Non infektiøse GI lidelser Kvæg

Hvad kendetegner produktionssygdomme?

Multifaktorielle sygdomme, hvor fodring, ydelse, alder, genetik og management spiller en rolle.

Hvilke faktorer øger risikoen for produktionssygdomme hos højtydende malkekøer?

Negativ energibalance og store mængder letfordøjelige kulhydrater.

Hvad kan meget kraftfoder medføre i vommen?

Øget produktion af VFA, gas og syre samt fald i vom-pH.

Hvilke motilitetsændringer kan ses ved produktionssygdomme?

Vom- og GI-atoni samt ændringer i vom- og bagtarmfloraen.

Hvornår foretages rumenotomi?

Ved fx trommesyge, vomacidose, traumatisk retikuloperitonitis og fremmedlegemer.

Hvilke komplikationer kan ses efter rumenotomi?

Peritonitis, sårruptur/dehiscens, fisteldannelse og sårabsces.

Hvad undersøges ved den kliniske undersøgelse af en anorektisk ko med mistanke om abdominal sygdom?

Anamnese, smerte, abdominal form, palpation, auskultation og rektalundersøgelse.

Hvad kan steelband eller ping indikere hos kvæg?

Gas over væske eller gasfyldte abdominale organer.

Hvad viser svingauskultation ved GI-atoni?

En metalisk plaskelyd fra væske og luft i et atonisk gastrointestinalt system.

Hvilke parakliniske undersøgelser kan anvendes ved abdominal sygdom hos produktionsdyr?

Vomsaft, blod, urin/mælk, bughulepunktat, ultralyd og eventuelt laparotomi.

Hvad er vagus indigestion?

Motoriske lidelser, hvor passage af indhold fra formaverne eller løben er hæmmet.

Hos hvilke dyr ses vagus indigestion især?

Primært hos voksne drøvtyggere.

Hvad er type 1 vagus indigestion?

Manglende eructation med gasophobning i vommen.

Hvad kan forårsage type 1 vagus indigestion?

Obstruktion eller funktionel dysfunktion af esophagus eller cardia.

Hvordan ser abdomen typisk ud ved type 1 vagus indigestion?

Kraftig venstresidig abdominal distension, mens højre side er relativt normal.

Hvad er type 2 vagus indigestion?

Formaveindhold kan ikke passere fra reticulorumen til omasum.

Hvordan ser abdomen typisk ud ved type 2 vagus indigestion?

En såkaldt papple-form med æbleformet venstre side og pæreformet højre side.

Hvad kan forårsage type 2 vagus indigestion?

Mekanisk obstruktion, absces, adhærencer eller traumatisk retikuloperitonitis.

Hvad er typisk for vomindholdet ved type 2 vagus indigestion?

Manglende lagdeling og et ensartet eller skummende vomindhold.

Hvad er type 3 vagus indigestion?

Hindret passage fra abomasum/løben gennem pylorus.

Hvad kan forårsage type 3 vagus indigestion?

Pylorusobstruktion, funktionel dysfunktion eller abomasal volvulus.

Hvad sker der med chlorid ved type 3 vagus indigestion?

Chloridholdigt løbeindhold kan løbe tilbage til vommen, hvilket kan bidrage til hypochloræmi.

Hvordan behandles vagus indigestion?

Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte korrektion af obstruktion, væske- og elektrolytbehandling samt eventuelt kirurgi.

Hvad er spiserørsforstoppelse?

En obstruktion af esophagus med foder eller fremmedmateriale.

Hvad kan give spiserørsforstoppelse hos kvæg?

Fx roe-/gulerodsstykker, foderpakninger og andre store fodermaterialer.

Hvad er det vigtigste akutte problem ved spiserørsforstoppelse?

Trommesyge på grund af manglende eructation.

Hvilke kliniske symptomer ses ved akut spiserørsforstoppelse?

Pludselig anoreksi, savlen, refluks af foder/vand og uro.

Hvordan diagnosticeres spiserørsforstoppelse?

Klinisk, ved hindret passage af en sonde og eventuelt ved endoskopi.

Hvad behandles først ved spiserørsforstoppelse med trommesyge?

Overtrykket i vommen fjernes først.

Hvordan fjernes en spiserørsobstruktion typisk?

Med vomsonde og skylning; behandlingen kan gentages efter behov.

Hvad er prognosen ved spiserørsforstoppelse?

Generelt god, hvis der ikke er alvorlig skade på esophagus; prognosen bliver dårligere ved betydelig vævsskade eller permanent dysfunktion.

Hvilke to former for trommesyge findes?

Gaslomme-trommesyge og skummende trommesyge (frothy bloat).

Hvad kan give gaslomme-trommesyge?

Fx spiserørsforstoppelse eller påvirkning af n. vagus.

Hvad kan udløse skummende trommesyge?

Store mængder kløver eller frisk græs.

Hvilke kliniske tegn kan ses ved alvorlig trommesyge?

Venstresidig abdominal udspiling, uro, kolik, dyspnø, cyanose, shock og eventuelt kollaps.

Hvordan behandles gaslomme-trommesyge akut?

Trykket fjernes med trokar/vomspyd eller med sonde.

Hvorfor kan frothy bloat ikke behandles effektivt med trokar?

Fordi vomindholdet er skummende og derfor ikke kan tømmes effektivt gennem et trokar.

Hvordan behandles frothy bloat akut?

Ved rumenotomi og fysisk tømning af vommen; sulfo kan gives via sonde.

Hvad er akut vomacidose også kaldet?

Grutforgiftning

Hvornår opstår akut vomacidose typisk?

Ved pludseligt stort indtag af stivelsesrigt kraftfoder.

Hvad sker der med vom-pH ved akut vomacidose?

Vom-pH falder kraftigt, typisk til under 5,5.

Hvad sker der med vomfloraen ved akut vomacidose?

Gram-negative bakterier dør, mens gram-positive bakterier øges.

Hvordan kan akut vomacidose føre til endotoksinæmi?

Øget bakteriel nedbrydning kan frigive endotoksiner, som optages fra vommen.

Hvilke kliniske symptomer ses ved akut vomacidose?

Anoreksi, vomatoni, acidose, takykardi, takypnø, hypotermi og diarré.

Hvordan diagnosticeres akut vomacidose?

Ud fra anamnesen samt måling af blod-pH, vom-pH og laktat.

Hvordan behandles akut vomacidose?

Med væske- og elektrolytbehandling, korrektion af acidose og eventuelt vomtømning og podning af vomflora.

Hvad er traumatisk retikuloperitonitis?

Perforation af reticulum efter indtagelse af et spidst fremmedlegeme.

Hvilke fremmedlegemer kan give traumatisk retikuloperitonitis?

Fx ståltråd, søm, dækwire og andre spidse metalgenstande.

Hos hvilke dyr ses traumatisk retikuloperitonitis især?

Hos voksne malkekøer.

Hvilke kliniske symptomer ses ved traumatisk retikuloperitonitis?

Anoreksi, nedsat mælkeydelse, vomstase og eventuelt mild, intermitterende feber.

Hvilke komplikationer kan traumatisk retikuloperitonitis medføre?

Peritonitis, pleuritis og pericarditis.

Hvordan undersøges en ko for traumatisk retikuloperitonitis?

Med smerteprøver, blodprøver, røntgen, ultralyd og eventuelt glutaraldehydtest.

Hvordan behandles traumatisk retikuloperitonitis oftest?

Konservativt med antibiotika, NSAID og vommagnet.

Hvornår kan kirurgi anvendes ved traumatisk retikuloperitonitis?

Sjældent; rumenotomi kan anvendes til fjernelse af fremmedlegemet.

Hvad er løbesår?

Ulceration i abomasums slimhinde, som kan være blødende eller perforerende.

Hvor hyppigt kan løbesår ses hos kalve og voksne kvæg?

Op til ca. 75 % hos kalve og op til ca. 25 % hos voksne.

Hvornår ses løbesår ofte hos voksne køer?

I ugerne efter kælvning.

Hvilken type løbesår er hyppigst i materialet?

Type 3, som er perforerende og giver lokal peritonitis.

Hvilke faktorer kan bidrage til udvikling af løbesår?

Stress, infektion, NSAID, mekanisk påvirkning og kobbermangel.

Hvad kendetegner type 1-løbesår?

Non-perforerende løbesår, som ofte giver ingen eller kun milde kliniske tegn.

Hvad kendetegner type 2-løbesår?

Non-perforerende løbesår med alvorligt blodtab, anæmi, melæna og takykardi.

Hvad kendetegner type 3-løbesår?

Perforation med lokal peritonitis, feber, anoreksi og abdominal smerte.

Hvad kendetegner type 4-løbesår?

Diffus peritonitis, ileus, shock, hypotermi og risiko for død.

Hvordan diagnosticeres løbesår?

Ud fra kliniske tegn, smerteprøver, melæna, blodprøver, bughulepunktat og ultralyd.

Hvordan behandles løbesår?

Den udløsende årsag fjernes; behandling kan omfatte analgesi, antibiotika, antacida, eventuelt blodtransfusion og kirurgi.

Hvad er prognosen ved type 1–2 løbesår?

Generelt god.

Hvad er prognosen ved type 3–4 løbesår?

Type 3 har reserveret prognose, mens type 4 har meget dårlig prognose.

Hvad er LDA/VSLD?

Løbedilatation med dislokation til venstre.

Hvornår ses LDA/VSLD især?

Hos højtydende malkekøer i ugerne efter kælvning.

Hvor stor en andel af løbedilatationer er venstresidige?

Ca. 85–95 %.

Hvad fremmer udviklingen af LDA/VSLD?

Letfordøjelige kulhydrater, gasophobning, hypomotilitet og ændrede pladsforhold i abdomen.

Hvilke kliniske symptomer ses ved LDA/VSLD?

Partiel anoreksi, nedsat mælkeydelse, reduceret fæcesproduktion og venstresidig steelband.

Hvilke syre-base- og elektrolytforstyrrelser kan ses ved LDA?

Hypochloræmi, hypokalæmi og metabolisk alkalose.

Hvordan diagnosticeres LDA/VSLD?

Ved rektalundersøgelse samt auskultation og perkussion efter steelband.

Hvordan kan LDA/VSLD behandles konservativt?

Ved rulning af koen og eventuelt slagtning efter nogle dage; recidiv er almindeligt.

Hvordan behandles LDA/VSLD kirurgisk?

Ved kirurgisk korrektion og fiksering af løben.

Hvad er RDA?

Løbedilatation med dislokation til højre.

Hvor hyppig er højresidig løbedilatation?

Den er sjældnere end venstresidig løbedilatation og udgør ca. 4–15 %.

Hvordan diagnosticeres højresidig løbedilatation?

Ved højresidig steelband, kliniske tegn og vurdering af syre-base- og elektrolytforstyrrelser.

Hvordan behandles højresidig løbedilatation?

Med åben kirurgisk korrektion, ofte Hannover-metoden kombineret med omentopexi.

Hvad er forskellen på RDA og abomasal volvulus?

Abomasal volvulus giver typisk et langt mere alvorligt klinisk billede med risiko for shock, mens RDA ofte har et mildere forløb.

Hvad er abomasal volvulus?

En drejning af løben; volvulus forekommer kun på højre side.

Hvilke køer får især abomasal volvulus?

Højtydende malkekøer i ugerne efter kælvning.

Hvilke kliniske tegn ses ved abomasal volvulus?

Shock, anoreksi, ophørt vommotilitet, manglende fæces og bilateral abdominal distension.