intro til komet

Perseiderne

En meteorsværm, der optræder fra 17. juli til 24. august med peak den 12.-13. august.

Stjerneskud

Stjerneskud er lysende spor skabt af små partikler fra rummet, der brænder op i atmosfæren. Når partikler rammer atmosfæren med ekstrem høj fart (ca. 58 km/s), brænder de op i en højde af 70-90 kilometer. Større partikler, der er millimeterstore, kan ramme dybere ned i atmosfæren.

Partikler fra komet

Små fragmenter, der brænder op i atmosfæren og danner stjerneskud, når Jorden passerer gennem kometens rester.

Meteorsværme

nedfrosset støv og partikler fra kometer, der frigives, når de nærmer sig Solen.

Kometens bane

Jorden passerer gennem den samme del af kometens bane hvert år, hvilket skaber årlige meteorsværme.

Swift-Tuttle

Kometen, der forårsager Perseiderne, med en omløbstid på 133 år.

Stjerneskud efter midnat

Antallet af stjerneskud stiger efter midnat, fordi Jorden bevæger sig ind i flere meteorer.

Radianten

Det punkt på himlen, hvor meteorerne i en meteorsværm ser ud til at udspringe fra.

Sankt Laurentius' tårer

Betegnelsen for Perseiderne, da stjerneskuddene blev set som tårer fra Sankt Laurentius i middelalderen.

Swift-Tuttles position

Kometen er 24,65 AU fra Jorden og passerer igen i 2126.

Meteor

En lysstribe, der opstår, når en meteoroide brænder op i Jordens atmosfære.

Meteoroide

Et lille stykke sten eller metal fra rummet, typisk mindre end en asteroide.

Meteorit

En meteoroide, der har overlevet sin rejse gennem atmosfæren og lander på Jorden.

Komet

Et himmellegeme bestående af is, støv og klippestykker, der følger en elliptisk bane rundt om Solen.

Forskellen på meteor og meteoroide

En meteor er lysfænoménet, mens en meteoroide er det objekt, der brænder op.

Meteorsværm

En stjerneskudsaktivitet, der opstår, når Jorden passerer gennem en komets støvsky.

Bestemte tidspunkter for meteorsværme

Meteorsværme ses kun på bestemte tidspunkter, når Jorden passerer gennem kometens støv.

Årlig meteorsværm

En meteorsværm, der opstår hvert år, når Jorden passerer gennem det samme område af en komets bane.

Forskellen på komet og asteroide

Kometer består af is og støv og danner en hale, mens asteroider er klippe- eller metallegemer uden hale.

Meteor "brænder op"

Det betyder, at meteoroiden ophidser luftmolekyler i atmosfæren og skaber en lysende stribe.

Måne og synlighed af stjerneskud

Månen kan skabe lysforurening, der dæmper synligheden af svagere meteorer under en meteorregn.

månensbane

Den elliptiske rute, månen følger omkring Jorden.

Siderisk Bane

Tid det tager månen at fuldføre en omgang i forhold til stjernerne (ca. 27,3 dage).

Synodisk Bane

Tid mellem samme fase af månen, f.eks. fra fuldmåne til fuldmåne (ca. 29,5 dage).

Gravitationspåvirkning på månen

Jordens gravitation påvirker månens bane og skaber tidevand.

 skitse ud som viser at Perseiderne

hvordan er himmelkuglen opbygget?

I hvilken retning drejer himmelkuglen?

Hvordan finder man himmelkuglens nord?

man finder nordpolen ved at finde nordstjernen. og gå i retning af den til den er lige over ens hovede

hvad betyder det, når et himmellegeme står i zenit

Zenit betyder lige over os. så nordstjernen er i zenit på nordpolen

hvad er sammenhængen mellem nordstjernens højde over horisonten og breddegraden, man befinder sig på?

den geografiske breddegrad svare til nordstjernens højdegrad .

betragt jordkloden og himmelkuglen som koncentriske sfærere. hvilke koordinater bruger man til at bestemme længden og vredden på himmelkuglen?

rektascensionen( alfa)- længdegrad og deklinationen(delta)- angiver breddegrad.

hvad er enhederne på og intervallerne for himlens koordinater?

deklinationen(delta)- (-90) til 90 grader. neg. fortegn=syd for himlens ækvator. (nordstjernen=89,3 grader)

ektascensionen( alfa)- 0 til 24 timer(1 time=15 grader, 24 t er 360 grader). tager udgangspunkt i forårspunktet, punkt på ækvator som lyser kraftigt.

nordstjernen (2t34min, 89,3 grader)

hvad svarer til jordens nulmeridian på himmelkuglen og hvordan er dette punkt fundet?

greenwich i england

jorden præcesserer. hvad er konsekvensen af dette?

at vi ikke altid vil have nordstjernen som vi har i dag. om 3000 f kr. vil have thuban som nordstjerne. heller ikke forårs punktet

hvad dækker begrberne kulmination og øvre kulmination over?

kulmination, bare når den passere på himlen….. øvre= når den har sit øverste punkt over horistonen

hvad vil det sige, at en stjerne er i cirkumpolar?

stjerner der aldrig går under horisonten (mange set fra den norden,

hvad dækker begrebet nedre kulminationen over?

cirkumpolare stjerner har en nedre kulminarion når de står i ord og dermed har deres mindste højde over horisonten.