Kemi eksamenspørgsmål (til written-mode)

Alkaner

(1. Alkaner og alkener)

Carbonhydrider bestående af kun enkeltbindinger. De er upolære (hydrofobe) og danner London-bindinger.

Alkener

(1. Alkaner og alkener) Carbonhydrider med mindst én dobbeltbinding. De er mere reaktive end alkaner pga. dobbeltbindingen.

London-bindinger

(1. Alkaner og alkener) En svag intermolekylær binding pga. midlertidig polaritet i molekylets elektronsky. Styrken stiger med molekylstørrelsen.

Substitution

(1. Alkaner og alkener)

En kemisk reaktion hvor et atom (ofte H) udskiftes med et andet (f.eks. Br). Kræver ofte energi (UV-lys eller varme) for at danne radikaler.

Addition

(1. Alkaner og alkener) En reaktion hvor et molekyle lægges til et organisk stof under sprængning af en dobbelt- eller trippelbinding.

Elimination

(1. Alkaner og alkener) Den omvendte reaktion af addition; et mindre molekyle (f.eks. vand) fraspaltes, og der dannes en dobbelt- eller trippelbinding.

Geometrisk isomeri

(1. Alkaner og alkener)

En form for isomeri pga. låst rotation omkring en dobbeltbinding. Findes som cis- og trans-former.

Cis-isomer

(1. Alkaner og alkener) En geometrisk isomer hvor de væsentligste sidegrupper sidder på samme side af dobbeltbindingen.

Trans-isomer

(1. Alkaner og alkener) En geometrisk isomer hvor de væsentligste sidegrupper sidder på hver sin side (diagonalt) af dobbeltbindingen.

Markonikovs regel

(1. Alkaner og alkener) Ved additionsreaktioner sætter hydrogenatomet sig på det carbonatom i dobbeltbindingen, der i forvejen har flest hydrogenatomer.

Bromvandsprøven

(1. Alkaner og alkener) En test for umættethed; alkener affarver bromvand øjeblikkeligt (addition), mens alkaner reagerer langsomt og kræver lys.

Forbrændingsreaktion

(1. Alkaner og alkener) Reaktion med ilt (O2). Fuldstændig: Danner CO2 og H2O. Ufuldstændig: Danner CO (kulilte) eller C (sod).

Reaktionshastighed

(2. Kemiske reaktioners hastigheder)

Et mål for hvor hurtigt koncentrationen af et stof ændrer sig pr. tidsenhed: v = Δ[stof] / Δt.

Aktiveringsenergi

(2. Kemiske reaktioners hastigheder)

Den minimumsenergi (Ea), som molekylerne skal besidde i et sammenstød for at der sker en kemisk reaktion.

Katalysator

(2. Kemiske reaktioners hastigheder)

Et stof der øger reaktionshastigheden ved at sænke aktiveringsenergien uden selv at blive forbrugt.

Faktorer for reaktionshastighed

(2. Kemiske reaktioners hastigheder)

1. Højere temperatur

2. Højere koncentration

3. Større overfladeareal (for heterogene reakt. f.eks: ståluld vs solid jernkube

4. Tilsætning af katalysator.

Kemisk ligevægt

(3. Indgreb i en kemisk ligevægt)

En tilstand i et lukket system hvor reaktionshastigheden mod højre er lig med hastigheden mod venstre.

Ligevægtsloven

(3. Indgreb i en kemisk ligevægt) Brøken (Kc) for et ligevægtssystem: Produkter i tælleren og reaktanter i nævneren ophøjet i deres koefficienter.

Le Chateliers princip

(3. Indgreb i en kemisk ligevægt)
Hvis et ligevægtssystem udsættes for et ydre indgreb (temp, tryk eller konc), vil det forskyde sig for at modvirke indgrebet.

Forskydning ved temperatur

(3. Indgreb i en kemisk ligevægt) En temperaturforøgelse forskyder altid ligevægten i den endoterme reaktions retning.

Vands selvionisering

(4. Syre og baser)

Reaktionen hvor vandmolekyler reagerer med hinanden og danner oxonium (H3O+) og hydroxid (OH-).

Korresponderende syre-basepar

(4. Syre og baser)

To stoffer der kun adskiller sig fra hinanden med én proton (H+).

Syrestyrkekonstanten

(4. Syre og baser)

En konstant (Ks) der angiver syrens styrke; jo højere værdi, jo stærkere er syren til at afgive protoner.

Puffersystem

(4. Syre og baser)

En opløsning af en svag syre og dens korresponderende base der kan modstå store ændringer i pH ved tilsætning af syre eller base.

Titrering

(4. Syre og baser) En analysemetode til at finde en ukendt koncentration (f.eks. syre i eddike) ved præcis tilsætning af en titrator (f.eks. base).

Monosaccharider

(5. Kulhydrater) De simpleste kulhydrater (f.eks. glucose og fructose) bestående af én sukkerenhed.

Disaccharider

(5. Kulhydrater)

Kulhydrater bestående af to monosaccharider bundet sammen, f.eks. saccharose (rørsukker).

Polysaccharider

(5. Kulhydrater)

Lange kæder af monosaccharider, f.eks. stivelse, cellulose og glycogen.

Fehlings prøve

(5. Kulhydrater)

En kemisk test der påviser reducerende (aldehydgrypper?) sukkerarter ved dannelse af et rødbrunt bundfald.

Esterificering

(6. Estere) En kondensationsreaktion hvor en carboxylsyre og en alkohol danner en ester og vand.

Hydrolyse

(6. Estere) En reaktion hvor et molekyle (f.eks. en ester) spaltes under optagelse af vand tilbage til syre og alkohol.

Egenskaber for estere

(6. Estere) Ofte upolære stoffer med lavt kogepunkt (ingen hydrogenbindinger) og karakteristisk frugtagtig duft.

Jernioner

(7. Jern) Grundstoffet jern findes primært som Jern(II) (Fe2+, lysegrøn) og Jern(III) (Fe3+, gul/brun) i kemiske forbindelser.

Hæmoglobin

(7. Jern)

Et protein i de røde blodlegemer der indeholder jern (Fe2+) og står for transport af ilt i kroppen.

Aminer

(8. Aminer og spektrofotometri)

Organiske forbindelser afledt af ammoniak (NH3). De indeholder nitrogen, er ofte basiske og har en stærk lugt.

Spektrofotometri

(8. Aminer og spektrofotometri)

En metode til at måle koncentrationen af et farvet stof ved at måle dets absorption af lys ved en bestemt bølgelængde.

Lambert-Beers lov

(8. Aminer og spektrofotometri)

Loven der siger at absorptionen (A) er proportional med koncentrationen (c): A = ε * l * c.

Carboxylsyre

(9. Carboxylsyre) Organiske forbindelser med den funktionelle gruppe -COOH. De fungerer som svage syr