2. Strukturer, funktioner og Neuroner/Nervesystemet

Action potential/Aktions potentiale

Det aktive eller regenerative elektriske signal, der er nødvendigt for synaptisk kommunikation. Aktionspotentialer udbreder sig langs axonet og resulterer i frigivelsen af neurotransmittere.Depolarisering og repolarisering i cellemembranen. Det sker ved at ion kanaler åbner og lukker langs cellemembranen, som vil genoplive det signal der bliver sendt fra axon til dendrit

Amygdala

En samling af neuroner foran hippocampus, i medial temporallappen, der er involveret i emotionelle processer (fx frygt).

Association cortex

Volumen af neocortex, der ikke er enten sensorisk eller motorisk, men modtager inputs fra flere modaliteter.

Den integrerer sanseindtryk med hukommelse og styrer komplekse kognitive funktioner som tænkning, sprog og adfærd.

Kan findes i størstedelen af hjernebarken. F.eks.Hvis V1 er det primære område der modtager rå data er V2 er en del af associationscortex for synet, som bearbejder og forbinder den rå data.

Autonomic nervous system/Det automatiske nervesystem

kroppens system der regulerer hjerterytme, vejrtrækning og kan aktiveres ved emotionel arousal (fx fight-or-flight respons på stimuli).

Axon

Sidder i forlængelse af cellekroppen i neuronet og sender input til andre neuroner via synapser (aktionspotentiale)

Axon collaterals/Axon forgreninger

Forgreninger fra en axon, der gør det muligt at sende input til flere celler af gangen.

Axon hillock/Axon basis

Lokation: cellekroppen af et neuron, der hvor axonet starter. Det er her den information der skal sendes af neuronet samles inden den transmitteres i axonet

Basal ganglia/Basal ganglia

en gruppe af dybtliggende strukturer i hjernen, placeret inde i storhjernen omkring thalamus. De består af flere kerner, som arbejder sammen i et netværk. Deres vigtigste rolle er at hjælpe med at styre og finjustere bevægelser. De er ikke dem, der starter en bevægelse, men de sørger for, at bevægelser bliver glatte, præcise og passende. Basalganglierne er også vigtige for: at vælge hvilke bevægelser der skal udføres, og hvilke der skal hæmmes. indlæring af vaner og rutiner (automatiske handlinger) motivation og belønning, timing og koordinering af bevægelser. Hvis basalganglierne ikke fungerer normalt, kan det give problemer med bevægelse, som fx stivhed, langsomme bevægelser eller ufrivillige bevægelser.

Blood-brain barrier (BBB)

En fysisk barriere formet af enderne på astrocytter mellem blodkar i hjernen og vævet i hjernen. BBB afgrænser hvilke materialer i blodet, der kan få adgang til neuronerne i nervesystemet.

Brocas area/Brocas område

Det primære motoriske sprogcenter i hjernen

Paul Broca (1824–1880) var en fransk læge og neuroanatom, kendt for at have identificeret det hjerneområde, der i dag kaldes Brocas område. Patientet blev kaldt Tan da det var det eneste ord han kunne sige. Han havde en lession på den nedre frontallap i venstre hjernehalvdel område der styre vore evne til at tale.

Brainstem

Region i nervesystemet der indeholder grupper af motorisk og sensorisk nuclei, nuclei fra vidtrækkende neurotransmittersystemer og hvid masse tragte til stigende sensorisk information og faldende motoriske signaler.

Central nervous system (CNS)/Central nervesystemet

Hjernen og rygmarven.

Central sulcus

Den dybe fuger / fissur mellem frontal og parietal lappen der separerer primær motorcortex fra primær somatosensorisk cortex.

Cerebellum/Lillehjernen

Lillehjernen, en stor indadfoldet struktur lokaliseret dorsalt for hjernestammen. Spiller en rolle i koordinering, bevægelse og motoriske processer generelt.

Cerebral cortex/Hjernebarken

Det lagdelte ark af neuroner der ligger på overfladen af hver cerebral hemisfære. Består af neurale områder, der er forbundet med andre cortikale områder, subcorticale struktrurer og lillehjernen samt rygmarv.

Commissures

White matter tragte, der krydser fra venstre til højre side og omvendt i central nervesystemet.

Corpus Callosum er den største

Corpus callosum/hjernebjælken

En fiber tragt bestående af axoner der forbinder cortex i de to hemisfærer. Den største struktur af hvid masse i hjernen.

Dendrites/Dendritter

Ligner grene inde i neuronet. De opfanger input fra andre neuroner, disse input kaldes synapser.

Depolarization

En ændring i membranpotentialet, hvor elektrisk ladning inde i cellen bliver mindre negativt og der nærmer sig affyring af signal

Electrical gradient

Resultatet af at en celle, fx et neuron, har en ujævn fordeling af ioner på tværs af membranen. Der er en højere positiv eller negativ elektrisk ladning inde bag membranen end udenfor. Dette påvirker hvilke ioner der kan bevæge sig igennem membranen

Electrotonic conduction

Informationer flyder i cytoplasmaet i en ionisk strøm fra dendrit i et neuron til axon i et andet. Denne information aftager i takt med afstand når den flyder passivt langs membranen

Equilibrium potential

Det membranpotentiale hvor en ion har samme koncentration inde i og udenfor neuronet (her sker hyperpolarisering og der kan ikke sende signal i et lille tidsrum pga. -80mV.

Fissure

Hjernevindinger. Det er selve de "bjerge" eller folder, der stikker ud på hjernens overflade.

Frontal lobe/frontallappen

Frontallappen sidder forrest i hjernen. Den styrer planlægning, beslutningstagning, impulskontrol, personlighed og viljestyrede bevægelser. Den er også vigtig for sprogproduktion (fx at tale). Indebærer både motor cortex og prefrontal cortex (der ligeledes kan inddeles).

Glial cell/Gliacelle

Ca. 10 gliacelle per neuron. gør op for halvdelen af hjernens volumen. Kan ikke overføre information selv, men neuroner er afhængige af dem for at gøre det.

Gray matter/Grå substans

Regioner i nervesystemet bestående af neurale cellekroppe arrangeret så de former et lag af væv. Indebærer cerebral cortex, basal ganglia, og nuclei af thalamus.

Gyrus (pl gyri)

Hjernefurer. Det er de fordybninger, revner eller "dale", der er på overfladen af storhjernen

Hippocampus

En lagdelt struktur i medial temporallappen, der modtager inputs fra regioner af cortex, via inputs fra temporallappen. Sender projektioner ud til kortikale og subkortikale mål. Involveret i læring, hukommelse, især hukommelse vedrørende spatiale lokationer i b.la. episodisk hukommelse.

Hyperpolarization

En ændring i membranpotentiale hvor elektrisk ladning inde i cellen bliver mere negativ (-80mV) og der kan ikke affyres et stykke tid - indtil hvilepotentialet igen opnås.

Hypothalamus

Hypothalamus er en lille del af hjernen, som ligger lige under thalamus og tæt på hjernestammen. Den fungerer som et bindeled mellem nervesystemet og hormonsystemet via hypofysen. Hypothalamus hjælper med at: regulere kropstemperatur (fx svede eller fryse), styre sult og tørst, kontrollere hormonudskillelse gennem hypofysen, påvirke følelser og stressreaktioner, regulere søvn og døgnrytme

Insula

En del af cortex gemt dybt i Sylvian fissure, forbundet til områder involveret i emotioner, som amygdala, medial frontal cortex og anterior cingulate cortex samt frontal-, parietal- og temporallappen involveret i hukommelse, opmærksomhed og kognition.

Ion channel/Ionkanaler

Hjernen fungerer via elektriske impulser. Uden dem ville neuroner ikke kunne sende input til hinanden. Ionkanaler sidder i cellemembranen og er et protein, der tillader visse ioner at passere cellemembranen.

Ion pump/Ionpumper

En pumpe, der også er et protein der pumper ioner fra hvor der er høj koncentration af ion til hvor koncentrationen er lav. Også lokaliseret i cellemembranen på neuronen.

Natrium-kalium-pumpen transporterer natriumioner Na+ ud af neuronen og kaliumioner K+ ind i neuronen.

Ionic concentration gradient

Ionkoncentratiosgradient Beskrivelsen af koncentrationen af ioner på hver side af cellemembranen i et neuron eller andre celler. Disse gradienter generer en tiltrækningskraft fra områder med høj ionisk koncentration af f.eks na

Limbic system/Det limbiske system

Flere strukturer der former en bro, rundt om hjernestammen. Inkluderer amygdala, hippocampus, orbitofrontal cortex og dele af basal ganglia. primært regulerer følelser, hukommelse, motivation og basale drifter (fx sult og overlevelsesinstinkter). Det fungerer som bindeleddet mellem dine ubevidste kropslige reaktioner og dine bevidste tanker

Medulla

Hjernestammens mest kaudale del. Medulla er i forlængelse af rygmarven og indeholder prominente, dorsalt positionerede nuclear grupper (som er afhængige af somatosensorisk information fra rygmarven) og ventrale pyramidetragter, Kontrollere flere autonomiske funktion (para- og sympatiske nervesystem funktioner).

Microcircuit

Et lille netværk af lokaliserede interconnectede neuroner der sammen processerer specifikke typer af information og omdanner til informationsprocessering: opgaver som sansning, handling og tanke.

Midbrain/Midthjernen

er den øverste del af hjernestammen, som ligger over pons og under storhjernen. Den hjælper med at: reagere på lys og lyd, styre øjenbevægelser, kontrollere bevægelse, sende signaler mellem hjernen og kroppen

Myelin

Myelin fungerer som elektrisk isolering og Øger hastigheden af nerveimpulser, Gør signaloverførsel mere effektiv, Myelin produceres af gliacellerne for at beskytte cellemembranen eller gøre den mere resistent.

Neocortex

En del af cortex der typisk indeholder seks kortikale lag, og har høj specialisering (neural organisering). Består af primær sensorisk og motorisk cortex, association cortex.

Neuron

En af to celler, der er i vores nervesystem. Den anden er gliaceller. Neuroner er ansvarlige for at processere sanser og bringe informationer rundt i nervesystemet. Består af tre primære dele: soma dendritter og axoner.

Neurotransmitter

En kemisk substans der transmitterer signaler mellem neuroner ved kemiske synapser. Nogle virker hæmmende på signaler andre aktiverer signaler (fx kokain aktiverer, Panodil hæmmer).

Node of Ranvier/Ranvierske indsnøringer

Steder i axonet hvor aktionspotentiale kan skabes. Langs axonet er der myelinskeder, men imellem dem er der steder hvor myelinen er væk og blottet axon. Det er her, hvor et aktionspotentiale kan genereres.

Occipital lobe/nakkelappen

Nakkelappen/occipitallappen sidder bagerst i hjernen. Den er hjernens primære synscenter og bearbejder alt visuel information fra øjnene.

Parietal Lobe/isselappen

Isselappen sidder øverst midt på hjernen. Den bearbejder sanseinformation fra kroppen, især berøring, tryk, temperatur og smerte. Den hjælper også med rumlig forståelse, samt opmærksomhed. Indebærer somatosensorisk cortex og parietal association cortex.

Peripheral nervous system (PNS)

Sensoriske og motoriske nerver der ligger udenpå CNS, og leverer sanseinformation til CNS og leverer motoriske kommandoer fra CNS til kontrol af kroppens muskler.

Pituitary gland/Hypofysen

en lille kirtel under hypothalamus, som styrer andre kirtler i kroppen ved at frigive hormoner og dermed kontrollerer mange vigtige funktioner som vækst, stofskifte og reproduktion.

Pons/hjernebroen

Det er den mellemste del af hjernestammen, som forbinder storhjernen, lillehjernen og rygmarven. Den fungerer som en vigtig "bro" for nervebaner og styrer blandt andet søvn, respiration og balance.

Postsynaptic/Postsynaptisk

Stadiet når dendritterne i neuronet modtager input fra andre neuroner (modtageren).

Prefrontal cortex

Indebærer: Lateral prefrontal cortex, frontal pole, orbitofrontal cortex og medial frontal cortex. Funktioner: Planlægning, beslutningstagning og arbejdshukommelse. Folk med skader i PFC kan have svært ved at udføre en plan og yder i højere grad stimulus-drevet adfærd eller apati i respons på eksterne stimuli.

Presynaptic/Præsynaptisk

Presynaptic er stadiet når neuronets axon sender output til andre neuroner. (afsenderen)

Refractory period

Den korte periode hvor hvilepotentialet skal genopnås (-80mV) og der ikke kan affyres medmindre signalerne er større end normale depolariseringer.

Resting membrane potential/Hvilemembranpotentiale

-70 millivolt er den elektriske kraft i cellemembranen på en neuron imellem signaler, altså når den er i hvile.

Soma/Celle krop

Soma er neuronets centrale del og indeholder: Cellekernen, Organeller (fx mitokondrier) og Det meste af cellens metaboliske maskineri.

Spike-triggering zone/Aktionspotentiale-zone

Den zone i axonet hvor der er flest ion kanaler. Ligger i axonets “Hillock”

Spine/Dendritiske torne.

Sidder i forlængelse af dendritterne og modtager input.

Sylvian fissure/lateral sulcus

Dyb fure der adskiller temporallappen fra frontal- og parietallappen. Central for organiseringen af sprogområder.

Synapse

lokaliseret i membranen på et neuron, specifikt i den del af membranen der grænser op til andre neuroner. Synapser fungerer både som receptor og transmitter, dvs. de både sender og modtager input.

Synaptic cleft

Mellemrummet mellem neuroner ved synapserne.

Temporal lobe/tindingelappen

Tindingelappen sidder på siderne af hjernen. Den er vigtig for hørelse, sprogforståelse og hukommelse. Den hjælper også med at genkende ansigter og objekter gennem visuel information. Indebærer hippocampal complex og amygdala.

Thalamus

Thalamus i begge hemisfærer sørger for, at sanse- og bevægelsesinformation bliver korrekt behandlet og sendt videre i hjernen. Modtager næsten alle sanseindtryk (undtagen lugt), sorterer og filtrerer informationen, spiller en vigtig rolle i bevidsthed og opmærksomhed, er med til at regulere søvn og vågenhed, bidrager til styring af bevægelse

Threshold/Tærskelværdi

Den værdi membranen skal være for at der kan ske en depolarisering af membranen (-55millivolt) det er her aktionspotentialet kan ske.

Voltage-gated ion channel/Spændingsstyrede ionkanaler

Lokation: Neuronets membran. Er skyld i at aktionspotentialet kan regenererer sig selv. Det er en ionkanal der åbner og lukker sig i cellemembranen som respons på ændringer i den elektriske spænding

Wernickes areas/ Wernickes område

Et centralt hjernecenter i den bagerste del af tindingelappen (typisk venstre hjernehalvdel), der er afgørende for at forstå og bearbejde sprog

White matter

Regioner i nervesystemet bestående af myelinerede axoner af neuroner der interconnecter hjerneregioner.