Offentlig forvaltning 1 E24

Henrys fire paradigmer:

1. Politik/ administration dikotomien, 1900-1926.

- Politik og administration bør adskilles. Forfatter: Woodrow Wilson.

2. Principper for administration, 1927-1937.

- Formulere universelle principper for effektiv administration. Forfatter: Luther Gullick.

3. Offentlig administration som politisk videnskab, 1950-1970.

- Offentlig administration betragtes som en gren af den politiske videnskab. Forfattere: Simon, Waldo.

4. Offentlig forvaltning som offentlig forvaltning, 1970-frem.

- Offentlig administration med fokus på ledelsesteorier og effektivitet. Forfatter: Taylor.

Focus/ Locus

Locus - Hvor er PA?

Focus - Hvad ser PA på?

Wilson (1887)

Fortaler for P/A dikotomien

Effektivitet som højeste mål

Gulick (1937)

Understreger vigtigheden af efficiens dvs. opnå mål med færrest mulige ressourcer

Opstille generelle organisatoriske principper som bidrager til standardisering og optimering større efficiens

PA's tre ben inden 1945

1. P/A dikotomien

2. Efficiens som højeste mål

3. Søgen efter generelle organisatoriske principper

Simon (1946)

Kritisk over for organisatoriske principper - de er oversimplificerede og konfliktfyldte

Begrænset rationalitet

PA som underlagt psykologi og sociologi

Dahl (1947)

Tre kritikpunkter:

1. Efficiens som højeste mål er en værdidom

2. PA's fundament er menneskelig psykologi

3. Den bredere samfundsmæssige kontekst mangler

Waldo (1948)

Kritiserer P/A-dikotomien som neutral, fordi den har indbyggede værdidomme.

Efficiens er en værdi i konflikt med andre demokratiske værdier

Efter 1945: Kritikere afmonterer de tre ben

Der tales ikke længere om P/A dikotomien

Feltet skal undersøge et bredere felt af normer

Teorierne skal bygge på empiriske undersøgelser

Hoods typologi af de tre value clusters

Sigma-type values -> efficiens

Theta-type values -> retfærdighed

Lambda-type values -> robusthed

Neo-weberian State (NWS)

- Modernisering af det traditionelle statsapparat, mere orienteret mod borgerens behov

- Nedgradering af NPM's markedstænkning (ser staten som klart afskåret enhed fra det private)

New Public Governance (NPG)

- Netværksbaseret frem for hieraki

- Samarbejde med private, civile og offentlige aktører

- Horisontal integration frem for vertikal kontrol

- Kritik af markedstænkningen i NPM

Reformbølger

1960'erne - slut 70'erne: Klassisk offentlig administration

Slut 70'erne - slut 90'erne: NPM - resultatfokus, konkurrence, incitamentsstyring

Slut 90'erne - i dag: Post-NPM, NPG, DEG, NWS - samarbejde, centralisering, digitalisering.

Post-NPM

Samlebetegnelse for 'Third Wave'

Øget horisontal- og vertikal koordination fx. ved tværgående enheder

'Bring the system back together'

New Public Management (NPM)

Konkurrence, resultatfokus, decentralisering, markedstænkning og incitamentsstyring

Digital Era Governance (DEG)

Fokus på digitalisering og brugervenlighed

Reintegration via vertikal og horisontal samling

Taylor - Scientific Management

Rationalisering af arbejdsprocesser

Sondring ml. ledelse/ planlægning og udførelse

Fayol - Den administrative skole

Formel autoritet, arbejdsdeling og koordination (og enstrenget ledelse)

Simon og March - Begrænset rationalitet

Vi er begrænset rationelle, vi vælger ikke den optimale løsning men den tilfredsstillende

Organisationsforståelse: Faste/ formaliserede handlingsmønstre

Principal-agent teori

Principalen delegerer magt til agenten, men pga. modsatrettede interesser og informationsasymmetri opstår agentproblemet

Agent-problemet kan være: Budgetmaksimering, slack og bureaushaping.

Galbraiths usikkerhedsteori

Øget kompleksitet i omgivelserne øget opgaveusikkerhed overbelastning af hierarkiet

Aflastning af hierarki: Reducere behovet for informationsbehandling, øge kapaciteten til informationsbehandling.

Mintzberg - Koalitionsbegreb:

Organisationer som arenaer for magtkampe

Eksterne aktører:

Domineret én eller flere enige aktører

Delt flere aktører (ikke mange), men uenige

Passiv mange uenige aktører

Interne aktører

Schein - Organisationskultur

Organisationskultur

Kultur analyseres på tre niveauer - fra synlige til ikke-synlige fænomener

Artefakter -> fænomener man kan se,

Fremviste overbevisninger og værdier -> delte værdier som gruppen bygger på, og er eksplicitte omkring

De grundlæggende antagelser -> de basale antagelser, der tages forgivet

Weick - sensemaking

Sensemaking: Vi tilskriver mening til verden omkring os ved at holde den op mod vores kognitive referenceramme. Weick forstår organisationer som rammer for kollektiv sensemaking.

Weick - enactment

Enactment: Organisationer 'skaber' sine egne omgivelser og iscenesætter deres virkelighed

Brunsson - Afkobling og hykleri

Organisationerne er afhængige af omgivelserne for at opnå ressourcer og legitimitet

To typer omgivelser:

- Tekniske -> effektivitet

- Institutionelle -> legitimitet

Modsvarer to dele af organisationen: Den handlende og den politiske

Omgivelserne er komplekse og man kan ikke tilfredsstille begge omgivelser samtidig Derfor afkobler og hykler man.

DiMaggio & Powell (1991) - Isomorfi

Tvangsmæssig isomorfisme -> Organisationen udsættes for et formelt eller uformelt pres fra andre organisationer, som den er afhængig af.

Mimetisk isomorfisme -> organisationen oplever usikkerhed og efterligner derfor andre succesfulde organisationer

Normativ isomorfisme -> Aktører deler de samme professionelle normer og standarder og bringer derfor de samme normer, standarder og løsninger ind i organisationerne.

Webers bureaukratiteori

Bureaukratiet er hierarkisk

Arbejdet følger generelle regler

Fast arbejdsdeling eksisterer

Privat og offentlig ejendom er adskilt

Krav om specialisering og uddannelse - arbejde er en karriere

Niskanen - budgetmaksimering

Offentlige ledere har en tilskyndelse til at maksimere deres budget, fordi de ikke kan maksimere profit

Belanger og Migué - organisatorisk slack

Offentlige ledere kan maksimere organisatorisk slack - dvs. være optagede af ikke at maksimere budgettet men andelen af ressourcer (som ikke er strengt nødvendige)

Normperspektivet

Betydningen af normer, uformelle strukturer og værdier erkendes - de dannes endogent i organisationen.

"Logic of appropriateness"

Normbaseret logik (logic of appropriateness):

Aktørers handlinger matches til det, der opfattes som de normative institutionelle forventninger -> præferencer er endogene.

Formålsrationel konsekvenslogik (logic of consequentiality):

Aktører er rationelt nyttemaksimerende med eksogent givne præferencer -> mål-middel-rationalitet.

Tre forskellige syn på organisationen i det rationelle perspektiv:

1. Enhedsperspektivet: Organisationen som rationel enhedsaktør

2. Begrænset rationalitet: Organisationen som genvej til rationalitet

3. Interesseperspektivet: Organisation som arena for magtkampe

Ostrom - behovsperspektivet

Kollektivt handlingsdilemma fører til suboptimale udfald - institutioner skabes for at overkomme disse kollektive handlingsdilemmaer.

Institutioner bliver til som resultat af forhandlinger mellem flere handlingsarenaer.

Knight - magtperspektivet

Institutioner som afspejling af magtforhold og fordelingen af ressourcer mellem organisationerne i feltet.

March og Olsen - sociologisk nyinstitutionalisme

Logic of appropriateness: Institutioner er en samling af regler (formelle og uformelle) som afgør, om en handling er passende eller ej.

Aktørerne fortolker situationer ud fra deres rolle, identitet, værdier, traditioner og normer.

Bevir og Rhodes - Decentreret Governance-teori

Fortolkende governance-studier.

Studerer organisationsfelter ud fra ud fra de involverede aktørers selvforståelse og fortolkninger

Bottom-up tilgang

Forskellen ml. teknokratisk, juridisk og politisk-demokratisk forvaltning

Teknokratisk -> faglige specialister, embedsmænd med den rette kombination af uddannelsesmæssig specialisering.

Juridisk -> Forvaltningsjurister, en neutral forvaltning sikrer forudsigelig forvaltningspraksis, der respekterer adskillelsen af politik og forvaltning.

Politisk-demokratisk -> folkevalgte politikere og partipolitisk neutrale embedsmænd. En politisk lydhør forvaltning.

Ministerstyre

Ministeren bestemmer

A60 modellen:

Ministeriets centrale organisation har to niveauer - departementer og en eller flere styrelser eller direktorater. Hvor styrelserne fokuserer mere på drift og er specialister, mens departementerne er mere generalister.

Den bureaukratiske autonomis dimensioner (ift. organisationer)

Organisatorisk autonomi: Hvorvidt man referer direkte til ministeren eller gennem fx bestyrelse

Finansiel autonomi: Om man er omfattet det generelle statslige system eller finansieret gennem egne indtægter

Retlig autonomi: Om myndighed kan vedtage egne love og afgørelser eller er givet begrænset retligt spillerum

Interdepartmental/ horisontal koordination:

​​Hvordan regeringens politik samkoordineres over en bred kam.

Positiv koordination: Laver problemløsninger, forhandlinger mv. Kræver flere ressourcer.

Negativ koordination: Man afgrænser sig ud af koordinationsproblemet

Fordele ved centralisering

- Stordriftsfordele og fordele ved at samle opg

- Mulig for kritisk masse/ ekspertise faglig bæredygtighed

- Standardiserede løsninger fremmer lighed

- Koordination bliver lettere

- Klarere ansvarsrelationer

Fordele ved decentralisering

- Politisk magt tættere på borgerne

- Politikerne bliver synlige og tilgængelige

- Lettere at deltage aktivt i politik

- Responsive omgivelser

- Hensyn til lokale præferenceforskelle

- Mere effektiv beslutningstagning

Formelle aspekter af kommune- og regionsstyret

Regionerne har færre og mere snævre opgaver - kommunerne breder sig over flere felter og kan varetage opgaver som ikke er direkte lovhjemlede. Regionerne er først og fremmest serviceproducerende enheder. Kommunerne kan selv udskrive skatter.

Det moderne paradigme

Fokus på frit valg, klare mål og regelmæssig afrapportering samt et decentralt ansvar for konkrete beslutninger.

Wildavsky - Advokater og vogtere:

Advokater -> offentlige forvaltnings organisatoriske enheder, som advokerer for større bevillinger.

Vogterne -> holde nationens samlede offentlige ressourceforbrug inden for politisk fastsatte rammer.

Horisontalt perspektiv

Fokuserer på et givet budget og følger det i forskellige faser.

Vertikalt perspektiv

Fokuserer på samspillet mellem de budgetter, der på et givet tidspunkt er på forskellige faser i deres cyklus. Her er konstant tre budgetter på vej i såvel staten som i kommuner og regioner det passerende års, det indeværende års og det kommende års.

Inkrementalismen

Budgettet tager udgangspunkt i det der tidligere er besluttet -> fokuserer på, at der er brug for at reducere konflikter og omfanget af spørgsmålet, når budgetterne skal vedtages.

Besparer eller tilfører midler ved 'fair-share-princippet' (grønthøstermetoden), hvor ekstra midler/ besparelser fordeles ligeligt.

Efterspørgselsorienteret budgetteori

Ser udfaldet af budgetprocessen som et resultat af faktorer i det politiske systems omgivelser.

Downs variant: Vælgerne er efterspørgerne, der har en præference for en given størrelse af de offentlige budgetter som politikerne søger at efterkomme fordi de vil maksimere deres andel af stemmer.

Termostatmodellen: Ved forskel på vælgernes ønskede udgiftsniveau og det faktiske udgiftsniveau, forudsiger modellen, at politikerne efterfølgende vil ændre udgiftspolitikken i vælgernes ønskede retning

.

Politics matter: De politiske partiers forskellige ideologiske præferencer og deres indbyrdes styrkeforhold, der har betydning for de offentlige budgetters størrelse og sammensætning.

Økologisk approach: Objektive faktorer såsom behov og ressourcer er afgørende for udgiftsudviklingen.

Udbudsorienteret budgetteori

De offentligt vil kæmpe for øgede budgetter eller at budgetmaksimere -> de kan ikke maksimere profit, og derfor søger de at maksimere budgettet.

Niskanen

Offentligt ansatte der søger at maksimere budgettet er drevet af egeninteresse.

Migué og Bélanger

Den offentlige organisation vil have flere ressourcer end nødvendigt for at producere de ydelser organisationen leverer. Der vil samtidig være slack i organisationen.

Dunleavy

De offentlige ledere er udsat for et pres af medarbejderne, der i virkeligheden hellere vil foretrække en mindre organisation, der er nemmere at lede.

Kommunale og regionale udgifter

Kommunale udgifter: Skoleområdet, dagsinstitutioner, beskæftigelsesområdet, ældreområdet mv.

Regionale udgifter: Hovedsageligt sundhedsområdet

Kommunale og regionale indtægter

Kommunerne har selvstændig skatteudskrivning modsat regionerne - samtidig er regionerne underlagt restriktive begrænsninger og kan ikke flytte penge mellem områder. Dvs. kommunerne har samlet både opgave- og finansieringsansvaret, mens det hos regionerne er adskilt.

Budgetsamarbejde mellem stat og kommuner

Budgetsamarbejdet sigter at samordne kommunernes økonomi med statens overordnede økonomiske politik. Årlig aftale mellem KL og regeringen. Fastsætter samlede rammer for kommunernes udgifter, omhandler desuden skatteudskrivning og bloktilskuddets størrelse.

Budgetloven

Budgettet forhandles hvert år - lovbestemte udgiftslofter, som er 4-årige. Indeholder økonomiske sanktionsmekanismer for budgetoverskridelser (indført i 2012), som både rammer alle kommuner og den enkelte kommune, som har overskredet budgettet.

Bevillingsniveau og bevillingstyper

Bevillingsniveau -> Hvilke beløb der i budgettet er bevillingsmæssigt bindende.

Nettobevilling: Den centrale budgetmyndighed tager alene stilling til nettoudgifterne dvs. forskellen ml. udgifter og indtægter - opnår man flere indtægter kan de således bruges inden for bevillingens område.

Bruttobevilling: Giver budgetmyndigheden særskilt udgifts- og indtægtsbevilling. Indtægter over de budgetterede går dermed i den centrale kasse.

Top-down vs. Bottom-up

Top-down proces er den centrale budgetmyndighed starter med at definere det spillerum som sektorenhederne skal lægge budgettet inden for.

Fordelen er her, at det er lettere at holde styr på hvor meget budgettet vokser.

Bottom-up budgettering er når budgettet gradvis sammenstykkes af sektorenhedernes indmeldinger.

Fordelen er her, at man tager udgangspunkt i den viden og erfaring der findes på de niveauer i den offentlige sektor

Budgetlægningsmetoder: Ramme-, taxameter og marginalbudgettering

Rammebudgettering: Top-down proces, man indleder budgetteringsprocessen med at vedtage en samlet ramme for udgifterne. Rammen opdeles i delrammer for forskellige udgiftsområder, og metoden kombinerer derfor stram udgiftsstyring med decentral indflydelse.

Taxameterbudgettering: Top-down proces, men udgangspunktet er ikke en samlet ramme for udgifterne, men en fast takst for hver produceret enhed. Starter således med at politikerne vedtager en takst for hver type af ydelser som budgettet omfatter.

Marginalbudgettering: Bottom-up proces, udgangspunktet er her et teknisk budgetudkast, der bliver til ved at korrigere sidste års budget for ændringer i pris- og lønniveau.

Randbetingelser der påvirker finansloven

Randbetingelser, der påvirker finansloven, er eksterne og interne faktorer, der sætter rammerne for, hvad regeringen kan beslutte og prioritere i finansloven.

Finansloven er rammet ind af eksisterende beslutninger og forpligtelse og fremtidens fordringer:

- En stor del af de offentlige udgifter er lovbundne.

- Fremskrivningerne af økonomien udstikker ligeledes de overordnede rammer

- Forhandlingerne med kommunerne og regioner

- Internationale forpligtelser såsom EU-lovgivning.

- Resultaterne af overenskomstforhandlingerne

- Samfundsøkonomien og konjunkturerne.

Finanslovens opbygning

Ofte er finanslovsforliget strikket sammen af en hovedaftale og forskellige delforlig, så forskellige partier kan deltage i forskellige dele af finansloven. Finansåret er etårigt, dvs. finansloven skal vedtages og forhandles hvert år.

Internationale forpligtelser ift. finansloven

En lang række lovinitiativer med udgiftskonsekvenser stammer fra EU-lovgivning, som skal overholdes og implementeres i EU.

Budgetloven

Balancekravet -> det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser må maksimalt udgøre 0,5 pct.

Korrektionsmekanismen -> Finansministeriet foretager hvert år i august en opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår.

DAU-saldoen

Over- eller underskuddet på finansloven - drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet.

Budgetstyringen

Budgetloven danner den formelle ramme om styringen af de offentlige udgifter i alle led.

- Inputstyringen: Retter sig mod fastlæggelse og overholdelse af de overordnede udgiftsniveau med udgangspunkt i de lofter der er fastsat ud fra budgetloven.

- Throughputstyringen: Består i, at ministerierne skal oprette status for budgettet efter kvartalerne i udgiftsopfølgningerne.

- Outputstyringen: Retter sig mod ministeriernes produktion - formålet er at sikre at de resultater der forudsættes ved bevillingsgivning bliver opfyldt.

Udgiftsstyring til omkostningsstyring

Uhensigtsmæssige bevillingsudsving ved udgiftsstyring

Omkostningsstyring muliggør afskrivning og opsparing

Tre former for motivation ift. offentlig ledelse

Ydre motivation -> lægger vægt på belønninger og straf

Indre motivation -> lægger vægt på medarbejdernes individuelle engagement i deres arbejde

Public service-management -> hvor medarbejdere og ledelse er optaget af at gavne andre mennesker og samfundet i dets helhed.

Den klassiske model

Folketinget fastsætter regler om borgernes retssikkerhed, kommuner ansætter og driver selv, indhold af service bestemmes i høj grad af professionerne, institutioner og professioner er bundet af procesregler, men har stor frihed ift. indhold -> lokalt monopol.

Strukturreformen fra 2007's indvirkning på kommunernes økonomi

Kommunesammenlægningerne har øget den økonomiske styringskapacitet i de sammenlagte kommuner og givet økonomiske stordriftsfordele.

Underskredne budgetter: Ændringerne efter 2010 er en effekt af den økonomiske krise, en øget krisebevidsthed og implementering af sanktionsregimet.

Strukturreformen

Kommunesammenlægningen fra 271 til 98 kommuner. Regionale enheder fra 14 til 5. Omfordeling af opgaver mellem det statslige, kommunale og regionale niveau.

Styringsperspektiver

Senderperspektiv: Sætter fokus på hvorfra styring initieres (oppefra og ned el. nedefra og op)

Genstandsperspektiv: Hvilke genstande der er fokus på styring fx økonomi og ydelser.

Formålsperspektiv: Sondre ml. flere typer af formål fx styre for at sikre rationel problemløsning, styre for at forfølge egeninteresser, at arbejde med styringskoncepter som er populære kan være et formål i sig selv.

Styringsmedie- eller styringsteknologisk perspektiv

Skelnes ml. tre styringsinstrumenter: Regler, økonomiske ressourcer, information. Oftest anvendes ét styringsinstrument som det primære fx regler, men kan sjældent stå alene.

Skelnes også ml. forskellige styreformer: Bureaukrati, marked, demokrati, normer og viden.

Styringsparadigmer: Bureaukratisk, professionel, NPM-marked (markedsmekanismer), NPM-kontrakt (resultatkontrakter), humanistiske styringsparadigme (HR) og det relationelle styringsparadigme (anerkendende ledelse).

Resultatperspektiv: Fokus på styringsresultater

Governmentality: Et kritisk perspektiv - Arbejder med en bredere analyseramme og ser på alle de styringssignaler der er rettet mod at forme borgernes sundhedsadfærd.

Teknokratiet over for bureaukratiet

Bureaukrati, som defineret af Weber, er baseret på legal autoritet, hierarki og procedurer, og det er struktureret for at sikre præcision, stabilitet og pålidelig forvaltning gennem et regelsystem, der støtter demokratisk ansvarlighed. Teknokrati er derimod drevet af en videnskabelig teknologisk rationalitet og fokuserer på effektivitet gennem specialiseret viden og data-drevne beslutninger. Hvor bureaukratiet prioriterer juridisk procedural rationalitet, fokuserer teknokratiet på "eksperternes styre" som lægger vægt på tekniske løsninger frem for politiske processer).

Den danske forvaltningsmodel ifølge Hansen & Jørgensen

Strukturelle træk: Ministerstyre, kommunalt selvstyre, korporatisme (berørte parter høres og inddrages), fri-forvaltning (ret for grupper af borgere til at oprette egne institutioner), nedtonet myndighedsprofil.

Kulturelle træk: Tillid, lav korruption, offentlige værdier (ansvar over for samfundet generelt, offentligt indseende, retssikkerhed og uafhængige professionelle standarder), lavt struktureringsbehov (danskerne behøver kun i beskedent omgang at støtte sig til regler og chefer).

Hvornår og hvorfor ophører P/A dikotomien:

Bryder sammen i 1936 - fordi amerikanske embedsmænd bliver opmærksomme på, at de ikke kan fortsætte samarbejdet med Nazi-Tyskland → dvs. de anerkender at administrative praksisser ikke kan adskilles fra politik.

Fire typer af bureaukrati og deres kendetegn:

Legalistisk bureaukrati (Ansvarlighed + Lov) → karakteriseret ved strange regler og høj politisk kontrol

Populistisk bureaukrati (Ansvarlighed + Ledelse) → karakteriseret ved høj politisk kontrol og fleksibilitet

Weberiansk bureaukrati (Autonomi + Lov) → Repræsenterer Webers ideal, hvor embedsmænd arbejder autonomt og følger strenge regler.

Liberalt bureaukrati (Autonomi + Ledelse) → Baserer sig i høj grad af autonomi kombineret med fleksible ledelsesprincipper, embedsmænd har frihed til at finde effektive løsninger uden strenge politiske restriktioner.

Dilemmaer for forvaltningen:

Ansvarlighed vs. autonomi: Om bureaukrater bør være direkte ansvarlige over for deres politiske overordnede (ansvarlighed) eller arbejde uafhængigt baseret på faglige normer og merit (autonomi).

Lov vs. ledelse: Hvorvidt bureaukrater bør følge fastsatte lovgivningsregler eller prioritere fleksible ledelsesprincipper for at opnå mere effektive løsninger (ledelse)

Metodologiske kritikker rettet mod PA-forskning:

1. Mis-specifikation af niveauer - manglende adskillelse mellem uafhængige og afhængige variable på forskellige analyseniveauer - kan føre til fejlslutninger

2. Mangel på sammenhæng mellem teori og analyseniveau - teorier udviklet til ét niveau bruges ofte til at analysere data fra et andet niveau

3. Risikoen for økologiske og atomistiske fejlslutninger - Forfatterne advarer mod fejlslutninger.

Analyseniveauer i offentlig administration (Jilke 2019)

Artiklen analyserer offentlig administration på mikro-, meso- og makroniveau og fremhæver behovet for klarhed og integration mellem analyseniveauerne:

Mikroniveau omfatter studier på individniveau, herunder offentlige ansattes motivation, holdninger og interaktioner med borgere. Dette niveau fokuserer på adfærdsvidenskabelige teorier, såsom offentlig tjenestemotivation og beslutningsprocesser, der kan påvirke organisatoriske resultater.

Mesoniveau dækker grupper, organisationer og netværk, hvor der er fokus på strukturelle og relationelle aspekter, som f.eks. samarbejde mellem enheder eller organisationer. Eksempler inkluderer analyse af offentlige og nonprofit-netværk og hvordan kollektive handlinger kan forbedre serviceydelser.

Makroniveau ser på det politisk-administrative miljø, som indrammer det overordnede regeringssystem, herunder lovgivning og institutionelle rammer. Dette niveau beskæftiger sig med overordnede styringssystemer og deres påvirkning af mikro- og mesoniveauet gennem nationale systemer og politikker.

Relation mellem Roberts (2019) analyse og Wilson (1887)

Wilson er fortaler for P/A dikotomien, og Wilson mente, at man kunne lære af teknikker fra andre lande, uden at det påvirkede demokratiske værdier, men Roberts' analyse viser, at dette ikke gælder under totalitære regimer, som forsøger at undertrykke demokrati og menneskerettigheder.