Juridisk metode eksamen 2021

Præciserende fortolkning

Udgangspunktet er den præciserende fortolkning.

Har til formål at komme så tæt på reglens mening som muligt.

"Hvad siger lovens ordlyd, når juristen læser den?"

Indskrænkende fortolkning

Indskrænkende fortolkning foreligger hvor en regel frembyder et valg mellem en videre og en snævrere forståelse, og hvor fortolkeren vælger den sidste.

Dels hvor et tilfælde holdes uden for reglens område, skønt det synes omfattet af reglens ordlyd.

Hovedreglen er: En bestemmelse som er en undtagelse eller modifikation til en hovedregel skal fortolkes indskrænkende.

Udvidende fortolkning

Udvidende fortolkning taler man om, når en regel anvendes på tilfælde som ikke er dækket af ordlyden.

Ordlydsfortolkning

Man kan komme langt, når man bare kan ordene, man kan læse hvad der står. Man kan læse og forstå.

Ved fortolkningen af en lovregel tages udgangspunkt i den sædvanlige naturlige forståelse af ordlyden dvs. den naturlige sproglige forståelse i overensstemmelse med ordenes sædvanlige betydning.

Formålsfortolkning (Objektiv)

Med objektiv menes at loven fortolkes efter sit formål, støttet på den eget indhold, fx lovens formålsbestemmelser. Man inddrager IKKE forarbejderne.

Dommeren fortolker ordlyden uden at se på hvad lovgiver har tilkendegivet herom.

Formålsfortolkning (Subjektiv)

Ved subjektiv formålsfortolkning fortolkes loven efter sine forarbejder/motiver, bemærkningerne til lovforslaget. Forarbejderne giver et bredere grundlag for fortolkningen i form af flere tekstsider. Skaber større ensartethed i fortolkningen og øger retssikkerheden i retsanvendelsen.

Dynamisk fortolkning

International ret. Når man fortolker internationale konventioner. "Man kan ikke få flere lande til at lave ændringer hele tiden"

Modsætningsslutning

Hvis en regel ikke er anvendelig på den pågældende situation, må det modsatte være gældende fx strafferetten, hvis der står at det er strafbart at slå ihjel, må det være straffrit ikke at gøre det.

Eksempel fra bogen: den 17 årige der laver testamente (arveloven siger man skal være 18 år) Man kan modsætningsvist "slutte" at 17-årige ikke ved testamente kan råde over sine ejendele

Analogisslutninger

At man anvender en retsregel analogt, vil sige at man anvender den på forhold som ikke dækkes af ordlyden. Hvis man har et tilfælde som ligner noget der har været dom over før.

Eksempel fra bogen: En journalist vidste at det er forbudt at fotografere eller tegne i retssalen under et retsmøde, han tod en båndoptager med. Retten fandt lighed mellem at fotografere/tegne og optage lyd. Eksemplet viser at domstolene ved analogi fortolkning kan bringe en ældre lovbestemmelse i overensstemmelse med samfundsudviklingen

Lex Posterior

Seneste lov gælder

Den nyeste lov kan være en speciallov til en allerede gældende generel lov.

"Ældre love viger for yngre love"

Lex Specialis

Særlov forud for generel lovbestemmelse

Kan gå forud for lex posterior

Lex Superior

Højeste lov - Grundloven over love

Bindende princip

(Tvind sagen eksempel)

Ret

Normer der skal regulere adfærd, som kan håndhæves gennem samfundsinstitutioner

Ordet ret betyder: "Hvad der er rettet eller gjort lige i modsætning til det krogede"

"Menneskeskabte normer, der skal regulere menneskelig adfærd og som kan håndhæves gennem samfundsinstitutioner"

Gældende ret

Lovgivning, retspraksis, højesteretsdom, paragraffer. (Det som står i loven)

Højesterets afgørelser.

Retlige normer

Kan håndhæves gennem f.eks. domstolen

Moralske normer og spilleregler

Kan ikke håndhæves gennem f.eks. domstolen, men kan virke forpligtende.

Henstillinger og vejledninger

Er ikke bindende retsregler

De lege Leta

Gældende retsregler

Lege ferenda

Ønskeværdige, fremtidige retsregler

Juridisk metode

Fremgangsmåde til at finde gældende retsregler, fastlæggelse af:

- Valg af faktum

- Valg af regel

- Valg af Konklusion/afgørelse/resultat

Det er en beslutningsproces (Afgørelse kan være rigtig eller forkert

(En vej til at finde gældende ret: De lege lata)

Den fremgangsmåde som domstolene og enhver der skal tage stilling til et konkret retligt problem må følge

Når der er et eksempel hvor det fremgår direkte af lovbestemmelsen hvad konklusionen er = "Fakta kan problemfrit henføres under en klar retsregel"

Der er kun en juridisk metode, hænger sammen med retssikkerhed, så man som borger kan indrette sig efter hvad der gælder, og ikke efter hvad enhver dommer har lyst til.

Juridisk metode er IKKE en logisk deduktiv metode, betegnes som alogisk.

Retsregler (Også kaldet...)

Jus

Retlig subsumption

At henføre faktiske oplysninger under en regel

Let sag

Der findes gældende retsregler på område, hvor der er en rigtig løsning og eller flere forkerte løsninger

Svær sag

Der findes ikke gældende retsregler, retspraksis eller rets grundsætninger på området, hvor det ikke er muligt at afgøre udfaldet på forhånd. Man må derfor afveje hensyn (Skøn). Svære sager skaber ret.

Retlige værdier

Principper, rets grundsætninger mm.

Rets udøvelsen bygger på regler og nogle retlige værdier (Holdninger)

Retsdogmatisk metode

Formålet er at analysere og beskrive gældende retsregler Ligesom vi gør i cases

Beskriver gældende ret på et retsområde,fx ytringsfrihed i folketinget (Sag med Naser Khader)

Retskilder (De 4 grupper)

Kilder hvorfra retten udledes.

Retten reguleres ved regler, retskilder kan indeholde en retsregel eller grundlag for en retsregel

1. Retskilder som dem dommerne SKAL lægge vægt på

2. Restkilde som dem dommerne KAN lægge vægt på

4 retskildegrupper

1. Lov

2. Retspraksis

3. Sædvanen

4. Forholdets natur

(Sædvanen og forholdets natur, kan diskuteres om det er kilder til ret, da de ikke kan findes nogle steder)

Retskilder (Hvilke er der)

Love

Retspraksis

Retssædvane

Forholdet natur

Bekendtgørelser

Administrativ praksis

Cirkulærer

Menneskerettigheder (?)

EU-ret

Culpa

Lovbemærkninger

Ordre public

Ombudsmands afgørelser (?)

Legalitetsprincippet

Instruks

Lovbekendtgørelse

Folkeret

Retsgrundsætninger

Højesterets afgørelser

Nordisk tradition

Lov, retspraksis, sædvanen og forholdets natur (4 retskildegrupper)

Denne retskilde er udfordret pga. EMRK, EU-retten mm.

Skreven retsregler

Loven (Grundloven, love vedtaget af Folketinget, bekendtgørelser med hjemmel i lov) Skal som udgangspunktet altid følges. En regel der er udstedt af en offentlig myndighed og som forpligter borgeren

U skrevne retsregler

Retspraksis, sædvaner, forholdets natur (Herunder rets grundsætninger, principper mv.)

Retsregler der ikke fremgår af loven, men skabt gennem retspraksis.

Soft law (EU-retten)

Ikke bindene retsregler dog kan disse påvirke afgørelsen ved inddragelse i fortolkningen

Hard law (EU-retten)

Bindende retsregler, som domstolene skal følge

Hierarki mellem retskilder

1. Grundlov

2. Lov

3. Bekendtgørelse

4. Retspraksis

Administrativ praksis

Den retlige trinfølge

Loven må ikke stride mod grundloven. En bekendtgørelse må ikke stride mod loven.

En domstol skal rette sig efter lov og bekendtgørelser, og myndigheder må ikke træffe afgørelser i strid med retspraksis eller de omtalte forskrifter

Internationalt hierarkisk struktur

Et grundlæggende regelsæt (Forfatning, traktat)

Generelle regler (Love)

Retspraksis

Principper og rets grundsætninger

Sædvane

Forholdets natur

Ret ----- Retfærdighed

1. Ret udtrykker retfærdighed

2. Ret følger af retsregler og har intet at gøre med retfærdighedsopfattelse

Deklaratorisk retsregel er

Er en fravigelig regel

Præceptiv retsregel er

Er en ufravigelig regel

Præjudikatværdi

En dom må forventes at lægges til grund i fremtidige afgørelser. Højesteretsdomme har større præjudikatværdi end landsrettens og byrettens domme.

En doms alder kan også have betydning for dens værdi som præjudikat

Præjudikat

Hvis en dom danner præcedens så andre domstole bruger den som et grundlag for deres afgørelser

Normativ retskildeteori

Er en retskilde opfattelse hvorefter det fastlægges hvilke retskilder domstolene kan og skal inddrage i afgørelsen.

Legal definition

En definition der er anført i en almindelig lov

Hvor offentliggøres love?

I Lovtidende (Hvor alle love og bekendtgørelser findes)

Bekendtgørelser (Anordninger)

SKAL i almindelighed have hjemmel i en lov

Hvad er efterarbejder?

En samlebetegnelse for lovgivers vurdering af lovens indhold efter vedtagelsen. Domstolene anvender disse i fortolkningen.

- Drøftelser i folketingsudvalg

- Svar på spørgsmål fra udvalg

- Forespørgselsdebatter i Folketinget

- Redegørelser i Folketinget

Svar til folketingsmedlemmer

Hvad er forarbejder?

Dokumenter i den forudgående proces for en lov betegnes forarbejderne eller motiverne.

- Sagkyndigt udvalgsbetænkning (ad hoc-udvalg)

- Ministerens bemærkninger til lovforslaget

- Betænkning fra folketingsudvalg (stående udvalg)

- Referat af Folketingets forhandlinger

Høring og høringssvar

Kan en lov tilsidesættes som grundlovsstridig af danske domstole?

JA - Domstolene kan tilsidesætte helt undtagelsesvis love som er stridende mod forfatningen

Lovmotiver

Lovforarbejder af næsten enhver slags, herunder også høringssvar og Folketingets forhandlinger

Partsautonomi

Betyder at parterne som udgangspunkt selv kan råde og bestemme.

Finder anvendelse på følgende retsområde = AFTALERETTEN

Legalitetsprincippet (Kravet om hjemmel)

Finder anvendelse i forvaltningsrettet + strafferetten.

Der må ikke pålægges straf, medmindre der er hjemmel i en lov. Beskyttelse af individet mod statsmagten. Eksempel fra timen: Den HIV Smittede mand kunne ikke straffes, højesteret fandt ikke hjemmel til at straffe ham.

Højesteret rejser RETSIKKERHEDSFANEN

Hvilken retskilde anses for demokratisk legitimeret?

Lovgivningen

Hvad er retlig pluralisme?

Et velegnet begreb til at forstå retten i en globaliseret verden. Retskilder kommer fra forskellige steder: EU-retten har forrang fra national ret. Menneskeretskonventionen. Retskilder spiller sammen på en ny måde.

Der er mange typer ret kan indgå i mange typer relationer.

Formel retfærdighed

Udtrykkes ved "I overensstemmelse med loven". I alle lige tilfælde behandles alle lige.

Resultatet skal være det samme.

Præcedensvirkning

Når Højesteret træffer en dom

Dissens

Hvis der er uenighed blandt sagens dommere

Juristeri

At advokater kan ved brug af listige juridiske kneb få sin klient frikendt

Methodos

Metode stammer fra det græske ord methodos som betyder fremgangsmåde

Demokratisk retssystem

I DK har vi et demokratisk retssystem, forstås at retten er knyttet til den politiske system og forankret i demokratiet

Offentlig ret

Vedrører regler der styrer det offentliges virksomhed både i forholdet mellem offentlige institutioner indbyrdes og i forholdet mellem offentlige institutioner og private borgere.

- Statsforfatningsret

- Forvaltningsret

- Strafferet

- Procesret

- Folkeret

- EU-ret

- Privatretten

Privatrettens værdiggrundlag

Modsat den offentlige ret, kendetegnet ved det man kalder for privatautonomi (selvbestemmelse)

Politiske ideologi individualisme/ liberalisme

Det enkelte individ skal beskyttes over for staten. (Strafferetten)

Hjemmelkravet

Myndighedsøvelse kan ske med hjemmel i lov

Retsstatslige principper

Værdigrundlagene er grundstene i retssystemet, de udvikles og justeres i takt med samfundsudviklingen.

Rets fordrejelse

Fra 1600-tallet, anvendte man ofte udtrykket kroglove eller lovkroge, hvor man forstod en bevidst urigtig fortolkning af loven, dvs. en rets fordrejelse.

"Lighed for loven"

Samfundet skal fastlægge regler som gælder for alle. Alle skal behandles lige i forhold til retsreglen. "Retfærdig i overensstemmelse med loven" (Det bærende element i retfærdighedsopfattelsen er lighedskravet)

Lovbemærkninger

Alle love har lovbemærkninger, alle love laves af politikerne og vedtages i Folketinget. Hvis man f.eks. gerne vil vide hvad et anerkendelsesværdigt formål er kan man tjekke lovbemærkningerne.

(Ligesom vi gjorde i tiggersagen)

Bevilling

Man kan få en erklæring fra en administrativ myndighed.

Aktindsigt

Journalister søger aktindsigt så de kan få lov til at få dokumenter om en konkret sag.

Eksempel fra timen: Inger Støjberg artikler, Information havde fået aktindsigt i nye oplysninger om sagen med Inger Støjberg og adskillelse af asylpar.

Folkeret

Folkeret er regler der gælder for stater, folk eller som er etableret ved aftaler, traktater eller mellem stater.

Traktater kan indgås bilateralt dvs. mellem to stater eller multilateralt dvs. mellem flere stater.

Folkeretten kan ikke ændre grundloven

Folkeretten kan være relevant at inddrage, folkerettens kilder virker som retskilder

3 folkeretlige regler:

- Fortolkningsregel

- Formodningsregel

- Instruktionsregel

EU-ret (Nævn de 5 grupper)

EU-retten hvilet på traktater mellem stater, EU-retten er folkeret.

EU-retten har forrang.

Dannelse 1958

DK blev medlem i 1973

"Derogation"

På grundlag af traktaterne udstedes der EU-retsakter (retskilder) der kan opdeles i fem grupper:

1. Forordninger

Disse er retsakter rettet direkte til borgerne, og de hverken skal eller må (som et klar udgangspunkt) implementeres i nationale love

2. Direktiver

Disse er retsakter rettet til medlemsstaterne, der skal implementere reglerne i national ret.

3. Beslutninger

Disse retsakter er bindende for dem, som de retter sig til, og de kan være rettet til en person, virksomhed eller et medlemsland eller en flerhed heraf.

4. Henstillinger

Disse er retsakter (generelle eller konkrete beslutninger), der ikke er bindende.

5. Udtalelser

Disse er retsakter, der ikke er bindende

De tre øverste = Hard law

De to nederste =Soft law

Menneskerettigheder

Den danske grundlov beskytter den personlige frihed.

EMRK har betydning for dansk ret.

Blev vedtaget 1950. trådte i kraft 1953.

EMD = Den europæiske menneskerettighedsdomstol

EMD anvender dynamisk fortolkning, anser EMRK for et levende redskab.

Voldgift

En aftale mellem 2 parter, hvor der er givet afkald på en konfliktløsning foran dommeren, derimod en sagkyndig opmand som afgør konflikten.

En form for privat retssag.

Afgørelsen offentligøres ikke.

Rangorden af domstolene

1. Højesteret

2. Landsret (Vestre og østre, sø- og handelsret)

3. Byret

Er lovens forarbejder retskilder?

Ja - de er med til at tolke loven. Værdien afhænger af hvor meget loven skal tolkes, jo mindre den tolkes jo mindre retskildeværdi.

De er vejledende retligt materiale.

Lovteksten er bindende retligt materiale.

Planer

Kendetegnet for planen er således, at den er en retlig regulering af et afgrænset emne, f.eks. placering af kolonihaver i kommunen og at planen inden for en nærmere angivet periode tilsigter at fremme en udvikling mod et angivet mål.

Planen er bindende for den myndighed som har udarbejdet den.

Vejledninger

Vejledninger er ikke bindende og indholdet er udelukkende af orienterende art, Vejledninger kan udstedes uden hjemmel og anvendes ved orientering om reglers indhold og baggrund og i forbindelse med meddelelse af oplysninger om fortolkning og administration af regler.

Omnipotens

Folketinget kan vedtage love med tilbagevirkende kraft. Anvendes kun i begrænset omfang af særlige grunde.

"Der kan vedtages love om alt - blot det ikke strider imod Grundloven"

Dellegation

Overladelse af magt

Derogation

Der tales om derogation, dvs. opgivelse af den lovgivningskompetence, som staten ellers havde og om delvis suverænitetsafgivelse hvilket i Danmark sker efter grundloven § 20.

Derogation betyder ophævelse eller indskrænkning af lov

Den lovgivende

Den udøvende

Den dømmende

Grundloven § 3

Lovgivende = Er hos kongen og folketinget

Udøvende = Hos kongen (Ministrene)

Den dømmende = Domstolene

Legaldefinitioner

Definitioner fastsat ved lov. Eksempel på legaldefinitioner er: Færdselsloven § 2

Materielle regler

Love indeholder nogle regler der sigter til en adfærdsstyring, disse kaldes materielle regler. De indeholder en regulering af hvad man må og ikke må som borger.

Formelle regler

Der vil ofte være nogle procedureregler, hvorledes kan eller skal borgeren råde i forhold til myndigheden. Det bliver også betegnet som formelle regler, dvs. regler om fremgangsmådes (i modsætning til materielle regler)

Retlig standard

En regel med et upræcist indhold. F.eks. Markedsføringsloven § 3, stk.1 "GOD SKIK - Hvad er det"

General klausul

(General klausul er også retlige standarder)

En generalklausul er en generelt anvendelig bestemmelse inden for et vist område.

En generalklausul tjener til at supplere eller korrigere resultater, der følger af almindelige retsregler.

f.eks. AFTL § 36, stk. 1: En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt.

Kompetenceregler

Kompetenceregler er regler om afgørelser efter loven. Disse opdeles undertiden i:

- Personelle kompetenceregler (Hvem er beføjet?)

- Processuelle kompetenceregler (Hvilken fremgangsmåde skal den beføjede følge?)

- Materielle kompetenceregler (Hvad kan den beføjede træffe beslutning om?)

Bemyndigelse

Mange love indeholder en bestemmelse med en bemyndigelse til ressortministeren om, at denne kan regulere visse forhold nærmere. En sådan bestemmelse betegnes som en hjemmel til, at ministeren udsteder bekendtgørelser.

Materiel Atypicitet

Når der foreligger en lovregulering, som fastsætter en vis tilsigtet regulering, og der foreligger et konkret forhold, som man må antage at lovgiver ikke har villet regulere

CISG

Internationale løsørekøb CISG

CISG blev undertegnet på en diplomatkonference i Wien i 1980.

Retslitteratur

ER IKKE EN RETSKILDE

Det er

- Håndbøger

- Juridiske bøger

Domstolen skal ikke lægge tekster til grund for afgørelser

Retskildelæren

Afgiver hvilket kildemateriale der er relevant

For at forstå hvad der er gældende ret

Giver anvisninger på hvordan dette materiale findes og

Fortolkes så det fører frem til korrekte opfattelser af retten.

Tingsret

Når en tredje part bliver inddraget.

Et tvist f.eks. hvis jeg har købt en ting fra A og sælger videre til C

To individer indgår en aftale en tredje part bliver inddraget.

Analogi

Man har en tilsvarende regel som gælder.

Identiske situationer uden at være fuldstændig identisk

Efterkontrol 1: Domstolenes selvkontrol

Fx byrettens afgørelse kan indbringes for landsretten, betyde at byretsdommeren tilstræber at nå til et resultat som landsretten kan tilslutte sig.

Efterkontrol 2: Retsvidenskabelig kontrol

Domstolenes afgørelser kontrolleres også af jurister uden for domstoles systemet, fx retsvidenskabsmænd, som enten accepterer eller kritisere den

Efterkontrol 3: Samfundskontrol

Eksemplet med den hiv-smittede mand, hvor samfundet som helhed kritiserede Højesterets dom, med den følge at Folketinget ændrede straffeloven. Denne kontrolform kaldes samfundskontrol.

Offentlig ret (Ordsproget)

ALT ER FORBUDT MEDMINDRE DET ER TILLADT

En række love regulerer forholdet mellem borger og statsmagt:

- Grundlov

- EMRK

- Straffelov

Retsplejelov

Privatret (Ordsproget)

ALT ER TILLADT MEDMINDRE DET ER FORBUDT

Principper:

- Partsautonomi

- Aftalefrihed

Handlefrihed

Nuella Poena Sine Lege

Ingen straf uden lov