Stor embryologi

Uge 1: Beskriv dag 3 (morula, differentiering)

Zygoten = 16-cellestadium (geometriske form af et morbær) --> morula

Differentiering påbegyndes mellem indre og ydre cellemasse; indre cellemasse = embryoblast (fosteret), ydre cellemasse = trofoblasten, (placenta = moderkage)

Uge 1: Beskriv den tidlige blastocytst (dag 4)

Efter morulastadiet er nået:

- Compaction: cellerne inde i zona pellucida; samles, hæfter med tight junctions --> strukturen ligner en stor klump, ikke morbær (morula)

- Blastocysten differentieres; embryoblast & trofoblasten

Uge 1: Beskriv den sene blastocyst (dag 5)

Samtidigt m. differentieringen:

- Blastocyst --> Bevæger sig langs livmoderslimhinden vha. peristaltiske bevægelser og cillier

- Blastocyst fastsætter sig i livmoderslimen (endometrium) (embryoblasten-siden mest profund)

Uge 2: Beskriv dag 8 (nidation, differentiering, amnion)

Nidationen: Indlejres den i det endometrielle stroma (livmoderslimhinde væv) (delvist)

Differentiering af trofoblasten:

- Et indre lag, mononukleære celler: Cytotrofoblast

- Et ydre lag, multinukleære celler: Syncytiotrofoblast

Cytotrofoblasten deler sig og fusionerer ind i syncytiotrofoblasten (kun cyntotrofoblast --> mitose) --> cytotrofoblast mister cellemembran

Differentiering af embryoblast --> former bilaminær kimskive

- Kubiske celler: Hypoblast (tilstøder blastocyst hulen)

- Cylindriske celler: Epiblast (tilstøder amnion hulen)

Hul dannes i epiblast (amnion hulen) - Epiblast celler, der tilsteder cytotofoblast celler = amnioblaster

Uge 2: Beskriv dag 9 (Lakunære stadium, heusers membran)

Blastocysten = dybere nideret i endometriet --> placentas overflade epitels "hul" lukkes af fibrinkoagel

Lakunære stadium

- Embryonalepol: Opstår vakuoler (depot i en celle) i syncytium (fusioneret cellemasse)

- Vakuoler fusionerer med hinanden --> danner lakuner

Anden pol:

- Heusers membran dannes (tynd, fra hypoblast, beklæder inderside af cytotrofoblast) --> danner "hul" = primitive blommesæk

Uge 2: Beskriv dag 11-12 (2. del af lakunære stadium, extraembryonisk mesoderm)

Blastocysten = helt nideret

Lakunære stadium - 2. del

- Syncytiotrofoblast erodere (afgnaver) endothelvævet omkring de maternelle kapillære (sinusoider) --> fylder vakuolerne med blod

Celler fra den primitive blommesæk danner fint, løst bindevæv (extraembryonisk mesoderm) fylder pladsen mellem cytotrofoblasten og den primitive blommesæk

Uge 2: Dag 13 (primære villi, sekundære blommesæk, chorionhulen)

Cytotroforblasten prolifererer (vokser kraftigt) lokalt og penetrerer ind i syncytiotroforblast, såldes at der dannes cellesøjler betegnet primære villi

Stor del af (hvad der bliver) chorionhulen afsnørres, mindre hule = den sekundære blommesæk

Extraembryonisk mesoderm udvides --> danner chorionhulen

- Det extraembryonisk mesoderm, der beklæder cytotrofoblast = chorionpladen

Bilaminære kimskive er "connected" til trofoblast via extraembryonic mesoderm (=kropsstilk --> fremtidig navlestreng)

Beskriv udviklingen af placenta (uge 2-3)

Uge 2:

Trofoblasten differenties:

1) Syncytiotrofoblasten; danner grænsefladen mellem foster og livmoder, består at et lag af multinucleære celler

2) Cytotrofoblasen; stor mitotisk aktivitet, danner celler, der integreres i syncytiotrofoblasten

I syncytiotrofoblasten dannes hulrum/lakuner, der fyldes af det maternelle blod

Cytotrofoblasten danner primære villi, søjler af celler, der penetrerer ind i det omgivende syncytium

Uge 3:

De primære villi differentierer til sekundære villi, ved at mesenkym begynder at dannes/gro ind i den centrale del af villi

I slutningen; dannes de første tertiære villi, ved at der dannes kapillærer i den centrale del af villi

Uge 3: Dag 14-15 (gastulationen)

Dag 14-15:

- Epiblast fortykkes omkring midtlinjen til midten (caudale ende) = primitivfuren

- Cranielle/cephale ende af primitivfuren = primitivknuden (let hævet område omkring det lille primitive pit)

Uge 3: Dag 16 (gastulationen part 2)

Dag 16:

- Overflade epiblastceller --> gennem primitivfure og primitivknude mellem hypo- og epiblast

Uge 3: Dag 17 (gastulationen part 3)

Dag 17:

- De første epiblastceller, fortrænger hypoblasten --> danner endoderm

- Efterfølgende epiblastceller danner mesoderm

Uge 3: Dag 18 (gastulationen part 4)

Dag 18:

- Trilaminær kimskive dannet

Prænotochordale celler migrerer ned, bliver optaget i endodermen --> danner notocordalpladen --> løsner sig fra endodermen og danner den definitive notechord (dannes først i kraniel retning)

Determinering af mesodermen (typer mesoderm) (under gastulationen)

Migrer fra de laterale kanter af primitiv-knuden, differentierer sig:

Paraxial mesoderm (kraniale ende af primitivfuren)

- Danner somitter --> knogler, muskler, brusk og dermis

Intermidiær mesoderm (midterste afsnit af primitivfuren)

- Danner det urogenitale system

Lateralplade-mesoderm (kaudale ende af primitivfuren)

- ophav til hjerte, blodkar, blodets celler, beklædning af kropshuler, den mesodermale komponent af lemmer, samt ekstraembryonale membraner

Uge 3: Slutningen (ca. dag 19-21) (tertiær villus + neuralrøret)

- De laterale ender af neuralpladen forhøjes --> danner neural folde

- Neuralfoldene --> nærmer sig i midtlinjen --> lukker som lynlås fra midten mod caudal + cranial = Begynder neuralrørets dannelse

Dag 19-20

Mesodermale celler differentierer sig i villuskernen ud i blodceller og små blodkar --> villøse kapillære system dannes (tertiær villus)

Kapillærerne i den tertiære villus forbinder sig med kapillærerne, som udvikler sig i chorionpladens mesoderm og kropsstilken

Uge 3: Sekundær villus

Før: cytotrofoblast + et ydre af lag af syncytium

Nu: Kerne udvides af mesodermale celler --> penetrere ind i villis kernen (og som vokser mod endometrium) = sekundære villus

Uge 3: Dag 20 (somitter)

Udviklingen af somitter (dannes fra paraxial mesoderm) --> øges med ca. tre hver dag

Uge 4: Dag 25

- Total lukning af kranielle neuropore

- De første branchiebuer er synlige

- Udvikling af villi chorii i placenta.

Uge 4: Dag 28

Total lukning af kaudale neuropore --> Neurulationen = afsluttet

Beskriv somitter

Den mesoderm, der støder op til notochorden (blokke af tætliggende celler) = somitter

Dannelsen ses på billedet

Somitter bliver til:

- Dermatomet; bidrager til dannelsen af underhudens bindevæv

- Myotomet; langt størstedelen af legemets muskler udvikles udfra

- Sclerotomet; danner anlæg for rygsøjlens hvirvellegemer, gennem hvis midte notochorden løber

Ektoderm udvikles til

- Integument (hår, hud, negle osv.)

- Nervesystemet (neuroner)

- Sanseorganet (øje + øre + tunge)

- Pigmentceller

Aka. brystkirtler & nervesystemet

Mesodermen udvikles til

- Knogler

- Muskler (glat, tvær & hjerte)

- Bindevæv

- Hjerte-kar-systemet

- Tubuluscellerne i renes (nyren)

Endodermen udvikles til

Epithelvæv i:

- Respiratoriske system

- Ureter

- Vesica urinaria

Sclerotom udvikles til

- Brusk

- Skeletvæv

Dermatomet udvikles til

Huden

Dermamyotomet udvikles til

- Myotomet

- Dermatomet

Hvad kaldes perioden fra befrugtning til uge 8?

Den embryonale periode.

Hvad sker efter uge 8?

Fosterperioden begynder.

Hvorfor er de første 8 uger kritiske?

Organanlæg dannes (organogenese).

Hvad er befrugtning?

Sammensmeltning af sædcelle og ægcelle.

Hvor foregår befrugtning?

I æggelederen (ampulla).

Hvad dannes ved befrugtning?

Zygoten.

Hvad er zygotens kromosomtal?

Diploid (46 kromosomer).

Hvad er kløvning (cleavage)?

Hurtige mitotiske delinger uden vækst.

Hvad kaldes cellerne efter kløvning?

Blastomerer.

Hvad er en morula?

En kompakt celleklump på ca. 16 celler.

Hvornår dannes morula?

Ca. dag 3-4 efter befrugtning.

Hvad er en blastocyst?

En hul struktur med indre cellemasse.

Hvilke to hoveddele har blastocysten?

Trofoblast og embryoblast.

Hvad bliver embryoblasten til?

Selve embryonet.

Hvad bliver trofoblasten til?

Placenta og fosterhinder.

Hvad er implantation?

Indlejring af blastocysten i livmoderslimhinden.

Hvornår sker implantation?

Ca. dag 6-7.

Hvilke lag differentierer trofoblasten til?

Cytotrofoblast og syncytiotrofoblast.

Hvad er syncytiotrofoblastens funktion?

Invasion i endometriet og hormonproduktion.

Hvad er den bilaminære kimskive?

To cellelag: epiblast og hypoblast.

Hvornår dannes den bilaminære kimskive?

Uge 2.

Hvad udvikles epiblasten til?

Alle tre kimlag.

Hvad udvikles hypoblasten til?

Blommesæk.

Hvad er gastrulation?

Dannelsen af de tre kimlag.

Hvornår sker gastrulation?

Uge 3.

Hvad er den primitive stribe?

Struktur hvor celler vandrer ind under gastrulation.

Hvilke tre kimlag dannes?

Ektoderm, mesoderm og endoderm.

Hvad udvikles ektoderm til?

Hud og nervesystem.

Hvad udvikles mesoderm til?

Muskler, knogler, blod og bindevæv.

Hvad udvikles endoderm til?

Epitel i mave-tarm-kanal og luftveje.

Hvad er neurulation?

Dannelse af neuralrøret.

Hvornår sker neurulation?

Uge 3-4.

Hvad bliver neuralrøret til?

Centralnervesystemet.

Hvad sker hvis neuralrøret ikke lukkes korrekt?

Neuralrørsdefekter (fx spina bifida).

Hvad er organogenese?

Dannelse af organanlæg.

Hvornår foregår organogenese?

Uge 4-8.

Hvorfor er embryonet sårbart i denne periode?

Teratogener kan give misdannelser.

Hvad er hjerteudviklingens tidlige kendetegn?

Hjertet begynder at slå i uge 4.

Hvornår kan ekstremitetsanlæg ses?

Uge 4-5.

Hvornår er de fleste organanlæg etableret?

Ved slutningen af uge 8.

Hvordan ser embryonet ud ved uge 8?

Genkendeligt menneskeligt udseende.

Hvad er længden ca. ved uge 8?

Ca. 3 cm.

Hvad er hovedets proportioner ved uge 8?

Meget stort i forhold til kroppen.

Hvad er placenta?

Organ for udveksling mellem mor og embryo.

Hvad er navlesnorens funktion?

Forbinder embryoet med placenta.

Hvilke fosterhinder findes?

Amnion, chorion, blommesæk og allantois.

Hvad er et klassisk eksamensresumé?

Befrugtning → kløvning → implantation → gastrulation → neurulation → organogenese.