Histologi: Bindevæv - generelt

Hvad er bindevæv bestående af?

Celler indlejret i en ekstracellulær matrix (ECM). Derfor celler + ECM

Hvad består ECM af?

• Fibre: kollagene, retikulære, elastiske

• Grundsubstans: proteoglykaner, glycosaminoglykaner (GAGs), adhæsive glycoproteiner

Hvad er histogenese?

Tilblivelse og udvikling af væv i en organisme

Hvad sker tidligt i embryoets udvikling ift. væv?

Den trilaminære disk dannes.

Hvad er den trilaminære disk?

En embryonal struktur bestående af tre kimblade, som giver ophav til alle væv.

Hvilke tre kimblade indgår i den trilaminære disk?

Ektoderm (inkl. neuroektoderm), mesoderm og endoderm.

Hvilke hovedstrukturer stammer fra ektoderm/neuroektoderm?

Overfladeepiteler og nervesystemet.

Hvilke væv danner kimbladet Ektotermen?

epidermis, cornea, adenohypofysen, oral mucosa, nedre analkanal, CNS og PNS

Hvilke væv danner kimbladet Mesodermen?

Bindevæv (specialiseret og uspecialiseret), muskel, hjerte, blod- og lymfekar (+endothel), milt, nyre, gonader, mesothel

Hvilke væv danner kimbladet Endodermen?

Endothel i mavetarmkanal, lever, galdeblære, epithel i urinblære og urethra, epithel i respiratorisk system, gl. thyroidea

Angiv de 3 kimblade: blå, gul og rød

Ektodermen og neuroektodermen, Mesodermen og Endodermen

Hvad kaldes bindevæv også?

Støttevæv

Hvad gør bindevæv (overordnet)?

Binder organer og strukturer sammen.

Hvor løber blodkar altid?

I bindevæv

Hvilke hovedtyper bindevæv inddeles i?

Det egentlige bindevæv, specialiserede former, embryonalt bindevæv.

Hvad er “det egentlige bindevæv” også kaldet?

Proper

Hvad hører under specialiserede former for bindevæv?

Fedtvæv, brusk, knoglevæv, blod.

Hvad er eksempler på embryonalt bindevæv?

Mesenchyme og mucous connective tissue.

Hvad er stroma?

Støttende bindevæv i et organ. Kan være Afstivende, støttende og ernærende

Hvad indeholder stroma?

Blodkar, lymfekar og nerver.

Hvad er og består parenkym?

Den del af organet der udfører organets funktion. Epithelceller normalt.

Hvordan farves bindevævets celler i H&E?

Basolfile

Hvilke to hovedtyper celler findes i bindevæv?

Fikse celler og vandreceller.

Hvad består ECM af?

Fibre + grundsubstans.

Hvilken farve har fibre typisk i H&E?

Lyserøde

Hvilke fibertyper findes i ECM?

Kollagene fibre, retikulære og elastiske fibre.

Hvad kendetegner kollagene fibre?

Der findes flere subtyper.

Hvad er retikulære fibre?

Kollagen type III organiseret i bundter.

Hvad er grundsubstans (ground substance)?

Den ikke-fibrøse del af ECM mellem celler og fibre.

Hvordan ses grundsubstans i histologisk præparat?

Den tabes i præp og fremstår tom.

Hvad består grundsubstans af?

Proteoglykaner, glykosaminoglykaner, adhæsive glykoproteiner, væske (vand, ioner, etc).

Hvad varierer mellem væv ift ECM?

Sammensætningen af fibertyper og grundsubstans varierer mellem væv.

Hvad medfører variation i ECM for vævene?

Giver vævene forskellige biokemiske, mekaniske, barriere og hæmostatiske funktioner.

Terp dette

ja

Hvilken fibertype er den mest hyppige?

Kollagene fibre.

Hvor mange vigtige kollagen-undertyper skal man kende her?

4 (type I, II, III, IV).

Hvor findes kollagen type I?

Løst og tæt bindevæv, knogler, hud, kar, sener, osv.

Hvilken kollagentype findes i størst mængde i organismen?

Type I. Findes i løst og tæt bindevæv, knogler, hud, kar, sener osv.

Hvor forkommer type II?

Hyalin og elastisk brusk

Hvor forkommer type III?

Retikulær fibre - og sammen med type I

Hvor forkommer type IV?

Basallamina

Hvor findes kollagen type II?

Hyalin brusk og elastisk brusk.

Hvad er hovedfunktionen af kollagene fibre?

Giver bøjelighed og trækstyrke til vævet i længderetningen.

Hvilke celler syntetiserer kollagen (generelt)?

Fibroblaster

Hvad er første kollagen-forstadie der dannes, og hvor?

Prokollagen, dannes intracellulært.

Hvordan er prokollagen opbygget?

3 alfa-kæder snoet i en tripelhelix.

Hvad består alfa-kæder af?

Aminosyrer

Hvad nævnes om antal forskellige alfa-kæder?

Der findes > 42 forskellige typer alfa-kæder.

Hvad medfører de forskellige alfa-kæder?

De definerer kollagen-klasserne.

Hvad sker der med prokollagen extracellulært?

Det “aktiveres” til kollagenmolekyler ved enzymatisk spaltning.

Hvad sker der efter aktivering til kollagenmolekyler?

Polymerisering af kollagenmolekyler til fibriller.

Hvilke andre celler end fibroblaster kan danne kollagen i andre væv?

Chondrocytter (brusk), osteoblaster (knogle), pericytter og muskelceller i kar.

Sker hvis cellerne ik har fibroplaster

Hvordan nedbrydes kollagenfibre?

Via fagocytose eller proteolyse. Et konstant kontinuerligt turnover

Hvordan farves fibre i HE-farvning?

Eosinofilt

Hvordan farves fibre i Mallory-farvning?

Blå

Hvordan farves fibre i Van Gieson-farvning?

Rød

Hvordan farves fibre i Sitius-farvning?

Rød

Hvordan farves fibre i Masson GOldner-farvning?

Grøn eller rød

Hvad består retikulære fibre af?

Kollagen type 3 samt coat af proteoglykaner og glykoproteiner

Hvad dannes retikulære fibre af?

Fibroblaster

Glatte muskelceller

Retikulum celler i lymfoide væv. (her omgrænser cellens cytoplasma fiberne, ses ik i LM)

Funktion af retikulære fibre

Danner støttende og filtrerende fine net

Hvordan farves/ses retikulære ifbre

Gomori sølv, PAS eller sirius rødt (ses ik ved HE)

Hvor findes retikulære fibre?

Knoglemarv og lymfoide organer (som stroma alene)

Netværk omkring celler; fedtceller, schwanske- og muskelceller

Omkring parenchumceller i kirtler

Basalmembranen

Hvordan er elastiske fibre opbygget?

Kerne af proteinet elastin

Mikrofibriller omgiver elastinen - består af fibrillin-1 og firbrillin-2

Hvordan dannes elastiske fibre?

Via fibroblaster, glatte muskler og chondroblaster

Hvilken funktion giver elastiske fibre?

Elasticitet for vævet. (stræk op til 150% af oprindeligt + recoil tilbage når stræk ophører)

Hvordan ses/farves elastiske fibre?

Orcein (rødbrun) eller resorcin (blåsort).

Svært at se med HE

Hvor findes elastiske fibre?

Ligamenter, elastiske arterier (især aorta), elastisk brusk, lunger og hud.

Hvad er grundsubstans?

Gele-agtig substans, der udfylder rummet mellem bindevævets fibre og celler.

Hvordan ses grundsubstans i mikroskobet?

Ses ikke, da det tabes med præparation (tomt område)

Angiv funktionerne af grundsubstans

• Giver stødabsorption. Yder modstand mod sammenpressede kræfter, så (området?) bliver eftergivelig for tryk.

• Diffusion af gasser, ioner og små molekyler, samt “filter” for større substanser fx bakterier

• Cellevandring og -interaktioner (adhæsive glykoproteiner)

Hvad består grundsubstans af?

• Proteoglykaner, fx aggrecan (bruskspecifikt)

  • Hvoedbestanddel, i alle bindevæv + findes som membranbundet form

  • GAGs + core protein = proteoglykan

• Glykosaminoglykaner (GAGs) fx hyaluronan

• Adhæsive glykoproteiner, fx fibronectin, laminin og osteopontin.

• Vand og ioner

Hvad kendetegner GAGs?

Polysakkarider bestående af repeterende disakkarider.

Har mange negative ladninger (Sulfatgrupper) → høj affinitet for vand. Holder på vand så man ik dehydrerer

Hyaluronan: danner proteoglykan-aggregater. Proteoglykan sættes på hyaluranan-snore.

Funktion af adhæsive glykoproteiner

Stabiliserer ECM og forbinder ECM til celleoverflader

Regulererer cellebevægelse, -migration, -proliferation og differentiering.

Hvordan inddeles bindevæv?

På basis af mængde af ECM og fibretype relativt til mængde af bindevævsceller (kerner),

Løst, tæt og retikulært (fx lymfoid organer) bindevæv

Hvad kendetegner løst bindevæv?

Mange celler, “fiberfattigt”

Hvad kendetegner tæt bindevæv?

Få celler, “fiberrigt”

Inddeles yderligere i: uregelmæssigt, regelmæssigt og elastisk

Hvor findes tæt uregelmæssigt bindevæv?

Ofte dybtliggende bindevæv under løst bindevæv (fx dermis, læderhud).

Derudover:
Organers kapsler, fx omkring lever, nyre og milt

• Submucosa i mange hulorganer

• Periost omkring knogler

• Perichondrium omkring brusk

Hvordan er tæt uregelmæssigt bindevæv opbygget?

Tykke bundter af kollagnefibre. Bundterne ligger mere eller mindre tilfældigt/rodet

Relativt færre celler end løst bindevæv

Funktion af tæt uregelmæssigt bindevæv

Understøttende og mekanisk trækstyrke i flere retninger

Hvor findes tæt regelmæssigt bindevæv

Sener, ligamenter, fascier og aponeuroser

Hvordan er tæt regelmæssigt bindevæv opbygget?

Tykke bundter af parallellekollagnefibre

Bundter ligger ordnet/regelmæssigt

I sener: tendionocytter ml. bundter svt. fibroblaster

Angiv funktion af tæt uregelmæssigt bindevæv?

Mekanisk trækstyrke i fibrenes længderetning.

Hvor findes tæt elastisk bindevæv?

• Ligamenta flava i rygsøjlen

• Ligamentum nuchae i nakken

• Elastiske ligamenter generelt

• Store elastiske arterier, fx aorta

• Delvist i stemmebånd/vocal folds

Hvordan er tæt elastisk bindevæv opbygget?

Bundter af primært elastiske fibre som holdes sammen af løst bindevæv

Angiv funktion af tæt elastisk bindevæv

Deformering og returnering til oprindelig form (elasticitet)

Hvor findes retikulært bindevæv?

Lymfoid væv undtagen thymus (lymfeknuder, milt)

Knoglemarv

Visse kirtler

Hvordan er retikulært bindevæv opbygget?

Reticulumcelle som secernerer og omskeder de retikulære fibre (danner herved fint net).

Funktion af retikulære bindevæv

Stillads - understøttende

Angiv de to typer embryonalt bindevæv (simple) og hvor de findes.

Mesenchym (i embryo)

Mukøst (i navlestreng)

Hvordan er celler og ECM opbygget i mesenchymet?

Celler: små, tenformet, forbundne i 3D netværk via gap junctions

ECM: viskøst, sparsomme, fine kollagne og retikulære fibre

Funktion af mesenchym

Modner, profirer og giver ophav til bindevæv

Hvordan er celler og ECM opbygget i mukøst embryonalt bindevæv?

Celler: små, tenformede, stor afstand imellem

ECM: Gelatinagtig, består primær af hyaluronan, grundsubstant kaldes Wharton Jelly

Angiv farvning her for lymfeknuder

Sølvfarvning

Hvad skyldes de forskelligt størrelser cellekerner

• Små: lymfocytter

• Større og lyse kerne: retikulumceller, makrofager eller dendritiske celler (kan skelnes via immunhistokemi)

Hvordan ses fibrene her og hvilken type?

Spinkle og sorte strøj: Retikulære fibre danner fint netværk med små hulrum hvori celler kan ligge.

Hvilken farvning er lavet her af huden?

Orcein

Angiv farverne blå, grøn og rød

Epithelvæv: Hudens overflade (epidermis), flerlaget kreatiniseret pladeepithel yderst (ingen cellekerner)

Basalmembran mellem mørkt og lyst

Bindevæv: Ligger under epithel. Her ses løst og lidt senere er tæt (se billede). Bindevæv er fyldt med apokrine svedkirtler, hårfolikler (Større) og talgkirtler (ved siden af hårfolikkler)

Angiv farverne (hudens overordnede lag): grøn, blå og rød

• Epidermis, overhud (epithelet)

• Dermis, læderhud (bindevæv og kirtler)

  • Her ses først løst (mod hudoverflade) og derefter tæt bindevæv (elastiske fibre i form af lange tråde)

• Subcutis (bindevæv med mange fedtceller)

Hvad ses her?

Talgkirtler, der indeholder basalceller, der modner og fylges op med talg og laver homokrin sekration. Talg tabes under præp og bliver derfor lys. Udmunder i hårfolikklen (svært at se):