretiske udbytte beregnet som $\frac{\text{praktisk udbytte}}{\text{teoretisk udbytte}} \times 100\,\%$.

Ædle metaller

Metaller der ikke reagerer meget, ikke nemt afgiver elektroner og næsten ikke ruster, f.eks. Guld, Sølv og Platin.

Uædle metaller

Metaller der reagerer nemt, let afgiver elektroner og oxideres hurtigere, f.eks. Magnesium, Jern og Zink.

Spændingsrækken

En oversigt der viser metallers villighed til at afgive elektroner; det mest reaktive metal (længst til venstre) kan afgive elektroner til ioner fra et mindre reaktivt metal.

Neutralisation

En syre-base-reaktion hvor oxonium-ioner ($H_{3}O^{+}$) og hydroxid-ioner ($OH^{-}$) reagerer og danner vand ($2H_{2}O$).

Kovalent binding

Bindingstype (også kaldet elektronparbinding) hvor atomer deler elektroner for at opnå 8 i yderste skal; hver binding består af 2 elektroner.

Elektronegativitet

En værdi der fortæller, hvor meget et atom trækker i elektronerne i en binding.

Dipol

Et polært molekyle med en positiv og en negativ ende pga. stor forskel i elektronegativitet mellem atomerne.

Hydrofil

En del af et molekyle eller et stof, der er vandelskende, ofte polært eller med ladning, f.eks. OH-grupper.

Hydrofob

En del af et molekyle eller et stof, der er vandskyende, ofte bestående af lange upolære carbonkæder.

Idealgasloven

Formlen $p \times V = n \times R \times T$, som kan anvendes til at beregne volumen af en gas, som f.eks. dannelse af dihydrogen ($H_{2}$).

-id, -at og -it

Navngivningsregler for ioner; -id bruges ofte ved simple ioner (f.eks. chlorid), mens -at og -it bruges om sammensatte ioner med hhv. mere eller mindre oxygen.