Tissues and cancer - Kap 20.

Hvad er plantecellers cellevægge opbygget af, og hvilken funktion har de?

Plantecellers cellevægge består hovedsageligt af cellulose og pektin og giver cellerne mekanisk styrke

Hvilke fire hovedtyper af væv findes hos dyr?

Bindevæv, epitelvæv, nervevæv og muskelvæv.

Hvad karakteriserer bindevæv, og hvilken funktion har den ekstracellulære matrix (ECM)?

Bindevæv består af celler omgivet af store mængder ekstracellulær matrix (ECM). ECM består bl.a. af fibrøse proteiner som kollagen, der giver trækstyrke, og elastin, der giver elasticitet, samt proteoglykaner, der binder vand og trykstyrke.

Hvordan dannes kollagen, og hvordan er det opbygget?

Kollagen dannes og udskilles af bl.a. celletyperne fibroblaster og osteoblaster som prokollagen. Uden for cellen fjerner enzymer enderne af prokollagen, så der dannes kollagenmolekyler bestående af tre polypeptidkæder snoet i en trippelhelix. Kollagenmolekylerne samles derefter til kollagenfibriller, som kan samles til kollagenfibre, der giver vævet trækstyrke. Defekt kollagen kan medføre svagt bindevæv og unormalt strækbar hud.

Hvordan er integriner opbygget, og hvordan indgår de i fokale adhæsioner?

Integriner er transmembrane proteiner, der består af en α- og en β-underenhed. Ved fokale adhæsioner binder integrinerne på ydersiden af cellen til fibronectin i ECM, som binder til kollagen. På indersiden af cellen forbindes integrinerne til cytoskelettets aktinfilamenter via adaptorproteiner. Integriner forbinder dermed ECM med cytoskelettets aktinfilamenter. Denne forbindelse er vigtig for celleadhæsion og cellemigration.

Hvad er glykosaminoglykaner (GAG'er), og hvilken funktion har de i ECM?

GAG'er er negativt ladede polysakkaridkæder, som ofte bindes til proteiner og danner proteoglykaner. Deres negative ladning tiltrækker positive ioner, som tiltrækker vand, så ECM danner en vandholdig gel, der kan modstå tryk.

Hvad karakteriserer epitelvæv, og hvordan er det opbygget?

Epitelvæv består af ét eller flere lag tæt forbundne celler, der beklæder kroppens ydre og indre overflader og holdes sammen af celle-celle-forbindelser. Cellerne er polariserede med en apikal side mod overfladen eller et indre hulrum og en basolateral side mod nabocellerne og den underliggende basallamina, som er et tyndt lag ECM, der især består af kollagen og laminin.

Hvad er tight junctions, og hvilken funktion har de?

Tight junctions er celleforbindelser, der findes nær den apikale side af epitelceller og primært består af proteinerne claudiner og occludiner. De forsegler naboceller tæt sammen og regulerer transporten af ioner og andre stoffer mellem cellerne. Desuden forhindrer de membranproteiner i at bevæge sig mellem de apikale og basolaterale membrandomæner, hvilket bevarer cellernes polarisering.

Hvad er forskellen på desmosomer og hemidesmosomer?

Desmosomer forbinder intermediære filamenter mellem naboceller via cadheriner, mens hemidesmosomer forbinder cellernes intermediære filamenter til basallamina via integriner. Begge giver vævet mekanisk styrke.

Hvad er adherens junctions, og hvilken funktion har de?

Adherens junctions er celleforbindelser, der findes under tight junctions og forbinder aktinfilamenter i naboceller via Ca²⁺-afhængige cadheriner og adaptorproteiner. De indeholder også myosin-II, som sammen med aktin muliggør kontraktion.

Hvad er gap junctions, hvordan er de opbygget, og hvilken funktion har de?

Gap junctions er celleforbindelser, der danner kanaler mellem naboceller, så ioner og små molekyler kan passere direkte fra den ene celles cytoplasma til den anden. Hver kanal består af to connexoner, ét fra hver celle.

Hvordan foregår vævsfornyelse, og hvilken rolle spiller stamceller og forstadieceller?

Vævsfornyelse sker ved, at stamceller deler sig og både danner nye stamceller og forstadieceller, som kan dele sig yderligere og differentiere til specialiserede celler. De fleste fuldt differentierede celler kan ikke længere dele sig.

Hvordan foregår cellefornyelse og differentiering i tarmepitelet?

Stamceller i bunden af tarmens krypter deler sig og danner forstadieceller, som fortsætter med at dele sig og bevæger sig opad i tarmepitelet, hvor de differentierer til specialiserede celler, bl.a. bægerceller og absorptive celler.

Hvordan regulerer Wnt-signalering celledeling og differentiering i tarmepitelet?

Wnt-signalering er aktiv i bunden af tarmens krypter, hvor den opretholder stamceller og fremmer celleproliferation. Når cellerne bevæger sig opad, aftager Wnt-signaleringen, så de stopper med at dele sig og kan differentiere til specialiserede celler. Overaktiv Wnt-signalering kan føre til ukontrolleret celleproliferation og kræftudvikling.

Hvilke ændringer i cellernes funktion kan føre til kræftudvikling?

Kræftudvikling skyldes generelt øget celleproliferation (celledeling), øget cellevækst og celleoverlevelse samt nedsat celledød (apoptose), hvilket medfører ophobning af unormale celler.

Hvad er metastasering, og hvordan foregår processen?

Metastasering er, når kræftceller spreder sig fra den primære tumor til andre dele af kroppen og danner nye tumorer. Det sker ved, at kræftceller invaderer omkringliggende væv, trænger ind i blodkar (intravasation), transporteres med blodet, forlader blodkarrene (ekstravasation) og begynder at dele sig i et nyt væv, hvor de kan danne metastaser.

Hvordan kan ophobning af mutationer føre til kræftudvikling?

Somatiske mutationer ophobes gennem livet, bl.a. som følge af tobaksrøg, stråling og andre mutagener. Mutationer, der øger cellers proliferation og overlevelse, giver dem en vækstfordel, så de kan dele sig og ophobe yderligere mutationer, hvilket gradvist kan føre til kræft.

Hvad er genetisk ustabilitet, og hvordan bidrager det til kræftudvikling?

Genetisk ustabilitet betyder, at celler har øget tendens til at ophobe genetiske ændringer. Det kan skyldes fejl i DNA-reparation, defekte kontrolpunkter i cellecyklussen eller fejl i kromosomernes antal og struktur, hvilket kan fremskynde kræftudvikling.

Hvad er et proto-onkogen, og hvordan kan det omdannes til et onkogen?

Et proto-onkogen er et normalt gen, der fremmer cellevækst, proliferation eller overlevelse. Det kan omdannes til et onkogen ved gain-of-function gennem tre mekanismer:

1. Mutation i den kodende sekvens: Proteinet bliver overaktivt.

2. Genamplifikation: Antallet af genkopier øges, så der produceres mere protein.

3. Kromosomomlejring: Genet placeres nær en aktiv regulatorisk DNA-sekvens, så der produceres mere protein, eller der dannes et fusionsprotein med øget aktivitet.

Hvordan kan mutationer i APC og andre gener føre til udvikling af tyktarmskræft?

APC er et tumorsuppressorgen, som normalt hæmmer Wnt-signalering ved at medvirke til nedbrydning af β-catenin. Hvis begge kopier af APC inaktiveres, ophobes β-catenin, hvilket øger celleproliferationen. Yderligere mutationer, såsom aktivering af proto-onkogenet Ras og inaktivering af tumorsuppressorgenet p53, kan føre til tumorvækst, invasiv kræft og senere metastaser.

Hvad er BRCA1 og BRCA2, og hvordan kan mutationer i dem øge risikoen for kræft?

BRCA1 og BRCA2 er tumorsuppressorgener, som medvirker til reparation af beskadiget DNA. Hvis deres funktion mistes, kan DNA-skader ophobes, hvilket øger risikoen for kræft, især bryst- og æggestokkræft.