1/49
Dette flashcard-sæt dækker de centrale begreber inden for nervesystemets anatomi, fysiologi, sanser, motorik og endokrinologi baseret på SU519 kursusnoter noter.
Name | Mastery | Learn | Test | Matching | Spaced | Call with Kai |
|---|
No analytics yet
Send a link to your students to track their progress
CNS (Centralnervesystemet)
Består af hjernen og rygmarven.
PNS (Perifere nervesystem)
Omfatter alle dele af nervesystemet uden for hjernen og rygmarven.
Cerebrum (Storhjernen)
Består af to hemisfærer forbundet via corpus callosum, hvor folderne (gyri og sulci) øger cortex' overfladeareal.
Corpus callosum (Hjernebjælken)
En kraftigt myeliniseret struktur bestående af ca. 200 millioner axoner, der forbinder hjernens to hemisfærer.
Cerebellum (Lillehjernen)
Struktur i baghjernen ansvarlig for koordination af viljestyrede bevægelser, balance, kropsholdning og motorisk læring.
Hjernestammen
Består af mesencephalon, pons og medulla; regulerer bevidsthed, søvn-/vågen-cyklus og bearbejder kranienervereflekser.
Frontallap (Pandelap)
Lappen i cortex ansvarlig for personlighed, planlægning, vurdering af konsekvenser og eksekutive funktioner.
Parietallap (Isselap)
Lappen i cortex ansvarlig for integration af sensorisk information og visuo-spatial bearbejdning.
Temporallap (Tindingelap)
Lappen i cortex involveret i hørelse, sprog og hukommelse (episodisk og deklarativ).
Occipitallap (Nakkelap)
Lappen i cortex der primært varetager tolkning af synsindtryk.
Amygdala
En samling af celler nær hjernens basis involveret i bearbejdning af emotioner, frygt og emotionelle minder.
Hippocampus
En plastisk struktur i det limbiske system central for læring, korttidshukommelse og konsolidering til langtidshukommelse.
Basalganglierne
En gruppe kerner (striatum, globus pallidus m.fl.) involveret i viljestyret motorisk kontrol, rutiner og 'vane'-læring.
Soma (Perikaryon)
Neuronets cellekrop, der er rig på mitokondrier og endoplasmatisk reticulum.
Dendritter
Forgreninger tæt ved cellelegemet, der modtager og leder information til neuronet via postsynaptiske specialiseringer.
Axon
En specialiseret, ofte myeliniseret, cylindrisk struktur, der fører information væk fra cellelegemet.
Afferente neuroner
Sensoriske neuroner, der fører information fra periferien til hjernen og rygmarven.
Efferente neuroner
Motoriske neuroner, der fører signaler fra hjernen og rygmarven til muskler og kirtler.
Astrocytter
Gliaceller der indgår i blod-hjerne-barrieren, støtter synapser og udskiller vækstfaktorer i CNS.
Oligodendrocytter
Specialiserede gliaceller der danner myelin omkring flere axonsegmenter i Centralnervesystemet (CNS).
Schwann-celler
Gliaceller i det Perifere Nervesystem (PNS), der myeliniserer ét axonsegment og understøtter regeneration.
Mikroglia
Immunceller i CNS der fungerer som det primære aktive immunforsvar gennem fagocytose og antigenpræsentation.
Ependymceller
Gliaceller med cilier, der beklæder hjernens ventrikler og medvirker til cirkulation af cerebrospinalvæske (CSV).
Blod-hjerne-barrieren (BBB)
Et beskyttelsessystem dannet af tætsluttende endothelceller med tight junctions, der regulerer stofudveksling mellem blod og CNS.
Circulus Willisii
Hjernens arterielle sikkerhedsnet, der muliggør kollateral blodforsyning via en ringforbindelse mellem arterierne.
Nociceptorer
Frie nerveender i hud og væv specialiseret i at registrere potentielt skadelige stimuli (smerte).
Proprioception
Kroppens evne til at registrere sin egen position og bevægelse via receptorer i muskler, sener og led.
Aδ-fibre (A-delta)
Myeliniserede nervefibre der formidler den hurtige, skarpe 'første smerte'.
C-fibre
Umyeliniserede nervefibre der formidler den langsomme, dype 'anden smerte'.
Fovea
Et lille område i nethinden med høj tæthed af tappe, hvor synet er allerskarpest.
Stave
Lysfølsomme fotoreceptorer i nethinden, der anvendes til sort/hvidt syn under mørke forhold.
Tappe
Fotoreceptorer i nethinden ansvarlige for farvesyn og detaljeskarphed i dagslys.
Cochlea (Sneglen)
Struktur i det indre øre der omdanner væskebølger til elektriske signaler via hårcellerne i det Cortiske organ.
Orexin (Hypocretin)
Neurotransmitter i hypothalamus der regulerer vågenhed; mangel er forbundet med narkolepsi.
REM-søvn (Rapid Eye Movement)
Søvnstadie med høj hjerneaktivitet, hurtige øjenbevægelser, drømme og paralyse af skeletmuskulaturen.
Glymfatisk system
Hjernens affaldsrydningssystem, der er mest aktivt under søvn og fjerner metaboliske restprodukter via CSV-flow og astrocytter.
Brocas afasi
Ikke-flydende afasi karakteriseret ved besværet taleproduktion, men ofte bevaret sprogforståelse.
Wernickes afasi
Flydende afasi hvor talen er ubesværet, men meningsløs ('ordsalat'), og sprogforståelsen er nedsat.
Neglect-syndrom
Tilstand efter skade i typisk højre parietallap, hvor patienten mangler opmærksomhed mod venstre side af rummet og kroppen.
Agnosi
Manglende evne til at genkende objekter, ansigter eller lyde uden tab af selve sansen eller hukommelsen.
Symptomer på Parkinsons sygdom
Karakteriseret ved hypokinesi (langsomme bevægelser), rigiditet, hviletremor og postural instabilitet.
PTH (Parathyreoideahormon)
Hormon fra biskjoldbruskkirtlerne der øger calciumionkoncentrationen i ekstracellulærvæsken via knogler og nyrer.
Calcitonin
Peptidhormon fra skjoldbruskkirtlens C-celler der sænker calciumkoncentrationen ved at hæmme osteoklasternes knogleresorption.
T3 (Triiodothyronin)
Den biologisk aktive form for thyreoideahormon der regulerer basalstofskiftet (BMR) og varmeproduktion.
Cortisol
Kroppens vigtigste glukokortikoid (stresshormon), der øger blodsukkeret og har antiinflammatoriske effekter.
Aldosteron
Et mineralkortikoid der regulerer salt- og væskebalancen ved at øge reabsorption af Na+ i nyrerne.
HPA-aksen
Reguleringsvej bestående af Hypothalamus (CRH), Hypofysen (ACTH) og Binyrebarken (Cortisol).
Ektoderm
Det tidlige embryonale lag der differentierer til nervesystemet, tandemalje og epidermis.
Mesoderm
Det midterste embryonale lag der danner knogler, brusk, muskler, blod og dermis.
Endoderm
Det indre embryonale lag der danner den epitheliale beklædning af lunger, mave og lever.