Studied by 1 personOrgan images beware.
Post 1.
Orientering af kat
Spørgsmål 1: Placér katten med dorsum opad inden for det afmærkede rektangel, så retningerne (cranialt, caudalt, dexter, sinister) er korrekte.
Post 1.
Spørgsmål 2: Placér den grønne snor i kattens saggitale plan.
Post 1.
Spørgsmål 3: Placér den røde snor i kattens transversale plan.
Post 1.
Spørgsmål 4: Placér pilen ”m. semitendinosus”, så den peger på denne struktur.
Post 1.
Spørgsmål 5: Placér pilen ”m. longissimus lumborum”, så den peger på denne struktur.
Post 1.
Spørgsmål 6: Placér pilen ”n. ischiadicus”, så den peger på denne struktur
Post 1. Teori/essay.
Nervesystem
Spørgsmål 7: Tegn et tværsnit af medulla spinalis. Indtegn og beskriv opbygningen af de tre hjernehinder, der omgiver denne.
Post 1. Teori/essay.
Nervesystem
Spørgsmål 8: Hvilket embryologisk kimlag er nervesystemet udviklet fra?
Ektoderm
Post 2. Spot.
Lever.
Spørgsmål 1: Benævn karret A.
V. cava caudalis
Post 2. Spot.
Lever.
Spørgsmål 2: Benævn området B.
Porta hepatis/hilus hepatis
Post 2. Spot.
Lever.
Spørgsmål 3: Benævn strukturen C.
Lobus caudatus
Post 2. Spot.
Lever.
Spørgsmål 4: Benævn det organ, der i abdomen støder op til leveren ved fordybningen D.
Nyren
Post 2. Spot.
Lever.
Spørgsmål 5: Benævn strukturen E.
Vesica fellae
Post 2. Teori/essay.
Endokrine organer.
Spørgsmål 6: Beskriv de vigtigste anatomiske forskelle på, hvorledes hormoner fra neurohypofysen og adeno-hypofysen secerneres og styres fra højere liggende centre i CNS
Hormonerne i neurohypofysen dannes af neurosekretoriske celler i hypothalamus. \n
Hormonerne transporteres langs axoner til neurohypofysen, hvor de frigives til blodet via fenestrerede kapilærer i hypofysen. I adenohypofysen produceres og secerneres hormoner af endokrine celler direkte til blodet via fenestrerede kapilærer.
Sekretionen af disse hormoner reguleres via releasing hormoner (RH) fra hypothalamus. RH overføres fra hypothalamus til adeno-hypofysen via et portåre system.
Post 3. Spot.
Hjerte.
Spørgsmål 1: Benævn karret A.
Aorta/legempulsåren
Post 3. Spot.
Hjerte.
Spørgsmål 2: Hvilken side af hjertet vender opad?
Venstre.
Post 3. Spot.
Hjerte.
Spørgsmål 3: Benævn klapperne A.
Valvae atrioventricularis sinistre/bicuspidalis/mitralis
Post 3. Spot.
Hjerte.
Spørgsmål 4: Benævn den sulcus, der er markeret med C.
Sulcus interventricularis paraconalis
Post 3. Spot.
Hjerte.
Spørgsmål 5: Benævn arterien, der løber i C.
Arterie coronaria sinistra, ramus interventricularis paraconalis
Post 3. Teori/essay.
Spørgsmål 6: Beskriv lymfeknudens histologiske opbygning hos en ko. Følg lymfens vej og benævn de relevante strukturer med de korrekte anatomiske betegnelser.
Afferent lymfekar (vasa lymphatica afferentia) der er sammenhængende med capsula - Cortex, Lymphonoduli – reticulære fibre – samt trabekler af collagent og løstvævet bindevæv. Medulla, Medullary cords – Efferent lymfekar (vasa lymphatica efferentia) i hilus af lymfeknuden
Post 4. Spot.
Mave tarm Ru.
Spørgsmål 1: Benævn den anatomiske formave-underafdeling A med præcis reference til den specifikke formave
saccus cecus caudoventrales ruminis / den ventrocaudale blindsæt af vommen
Post 4. Spot.
Mave tarm Ru.
Spørgsmål 2: Benævn organet B.
Pancreas
Post 4. Spot.
Mave tarm Ru.
Spørgsmål 3: Benævn kurven C på organet med præcis reference til den specifikke formave.
curvatura major abomasi / store kurvatur på løben.
Post 4. Spot.
Mave tarm Ru.
Spørgsmål 4: Benævn strukturerne D i fedtet.
Lymphonodi omasii
Post 4. Spot.
Mave tarm Ru.
Spørgsmål 5: Hvilket blodkar med udspring i aorta abdominalis forsyner blodkar i E med blod?
Arteria coeliaca / celiaca
Post 4. Teori/essay.
Urinorganer.
Spørgsmål 6: Redegør for de elementer af nefronet, der medvirker til at opbygge den interstielle hypertoniske gradient, som bidrager til koncentrering af urinen. \n
Besvarelsen skal indeholde:
Benævnelser på de relevante strukturer, deres forløb og lokalisering i nyren.
Histologiske karakteristika, som understøtter koncentreringen af urinen.
Det parallelle og tætte forløb af det descenderende og ascenderende ben af tubuli attenuati og tubuli recti distale / de tynde og de ascenderende tykke ben i en Henle’s slynge ned gennem medulla fra ydre og indre zone og tilbage igen udgør et modstrømsprincip som bidrager til at opbygge en hypertonisk miljø. \n
T. attenuatis epitel er meget tyndt og understøtter dermed den selektive passive reabsorbtion (af hhv vand i de descenderende og salte og urea i ascenderende ben)
Den ydre medullære del af tubuli recti distales (tykke ascenderende ben af Henles slynge) har kubisk epitel / foldede membraner / korte villi som understøtter aktiv resorbtion af salt (impermeable for vand) og bidrager dermed til opbygning af medulære hypertoni)
\n (Understregning væsentlige fakta, som skal forbindes i meningsfuld tekst. Parenteser angiver fysiologisk / anatomisk viden, som skal bedømmes positivt, men IKKE negativt hvis det mangler).
Post 5.
Planche I: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 1: Benævn strukturen A.
Tertiær s. Graffsk follikel
Post 5.
Planche I: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 2: Benævn strukturen B.
Corpus luteum
Post 5.
Planche I: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 3: Benævn strukturerne C.
Primordialfollikler
Post 5.
Præparat II: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 4: Hvilket organ stammer præparat II fra?
Uterus
Post 5.
Præparat II: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 5: Benævn strukturen A.
Caruncula
Post 5.
Præparat II: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 6: Benævn strukturen B.
Mesometrium/ligamentum latum uteri
Post 5.
Præparat II: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 7: Benævn specifikt hvilket lag af hulorganet C udgør.
Tunica muscularis, myometrium
Post 5.
Præparat II: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 8: Hvilket organ bidrager strukturen A til dannelse af under drægtigheden?
Placenta/placentom
Post 5.
Præparat III: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 9: Benævn de rør som ses i cirklen A.
Tubuli seminiferi contorti
Post 5.
Præparat III: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 10: Benævn strukturen B.
Epididymis/ductus epididymidis/bitestiklen
Post 5.
Præparat III: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 11: Benævn strukturen C.
Ductus deferens/sædlederen
Post 5.
Præparat III: Histologi, Hunkønsorganer/embryologi
Spørgsmål 12: Hvilken biologisk proces forløber i rørene i cirklen A?
Spermatogenesen
Note
Flashcard