Samf A

Hvad viser forbrugerprisindekset?

Prisudviklingen for varer og tjenester, som husholdninger i Danmark typisk bruger.

Eurostat

EU's officielle statistikmyndighed, som samler og kommunikerer statistik om bl.a. økonomi, befolkning, arbejdsmarked, energi og miljø.

Hvad er dansk klimaaftryk?

De udledninger, der skyldes forbrug i danske husholdninger, det offentlige og danske investeringer, uanset om udledningen sker i Danmark eller udlandet via import.

Hvad medregnes ikke i det danske klimaaftryk?

Udledninger fra produktion til eksport.

Hvad er Det grønne nationalregnskab?

Et system, der samler data om bl.a. energi, emissioner, affald, vand og grøn økonomi.

Hvilke områder fokuserer Det grønne nationalregnskab på?

Klima, grøn omstilling, cirkulær økonomi og økonomiens aftryk på miljø og arealer.

Child penalty

Stort dyk i indtjening og karriereudvikling hovedsageligt kvinder oplever når de får børn

Arvemotiv

Folk vil give videre til næste generation

Velfærdssamfundets generationskontrakt

Hver generation finansierer den foregående generations velfærd og forventer, at den næste generation gør det samme.

Sund aldring

Stigning af leveår med godt helbred

Demografi

Befolkningsbeskrivelse

Befolkningsfremskrivning

Beskrivelse af hvordan befolkning udvikler sig i fremtiden

Centrale begreber for befolkningsfremskrivning

Fertilitet, Mortaliteter, Vandringer

Fertilitet

Afhænger af kvinder i fertile alder, aldersfordeling, fertilitetskvotienter

Fertile alder

15-49 år

Absolut fertilitet

Absolut antal fødte

Fertilitetskvotienter

Fødsler i forhold til befolknings størrelse og sammensætning

Den generelle fertilitetskvotient

Afhænger af aldersfordelingen af kvinder i den fertile alder

#levendefødte i alt / #kvinder i fertil alder *1000

De aldersbetingede fertilitetskvotienter

Fertilitet i aldersgrupper (1 års- eller 5 års grupperinger)

#levendefødte / #kvinder i hver aldersklasse *1000

Samlede fertilitet (TFR)

Sum af alle de aldersbetingede fertilitetskvotienter

Hvor mange børn vil 1000 kvinder i fertil alder føde over hele livet, hvis de føder svarende til de aldersbetingede fertiliteter

Hvorfor er TFR et syntetisk tal?

Data for her og nu

Påvirkes af, hvornår kvinder får børn, ikke kun antal

Mængden af børn født kan tidsmæssig samle sig, i stedet for at være mere spredt ud for kvinderne

Kohorte/generationel fertilitet

Fertilitet over livsforløb for en bestemt årgang (fx 1990)

Samlet antal børn kvinder føder over livet

Reproduktiostal/niveau

Hvis befolkning skal reproducere sig selv, kræver det i gennemsnit at hver kvinde i fertil alder føder 1 datter

Bruttoreproduktionstal

Antal levendefødte piger / 1000 kvinder

Nettoreproduktionstal

Indregner kvinders dødsrisiko (frem til 49)

1 = befolkning opretholder sig selv

Mål for mortalitet

Summarisk dødskvotient

Aldersbetingede dødskvotienter

Spædbarnsdødelighed

Dødshyppighed

Summarisk dødskvotient

Antal døde per 1.000 indbyggere

Aldersbetingede dødskvotienter$

Dødelighed i aldersgrupper (1 års- eller 5 års grupperinger)

Spædbørndødelighed

Antal døde under 1 år per 1.000 (100.000) levendefødte

Dødshyppighed

Hvor mange personer i hver alder og køn dør fra en fødselsdag til den næste

Overlevelsestavle/dødelighedstavle

Hvordan vil 1.000 nyfødte uddø givet dødshyppighed i en periode

Syntetisk -> hvordan uddør befolkning lige nu

Restlevetid

Forventet levetid

Middellevetid for en 10-årig, 20-årig osv.

Middellevetid

Gennemsnitlig antal leveår for en 0-årig, givet dødelighedstavlen

Indvandrede

Personer som opnår ophold i landet

Ofte volatilt tal

Udvandrede

Personer der opgiver bopæl i landet

Skelnen mellem borgerstatus på DST

Danskere

Indvandrere (ikke født i DK)

Efterkommere

·      Børn af to forældre ikke født i DK uden statsborgerskab

Demografisk transition

Historisk skift fra høj til lav fødsels- og dødelighed; forklarer det store fertilitetsfald siden begyndelsen af 1900-tallet.

Reproduktionsniveau

Fertilitetsrate på ca. 2,1 barn pr. kvinde. Under dette niveau falder befolkningen isoleret set.

Erhvervsaktiv alder

Aldersgruppen 20-64 år — antages at forsørge resten af befolkningen gennem sit arbejde.

Ungebrøk / ældrebrøk / samlet forsørgerbrøk

Hhv. antal 0-19-årige, antal 65+-årige, og summen af begge, divideret med antal 20-64-årige. 100 % = lige mange unge+ældre som 20-64-årige.

Dobbeltaldring

Ikke kun flere over 65 år samlet — også markant flere over 80 år; forskydning inden i selve ældregruppen.

Sund aldring

Processen der udvikler og opretholder funktionelle færdigheder, som giver et tilfredsstillende liv i alderdommen.

Wagner-effekten

Sundhedsudgifter stiger proportionalt med stigende indkomst, i takt med stigende krav til sundhedsvæsenet.

Beskrivelse vs. forklaring

Beskrivelse viser udviklingen i data; forklaring finder de bagvedliggende årsager til den.

Hvorfor steg fødselstallet markant i 1940'erne, uden at den samlede fertilitetsrate steg meget?

Fordi der var store årgange (mange kvinder i fødedygtig alder) — ikke fordi hver kvinde fik flere børn.

Hvad forklarer fertilitetsfaldet fra 1970'erne til 1990'erne?

Samfundsøkonomiske forhold og normer: kvinder på arbejdsmarkedet, prævention, abort.

Hvorfor er gennemsnitsbetragtninger alene problematiske i demografi?

Der er stor spredning bag gennemsnittet — fx er spredningen i dødelighed højere for mænd, mens kvinders fordeling er højreforskudt (men med stor fællesmængde).

Hvorfor er en fælles pensionsalder problematisk i lyset af socioøkonomiske levetidsforskelle?

Den giver ulige chancer for overhovedet at nå pensionsalderen, afhængigt af uddannelse og køn.

Hvorfor falder folketallet i Danmark ikke på kort sigt, selvom fertiliteten er under reproduktionsniveau?

Nettoindvandring opvejer det — og indvandrere er i gennemsnit yngre end indfødte, hvilket samtidig modvirker aldring af befolkningen.

Hvad er den centrale kritik af forsørgerbrøken?

Den tager ikke hensyn til den faktiske situation (fx reel beskæftigelse) for personer i alderen 20-64 år — det er en antagelse, ikke et mål for reel forsørgelse.

Hvor meget forventes antallet af 65+-årige at stige globalt?

Fordobling frem mod 2050, tredobling frem mod 2100 (ældreandel fra 10-20 % i 1950'erne til over 25 % i dag).

Hvordan udvikler de geografiske forskelle i alderssammensætning sig?

De er allerede store og har en tendens til at blive større — områder med få unge føder færre børn, hvilket giver relativt flere ældre (selvforstærkende).

Hvad er forskellen på "sund aldring" og blot "længere levetid"?

Sund aldring handler om flere år uden alvorlige helbredsproblemer — ikke bare en generel forlængelse af restlevetiden.

Hvad viser erfaringer om sammenhængen mellem pensionsalder og beskæftigelse?

Højere tilbagetrækningsalder hænger sammen med højere beskæftigelse — tyder på, at mange stadig har færdighederne til et længere arbejdsliv.

Hvorfor kan stigende levetid både betyde faldende og stigende sundhedsudgifter?

Faldende: sygelighedsalderen udskydes muligvis. Stigende: flere når højere alder, hvor sundhedsudgifter og aldersrelaterede sygdomme er hyppigere (forstærket af Wagner-effekten).

Hvad er befolkningsfremskrivning baseret på

Historiske data og antagelser om fertilitet, dødelighed og vandring.

Fødselsoverskud

Fødte − Døde.

Nettoindvandring

Indvandring − Udvandring.

Befolkningstilvækst

Fødselsoverskud + Nettoindvandring.

Hvad forventer DST at den samlede fertilitetsrate bevæger sig imod på lang sigt?

DST antager, at den samlede fertilitetsrate (TFR) på lang sigt går mod ca. 1,75

Hvad forventer DST at levetid bliver mod 2070

DST forventer fortsat stigende levetid: middellevetiden ventes at nå ca. 88,2 år for mænd og 90,3 år for kvinder i 2069

Hvad forventes ældrebrøken at stige med mod 2060

Ventes at stige ca. 35% frem mod 2060, dels fordi de store efterkrigsårgange bliver ældre, dels fordi ældre lever længere

Tilbagetrækningsreform 2019

En reform, der forhøjede aldersgrænserne for folkepension.

Pensionsindekseringsmekanismen

Mekanismen hvormed pensionsalderen automatisk forhøjes i takt med den stigende levetid

Dreams socioøkonomisk fremskrivning

DREAM's langsigtede fremskrivning af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, baseret på registerdata.

Demografisk forsørgerbrøk

Ældre + unge i forhold til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder.

Økonomisk forsørgerbrøk

Alle personer uden for arbejdsstyrken(også arbejdsdygtig alder) i forhold til alle i arbejdsstyrken (antal offentligt forsørgede / antal i arbejdsstyrken).

Finanspolitik

Beslutninger om statens indtægter og udgifter.

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitikken er holdbar, hvis de offentlige skatteindtægter er tilstrækkelige til at finansiere de offentlige udgifter – også på lang sigt, når der tages højde for demografien.

Holdbarhedsindikator (HBI)

Den permanente afvigelse i den primære offentlige saldo (% af BNP) fra det niveau, hvor finanspolitikken lige akkurat er holdbar (HBI = 0).

Offentlig saldo

Statens indtægter minus statens udgifter.

Den primære saldo

Som den offentlige saldo, men tager yderligere hensyn til nettorenteindtægter.

Strukturel saldo

En beregnet størrelse, som renser den faktiske saldo for midlertidige påvirkninger og konjunktursvingninger.

Hvorfor vokser arbejdsstyrken i antal, men falder i andel af befolkningen frem mod 2040?

Mod 2040 vokser antallet af personer uden for arbejdsstyrken hurtigere end arbejdsstyrken selv vokser

Hvordan virker reformerne (levetidsindeksering, kandidatreform, afskaffelse af store bededag) ind på holdbarheden?

De øger alle enten arbejdsstyrken eller antallet af arbejdstimer.

Hvorfor kan den demografiske og den økonomiske forsørgerbrøk bevæge sig forskelligt?

Fordi de tæller forskellige ting: alder alene vs. faktisk arbejdsmarkedstilknytning. Den kan derfor forblive stabil, selvom den demografiske brøk stiger, hvis reformer får flere i arbejdsdygtig alder til rent faktisk at arbejde.

Hvorfor måles HBI som en permanent ændring og ikke en engangsændring?

Fordi den bagvedliggende ubalance (aldring) er vedvarende, ikke et engangsudsving.

Hvorfor tvinger en positiv HBI ikke til handling, selvom definitionen taler om "den ændring der skal til"?

Fordi holdbarhed er et krav om saldo ≥ et minimum – ikke saldo = minimum.

Hvordan hænger den stigende ældrebrøk sammen med presset på den primære saldo?

Gruppen af nettomodtagere fra det offentlige vokser hurtigere end gruppen af nettobidragydere.

Er det et problem for holdbarheden, at udgifterne ifølge DREAM overstiger indtægterne omkring 2050?

Ikke nødvendigvis – holdbarhed handler om hele det lange forløb, ikke om hvert enkelt år eller en midlertidig periode.

Hvorfor bruger man den strukturelle saldo frem for den faktiske saldo, når man vurderer holdbarhed?

Fordi den faktiske saldo forstyrres af midlertidige konjunktursvingninger.

Substitutionseffekt - arbejdsmarkedet

Højere løn gør fritid relativt dyrere → man bytter fritid for arbejdstid → større arbejdsudbud.

Indkomsteffekt - arbejdsmarkedet

Højere løn giver højere indkomst ved samme timetal → negativ effekt på arbejdsudbuddet.

Hvad er prisen på fritid?

Timelønnen – den løn man giver afkald på.

Arbejdsmarkedet under fuldkommen konkurrence

Udbud: personer tilbyder arbejdskraft. Efterspørgsel: arbejdsgivere, for hvem løn er en udgift. Diagram: 1. akse = arbejdstimer, 2. akse = løn.

Hvorfor er arbejdsmarkedet ikke ét simpelt marked?

Udbuddet ændrer sig langsomt; opdelt i delmarkeder (geografi, brancher, sektorer); markedsmagt; institutioner/overenskomster; teknologiske ændringer.

Monopsoni på arbejdsmarkedet

Én dominerende køber af arbejdskraft, som kan påvirke lønnen – fx det offentlige som arbejdsgiver for sygeplejersker.

Flexicurity – kernen ("ret og pligt")

Ledige: ret til indkomststøtte og hjælp, pligt til aktivt at søge job og deltage i aktive tiltag. Samfundet: ret til at stille krav, pligt til at hjælpe folk med at forbedre jobmuligheder.

DK vs. USA (Table 1): ligheder og forskelle

Ligheder: beskæftigelse, ledighed, turnover, beskyttelse af arbejdstagere. Forskelle: generøsitet i dagpenge, udgifter til arbejdsmarkedspolitik, organiseringsgrad, andel lavtlønnede.

Arbejdsstyrken

Beskæftigede + ledige.

Uden for arbejdsstyrken

Fx studerende, hjemmegående, pensionister.

Beskæftigede

Lønmodtagere + selvstændige.

Ledig

Del af arbejdsstyrken, men uden arbejde, og (aktivt) arbejdssøgende.

Erhvervsfrekvens

Arbejdsstyrken / befolkningen i erhvervsaktiv alder.

Beskæftigelsesfrekvens

Beskæftigede / befolkningen i erhvervsaktiv alder.

Ledighedsprocent

Ledige / arbejdsstyrken.

Ledighedsgrad

Hvor stor en del af året en person har været ledig.

Fuldtidsledige

Mål der kombinerer antal ledighedsberørte personer og deres ledighedsgrad.

Fuldtidsbeskæftigede

Mål der samler arbejdstid og antal beskæftigede personer.