Synssansen - Optisk del

0.0(0)
Studied by 0 people
call kaiCall Kai
learnLearn
examPractice Test
spaced repetitionSpaced Repetition
heart puzzleMatch
flashcardsFlashcards
GameKnowt Play
Card Sorting

1/91

flashcard set

Earn XP

Description and Tags

Last updated 5:23 AM on 6/10/26
Name
Mastery
Learn
Test
Matching
Spaced
Call with Kai

No analytics yet

Send a link to your students to track their progress

92 Terms

1
New cards

Hvordan ser billedet på retina ud i forhold til genstanden?

Det er omvendt, vendt 180 grader, og formindsket.

Omvendt retina fordi lysstrålerne krydser hinanden, når de brydes gennem øjets samlede linseapparat.

<p>Det er <strong>omvendt, vendt 180 grader, og formindsket</strong>.</p><p>Omvendt retina fordi lysstrålerne <strong>krydser hinanden</strong>, når de brydes gennem øjets samlede linseapparat.</p>
2
New cards

Hvad betyder brydning af lys?

At lys ændrer retning, når det passerer fra ét medium til et andet med en anden optisk tæthed, brydningsindeks.

<p>At lys <strong>ændrer retning</strong>, når det passerer fra ét medium til et andet med en anden <strong>optisk tæthed, brydningsindeks</strong>.</p>
3
New cards

Hvornår brydes lys mest ved en grænseflade?

Når det rammer overfladen skråt og går mellem medier med forskelligt brydningsindeks.

Sker næsten ingen brydning når lysstrålen rammer overfladen vinkelret, perpendikulært.

<p>Når det rammer overfladen <strong>skråt</strong> og går mellem medier med forskelligt <strong>brydningsindeks</strong>.</p><p>Sker næsten ingen brydning når  lysstrålen rammer overfladen <strong>vinkelret, perpendikulært</strong>.</p>
4
New cards

Hvad gør en konveks linse med parallelle lysstråler?

Den samler, konvergerer dem til et fokuspunkt.

<p>Den <strong>samler, konvergerer</strong> dem til et <strong>fokuspunkt</strong>.</p>
5
New cards

Hvad gør en konkav linse med parallelle lysstråler?

Den spreder, divergerer dem.

<p>Den <strong>spreder, divergerer</strong> dem.</p>
6
New cards

Hvad er fokallængde?

Afstanden fra linsen til det punkt, hvor parallelle stråler samles.

7
New cards

Hvilken type linse virker øjet overordnet som?

Som en samlelinses, altså som en konveks linse.

<p>Som en <strong>samlelinses</strong>, altså som en <strong>konveks linse</strong>.</p>
8
New cards

Hvornår bruges en konkav linse som korrektion?

Når øjet bryder for kraftigt, fx ved nærsynethed.

<p>Når øjet <strong>bryder for kraftigt</strong>, fx ved <strong>nærsynethed</strong>.</p>
9
New cards

Hvilke strukturer bryder lyset i øjet?

Primært cornea, hornhinden, og linsen, samt overgange gennem kammervæske og glaslegeme.

10
New cards

Hvilken struktur står for den største del af brydningen i øjet?

Cornea

11
New cards

Hvorfor bryder cornea så meget?

Fordi overgangen fra luft, n ≈ 1,0003 til cornea, n ≈ 1,376 giver en stor forskel i brydningsindeks.

<p>Fordi overgangen fra <strong>luft, n ≈ 1,0003</strong> til <strong>cornea, n ≈ 1,376</strong> giver en stor forskel i brydningsindeks.</p>
12
New cards

Hvad er linsens vigtigste optiske funktion?

At finjustere brydningen, især ved skift mellem syn på fjerne og nære objekter.

<p>At <strong>finjustere brydningen</strong>, især ved skift mellem syn på <strong>fjerne og nære objekter</strong>.</p>
13
New cards

Hvorfor bryder cornea mere end linsen, selv om linsen har lidt højere brydningsindeks?

Fordi forskellen mellem luft og cornea er meget større end forskellen mellem kammervæske og linse.

<p>Fordi forskellen mellem <strong>luft og cornea</strong> er meget større end forskellen mellem <strong>kammervæske og linse</strong>.</p>
14
New cards

Hvad afhænger en krum overflades brydende styrke af?

Af forskellen i brydningsindeks, n₂ - n₁, og af krumningsradius, r.

15
New cards

Hvad er formlen for en enkelt krum overflades fokale styrke?

Focal power = (n₂ - n₁) / r.

16
New cards

Hvad betyder en mindre krumningsradius for brydningen?

At overfladen er mere rund/krum, og dermed bliver den brydende styrke større.

17
New cards

Hvad sker der med brydningen, hvis forskellen i brydningsindeks øges?

Den brydende styrke øges.

18
New cards

Hvorfor er der mange brydende bidrag i øjet?

Fordi øjet har flere krumme overflader og flere overgange mellem medier med forskellige brydningsindeks.

19
New cards

Hvordan kan man i en tilnærmelse beskrive øjet optisk?

Som én samlet linse med en bestemt samlet brydende styrke.

20
New cards

Hvad er den vigtige faste afstand i øjets optik?

Afstanden fra linsesystemet til retina, billedafstanden, som er cirka 18 mm.

<p>Afstanden fra linsesystemet til <strong>retina</strong>, billedafstanden, som er cirka <strong>18 mm</strong>.</p>
21
New cards

Hvad er linseligningen i den form, der vises her?

ØS = 1/a + 1/b, hvor ØS er øjets styrke, a er genstandsafstand, og b er billedafstand, linsen til retina.

<p><strong>ØS = 1/a + 1/b</strong>, hvor <strong>ØS</strong> er øjets styrke, <strong>a</strong> er genstandsafstand, og <strong>b</strong> er billedafstand, linsen til retina.</p>
22
New cards

Hvad betyder a i linseligningen?

Genstandsafstanden, altså afstanden fra objekt til øjets linseapparat.

<p><strong>Genstandsafstanden</strong>, altså afstanden fra objekt til øjets linseapparat.</p>
23
New cards

Hvad betyder b i linseligningen?

Billedafstanden, altså afstanden fra linsesystemet til retina.

<p><strong>Billedafstanden</strong>, altså afstanden fra linsesystemet til <strong>retina</strong>.</p>
24
New cards

Hvorfor skal øjets styrke ændres, når man ser på objekter i forskellig afstand?

Fordi a ændrer sig, mens b, afstanden til retina, næsten er fast.

<p>Fordi <strong>a ændrer sig</strong>, mens <strong>b, afstanden til retina, næsten er fast</strong>.</p>
25
New cards

Hvordan ankommer lys fra fjerne objekter til øjet?

Næsten som parallelle stråler.

<p>Næsten som <strong>parallelle stråler</strong>.</p>
26
New cards

Hvordan ankommer lys fra nære objekter til øjet?

Som mere spredte, divergerende stråler.

<p>Som mere <strong>spredte, divergerende stråler</strong>.</p>
27
New cards

Hvorfor kræver nære objekter større brydende styrke end fjerne objekter?

Fordi divergerende stråler fra nære objekter skal samles mere, for at fokus lander på retina.

<p>Fordi divergerende stråler fra nære objekter skal <strong>samles mere</strong>, for at fokus lander på retina.</p>
28
New cards

Hvad sker der, hvis øjets brydende styrke ikke øges ved syn på nære objekter?

Så vil fokuspunktet ligge bag retina, og billedet bliver uskarpt.

<p>Så vil fokuspunktet ligge <strong>bag retina</strong>, og billedet bliver <strong>uskarpt</strong>.</p>
29
New cards

Hvad er akkommodation?

En forøgelse af øjets brydende styrke, så nære objekter kan fokuseres på retina

30
New cards

Hvordan opnås akkommodation i linsen?

Ved at linsen bliver mere rund og mere krum.

31
New cards

Hvad sker der med krumningsradius under akkommodation?

Den bliver mindre.

32
New cards

Hvorfor giver en mere rund linse større brydende styrke?

Fordi en mindre radius giver større focal power.

<p>Fordi en mindre <strong>radius</strong> giver større <strong>focal power</strong>.</p>
33
New cards

Hvad er forskellen på optikken ved syn på fjerne og nære objekter?

Ved fjerne objekter er brydningen mindre, fordi strålerne er næsten parallelle. Ved nære objekter kræves stærkere linse, fordi strålerne er mere divergerende.

<p>Ved fjerne objekter er brydningen mindre, fordi strålerne er næsten <strong>parallelle</strong>. Ved nære objekter kræves <strong>stærkere linse</strong>, fordi strålerne er mere <strong>divergerende</strong>.</p>
34
New cards

Hvad er akkommodation?

Akkommodation er øjets evne til at øge sin brydende styrke, så nære objekter kan fokuseres skarpt på retina.

<p>Akkommodation er øjets evne til at <strong>øge sin brydende styrke</strong>, så <strong>nære objekter</strong> kan fokuseres skarpt på retina.</p>
35
New cards

Hvad sker der i øjet ved syn på fjerne objekter?

Ciliarmusklen er afslappet, zonulatrådene, zonular fibers, er stramme, og linsen trækkes ud i en fladere form, så brydningen bliver svagere.

<p><strong>Ciliarmusklen er afslappet</strong>, <strong>zonulatrådene, zonular fibers, er stramme</strong>, og linsen trækkes ud i en <strong>fladere form</strong>, så brydningen bliver <strong>svagere</strong>.</p>
36
New cards

Hvad sker der i øjet ved syn på nære objekter?

Ciliarmusklen kontraherer, zonulatrådene slapper af, og linsen bliver mere rund/krum, så brydningen bliver stærkere.

<p><strong>Ciliarmusklen kontraherer</strong>, <strong>zonulatrådene slapper af</strong>, og linsen bliver <strong>mere rund/krum</strong>, så brydningen bliver <strong>stærkere</strong>.</p>
37
New cards

Hvorfor gør kontraktion af ciliarmusklen linsen mere rund?

Fordi ciliarmusklen er en ringmuskel, og når den kontraherer, bliver dens diameter mindre, så spændingen i zonulatrådene falder, og linsen kan afrundes.

<p>Fordi ciliarmusklen er en <strong>ringmuskel</strong>, og når den kontraherer, bliver dens diameter mindre, så spændingen i <strong>zonulatrådene falder</strong>, og linsen kan <strong>afrundes</strong>.</p>
38
New cards

Hvordan påvirker linsens form dens brydende styrke?

En mere rund linse har mindre krumningsradius og dermed større brydende styrke, mens en fladere linse bryder svagere.

<p>En <strong>mere rund</strong> linse har mindre <strong>krumningsradius</strong> og dermed <strong>større brydende styrke</strong>, mens en fladere linse bryder svagere.</p>
39
New cards

Hvilken autonom innervation er vigtigst for akkommodation til nærsyn?

Parasympatisk stimulation, som giver kontraktion af ciliarmusklen og også ofte pupilkontraktion.

<p><strong>Parasympatisk stimulation</strong>, som giver <strong>kontraktion af ciliarmusklen</strong> og også ofte <strong>pupilkontraktion</strong>.</p>
40
New cards
<p>Hvad sker der med pupillen ved nærsynsakkommodation?</p>

Hvad sker der med pupillen ved nærsynsakkommodation?

Pupillen bliver typisk mere kontraheret, mindre, samtidig med at linsen bliver mere rund

<p>Pupillen bliver typisk <strong>mere kontraheret, mindre</strong>, samtidig med at linsen bliver mere rund</p>
41
New cards

Hvad er akkommodationsbredden hos børn ifølge figuren?

Den kan være op til cirka 14 dioptrier hos børn.

<p>Den kan være op til cirka <strong>14 dioptrier</strong> hos børn.</p>
42
New cards

Hvordan ændrer akkommodationsevnen sig med alderen?

Den falder gradvist med alderen.

<p>Den <strong>falder gradvist</strong> med alderen.</p>
43
New cards

Hvad er presbyopi?

Aldersbetinget tab af akkommodationsevnen, så det bliver sværere at se nære objekter skarpt

44
New cards

Hvad skyldes presbyopi?

Primært stivhed i linsen, så den ikke længere så let kan ændre form.

45
New cards

Hvad sker der med nærpunktet ved presbyopi?

Nærpunktet rykker væk fra øjet, fordi linsen ikke kan akkommodere nok.

46
New cards

Hvad sker der med fjernpunktet ved presbyopi?

Fjernpunktet er uændret.

47
New cards

Hvordan korrigeres presbyopi?

Med samlelinser, konvekse linser, positive dioptrier.

48
New cards

Hvad er en refraktionsanomali?

En tilstand hvor øjets dimensioner ikke passer korrekt til dets lysbrydende styrke.

49
New cards

Hvad kendetegner et normalt øje, emmetropi?

Fjerne objekter fokuseres på retina uden akkommodation, mens nære objekter kræver akkommodation.

<p><strong>Fjerne objekter</strong> fokuseres på retina <strong>uden akkommodation</strong>, mens <strong>nære objekter kræver akkommodation</strong>.</p>
50
New cards

Hvad er myopi?

Nærsynethed, hvor øjet enten er for langt, eller brydningen er for stærk, så billedet af fjerne objekter dannes foran retina.

<p><strong>Nærsynethed</strong>, hvor øjet enten er <strong>for langt</strong>, eller brydningen er <strong>for stærk</strong>, så billedet af fjerne objekter dannes <strong>foran retina</strong>.</p>
51
New cards

Hvordan ser en person med myopi på fjerne og nære objekter uden korrektiotion?

Fjerne objekter bliver uskarpe, mens nære objekter kan fokuseres på retina uden eller med mindre behov for akkommodation.

<p><strong>Fjerne objekter</strong> bliver uskarpe, mens <strong>nære objekter</strong> kan fokuseres på retina uden eller med mindre behov for akkommodation.</p>
52
New cards

Hvordan korrigeres myopi?

Med konkave, spredende linser, altså negative dioptrier, som sænker den samlede optiske styrke.

<p>Med <strong>konkave, spredende linser</strong>, altså <strong>negative dioptrier</strong>, som sænker den samlede optiske styrke.</p>
53
New cards

Hvad gør en konkav brillelinse ved myopi?

Den divergerer lysstrålerne, før de når øjet, så fokus flyttes tilbage til retina.

<p>Den <strong>divergerer lysstrålerne</strong>, før de når øjet, så fokus flyttes tilbage til <strong>retina</strong>.</p>
54
New cards

Hvilke forhold nævnes som medvirkende til udvikling af myopi?

Den er delvist arvelig, og meget nærarbejde, fx læsning, kan også være medvirkende.

Det er den hyppigste refraktionsanomali, rammer cirka hver fjerde person over 20 år i den vestlige verden, og omkring 30 % af den danske befolkning bruger briller for at se skarpt på afstand.

55
New cards

Hvad er hypermetropi?

Langsynethed, hvor øjet enten er for kort, eller brydningen er for svag, så billedet i det ikke-akkommoderende øje dannes bag retina.

<p><strong>Langsynethed</strong>, hvor øjet enten er <strong>for kort</strong>, eller brydningen er <strong>for svag</strong>, så billedet i det ikke-akkommoderende øje dannes <strong>bag retina</strong>.</p>
56
New cards

Hvordan påvirker hypermetropi synet på afstand og tæt på?

Man skal bruge akkommodation for at se skarpt på afstand, og endnu mere for at se skarpt tæt på.

<p>Man skal bruge <strong>akkommodation for at se skarpt på afstand</strong>, og endnu mere for at se skarpt <strong>tæt på</strong>.</p>
57
New cards

Hvad sker der med nærpunktet ved hypermetropi?

Nærpunktet rykker ud, fordi en del af akkommodationsevnen hele tiden bruges til at kompensere for langsynetheden.

<p><strong>Nærpunktet rykker ud</strong>, fordi en del af akkommodationsevnen hele tiden bruges til at kompensere for langsynetheden.</p>
58
New cards

Hvordan korrigeres hypermetropi?

Med konvekse, samlelinser, altså positive dioptrier, som øger den samlede optiske styrke.

<p>Med <strong>konvekse, samlelinser</strong>, altså <strong>positive dioptrier</strong>, som øger den samlede optiske styrke.</p>
59
New cards

Hvad gør en konveks brillelinse ved hypermetropi?

Den samler lysstrålerne, før de når øjet, så fokus flyttes frem på retina.

Kun cirka 1 % af befolkningen har en refraktion på over +3,0 D.

<p>Den <strong>samler lysstrålerne</strong>, før de når øjet, så fokus flyttes frem på <strong>retina</strong>.</p><p>Kun cirka <strong>1 % af befolkningen</strong> har en refraktion på over <strong>+3,0 D</strong>.</p>
60
New cards

Hvorfor er betegnelsen “langsynethed” lidt misvisende?

Fordi personer med hypermetropi ikke nødvendigvis ser bedre på lang afstand, de skal ofte stadig akkommodere for at se skarpt.

61
New cards

Hvad er mørkeadaptation?

Mørkeadaptation er den gradvise tilpasning til mørke, som tager mange minutter og afhænger af regeneration af fotopigment.

<p><strong>Mørkeadaptation</strong> er den gradvise tilpasning til mørke, som tager <strong>mange minutter</strong> og afhænger af <strong>regeneration af fotopigment</strong>.</p>
62
New cards

Hvad sker der først i mørkeadaptation, tappe eller stave?

Tappene regenererer deres fotopigment hurtigst, men de har en høj tærskel og bidrager derfor kun begrænset til syn i meget svagt lys.

<p><strong>Tappene</strong> regenererer deres fotopigment <strong>hurtigst</strong>, men de har en <strong>høj tærskel</strong> og bidrager derfor kun begrænset til syn i meget svagt lys.</p>
63
New cards

Hvad kendetegner stavene under mørkeadaptation?

Stavene regenererer fotopigment langsommere, men opnår til gengæld meget høj sensitivitet.

<p><strong>Stavene</strong> regenererer fotopigment <strong>langsommere</strong>, men opnår til gengæld <strong>meget høj sensitivitet</strong>.</p>
64
New cards

Hvornår begynder stavene at dominere mørkesynet?

Efter cirka 10 minutter begynder synet at være domineret af stavene.

<p>Efter cirka <strong>10 minutter</strong> begynder synet at være domineret af <strong>stavene</strong>.</p>
65
New cards

Hvor lang tid tager fuld mørkeadaptation?

Cirka en halv time.

<p>Cirka <strong>en halv time</strong>.</p>
66
New cards

Hvad kaldes syn i mørke omgivelser?

Skotopisk syn.

67
New cards

Hvilken pupilændring ledsager mørkeadaptation?

Pupildilatation, så mere lys kan nå retina.

68
New cards

Hvad er lysadaptation?

Lysadaptation er tilpasning til stærkt lys, som sker i løbet af sekunder og indebærer reduktion i mængden af rhodopsin.

69
New cards

Hvilken pupilændring sker ved lysadaptation?

Pupilkonstriktion, reflektorisk, så mængden af lys der rammer retina reduceres.

70
New cards

Hvad sker der med rhodopsin i stærkt lys?

Rhodopsin i stavene bleges, det vil sige at retinal separeres fra opsin-delen, lettere end fotopigmentet i tappene.

71
New cards

Hvad kaldes syn i veloplyste omgivelser?

Fotopisk syn.

<p><strong>Fotopisk syn</strong>.</p>
72
New cards

Hvilke receptorer dominerer ved fotopisk syn?

Tappene, som også muliggør farvesyn.

<p><strong>Tappene</strong>, som også muliggør <strong>farvesyn</strong>.</p>
73
New cards

Hvad er forskellen på skotopisk og fotopisk syn?

Skotopisk syn foregår ved lav luminans, domineres af stave, giver ingen farvesyn og lav synsskarphed.
Fotopisk syn foregår ved høj luminans, domineres af tappe, giver godt farvesyn og bedste synsskarphed.

<p><strong>Skotopisk syn</strong> foregår ved lav luminans, domineres af <strong>stave</strong>, giver <strong>ingen farvesyn</strong> og <strong>lav synsskarphed</strong>.<br><strong>Fotopisk syn</strong> foregår ved høj luminans, domineres af <strong>tappe</strong>, giver <strong>godt farvesyn</strong> og <strong>bedste synsskarphed</strong>.</p>
74
New cards

Hvad er mesopisk syn?

Et mellemområde mellem skotopisk og fotopisk syn, hvor både stave og tappe bidrager.

<p>Et mellemområde mellem skotopisk og fotopisk syn, hvor <strong>både stave og tappe</strong> bidrager.</p>
75
New cards

Hvordan ændrer synsfunktionen sig med stigende lysniveau?

Ved meget lavt lys arbejder kun stave, ved mellemlys bidrager både stave og tappe, og ved stærkt lys dominerer tappe.

<p>Ved meget lavt lys arbejder kun <strong>stave</strong>, ved mellemlys bidrager både <strong>stave og tappe</strong>, og ved stærkt lys dominerer <strong>tappe</strong>.</p>
76
New cards

Hvad er rækkefølgen i fotoreceptoren i mørke?

11-cis-retinal er til stede → høj cGMP-koncentrationNa⁺-kanaler i outer segment holdes åbne → fotoreceptoren bliver depolariseretCa²⁺-kanaler i synaptisk terminal åbnesøget frigivelse af glutamat.

<p><strong>11-cis-retinal</strong> er til stede → <strong>høj cGMP-koncentration</strong> → <strong>Na⁺-kanaler i outer segment holdes åbne</strong> → fotoreceptoren bliver <strong>depolariseret</strong> → <strong>Ca²⁺-kanaler i synaptisk terminal åbnes</strong> → <strong>øget frigivelse af glutamat</strong>.</p>
77
New cards

Hvad er hovedpointen i mørke for fotoreceptoren?

I mørke er fotoreceptoren depolariseret og frigiver meget glutamat.

78
New cards

Hvad er rækkefølgen i fotoreceptoren i lys?

Lys absorberes → retinal går fra 11-cis til all-trans → fotopigment aktiveres → transducin aktiveres → phosphodiesterase aktiveres → cGMP falderNa⁺-kanaler lukker → fotoreceptoren hyperpolarisererCa²⁺-kanaler i synaptisk terminal lukkerglutamatfrigivelsen reduceres.

<p>Lys absorberes → retinal går fra <strong>11-cis</strong> til <strong>all-trans</strong> → fotopigment aktiveres → <strong>transducin</strong> aktiveres → <strong>phosphodiesterase</strong> aktiveres → <strong>cGMP falder</strong> → <strong>Na⁺-kanaler lukker</strong> → fotoreceptoren <strong>hyperpolariserer</strong> → <strong>Ca²⁺-kanaler i synaptisk terminal lukker</strong> → <strong>glutamatfrigivelsen reduceres</strong>.</p>
79
New cards

Hvad er hovedpointen i lys for fotoreceptoren?

I lys bliver fotoreceptoren hyperpolariseret og frigiver mindre glutamat.

80
New cards

Hvad er den vigtigste forskel på fotoreceptoren i mørke versus lys?

I mørke: høj cGMP, åbne Na⁺-kanaler, depolarisering, åbne Ca²⁺-kanaler, meget glutamat.
I lys: lav cGMP, lukkede Na⁺-kanaler, hyperpolarisering, lukkede Ca²⁺-kanaler, lidt glutamat.

<p>I <strong>mørke</strong>: høj <strong>cGMP</strong>, åbne <strong>Na⁺-kanaler</strong>, <strong>depolarisering</strong>, åbne <strong>Ca²⁺-kanaler</strong>, <strong>meget glutamat</strong>.<br>I <strong>lys</strong>: lav <strong>cGMP</strong>, lukkede <strong>Na⁺-kanaler</strong>, <strong>hyperpolarisering</strong>, lukkede <strong>Ca²⁺-kanaler</strong>, <strong>lidt glutamat</strong>.</p>
81
New cards

Hvad sker der i ON-center systemet ved lys?

Lys giver mindre glutamat fra fotoreceptorenON-center bipolarcellen depolarisererON-center gangliecellen øger sin aktivitet og danner flere aktionspotentialer.

<p>Lys giver <strong>mindre glutamat fra fotoreceptoren</strong> → <strong>ON-center bipolarcellen depolariserer</strong> → <strong>ON-center gangliecellen øger sin aktivitet</strong> og danner flere <strong>aktionspotentialer</strong>.</p>
82
New cards

Hvad sker der i OFF-center systemet ved lys?

Lys giver mindre glutamat fra fotoreceptorenOFF-center bipolarcellen hyperpolarisererOFF-center gangliecellen hæmmes og danner færre eller ingen aktionspotentialer.

<p>Lys giver <strong>mindre glutamat fra fotoreceptoren</strong> → <strong>OFF-center bipolarcellen hyperpolariserer</strong> → <strong>OFF-center gangliecellen hæmmes</strong> og danner færre eller ingen <strong>aktionspotentialer</strong>.</p>
83
New cards

Hvad sker der i ON-center systemet i mørke?

Mørke giver mere glutamat fra fotoreceptorenON-center bipolarcellen hyperpolarisererON-center gangliecellen får reduceret aktivitet.

<p>Mørke giver <strong>mere glutamat fra fotoreceptoren</strong> → <strong>ON-center bipolarcellen hyperpolariserer</strong> → <strong>ON-center gangliecellen får reduceret aktivitet</strong>.</p>
84
New cards

Hvad sker der i OFF-center systemet i mørke?

Mørke giver mere glutamat fra fotoreceptorenOFF-center bipolarcellen depolarisererOFF-center gangliecellen får øget aktivitet.

<p>Mørke giver <strong>mere glutamat fra fotoreceptoren</strong> → <strong>OFF-center bipolarcellen depolariserer</strong> → <strong>OFF-center gangliecellen får øget aktivitet</strong>.</p>
85
New cards

Hvad er hele hovedrækkefølgen fra lys til gangliecelleaktivitet i ON-center banen?

Lys → fotoreceptor hyperpolariserermindre glutamatON-bipolar depolarisererON-gangliecelle fyrer mere.

<p><strong>Lys</strong> → fotoreceptor <strong>hyperpolariserer</strong> → <strong>mindre glutamat</strong> → <strong>ON-bipolar depolariserer</strong> → <strong>ON-gangliecelle fyrer mere</strong>.</p>
86
New cards

Hvad er hele hovedrækkefølgen fra mørke til gangliecelleaktivitet i OFF-center banen?

Mørke → fotoreceptor depolariserermere glutamatOFF-bipolar depolarisererOFF-gangliecelle fyrer mere.

<p><strong>Mørke</strong> → fotoreceptor <strong>depolariserer</strong> → <strong>mere glutamat</strong> → <strong>OFF-bipolar depolariserer</strong> → <strong>OFF-gangliecelle fyrer mere</strong>.</p>
87
New cards

Hvad er de fem klassiske sanser, og hvad er “de fem wits” på sliden?

De fem sanser er syn, hørelse, berøring, smag og lugt.
De såkaldte “five wits” er højere mentale funktioner, typisk common sense, imagination, fantasy, estimation og memory. Pointen er, at sanseinput ikke står alene, men bearbejdes af hjernen til perception, tolkning og hukommelse.

88
New cards

Hvad er elektromagnetisk stråling, og hvor ligger synligt lys i spektret?

Elektromagnetisk stråling er energi, der udbreder sig som bølger og kan beskrives både som bølge og partikel.
Synligt lys er kun en lille del af spektret og ligger cirka mellem 400 og 700 nm:

  • ca. 700 nm = rødligt lys

  • ca. 400 nm = violet/blåt lys
    Længere bølgelængder er fx infrarød, mikrobølger og radiobølger, og kortere er UV, røntgen og gammastråling.

<p><strong>Elektromagnetisk stråling</strong> er energi, der udbreder sig som bølger og kan beskrives både som <strong>bølge og partikel</strong>.<br><strong>Synligt lys</strong> er kun en lille del af spektret og ligger cirka mellem <strong>400 og 700 nm</strong>:</p><ul><li><p><strong>ca. 700 nm</strong> = rødligt lys</p></li><li><p><strong>ca. 400 nm</strong> = violet/blåt lys<br>Længere bølgelængder er fx <strong>infrarød, mikrobølger og radiobølger</strong>, og kortere er <strong>UV, røntgen og gammastråling</strong>.</p></li></ul><p></p>
89
New cards
<p>Hvad er de vigtigste strukturer i øjet, og hvad gør de?</p>

Hvad er de vigtigste strukturer i øjet, og hvad gør de?

  • Cornea: klar forreste del, vigtig for lysbrydning

  • Pupil: åbning, der bestemmer hvor meget lys der kommer ind

  • Iris: regulerer pupilstørrelsen

  • Lens: finjusterer fokus ved akkommodation

  • Ciliary body/muscle: ændrer linsens form og producerer kammervæske

  • Retina: sansevæv, hvor lys omsættes til neurale signaler

  • Choroidea: karholdigt lag, forsyner især ydre retina

  • Sclera: stærkt bindevævslag, giver form og beskyttelse

  • Vitreous body: glaslegeme, gel i bageste segment

  • Optic nerve: fører signaler fra retina til hjernen

<ul><li><p><strong>Cornea</strong>: klar forreste del, vigtig for lysbrydning</p></li><li><p><strong>Pupil</strong>: åbning, der bestemmer hvor meget lys der kommer ind</p></li><li><p><strong>Iris</strong>: regulerer pupilstørrelsen</p></li><li><p><strong>Lens</strong>: finjusterer fokus ved akkommodation</p></li><li><p><strong>Ciliary body/muscle</strong>: ændrer linsens form og producerer kammervæske</p></li><li><p><strong>Retina</strong>: sansevæv, hvor lys omsættes til neurale signaler</p></li><li><p><strong>Choroidea</strong>: karholdigt lag, forsyner især ydre retina</p></li><li><p><strong>Sclera</strong>: stærkt bindevævslag, giver form og beskyttelse</p></li><li><p><strong>Vitreous body</strong>: glaslegeme, gel i bageste segment</p></li><li><p><strong>Optic nerve</strong>: fører signaler fra retina til hjernen</p></li></ul><p></p>
90
New cards

Hvad består uvea af, og hvad er funktionerne?

Uvea består af:

  • Choroidea

  • Corpus ciliare / ciliary body

  • Iris

Funktioner:

  • Choroidea: blodforsyning til øjets ydre lag, især fotoreceptorerne

  • Ciliary body: akkommodation via ciliary muscle og produktion af kammervæske

  • Iris: regulerer hvor meget lys der kommer ind via pupillen

91
New cards

Hvordan virker pupillens lysrefleks?

Ved stærkt lys aktiveres den parasympatiske bane, som får sphincter pupillae til at kontrahere, og pupillen bliver mindre, miosis.
Ved mindre lys dominerer den sympatiske påvirkning, som aktiverer radialmusklerne/dilator pupillae, så pupillen udvides, mydriasis.
Den parasympatiske refleks er tæt knyttet til n. oculomotorius (CN III) og Edinger-Westphal-kernen.

<p>Ved <strong>stærkt lys</strong> aktiveres den <strong>parasympatiske</strong> bane, som får <strong>sphincter pupillae</strong> til at kontrahere, og pupillen bliver mindre, <strong>miosis</strong>.<br>Ved <strong>mindre lys</strong> dominerer den <strong>sympatiske</strong> påvirkning, som aktiverer <strong>radialmusklerne/dilator pupillae</strong>, så pupillen udvides, <strong>mydriasis</strong>.<br>Den parasympatiske refleks er tæt knyttet til <strong>n. oculomotorius (CN III)</strong> og <strong>Edinger-Westphal-kernen</strong>.</p>
92
New cards

Hvordan virker ciliarismusklen ved akkommodation?

Ved syn på nære objekter:

  • ciliarismusklen kontraherer

  • spændingen i zonulatrådene falder

  • linsen bliver mere rund

  • brydningen øges

Ved syn på fjerne objekter:

  • ciliarismusklen relakserer

  • zonulatrådene strammes

  • linsen bliver fladere

  • brydningen mindskes

Husk: kontraktion = rund linse = nærsyn.

<p>Ved syn på <strong>nære objekter</strong>:</p><ul><li><p><strong>ciliarismusklen kontraherer</strong></p></li><li><p>spændingen i zonulatrådene falder</p></li><li><p>linsen bliver <strong>mere rund</strong></p></li><li><p>brydningen øges</p></li></ul><p>Ved syn på <strong>fjerne objekter</strong>:</p><ul><li><p><strong>ciliarismusklen relakserer</strong></p></li><li><p>zonulatrådene strammes</p></li><li><p>linsen bliver <strong>fladere</strong></p></li><li><p>brydningen mindskes</p></li></ul><p>Husk: <strong>kontraktion = rund linse = nærsyn</strong>.</p>