PETITUM - Drabet på Erik 4. Plovpenning og den begyndende legendedannelse af C.A. Christensen

s. 21-43

Hvad handler teksten overordnet om?

Drabet på Erik 4. Plovpenning i 1250 og den tidlige legendedannelse omkring ham.

Hvad er tekstens hovedformål?

At undersøge, hvordan Erik blev fremstillet som martyr og mulig helgen kort efter sin død.

Hvilken type tekst er hovedkilden?

Et pavebrev om en mulig kanonisering af Erik Plovpenning.

Hvornår stammer pavebrevet fra?

Fra tiden kort efter Eriks død, sandsynligvis under pave Innocens 4. (1243–1254).

Hvor er pavebrevet bevaret?

I en formularsamling fra 1400-tallet i Vatikanets bibliotek.

Hvad viser brevet om Eriks status kort efter sin død?

At der blev gjort et seriøst forsøg på at få ham kanoniseret.

Hvorfor er brevet historisk vigtigt?

Det dokumenterer officiel støtte til forestillingen om Erik som martyr.

Hvornår blev Erik Plovpenning dræbt?

Natten til Sankt Laurentius’ dag, 9. august 1250.

Hvor fandt drabet sted?

I Slesvig.

Hvem udpeges som ansvarlig for drabet i brevet?

Hans bror, hertug Abel af Slesvig.

Hvordan beskrives Abels rolle?

Som bagmand, drevet af ambition om at blive konge.

Hvem udførte selve drabet ifølge brevet?

Abels medsammensvorne (complices).

Hvordan fremstilles Erik Plovpenning i brevet?

Som from, uskyldig og en sand kristen konge.

Hvorfor kaldes Erik en martyr?

Fordi han blev dræbt uskyldigt og for sin retmæssige kongemagt.

Hvilke kristne dyder tillægges Erik?

Tro, fromhed og hengivenhed over for kirken.

Hvad skete der med Eriks lig efter drabet?

Det blev kastet i en flod for at skjule forbrydelsen.

Hvordan blev liget fundet?

Det blev senere mirakuløst genfundet.

Hvor blev Erik først begravet?

I dominikanerkirken i Slesvig.

Hvor blev han senere genbegravet?

I domkirken i Slesvig.

Hvor blev Erik endeligt begravet?

I Ringsted Kirke i 1258.

Hvilke typer mirakler knyttes til Erik?

Helbredelse af blinde, døve, lamme og syge.

Hvilket mirakel nævnes som særligt opsigtsvækkende?

Et dødt barn, der genoplives efter forældrenes bøn.

Hvad er miraklernes funktion i teksten?

At bevise Eriks hellighed og værdighed til kanonisering.

Hvad menes med legendedannelse?

At historiske begivenheder formes religiøst og moralsk.

Hvordan bidrager pavebrevet til legendedannelsen?

Ved at fremstille Erik som martyr og helgenkandidat.

Hvilken rolle spiller kirken i denne proces?

Kirken legitimerer fortællingen gennem officielle dokumenter.

Hvad siger teksten om Abels skyld?

At han fremstilles entydigt negativt, men uden juridisk bevis.

Hvorfor kan fremstillingen være tendentiøs?

Fordi den har til formål at støtte en kanonisering.

Hvad skal man være opmærksom på i kildekritikken?

Afsender, formål og den religiøse kontekst.

Hvad viser sagen om middelalderens kongemagt?

At politik, religion og historie var tæt forbundet.

Hvordan bruges helgendyrkelse politisk?

Til at styrke kongeslægtens legitimitet.

Hvad lærer teksten os om middelalderlig historieskrivning?

At den ofte blander fakta, tro og propaganda.