Juridisk metode

Ret

Menneskeskabte normer, der regulerer menneskelig adfærd, og som kan håndhæves gennem samfundets institutioner.

Retsregel

En regel, der fastlægger, hvad der retligt gælder. Kan være skreven eller uskreven.

Retlig norm

En norm om menneskelig adfærd, som kan håndhæves gennem fx domstolene.

Jus

De gældende retsregler.

De lege lata

Gældende ret - hvordan retten er.

De lege ferenda

Ønskværdig/fremtidig ret - hvordan retten bør være. Retspolitik.

Retspolitik

Overvejelser om, hvordan retten bør udformes eller ændres fremover.

Juridisk metode

Fremgangsmåden til at fastlægge, hvilke retsregler der gælder, og hvordan de anvendes på et konkret faktum.

Relevant faktum

De faktiske oplysninger i en sag, der har juridisk betydning for løsningen.

Retlig subsumption

At henføre et konkret faktisk forhold under en retsregel.

Retlig argumentation

Juridisk gyldige argumenter baseret på bl.a. retskilder, principper og relevante hensyn.

Let sag

En sag, hvor løsningen kan findes gennem eksisterende retskilder.

Svær sag

En sag, hvor retskilderne ikke giver et sikkert resultat, og hvor relevante retlige hensyn derfor må afvejes.

Formel retfærdighed

Princippet om, at lige tilfælde skal behandles lige.

Positivistisk retsopfattelse

En tilgang, hvor gældende ret adskilles fra personlige moralske og retfærdighedsmæssige vurderinger.

Juridisk metode (model)

relevant faktum → relevant regel → resultat

Retskilde

En kilde, hvorfra man kan udlede, hvad gældende ret er.

Bindende retskilde

En retskilde, som den pågældende retsanvender som udgangspunkt er forpligtet til at anvende.

Retskildeværdi

Den betydning eller vægt, en kilde kan tillægges ved fastlæggelsen af gældende ret.

Skreven ret

Nedskrevne retsforskrifter, fx Grundloven, love og bekendtgørelser.

Uskreven ret

Ret, der ikke følger direkte af skrevne retsregler, fx retspraksis, sædvane og forholdets natur.

Hard law

Bindende retsregler, som domstolene skal følge.

Soft law

Ikke-bindende regler, der alligevel kan få betydning, fx ved fortolkning.

Retskildehierarki

En rangorden mellem visse retskilder.

Kompetencehierarki

Hierarki, hvor en lavere regel skal have grundlag i og respektere en højere regel.

Retsgrundsætning

Et almindeligt retligt princip, som kan være gældende uden at være direkte fastsat ved lov.

Retligt princip

En grundlæggende retlig værdi eller norm, som kan påvirke fortolkning og afgørelser.

Forholdets natur

Retlig hensynsafvejning, der navnlig anvendes, når andre retskilder ikke giver løsningen.

Retlig pluralisme

At retten anvendes og udvikles i forskellige organer og systemer under forskellige betingelser.

Retlig polycentri

At retten skabes og anvendes fra flere forskellige centre frem for ét enkelt retligt centrum.

Internationalisering

At national ret i stigende grad påvirkes af bl.a. EU-ret, EMRK og andre internationale regler.

Retsfamilie

Gruppe af landes retssystemer, der har fælles historiske eller metodiske karakteristika.

Ex aequo et bono

En søgen mod en rimelig eller retfærdig afgørelse ud fra en konkret vurdering.

De fire retskildegrupper

Loven - skrevne retskilder. Retspraksis - domstolenes afgørelser. Sædvanen - bl.a. retssædvaner, kutymer og gode skik-regler. Forholdets natur - den retlige hensynsafvejning.

Loven som retskilde

Omfatter i retskildelæren bl.a. Grundloven, folketingslove, EU-forordninger, bekendtgørelser og anordninger.

Grundloven

Den øverste nationale skrevne retskilde og grundlaget for den danske forfatning.

Folketingslov

Lov vedtaget af Folketinget efter den almindelige lovgivningsproces.

Lovgivningskompetence

Kompetencen til at vedtage generelle retsregler.

Omnipotens

Udtryk for Folketingets som udgangspunkt meget vide lovgivningskompetence inden for Grundlovens rammer.

Delegation

Når Folketinget bemyndiger fx en minister til at fastsætte nærmere regler.

Derogation

Ophævelse eller indskrænkning; i noterne bl.a. anvendt om overladelse af lovgivningskompetence.

Bemyndigelse

Lovhjemmel til, at fx en minister kan fastsætte nærmere regler.

Hjemmel

Det retlige grundlag for at foretage en handling eller udstede en regel.

Bekendtgørelse

Generelle regler udstedt af en minister med hjemmel i en folketingslov.

Anordning

Betegnelse, der traditionelt er anvendt om regler svarende til bekendtgørelser.

Lovbekendtgørelse

Administrativ sammenskrivning af en oprindelig lov og dens senere ændringer. Har lovstatus og er ikke det samme som en bekendtgørelse.

Ændringslov

En lov, der ændrer eller supplerer en allerede eksisterende lov.

Ikrafttrædelse

Det tidspunkt, hvor en lov begynder at gælde.

Tilbagevirkende kraft

At en lov tillægges retsvirkning for forhold, der ligger før lovens ikrafttræden.

Overgangsbestemmelse

Regel om overgangen mellem gamle og nye regler.

Ophævelsesbestemmelse

Bestemmelse, der ophæver tidligere gældende regler.

Offentlig kundgørelse

At en regel offentliggøres og dermed gøres offentligt kendt.

Lovtidende

Den officielle publikation, hvor love og bekendtgørelser kundgøres.

Autentisk lovtekst

Den officielt kundgjorte lovtekst i Lovtidende.

Lovhierarkiet

Grundlov → folketingslov/EU-forordning → bekendtgørelse/anordning

Formålsbestemmelse

Bestemmelse, der angiver, hvilket formål loven skal opnå, og som kan få betydning ved fortolkning.

Legaldefinition

En lovbestemt definition af, hvordan et begreb skal forstås inden for den pågældende lov.

Materiel regel

Regel om borgernes rettigheder, pligter eller den retlige konsekvens af en handling.

Formel regel

Regel om proceduren eller fremgangsmåden for behandlingen af en sag.

Hvis-så-regel

Regelstruktur, hvor et bestemt retsfaktum medfører en bestemt retsfølge.

Retsfaktum

Det faktiske forhold, som skal være til stede, for at en retsregel finder anvendelse.

Retsfølge

Den juridiske konsekvens, der indtræder, når retsfaktum er opfyldt.

Retlig standard

Generelt formuleret regel med upræcist indhold, som bl.a. konkretiseres gennem retspraksis.

Generalklausul

Generelt anvendelig bestemmelse, der kan supplere eller korrigere resultatet efter almindelige regler, fx AFTL § 36.

Kompetenceregel

Regel om, hvem der kan træffe en afgørelse, hvordan og om hvad.

Personel kompetence

Regler om hvem der har kompetence til at træffe en afgørelse.

Processuel kompetence

Regler om hvordan den kompetente skal gå frem.

Materiel kompetence

Regler om hvad den kompetente kan træffe afgørelse om.

Deklaratorisk regel

Regel, der kan fraviges ved aftale.

Præceptiv regel

Regel, der ikke kan fraviges ved aftale.

Beskyttelsespræceptiv regel

Ufravigelig regel, der navnlig beskytter en svagere part, fx en forbruger.

Lovfortolkning

At fastlægge meningen med en skreven regel for at afgøre, om den kan anvendes på et konkret retligt problem.

Ordlydsfortolkning

Fortolkning med udgangspunkt i bestemmelsens sproglige formulering.

Præciserende fortolkning

Fastlægger reglens rækkevidde inden for en naturlig sproglig forståelse.

Indskrænkende fortolkning

Reglen anvendes ikke på visse tilfælde, selvom de efter ordlyden er omfattet.

Udvidende fortolkning

Reglen anvendes på forhold, der ikke er omfattet af ordlyden.

Materiel atypicitet

Et tilfælde er sprogligt omfattet af reglen, men antages ikke at være et tilfælde, lovgiver har ønsket at regulere.

Subjektiv fortolkning

Fortolkning ud fra lovgivers hensigt, navnlig som den fremgår af forarbejderne.

Historisk fortolkning

Anden betegnelse for subjektiv fortolkning.

Subjektiv formålsfortolkning

Fortolkning af lovens formål med udgangspunkt i lovgivers hensigt.

Objektiv fortolkning

Fortolkning med udgangspunkt i reglen og retssystemet frem for lovgivers historiske hensigt.

Formålsfortolkning

Fortolkning, hvor der lægges vægt på reglens formål.

Teleologisk fortolkning

Fortolkning med udgangspunkt i reglens formål.

Dynamisk fortolkning

Fortolkning, hvor reglen tilpasses den samfundsmæssige udvikling.

Analogislutning

En regel anvendes på et tilfælde uden for ordlyden, fordi de samme hensyn gør sig gældende.

Modsætningsslutning

Man slutter fra det, reglen udtrykkeligt omfatter, at andre tilfælde ikke er omfattet.

Desto mere-slutning

Hvis en regel gælder i ét tilfælde, må den så meget desto mere gælde i et stærkere sammenligneligt tilfælde.

Koncipistreglen

Et uklart aftalevilkår fortolkes mod den part, der ensidigt har formuleret vilkåret.

Forarbejder

Dokumenter fra lovgivningsprocessen, der kan bruges til at fastlægge lovgivers hensigt.

Motiver

Anden betegnelse for lovens forarbejder.

Efterarbejder

Dokumenter om lovgivers vurderinger, som fremkommer efter lovens vedtagelse.

Betænkning

Dokument, typisk fra et udvalg, der undersøger et område og kan indeholde forslag til ny lovgivning.

Lovforslag

Forslag til en ny lov eller ændring af en eksisterende lov.

Lovbemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget, der kan belyse bl.a. lovens formål og bestemmelsernes betydning.

Subjektiv fortolkning

Tager udgangspunkt i lovgivers hensigt, navnlig gennem motiverne/forarbejderne

EU-forordning

EU-retsakt, der gælder direkte og ikke skal implementeres gennem en dansk lov.

EU-direktiv

EU-retsakt, der fastlægger et resultat, medlemsstaterne skal gennemføre i national ret.

Implementering

Gennemførelse af fx et EU-direktiv i dansk ret.

Direktivkonform fortolkning

Nationale regler skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med det EU-direktiv, de gennemfører.

Minimumsdirektiv

Direktiv, der fastsætter et minimumsniveau, som medlemsstaterne som udgangspunkt gerne må gå videre end.