Psykologi - Velfærdsstatens soldater

Prøve - eksamen

Ydre og indre motivation - Ryan og Deci

Ydre = man gør noget for at undgå staf og opnå et mål eller en belønning. Indre = man gør noget fordi det sjovt, spænende eller interesant

Kompentence - Ryan og Deci

Føle sig i stand til at udføre aktiviteten - har kompentencen til det

Tilhørsforhold - Ryan og Deci

Føle sig som et del af et fælleskab og behovet for at høre til.

Autonomi - Ryan og Deci

Opleve selvbestemmelse og ejerskab over det man laver som er i overenstemmelse med ens værider og selvopfattelse.

Moralsk stress - Birkmose

Man har kompentencerne der skal til man, ens arbejdsbetingelser forhindrer en i at udføre arbejdet. En forløber til forrådelse

Omsorgstræthed - Birkmose

Handler om at man bliver træt af at drage omsorg for andre mennesker ved altid at være nærværende, koncentreret og sørge for ordentlig pleje igen og igen og igen (empati udmattet)

Forråelse - Birkmose

Forråelse viser sig på to måder:

Udadvendt: man bliver irritabel, vred og taler negativt til andre

Indadvendt: man undertrykker følelser, gør sig selv ligeglad og mindre påvirkelig

Psykologisk træthed - Birkmose

Handler om, at man taler om det problematiske og kritiserer det kritiske ved en arbejdsplads uden at blive skældt ud, uden at blive udskammet, uden at blive gjort til problemet.

Moralsk frakobling + Moralsk retfærdiggørelse - Bandura

Mennesker retfærdiggør deres handlinger overfor sig selv, især når handlingerne skader andre.

Man overbeviser sig selv om, at skaden sker af nødvendige eller retfærdige grunde.

Brug af eufemismer - Bandura

Handlinger omskrives med blødere eller neutrale betegnelser.

Fordelagtige sammenligninger + Ansvarsfralæggelse - Bandura

Ens egne handlinger ses som acceptable, når de sammenlignes med værre handlinger fra andre

Minimere eller utydeliggøre ens egen rolle.

Ignorering eller fordrejning af konsekvenser (distancering) - Bandura

Når konsekvenserne er skjult eller bagatelliseret, mindskes moralsk skruppel.

Eksempel: At skade nogen via fjernstyring eller uden direkte kontakt.

Dehumanisering - Bandura

Opfatter ofrene som mindreværdige eller umenneskelige.

Effekt: Lettere at skade dem, fordi moral og empati kobles fra.

Den sadistiske ondskab - Svendsen

Gerningsmanden ved, han gør noget ondt og gør det for ondskabens egen skyld.

Den instrumentelle ondskab - Svendsen

Gerningsmanden ved, han gør noget ondt, og gør det for at opnå et subjektivt gode for sig selv.

Den idealistiske ondskab - Svendsen

Gerningsmanden tror, han handler godt og gør det for at opnå det, han opfatter som et ideal eller objektivt gode for mange.

Den dumme ondskab - Svendsen

Gerningsmanden tænker ikke over, hvorvidt han handler ondt eller godt.

OAS - Begribelighed - Antonovsky

Oplevelsen af, at verden og hændelser (indre/ydre stimuli) er forståelige, sammenhængende og ikke kaotiske.

OAS - Håndtérbarhed - Antonovsky

Der er ressourcer (personlige, sociale og materielle) til at kunne håndtere de krav, livets udfordringer kommer med

OAS - Meningsfuldhed - Antonovsky

Man er engageret i det man laver og er socialt værdsat af andre.  De krav man bliver stillet er værd at bruge energi på samt de udfordringer der følge

Senmodernitet - Giddens

Samfundet er præget af hurtige forandringer

Traditioner fylder mindre

Individet får større ansvar for sit eget liv

Globalisering - Giddens

Hvor personer, penge, varer osv bevæger sig hurtigt på verdensplan. 

Adskillelse af tid og rum - Giddens

Der er mange færre der er ensomer, da der ikke er grænser for hvor henne man kan snakke med hinanden

Mange muligheder på tværs af platforme (ikke knyttet til lokalområdet)

Øget refleksivitet - Giddens

Spejle sig i andre

Tænke over hvad andre hele tiden tænker om en 

Udlejring af sociale relationer - Giddens

For at samfundet kan fungere, skal vi have tillid til at tingene fungerer, fx når vi afleverer vores børn i vuggestue og pædagogerne tage sig af barnet samt med de gamle på plejehjem, hvor sosu assistenterne tager sig af dem 

Atraditionalisering og individualisering - Giddens

Traditioner betyder mindre. Individet skal selv vælge:

• livsstil

• værdier

• identitet

Risikosamfund - Beck

Samfundet er præget af risici skabt af modernitet

Fremskridt giver både fordele og problemer

Risikobevidsthed - Beck

Folk er mere opmærksomme på farer. Skaber utryghed og tvivl om valg. Eksempler: valg af uddannelse, valg af partner og valg af fødevarer

Mindre tillid til eksperter - Beck

Eksperter er ofte uenige. Folk er mere kritiske. Videnskab ses ikke længere som “løsningen på alt”

Institutionaliseret individualisering - Beck

Individet har frihed, men også pres. Krav om at: træffe valg, planlægge sit liv og tage ansvar

Teknologisk acceleration - Rosa

Hurtigere kommunikation, transport og produktion. “smid-væk”-kultur

Social acceleration - Rosa

Normer og relationer ændrer sig hurtigt. Hyppige skift i: venner, job, livsstil

Skolevægring

Kaldes også skolefobi, angst for at gå i skole, ufrivilligt skolefravær. Ikke fysisk sygdom eller pjæk, men psykiske udfordringer.

Privat anerkendelse (kærlighed og nære relationer) - Honneth

Man oplever sig elsket, værdsat og betydningsfuld. Effekt: Styrker selvtillid og evne til at indgå i tillidsfulde relationer.

Solidarisk anerkendelse (fællesskab og indsats) - Honneth

Man anerkendes for sine evner, indsatser og bidrag. Effekt: Styrker selvværd og lysten til at deltage i fællesskabet.

Retslig anerkendelse (lige rettigheder) - Honneth

Samfund, institutioner, det offentlige system. Handler om ligebehandling og lige rettigheder. Effekt: Styrker selvrespekt og oplevelsen af at være en del af samfundet. Manglende anerkendelse kan føre til oplevelse af uretfærdighed, eksklusion, mindsket selvagtelse.

Self-efficacy - Bandura

Handler om tiltro til, at man kan mestre en opgave (ikke om man faktisk kan)

Høj self-efficacy → større motivation og villighed til prøve.

Lav/ingen self-efficacy → man undgår udfordringer.

 Arbejdshukommelsen

Modtager og bearbejder information fra sanserne. Opmærksomhed er central for, at information fra miljøet når arbejdshukommelsen. Kan ses som vores bevidsthed her og nu: vi tænker og bearbejder information aktivt.

Langtidshukommelsen

Næsten ubegrænset lager af information, som kan bevares hele livet

Eksplicit hukommelse + Episodisk hukommelse

Hukommelse man er bevidst om og kan forklare

Minder om personlige oplevelser

Semantisk hukommelse + Implicit hukommelse (ubevidst)

Viden om fakta, begreber og regler

Hukommelse uden bevidst kontrol

Procedurehukommelse

Viden om, hvordan man gør ting (fx cykle, binde snørebånd).

Opmærksomhed

Den mentale evne til at fokusere på bestemte ting og sortere andet fra

Fokuseret (selektiv) opmærksomhed + Delt opmærksomhed

Når man koncentrerer sig om én ting og lukker andre indtryk ude

Når man forsøger at have fokus på flere ting samtidig

Arousal

Niveauet af mental aktivering eller vågenhed, som påvirker koncentration

Multitasking

At forsøge at udføre flere opgaver samtidig

Automatiske processer + Switchtasking

Indlærte handlinger, der udføres uden bevidst opmærksomhed

Når man hurtigt skifter mellem opgaver i stedet for at lave dem samtidig

Spearman (generel intelligens)

Teori om at intelligens består af én overordnet faktor (g-faktor), som påvirker alle kognitive evner og kan måles med IQ-tests

Gardner (multiple intelligens)

Teori om at intelligens består af flere uafhængige typer (fx sproglig, logisk, social), som kan udvikles forskelligt hos mennesker

Mischel (skumfidus-testen)

Eksperiment der undersøger børns selvkontrol ved at vælge mellem en lille belønning nu eller en større senere, og som viser at evnen til at udskyde behov hænger sammen med senere succes

Beck (læringscirklen)

Model for undervisning hvor læring bevæger sig mellem forskellige former for arbejde (individuelt, i par, i grupper og i fælles diskussion) for at styrke forståelse

Læreren forklarer (Foredrag og oplæg) - Beck

En lærerstyret arbejdsform med fokus på viden og forståelse. Her er læreren "skulptøren", der formidler stof, mens eleven lytter, tager noter og stiller spørgsmål for at modtage ny viden.

Par- og gruppearbejde (Konsulenten) - Beck

Eleverne samarbejder om en proces, løser opgaver sammen og styrer selv tiden.

Projekt (Projektarbejde) - Beck

En kompleks arbejdsform, hvor eleverne selv definerer og løser en problemstilling over en længere tidsramme.

Klassediskussion (Klassedialog) - Beck

En fælles arbejdsform med fokus på vurdering. Her er eleven "deltageren", der skal lære at argumentere, problematisere og håndtere uenighed gennem dialog med både læreren og de andre elever.

Zonen for nærmeste udvikling - Vygotsky

Afstanden mellem det, eleven kan alene, og det, eleven kan med hjælp fra en kompetent person.

Stilladsering (Scaffolding) - Vygotsky

Den midlertidige støtte læreren giver, for at eleven kan løse en opgave i ZNU.

Forhindringer for læring (generelt)

Læring kan hæmmes af både omgivelser og personen selv

Dårlige vilkår gør det svært at bruge arbejdshukommelsen effektivt

Arbejdsmiljø (fysisk og psykisk)

Arbejdsmiljø er de fysiske og psykiske rammer omkring læring, som kan fremme eller hæmme koncentration og trivsel.

Personlige faktorer

Personlige faktorer er individuelle forhold som træthed, problemer derhjemme eller lav motivation, der kan hæmme læring.

Multitasking + Opmærksomhed

Multitasking er forsøg på at udføre flere opgaver samtidig, hvilket reducerer opmærksomhed og forringer læring.

Opmærksomhed er evnen til at rette fokus mod det, man skal lære, og frasortere irrelevante forstyrrelser.

Afbrydelser

Afbrydelser er hændelser, der afbryder koncentrationen og gør det svært at vende tilbage til læringsopgaven med fuldt fokus.

Repetition

Repetition er gentagen gennemgang af stof, som styrker hukommelsen og øger sandsynligheden for langtidshukommelse.

Cues (stikord)

Cues er ledetråde eller stikord, som hjælper med at aktivere og genkalde information i hukommelsen.

Aktiv læring + Følelser og læring

Aktiv læring er en læringsform, hvor man selv arbejder aktivt med stoffet, hvilket styrker forståelse og hukommelse.

Følelser og læring betyder, at følelsesmæssig involvering styrker hukommelsen, fordi det øger bearbejdning og lagring af information.