1/56
Name | Mastery | Learn | Test | Matching | Spaced | Call with Kai |
|---|
No analytics yet
Send a link to your students to track their progress
Hvad er forskellen på ledelse og lederskab og hvordan kan de to supplere hinanden?
Ledelse skaber struktur og styring (planlægning, koordinering, opfølgning og kontrol af opgaver og processer).
Lederskab skaber retning og motivation (skaber mening, opbygger tillid og påvirker medarbejdere til at arbejde mod fælles mål).
De supplerer hinanden, fordi organisationer både har brug for stabil drift (effektiv opgaveløsning) og engagerede medarbejdere (villighed til at yde og udvikle sig).


Forklar The Peter Principle
The Peter Principle beskriver, at medarbejdere bliver forfremmet til deres inkompetenceniveau (man forfremmes på baggrund af succes i nuværende rolle, ikke evner i den næste).
Det betyder, at en person kan være dygtig i én rolle, men ikke nødvendigvis i en højere stilling (fx fra specialist til leder).
Konsekvensen er, at organisationer kan ende med ineffektive ledere (fordi kompetencerne ikke matcher kravene i den nye rolle).
Hvad dækker begrebet digital ledelse over?
Digital ledelse handler om at lede i en digital og hybrid kontekst (brug af teknologi, distancearbejde og fleksible arbejdsformer).
Det omfatter både strategisk retning (hvordan organisationen arbejder digitalt), daglig koordinering (samarbejde, kommunikation og arbejdsgange) og lederens adfærd (tillid, opfølgning og motivation på afstand).
Formålet er at skabe effektiv drift og samarbejde i en digital virkelighed (hvor fysisk tilstedeværelse ikke er en forudsætning).
Forklar Greiners evolution/revolutions model
Overordnet
Modellen viser, hvordan organisationer udvikler sig gennem faser, hvor hver fase skaber nye udfordringer, der fører til en krise.
1. Kreativitetsfasen
Fokus: innovation, idéer, entreprenørskab
Uformel struktur
→ Lederskabskrisen
Problem: manglende retning og struktur
Løsning: ansæt/etabler ledelse
2. Styringsfasen
Fokus: struktur, ledelse, klare roller
Mere kontrol
→ Autonomikrisen
Problem: medarbejdere føler sig kontrolleret
Løsning: mere ansvar uddelegeres
3. Delegeringsfasen
Fokus: ansvar gives til mellemledere
Decentralisering
→ Styringskrisen
Problem: topledelsen mister overblik
Løsning: bedre koordinering
4. Koordineringsfasen
Fokus: systemer, planlægning, koordinering
Mere formalisering
→ Bureaukratikrisen
Problem: for mange regler og langsomhed
Løsning: mere fleksibilitet og samarbejde
5. Samarbejdsfasen
Fokus: teams, samarbejde, mindre hierarki
Tillid og kultur
→ Vækstkrisen
Problem: organisationen bliver kompleks
(Her varierer forklaringer i teorien)
6. Alliancefasen (din model)
Fokus: samarbejde med eksterne partnere
Netværk, partnerskaber
→ Identitetskrisen
Problem:
Organisationen mister klar identitet
(Hvem er vi, når vi arbejder med mange eksterne?)

Hvad er den grundlæggende forskel på ledelse i en Big Old Companies vs. Born digital virksomhed?
I en Big Old Company handler ledelse om at sikre stabil drift og gradvis transformation (opbygning af operational backbone, standardisering og kontrol).
I en Born Digital virksomhed handler ledelse om hurtig innovation og fleksibilitet (digitale løsninger, data og eksperimenter fra start).
Forskellen er, at etablerede virksomheder skal ændre eksisterende strukturer, mens born digital-virksomheder er skabt med digitale logikker fra begyndelsen.
LEKTION 2
Forklar hvad ”meningsfulde rammer” går ud på
Meningsfulde rammer handler om at skabe tydelige rammer for arbejdet (hvordan vi arbejder, samarbejder og bruger teknologi), som medarbejderne kan forstå og se mening i.
De består af fire typer rammer:
Digitale rammer (IT-systemer og værktøjer, der understøtter arbejdet og gør det muligt at samarbejde og dele viden).
Sociale og kulturelle rammer (hvordan vi samarbejder, opbygger tillid og udvikler fælles normer og adfærd).
Strukturelle rammer (organisering, roller, processer og beslutningsgange, som skaber overblik og retning).
Fysiske rammer (arbejdspladsens indretning og miljø, som understøtter samarbejde, fokus og trivsel).
Hvilke forskelle er der på de ”meningsfulde rammer” i en ”almindelig” og hybrid organisation?
I en almindelig organisation er rammer ofte mere implicitte og fysiske (tilstedeværelse, faste arbejdstider og direkte koordinering).
I en hybrid organisation skal rammer være mere tydelige og eksplicitte (aftaler om kommunikation, tilgængelighed og samarbejde på afstand).
Forskellen er, at hybrid arbejde kræver mere bevidst ledelse og klare forventninger (fordi fælles forståelse ikke opstår automatisk gennem fysisk samvær).
Hvilken læring har du gjort dig ift. de”7 gode vaner” og den psykologiske kontrakt og hvorfor?
De “7 gode vaner” handler om personligt ansvar og effektiv adfærd (proaktivitet, prioritering og samarbejde), mens den psykologiske kontrakt handler om uformelle forventninger mellem medarbejder og organisation (tillid, gensidighed og oplevet retfærdighed).
Hvis den psykologiske kontrakt brydes, kan det føre til lav motivation og tillid (selv hvis de formelle rammer er på plads).

Hvilke tre faser udvikler organastionskultur sig typisk i og hvilke fordele/ulemper er der i den enkelte fase?
Founding: Kulturen styres af lederen.
+ Klar retning
- Afhængighed af lederen
Midlife: Kulturen bliver opdelt og mere kompleks.
+ Specialisering (forskellige afdelinger udvikler egne kompetencer)
- Risiko for siloer (manglende samarbejde og fælles forståelse på tværs)
Maturity/decline: Kulturen bliver stabil og fast.
+ Stabilitet
- Modstand mod forandring (svært at ændre vaner og implementere nye idéer)

Hvordan anbefales det, at arbejde med kulturen i den hybride organisation?
Arbejde aktivt med kultur gennem meningsfulde rammer (kultur opstår ikke automatisk i hybrid).
FX:
Digitale rammer (fælles værktøjer, kommunikation og transparens i arbejdet).
Sociale og kulturelle rammer (tillid, relationer og klare samarbejdsnormer på afstand).
Strukturelle rammer (tydelige roller, mødestrukturer og beslutningsprocesser).
Fysiske rammer (bevidst brug af kontor til samarbejde og relationer).
Formål: skabe fælles kultur og sammenhæng (selvom arbejdet er fordelt fysisk og digitalt).

Hvad lærte du i din mikroforandringsproces og hvordan kan denne proces anvendes i arbejdslivet?

LEKTION 3
Forklar Sted-Og-Tid-modellen (STI-model)?
Hvad er medarbejderens, samarbejdsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer i de enkelte kvadranter?
De fire kvadranter er typisk: samme sted/samme tid (fx fysisk møde), forskelligt sted/samme tid (fx videomøde), samme sted/forskudt tid (fx skiftehold eller delt arbejdsrum) og forskelligt sted/forskudt tid (fx mail, dokumentdeling og asynkront samarbejde).
Modellen bruges til at vurdere, hvilke former for arbejde og samarbejde der passer bedst til forskellige opgaver (fx koordinering, relationer, fordybelse eller hurtig problemløsning).

På den hybride arbejdsplads skal man balancere hensynet til medarbejdernes behov og ønsker med hensynet til arbejdsfællesskabet – uddyb.
Hybridt arbejde skal balancere fleksibilitet for den enkelte (fx ro, frihed og work-life-balance) med hensynet til fællesskabet (samarbejde, koordinering og fælles kultur).
Hvis man kun fokuserer på medarbejderens ønsker, kan det svække relationer og fælles opgaveløsning (mere afstand og mindre sammenhæng).
Hvis man kun fokuserer på fællesskabet, kan det svække motivation og trivsel (mindre autonomi og fleksibilitet).
Hvorfor bør opgaven være omdrejningspunktet for samarbejdet?
Opgaven bør være omdrejningspunktet, fordi det er den, der bestemmer hvilken samarbejdsform der giver mest mening (fx fysisk, virtuelt, planlagt eller spontant).
Når opgaven er i centrum, bliver det lettere at vælge de rette møder, relationer og arbejdsformer (i stedet for at tage udgangspunkt i vaner eller præferencer).
Forklar nedenstående typer af organisering af opgaver, og hvilke krav de stiller til samarbejdet:
Pulje, Sekventiel, Reciprok og Intensiv
Pulje betyder, at man arbejder relativt selvstændigt mod et fælles mål (man bidrager hver for sig). Det kræver især klare mål og koordinering (så indsatsen hænger sammen).
Sekventiel betyder, at arbejdet går i rækkefølge fra én person til en anden (én bliver færdig, før den næste tager over). Det kræver god overlevering og planlægning (så kæden ikke brydes).
Reciprok betyder, at man er gensidigt afhængige af hinanden undervejs (man sender frem og tilbage). Det kræver løbende dialog og tæt koordinering.
Intensiv betyder, at mange arbejder tæt sammen om den samme opgave samtidig (ofte komplekse problemer). Det kræver høj grad af samarbejde, tillid og hurtig kommunikation.

Hvorfor er arbejdet med relationer særligt vigtigt på den hybride arbejdsplads?
Relationer er særligt vigtige i hybridt arbejde, fordi de er en forudsætning for videndeling, forståelse og fælles opgaveløsning (man samarbejder bedre, når man kender og forstår hinanden).
Relationer styrker både tillid og samarbejdskvalitet (især i opstart, koordinering og komplekse opgaver).
Hvorfor er risikoen for silodannelse særlig stor på den hybride arbejdsplads?
Hvordan kan vi modvirke denne risiko?
Risikoen for silodannelse er større i hybridt arbejde, fordi manglende fysisk kontakt gør det sværere at opbygge relationer på tværs (mere afstand mellem teams og enheder).
Virtuelt samarbejde kan give mindre fælles forståelse og færre tilfældige møder (man ser primært sit eget team).
Det kan modvirkes ved at skabe relationer på tværs (faglige netværk, sparring og samarbejde mellem teams), skabe rum til det uventede (tilfældige møder og input udefra) og lave tydelige rammer for samarbejde (så tværgående kontakt bliver en del af arbejdet).
Hvad er vigtigt, når vi onboarder medarbejdere på den hybride arbejdsplads?
Ved onboarding i hybridt arbejde er det vigtigt at fokusere på relationer, ikke kun opgaver (nye medarbejdere skal forstå både mennesker, kontekst og kultur).
Nye medarbejdere har brug for kontakt til kolleger og netværk (så de hurtigere kan bidrage og føle sig som en del af fællesskabet).
Onboarding skal derfor være bevidst og relationel (ikke kun praktisk og informationsbaseret).
Hvorfor er tillid vigtig i arbejdsfællesskab?
Tillid er vigtig, fordi den gør samarbejde lettere og mere effektivt (mindre kontrol, mindre usikkerhed og bedre koordinering).
Tillid styrker åbenhed, videndeling og fælles problemløsning (man tør spørge, dele og samarbejde).
I hybride arbejdsfællesskaber er tillid ekstra vigtig, fordi medarbejdere ofte arbejder på afstand og med mindre direkte kontakt.
Uden tillid øges risikoen for misforståelser, kontrolbehov og svagere samarbejde.
Hvad er forskellen på kognitiv tillid og følelsesmæssig tillid?
Kognitiv tillid bygger på en vurdering af, at den anden er kompetent og pålidelig (man stoler på personens faglighed og evne til at løse opgaven).
Følelsesmæssig tillid bygger på relation og nærhed mellem mennesker (man oplever omsorg, loyalitet og gensidig forståelse).

Hvad er hybrid ledelse (Model)
1. Rum
→ Hvor arbejdet foregår
kontor vs. hjemmearbejde
fysiske rammer
2. Kultur og værdier
→ Hvordan man er sammen
tillid, normer, samarbejdskultur
fælles forståelse
3. Individets kompetencer
→ Hvad medarbejderen kan
selvledelse
digitale evner
evne til at arbejde hybridt
4. Samarbejde og opgaver
→ Hvordan arbejdet udføres
koordinering
opgavefordeling
samarbejdsformer
5. Struktur og rammer
→ Regler og organisering
møder
arbejdstider
retningslinjer

LEKTION 4
Hvad er lederens 4 fokusområder ved udviklingen af den hybride organisation?
1. Jobfunktioner og opgaver
• Hvad kræver opgaven?
• Inspiration vs. fordybelse
2. Medarbejderpræferencer
• Den enkeltes behov
3. Samarbejdsprocesser
• Sammenhængskraft
• Relationer i teamet og på tværs af organisationen
• Rammer der imødekommer hybrid arbejde
• Hvordan påvirker KPI’er samarbejde på tværs af
organisationen?'
4. Inklusion og retfærdighed
Hvilke særlige udfordringer gælder i forhold til motivation af medarbejdere i det hybride arbejdsliv? Diskuter ud fra følgende motivationsparametre.
Behovet for at føle sig kompetent
Behovet for autonomi og råderum i forhold til egne opgaver
Behovet for at føle, at man gør en forskel
Behovet for at føle tilknytning/relationer
Behovet for at føle sig kompetent udfordres, fordi det kan være sværere at få hurtig feedback og lære gennem daglig kontakt (man ser ikke lige så let, hvordan andre arbejder).
Behovet for autonomi og råderum kan både styrkes og udfordres i hybridt arbejde (mere frihed, men også risiko for uklarhed, isolation eller skjult kontrol).
Behovet for at føle, at man gør en forskel kan svækkes, hvis man bliver mindre synlig og får mindre direkte respons på sin indsats (det kan være sværere at mærke sin betydning i helheden).
Behovet for tilknytning og relationer udfordres, fordi fysisk afstand gør det sværere at opbygge fællesskab, tillid og samhørighed (relationer opstår ikke automatisk online).

Redegør for samtaleværktøjet s. 118-119 og brugen heraf.

Hvordan er den gode retfærdige proces til udvikling af en hybrid organisation?
En god retfærdig proces bygger på involvering (medarbejdere og ledere bliver hørt og kan bidrage med perspektiver).
Den kræver forklaring (man får tydeligt at vide, hvorfor bestemte valg træffes, og hvilke hensyn der ligger bag).
Den kræver klare forventninger (det er tydeligt, hvad reglerne er, hvordan de bruges, og hvad der forventes fremover).
Formålet er at skabe accept og legitimitet (også når alle ikke får præcis det, de helst vil have).

Når rammer for hybrid arbejde fastlægges, hvad taler så for ens regler i hele organisationen, og hvad taler for lokale regler?
Aarhus vs. danmark
Redegør for kompasmodellen og dens anvendelighed.
Kompasmodellen er et overbliksværktøj, der hjælper med at finde den rigtige balance i arbejdet – især i teams og hybrid arbejde.
Opgaveløsningen
→ Hvad kræver arbejdet?
opgaver
koordinering
behov for fysisk fremmøde
digitale værktøjer
Arbejdsfællesskabet
→ Hvordan fungerer teamet?
sammenhold
feedback
fælles værdier og retning
Samarbejdsflader
→ Hvordan samarbejder man med andre?
på tværs af teams
relationer
tillid og dialog
Den enkelte medarbejder
→ Hvad har individet brug for?
trivsel
præferencer (fx hjemmearbejde)
performance

Hvorfor er gentænkning af den fysiske arbejdsplads vigtig på den hybride arbejdsplads?
Brug Privacy, Proximity og Permission i din argumentation
Privacy (ro og fordybelse)
• Mulighed for koncentration og online møder
• Mindre forstyrrelse
• Understøtter fokusarbejde
Proximity (fysisk nærhed)
• Styrker relationer og samarbejde
• Flere spontane samtaler
• “Ude af øje = mindre samarbejde”
Permission (legitimitet til at mødes)
• Rum til spontane møder
• Understøtter sparring og idéer
• Gør ad hoc samarbejde naturligt
Pointen
• Kontoret skal bruges til relationer, samarbejde og innovation
• Ikke bare til individuelt arbejde

LEKTION 5
Hvad er forskellen på det virtuelle team og den hybride arbejdsplads?
Hvad er fordele og ulemper ved virtuelt arbejde?
Virtuelt team (arbejder primært digitalt)
• Samarbejde foregår online
• Medlemmer er geografisk adskilt
Hybrid arbejdsplads (kombination af fysisk og digitalt arbejde)
• Veksler mellem kontor og hjem
• Kræver valg af hvornår hvad giver mening
Fordele ved virtuelt arbejde (fleksibilitet og effektivitet)
• Mindre transport
• Mere fleksibilitet
• Let digital dokumentation
Ulemper ved virtuelt arbejde (relationer og samarbejde)
• Svagere fællesskab
• Flere misforståelser
• Mindre spontan videndeling
Hvad karakteriserer, hvor virtuelt et team er?
Grad af virtualitet (hvor meget arbejdet foregår digitalt)
• Fysisk afstand (samme sted vs. forskellige steder)
• Tidsmæssig afstand (samtidig vs. forskudt arbejde)
• Brug af teknologi (hvor afhængig man er af digitale værktøjer)
Pointen
• Jo mere afstand og teknologi → jo mere virtuelt team

Hvad har betydning for samarbejdet i det virtuelle team?
Hvordan skabes fælles grundlag?
Hvordan skal arbejde kobles?
Hvordan sikrer man samarbejdsparathed?
Hvordan skal den virtuelle organisation ledes?

Hvad er forskellen på open information sharing og unique information sharing

Hvad er vigtigt at have fokus på i faciliteringen af et online møde?
Hvad er online mødets fordele og ulemper
Facilitering (aktiv styring af mødet)
• Klart formål og struktur
• Involvering af deltagere
• Fokus på tryghed og deltagelse
Fordele (effektivitet og fleksibilitet)
• Mindre tidsspild
• Let dokumentation
• Breakout rooms
Ulemper (relationer og energi)
• Skærmtræthed
• Svagere fællesskab
• Flere distraktioner
Hvad er mødediamanten?
Hvad bruges diamanten til, og hvorfor er den et godt redskab?
Hvad er formålet med de enkelte faser og typer?
Hvordan er sammenhængen mellem faser og typer af møder?

Hvad betyder Hybrid Intelligens?
Hybrid intelligens (samarbejde mellem menneske og teknologi)
• Kombination af menneskelig dømmekraft og AI
• Teknologi understøtter beslutninger
Pointen
• Mennesker + AI skaber bedre resultater end hver for sig

Hvad var jeres vigtigste findings vedrørende ledelse og implementering af AI?
Ledelse af AI (ikke kun teknologi)
• Kræver klare mål og retning
• Handler om mennesker og kompetencer
Implementering (forandring i praksis)
• Kræver læring og tilpasning
• Modstand kan opstå
LEKTION 6
Hvad er Employee Experience?
Employee Experience (medarbejderens samlede oplevelse af arbejdet)
• Hvordan det føles at være medarbejder i organisationen
• Dækker hele medarbejderens rejse (fra ansættelse til hverdag)
• Påvirkes af både arbejde, relationer og rammer
Hvilke 4 dimensioner påvirker Employee Experience?

Hvorfor er Employee Experience relevant?
Trivsel og motivation (hvordan medarbejdere har det)
• Bedre oplevelse → højere engagement
Performance og resultater (hvordan arbejdet udføres)
• Gode rammer → bedre opgaveløsning
Tiltrækning og fastholdelse (arbejdspladsens attraktivitet)
• Gode oplevelser → lettere at tiltrække og beholde medarbejdere
Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt at have klare HR processer og lave årlige medarbejderundersøgelser?
HR-processer (formelle systemer)
• Fanger ikke den daglige oplevelse
• Kan være for standardiserede
Årlige målinger (fx surveys)
• Giver kun et øjebliksbillede
• For sent at reagere
Hvordan laver man en Employee Journey – og hvorfor?
Employee Journey (kortlægning af medarbejderens oplevelse)
• Identificer vigtige faser (fx onboarding, hverdag, udvikling)
• Kortlæg oplevelser og kontaktpunkter
• Find “pain points” og forbedringsmuligheder
Formål (hvorfor det bruges)
• Forstå medarbejderens perspektiv
• Forbedre oplevelsen systematisk

Hvilke greb kan man anvende til at forbedre Employee Experience?
Løbende feedback (ikke kun årlige målinger)
• Dialog og opfølgning
Forbedre rammer (digitale, fysiske og organisatoriske)
• Gør arbejdet lettere
Styrke relationer (fællesskab og ledelse)
• Fokus på tillid og samarbejde
Involvering (medarbejdere i udvikling)
• Skaber ejerskab og bedre løsninger
LEKTION 7-8
Hvad er kulturel intelligens

Hvad handler de 4 CQ dimensioner om (overordnet og i detaljen) – giv eksempler
CQ Drive (motivation for at arbejde med andre kulturer)
• Interesse og lyst til at lære
• Vedholdenhed i nye situationer
• Eksempel: du opsøger aktivt samarbejde med internationale kolleger
CQ Knowledge (viden om kulturelle forskelle)
• Forstå normer, værdier og adfærd
• Kendskab til fx hierarki, kommunikation og beslutninger
• Eksempel: ved at nogle kulturer er mere direkte end andre
CQ Strategy (evne til at planlægge og forstå kulturelle situationer)
• Reflektere og tilpasse sig
• Forstå hvad der sker i interaktioner
• Eksempel: justere din tilgang før et internationalt møde
CQ Action (evne til at handle og tilpasse adfærd)
• Tilpasse kommunikation og adfærd
• Bruge forskellige samarbejdsstile
• Eksempel: ændre tone eller kropssprog afhængigt af kultur

4 CQ dimensioner under spørgsmål
CQ Drive (Motivation)
Intrinsic interest (indre motivation)
Interesse og nysgerrighed for andre kulturer, fordi man selv finder det spændende og lærerigt.
Extrinsic interest (ydre motivation)
Motivation drevet af ydre belønninger som karriere, løn eller status.
Self-efficacy (tro på egne evner)
Tillid til, at man kan håndtere interkulturelle situationer og finde ud af det, selv når det er svært.
CQ Knowledge (Viden)
Generel kulturel forståelse
Viden om generelle forskelle mellem kulturer (normer, værdier, adfærd).
Kontekstspecifik forståelse
Viden om hvordan kultur påvirker konkrete situationer som fx feedback, ledelse eller samarbejde.
CQ Strategy (Metakognition)
Planlægning
At forberede sig på kulturelle møder ved at tænke over forskelle og hvordan man vil håndtere dem.
Bevidsthed (Awareness)
At være opmærksom på kulturelle forskelle, mens de sker, og reflektere over egen og andres adfærd.
Kontrol / Justering
At evaluere og justere sine antagelser og adfærd under og efter interaktioner.
CQ Action (Handling)
Speech
Hvordan du taler (fx direkte vs. indirekte, formel vs. uformel).
Verbal
Dit konkrete sprogbrug (fx titler, ordvalg, høflighedsformer).
Nonverbal behavior
Kropssprog, mimik og gestik, som varierer mellem kulturer.
Hvilke strategier kan man bruge til at højne sin CQ?
Experience & Reflection
→ Få erfaring med andre kulturer
→ Reflektér over:
hvad fungerede?
hvad gjorde ikke?
Training & Coaching
→ Lær gennem:
kurser
feedback
sparring
→ Justér din adfærd
Personal CQ Development Plans
→ Lav en konkret plan:
hvad vil du forbedre?
hvordan vil du gøre det?

Hvad handler Hofstedes 6 dimensioner om NATIONAL kultur om?
Power Distance (18)
Hvor meget ulighed i magt accepteres
Lav score: flad struktur, chefer er “lige” med medarbejdere
Høj score: hierarki, autoritet respekteres
Individualism (89)
Fokus på individ vs. fællesskab
Høj score: selvstændighed, personlige mål
Lav score: loyalitet til gruppe/familie
Motivation towards Achievement and Success (16)
(ofte kaldet Masculinity)
Fokus på konkurrence vs. livskvalitet
Lav score: samarbejde, balance, trivsel
Høj score: præstation, konkurrence, succes
Uncertainty Avoidance (23)
Hvor meget man undgår usikkerhed
Lav score: fleksibel, accepterer ændringer
Høj score: behov for regler og struktur
Long Term Orientation (59)
Fokus på fremtid vs. tradition
Høj score: langsigtet planlægning, tilpasning
Lav score: respekt for traditioner, kortsigtet
Indulgence (70)
Hvor meget man tillader nydelse og frihed
Høj score: livsnydelse, fritid vigtig
Lav score: kontrol, disciplin, tilbageholdenhed

Forklar de 4 temaer inden for organisationskultur

Forklar de 6 dimensions temaer indenfor organisationskultur (D1: Organizational Effectiveness, D2: Customer Orientation, D3: Control, D4: Focus, D5: Approachability, D6: Management Philosophy)
Dimension 1: Organisational Effectiveness
Means-oriented vs. Goal-oriented
Fokus på hvordan arbejdet udføres vs. hvad der opnås
Means-oriented: processer, lav risiko, rutinepræget arbejde
Goal-oriented: resultater, villig til risiko, fokus på mål
Means = stabilitet
Goal = performance og resultater
Dimension 2: Customer Orientation
Internally driven vs. Externally driven
Fokus på interne værdier vs. kundens behov
Internally driven: etik, “vi ved bedst”
Externally driven: kundekrav, resultater vigtigst
Intern = principper
Ekstern = pragmatisme
Dimension 3: Level of Control
Easygoing vs. Strict work discipline
Grad af struktur og kontrol
Easygoing: fleksibel, improvisation, lav kontrol
Strict: disciplin, punktlighed, kontrol
Easygoing = frihed
Strict = struktur
Dimension 4: Focus
Local vs. Professional
Identitet baseret på organisation vs. fag
Local: loyalitet til team/leder, social tilpasning
Professional: identitet via job/faglighed
Local = tilhørsforhold
Professional = kompetence
Dimension 5: Approachability
Open system vs. Closed system
Hvor åben organisationen er
Open: let adgang, nye velkomne
Closed: svær adgang, lukket kultur
Open = inkluderende
Closed = ekskluderende
Dimension 6: Management Philosophy
Employee-oriented vs. Work-oriented
Fokus på medarbejdere vs. opgaver
Employee-oriented: trivsel, hensyn til ansatte
Work-oriented: performance, opgaven først
Employee = omsorg
Work = resultater
National kultur vs. organastionskultur?

Hvad er en Expats?
Hvorfor flytter expats generelt?
Expats er en person, der midlertidigt eller permanent bor og arbejder i et andet land end deres hjemland. Ofte er expats udsendt af en virksomhed eller har selv valgt at arbejde i udlandet for nye karrieremuligheder
Hvorfor flytter expats generelt?
Karriere (job og udvikling)
• Nye muligheder og erfaring
Økonomi (bedre vilkår)
• Løn og levevilkår
Oplevelse (nye kulturer)
• Personlig udvikling
