Cariologi - 6.semester

Forklar: Emaljen og dentin

Primær dentin

Sekundær dentin

Tertiær dentin

Primær dentin: inden tanden er frembrudt

Sekundær dentin= dannes gennem hele livet. Pulparum bliver mindre med tiden.

Tætiær dentin = Irritationsdentin – er dentin der dannes i forbindelse med det sekundære dentin der dannes fysiologisk gennem hele livet bliver forstyrret af caries el. Anden udefrakommende irritationsfaktor. Dermed dannes der tetiær dentin når dentin irriteres.

Forklar: Pelliclen

1. Peliclen dannes på tandens overflade, uden på emaljen og kommer fra salivas proteiner.

• Pelliclen danner sig hurtigt, især ved steder der er meget udsat for plak

• Ligger under biofilmen.

1. Består af positive proteiner, der er særligt rettet mod pathogene bakterier

2. Dens funktion er at hæmme bakterier, så de har sværere ved at sætte sig fast. Beskytter emaljen.

3. Forsinker dannelsen af biofilm

4. Syre der bruges til fissurforsegling, tandrensning, slibemiddel, tandblegning.

5. Nej det gendannes hurtigt igen.

6. Antimikrobioelle proteiner fra spyttet (nogle er direkte fra immunforsvaret)

Kan mikroorganismer trænge ind i emalje og dentin?

• Nej det kan de ikke da mineraler i emaljen ligger for tæt sammen, så mikroorganismer ikke kan trænge igennem.

• Nej de kan heller ikke trænge igennem dentinkanalerne, først når der sker en demineralisering.

  • Det er syren som mikroorganismer danner, der trænger gennem.

Økologiske plakhypotese

Noter:

• Baseret på balancen mellem mikroflora og miljø i munden.

• Miljøændringer → skift i mikrofloraen (dysbiose).

• Sygdom opstår, når skadelige bakterier får overtaget (fx ved lav pH).

• Ikke én specifik bakterie, men sammensætningen af biofilmen er afgørende.

• Reversibel proces: sundt miljø → balanceret flora → mindre sygdom.

• Fokus på forebyggelse via kost, mundhygiejne og fluor.

Stadier:

• Stadie 1: pelliklen der består af proteiner fra spyttet, hvor der kun kan sidde apatogene bakterier. Mundhulens fastboende mikroflora

• Stadie 2: mikroorganismer har stået uforstyrret og der er nu kommet bakterier udefra.

• Stadie 3: patogene mikroorganismer placere sig hvor der er let tilgængelig kulhydrat, her formere de sig, og de apatogene bakterier vil "flygte" da de ikke kan lide den syre de patogene mikroorganismer danner. : bakterierne formerer sig og der kommer patogene bakterier til

• Stadie 4: der sker en demineralisering når man spiser kulhydrat samtidig med at der er en modnet plak på tandoverfladen og de producerer syre.

→ Patogene bakterier: kommer til i biofilmen ved over 24 timer. Efter 48 timer begynder de at formere sig, så de kan danne en lav pH-værdi der er under 5,5 --> demineralisering på tandoverfladen.

Hvordan virker fluorid?

Hvordan virker fluorid?:

• Opbygges i vores emalje under emaljedannelsen --> mere modstandsdygtig over for caries

• Større mængder vil give dental fluorose, som gør at emaljestrukturen ikke er så ensartet som normalt

• Fluorid er hæmmende over for bakterier, da de har svære ved at sætte sig på tandoverfladen og omsættelsn af kulhydrater til syre

• Fluorid-ioner i det lokale miljø, vil efter demineralisering udvikle sig til remineralisering HAP--> FAP

To virkningsmekanismer:

To virkningsmekanismer:

• Lav koncentrat fluorid i nogle timer

  • f.eks tandbørstning

• Høj koncentrat fluorid, hvor der ophobes et lager af CaF2

  • f.eks. Fluorbehandling eller højfluorid tandpasta

Hvad består saliva af

og hvilke carieshæmmende funktioner har de?

Spyt består af:

• 99% vand, 1% fast stof (1/3 ioner, 2/3 proteiner)

• Overmættet med HaP (Calcium-, fosfat- og hydroxyl-ioner)

Funktioner:

• Oral clearance

  • mekanisk fjerne syre, kulhydrater

• antimikrobielle egenskaber: specifikke/uspecifikke

  • hæmmer bakteriernes udfoldelse

• Dannelse af pellikel

  • biofilmen etableres langsommere og har en antimikrobiel effekt så der ikke sætter sig så mange patogene bakterier. Forsvar mod erosioner.

• Buffervirkning (3 buffersystemer)

  • hæmmer syrevirkning af bakterier og syreholdige fødevarer på tanden

• overmættet med ioner, som emaljen består af

  • remineralisering

Antimikrobielle egenskaber fra proteiner

• Uspecifikke faktorer: kan findes i cariologibogen. Disse kan sjældent stå alene, men i sammenhæng kan de virke hæmmende.

  • Lysozym, Lactoferrin, Glykoproteiner, Histidin-rige proteiner, Peroxidase-systemet

• Specifikke faktorer:

  • S-IgA: hæmmer kolonisation, blokering af mikrobielle antigener, hæmmer antigen penetration

3 buffersystemer

Bufferkapacitet=evne til at modstå ændringer i pH

Salivas 3 buffersystemer: opløsning, der modsætter sig pH-ændringer (optage H+ ion, som er en syre)

• Bikarbonatsystemet

• Fosfatsystemet

• Proteinsystemet

→ Binder sig til H+ (syrenedsættende) og betydning for plakstagnation

• Virker til en vis grad, herefter sker demineralisering (erosioner, caries)

Overmættet med ioner

• Overmættet med ioner, som emaljen består af (calcium, fosfat, hydroxid)

• Medvirker til remineralisering, især hvis FAp er tilstede

Hvad sker ved syreproduktionen i plak?

1. Neutraliseres af proteiner i plak

2. Bakterien kommer ud i saliva og neutraliseres af buffersystemerne

3. Balanceret omfang opløsning af emaljen

Forskel på xerostomi og hyposalivation

Xerostomi:

• Subjektive oplevelse af mundtørhed

• Når vi har under 50% af den spyt vi vanligt har i munden kan vi mærke det

Hyposalivation:

• Objektiv nedsat spytsekretion

• måles med sialometri (stimuleret, ustimuleret)

Nedsat spytprogression kan skyldes:

Tricylisk antidepressiva, antihistaminer, antipsykotika, antihypertensiv medicin, Astma-medicin, Polyfarmaci mm. → se promedicin

Stråling på hoved/hals

Sjögrens syndrom

Rheumatoid artrit

Følger af mundtørhed

Behandling af mundtørhed

Behandling af årsag til mundtørhed

• Information om mundtørhed

• Spytstimullerende: syrlige pastiller, tygegummi

• Spyterstatning: spray, mundskyl, gel

• Kontakt lægen omkring alternativ medicin

• Hyppige kontroller (caries)

• oral candidiasis behandling

• Systemisk behandling

• Akupunktur

Hvad gøres ved pt med proteser og mundtørhed?

Pt med proteser:

• Mundtørhed kan give dårlig proteseretention --> smerter fra mundslimhinden. Her kan det være de skal have en implantat baseret protese.

• Øget risiko for svampeinfektion

 

Behandling:

• Forbedret protesehygiejne

• Antimykotisk behandling

• Kontrol af bidhøjde - evt. behandling heraf

Erosioner

Stephan kurven

Stephan-kurven:

• Når pt indtager kulhydrat og har plak der har sat der mere end 2 dage, vil der ske en pH-fald i ca. 20min. Den vil være længere end 20 min, hvis der er nedsat spytsekretion.

• Ved mange mellemmåltider, er der en lang tid hvor der kan ske demineralisering'

• Glukose, fruktose, sakkarose --> laveste pH af stivelse, hvor der kan ske demineralisering

• Under 5,5=opløsning af tændernes emalje, da saliva bliver umættet (HaP) → demineralisering

• Under 4,5= (FaP) lavere opløselighed

  • Ved fluorapatit skal der komme noget udefra der har en så lav pH-værdi, da det ikke sker inde i muværdi, da den ikke kan blive så lav i munden uden en meget syreholdig fødevare/drikkevare.

Forklar remineralisering og demineralisering, når der er balance

Demineralisering og remineralisering:

• Opløsning af tanden, hvor ioner bliver trukket ud af tandoverfladen og bliver sunket, hvor der ender med at komme huller --> demineralisering

• Genopbygning af tanden, hvor ioner kommer ind på tandoverfladen. I spyttet sidder de ioner der skal til for at genopbygge tanden. --> remineralisering

Hvornår vil der ske en deminralisering ved uforstyrret plak og hvornår vil det blive synligt klinisk?

Demineralisering uforstyrret plak:

kommer til i biofilmen ved over 24 timer. Efter 48 timer begynder de at formere sig, så de kan danne en lav pH-værdi der er under 5,5 --> demineralisering på tandoverfladen.

Klinisk:

14 dage (uforstyrret plak): første tegn på demineralisering --> hvidlige skyer med tørlægning

3-4 uger (uforstyrret plak): hvidlige skygger uden tørlægning

--> meget vigtig med tørlægning, da de første tegn på demineralisering bliver misset.

Klinisk reg. af erosioner og tandslid (attrition)

1. Hvilke anbefalinger vil i give pt?

• Der er tydelige tegn på at pt har syreskader. Fordi overfladen er silkemat, er det formentlig noget der foregår lige nu.

• Man kunne derfor spørge mere ind til om han har andre vaner

• Desuden at han kunne få undersøgt refluks og muligvis få noget medicin imod det

 

2. Hvilke registreringer vil i foretage for at følge tandsliddet?

• Studiemodeller, for at se udviklingen af tandsliddet

• Registrere graden af erosionsskaderne

• Hvis der ikke er nogle gener er det ikke noget man skal ændre på med det samme

 

3. Vil i igangsætte nogle undersøgelser?

• Lave en kostanamnese, for at undersøge nærmere om det har noget med hans kost at gøre

  • Mere detaljeret

  • Undersøge hvor meget sodavand han drikker

• Informere omkring kost og drikkevarer ift. syreskader

 

4. Vil i anbefale pt nogen form for behandling?

• Ved gener ville vi udføre plastfyldninger

• Man kunne også give glasionomer lak, men slides hurtig og bliver ru i overfladen

  • Derfor ikke en holdbar løsning

• Man kunne også tilbyde ham en bidskinne for at se om der kom slidmærker på den

• Undersøgelse af refluks

Fluorid

Hvorfor anvendes fluorid?

• Det forhindrer caries i at udvikle sig

Hvornår og hvordan anvendes fluorid?

• To virkningsmekanismer: lav koncetration gennem tandbørstning eller høj koncentration gennem fluoridpensling. Den høje koncentration ville man anvende ved aktiv caries og den lave koncentration anvendes dagligt, for at forebygge aktiv caries

Hvad er vigtigt når vi anvender NaF?

• At det kun må anvendes 2-4x årligt og at pt ikke må spise eller skylle munden 1 time efter påførelse

Hvilke muligheder har vi for non-operativ behandling?

• Fluoridpensling: NaF 2% eller Duraphat

Er der bivirkninger ved fluorid?

• Oftest ikke alvorlige bivirkninger, hvis det tages i den rette mængde.

Er fluorid og PFAS det samme?

• Nej det er det ikke. PFAS er fluor som grundstof og er et organisk stof der kan skade kroppen. Fluorid har fået tilført en elektron, så det nu er en ion og et uorganisk stof. Det er derfor ikke længere skadeligt for kroppen.

Hvad skal vi være obs på ved brug af sonden?

• Demineraliseringen er under overfladen (subsurface) og vi skal være obs på ikke at prikke hul på overfladen hvor der ses aktiv caries. Kan skabe kavitet.

• vinkel sonde 20-40 grader

Fluoridforgiftning

Dental Fluorose

Dental flourose er altid symetrisk (1+1 el. 4-4 osv.)

 Behandlinger:

• Man kunne afblege

• Man kunne lave porcelæn tænder

• Man kan lave plastfyldning

Approksimale- og okklusale læsioner

Hvad kan ikke ses på røntgen?

Hvornår vil man henvise til operativ beh.?

Approksimale læsioner:

• Trekantet: i det tidlige stadie demineralisering

• Båndformet: over længere tid

• Flere linjer: en gang imellem

Okklusale carieslæsioner:

• Rund/skålformede: mest alm

• Båndformede

• Dårligt afgrænset under mesiale/distale fissur

→ Kan man se demineralisering på røntgen er det som oftest tegn på en større grad af demineralisering allerede. Altså er der højst sandsynligvis cavitet.

Hvad kan ikke ses på rtg?

• Kavitet

• Areal og dybde

• Mængde af demineralisering

Henvis:

• Mere end 1/3 ind i dentin, vil man henvise til tandlæge for behandling. Man kan ikke se overfladebrud udelukkende ud fra røntgen. se klinisk.

Hvor finder vi hyppigst caries?

Klinisk udseende af rodcaries

Kan der opstå caries i en poche?

Klinisk udseende af rodcaries:

• Velafgrænset gullig/brun

• Plak

• Blød/læderagtig konsistens

• ligger ved gingivalranden

• evt. med kavitet (meget hurtig progression, %emalje)

  • ved rodbehandles tand endnu hurtigere progression

Kan der opstå caries i en poche?

• Skylleeffekt pga. pochevæske, som har en neutral pH

• Anaerobe forhold i pochen

  • Blottet rod og større inflammation kan dog forårsage at der kommer caries i en poche

Hvad kan forårsage usurer?

Hvilke smerter kan optræde ved usurer?

• Tandbørsteskader

• Depuration med scaler

• Bøjle på partiel protese

• tandstikker-usur

Dentinhypersensibilitet

• subjektiv vurdering

Behandling med usurfyldning (indikation)

Dentin-Infraktioner: årsag og behandling

Dentin-infraktioner:

• Man kan ikke se hvor langt inde infraktionen er

• Er den dog inde i dentinen, vil det give symptomer

• Brug fracfinder og lys

• Hvor stammer de fra:

  • Termiske påvirkninger

  • Traumer/hård okklusion

  • Jo større restaurering, desto større risiko for infraktioner

  • Ses ofte i uk--molarer med restaureringer

    • Brudlinje ofte i mesio-distal retning

  • Sølvamalgamfyldning

Forklar den hydrodynamiske teori: og smerter fra dentin/pulpa

Dentin: øget væskestrømning mod dentin=skarp/jagende smerte

Pulpa: øget væskestrømning mod pulpa=murrende smerte

Hvilke vitalitetstest kan man bruge?

To velafprøvet metoder - meget pålidelige.

 

El testen:

• Svag strøm som kan måles direkte på emaljen

• Kan give falsk positiv/negativ hvis pulpavævet stadig er en smule i live der derfor reagere

  • Kan også være svært hvis pulpakammeret er delvis lukket af eller har en stor fyldning/krone m.m.

Kulde-testen:

• Kulde direkte på emalje som kan sprede sig ind til dentinen

 

God ide at teste flere tænder for at teste pts smertegrænse. Derfor spørger vi også altid ind til smerten der opleves.

→ brug kun på børn over 6 år

Hvad er formålet med en vitalitetstest og hvornår anvender vi den?

Hvad er formålet med en vitalitetstest og hvornår anvender vi den?

• ved smerte/ømhed i en tand

• efter tandtraume

•  ved farveforandring

•  i tilfælde hvor røntgenbilleder viser udvidet parodontalspalte omkring apex

• Inden større krone/brobehandling

• Ved stort fæstetab og furkaturinvolveringer

• Ved tvivl om marignal eller apikal oprindelse af marginal abces

obs! En traume tand kan bone negativt ud og så kan den efter flere måneder blive vital igen, derfor en god ide at lave flere test med tidsafstand.

Kontraindikationer for brug af el-test

Kontraindikationer:

• Pacemaker:

  • Risiko for at påvirke pacemakerens stød med el-testen

• ICD

  • Risiko for at påvirke pacemakerens stød med el-testen

 

På pro medicin står der ikke noget om det, men på el-testens indlægssedel frarådes det, så det følger vi :)

Hvad gør vi ved negativ test?

Hvad er en pulpapolyp?

inflammatorisk reaktion på at pulpa er blevet eksponeret

Forskel på:

• Tandabnormiteter

• Tanddannelsesforstyrrelser

• Dentitionens patologi

Sker under tanddannelsen, som inddeles i 3 dele:

• Tidlig udviking (tandanlæg dannes): tandabnormiteter

• Senere udvikling (tandanlæg vokser): tanddannelsesforstyrrelser

• Tænder bryder frem/mangel på at tanden bryder frem: dentitions patologi

Tandabnormiteter

Hypodontia 1-5 tænder, oligodonti 6+, anodonti alle tænder

Hyperdontia (mesiodens, paramolaris, distomolaris)

Makrodonti

Mikrodonti

Formvariation:

• taptand

• cuspisafvigelser

• overtallige rødder

• ektopisk emalje (emaljeudløbere/emaljedråber)

• Hypercementose

• taurodonti (øget rodsokkelhøjde)

• Rhizomeglia dentis (abnorm stor tandrod)

• Rhizomecria dentis (abnorm lille tandrod)

Sammensmeltninger

• Dentes confusi (to tandanlæg vokset sammen)

• dentes geminati (ufuldstændig spaltning af to tænder, overtallig tand)

• dentes concreti (cement på to tænder vokset sammen)

• dens invaginatus (emalje vender ind mod pulpa, ofte 2+2)

Tanddannelsesforstyrrelser

Amelogenesis imperfecta (ufuldstændig emalje, stor grad)

Dentinogenesis imperfecta (ufuldstændig dentin, ravfarvet og korte rødder)

Emaljeopacitet: hvide/opake pletter i emaljen, Ved opasiteter vil der ikke fra starten af være brud på emaljeoverfladen, som ved emaljehyperplasi

Emaljehypoplasier: Ikke det samme som opasiteter, da der ved emalje hypoplasier er emaljen der ikke fra starten af

• Turnertand: Kommer efter et traume eller betændelsestilstand på primærtand.

  • Påvirker permanent tand.

  • Kan sidde forskellige steder på tandkronerne.

Dilaceration: tanddeformitet grundet traume (krone eller rod)

Dentin dysplasi: type 1=korte rødder, type 2=stor pulpakammer

odontogenesis imperfecta (rammer emalje og dentin)

regional odontodysplasi: spøgelseslignende tænder på rtg. (lokaliseret/ikke arvelig abnormitet af emalje, dentin, pulpa)

Tandmisfarvninger:

• tetracyklin: grållig/lilla farve

Dental fluorose: horisontale linjer

Stråleterapi: under tanddannelsen kan give aplasi, mikrodonti, korte rødder, emaljehypoplasi.

D-vitamin mangel: klinisk ses forsinket tandfrembrud og emaljehypoplasi. Rakitis

Hvad påvirker cariesprogressionen?

Jo yngre pt jo hurtigere caries progression.

• Hvilken pt har jeg i stolen? - hvor ofte skal jeg se min pt kan afhænge af alder, kost og andre faktorer

• Nogle flader og tænder har højere progressionshastighed end andre.

• Nabotænders status - større risiko for caries hvis nabotand har fyldning aprok.

• Tidligere caries erfaring - hvem er vores pt og hvad er pts vaner?

• Permanent vs primær - i forhold til behandling

• Kies triade - biofilm mere end 24 t + sukkerholdig kost

• Mundhygiejne

• Fluorid - hurtigere remineralisering ved fluorideksponering

• Spytmængde - medicin og spytflow, spyt har hæmmende effekter

• Kost - mellemmåltider med meget sukker, mindre mekanisk renselse og spyt.

  • Jo flere mellem måltider jo hurtigere caries progression 

Vitale pulpadiagnoser

En sund pulpa uden sygdom i pulpavævet.

Pulpa traumata laesa:

En diagnose der betegner at pulpa er eksponeret

• Det bløder hvis man prikker med en sonde

• Ingen inflammation endnu, men det kan ske hvis det herefter inficeres --> udvikler en pulpit=betændelsesreaktion i pulpa med bakterier

Reversibel pulpitis:

• inflammation eller betændelsestilstand i pulpa men kan behandle sig selv gennem immunforsvaret.

• Kan ikke ses på rtg. at angrebet er indtil pulpa

  Smertetærskel lavere end ved en pulpa sana

  Når årsag fjernes , kan symptomerne forsvinde > reversibel

• Eks.: Pt har lige fået lagt en fyldning og det har irriteret pulpa.

  • Eller utæthed ved fyldning = fyldningsdefekt.

  • Ved reparation af dette vil diagnosen forsvinde.

Periapikal hyperæmi

• ikke omfattet af pulpavævet men vævet omkring pulpa.

• På rtg. Vil man typisk se en udvidet rodhindespalte.

• Hård kontakt eller bruksisme

Irreversibel pulpitis akut

Irreversibel pulpitis akut:

• Start: skarpe, jagende anfaldsvise smerter

• Efterhånden: konstant murrende smerter

• Kan ikke bedømme hvilken tand det er der gør ondt

  • Pt har svært ved at fortælle hvilken tand det er, men kun lokalisere smerten i venstre eller højre side.

    • Måden hvorpå man kan finde ud af om det er den ene eller anden tand der skaber smerten kan være ved at bedøve den ene og se om pt stadig har smerten.

• Ikke altid man kan se noget på rtg. Billeeder

  • Evt en udvidet rodhinde spalte og en fortætning i vævet ved apex.
    - man ser dog ikke apikal opklaring endnu

Irreversibel pulpitis kronsik

Diagnoser avital pulpa

Necrosis pulpae:

• Større cariesangreb --> pulpa dør

  • Som regel symptomfri ift. smerte

  • Misfarvet gråblålig, mørk rod

  • Percussionsøm=når man banker let på tanden med instrument gør det ondt

  • Udvidet parodontalspalte, men ingen apikal opklaring

Akut apikal parodontitis

Kronisk apikal parodontitis

Absces med/uden fistel

Oversigt diagnoser

Endodontisk behandling

Endodontiske komplikationer

Revisionsbehandling

Tidslinje for cariesangreb