Juridisk metode og forvaltningsret0309

De lege lata

Den gældende ret. Det vil sige de retsregler, som gælder lige nu i samfundet.

De lege ferenda

Et ønske om fremtidig ret. Det handler om, hvordan reglerne bør være i fremtiden.

Lex specialis

Et princip om, at en speciel regel har forrang frem for en mere generel regel.

Lex generalis

En generel regel, som gælder i bred forstand, medmindre der findes en specialregel.

Juridisk metode

En systematisk fremgangsmåde og argumentation, som jurister bruger til at løse juridiske problemer.

Retsdogmatik

Den teoretiske analyse og systematisering af gældende ret i kategorier og principper.

Retskilde

En kilde eller et dokument, som indeholder juridiske regler eller normer (f.eks. love, domme eller sædvaner).

Grundloven

Danmarks øverste retskilde og forfatning, som alle andre love skal overholde.

EU-forordning

En EU-regel, som er direkte gældende og bindende i alle medlemslande med det samme.

EU-direktiv

En EU-regel, som sætter mål, som medlemslandene selv skal skrive ind i deres nationale lovgivning.

Bekendtgørelse

En administrativ regel udstedt af en minister med hjemmel i en lov.

Retssædvane

En uskreven regel, som er opstået ved, at man har handlet på en bestemt måde i lang tid ud fra en retsoverbevisning.

Kutyme / God skik

Almindeligt anerkendte handlemåder og etiske standarder inden for en bestemt branche.

Magtens tredeling

Princippet i Grundlovens § 3, der opdeler statsmagten i lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Lovgivende magt

Magten til at vedtage love, som ligger hos Folketinget og regeringen i forening.

Udøvende magt

Magten til at føre lovene ud i livet og træffe afgørelser, som ligger hos regeringen og forvaltningen.

Dømmende magt

Magten til at dømme i konkrete retssager, som ligger udelukkende hos domstolene.

Omnipotens (Folketingets)

Princippet om, at Folketinget i udgangspunktet må vedtage love om alt, så længe det ikke strider mod Grundloven.

Kompetenceregler

Regler der bestemmer, hvilken myndighed der har ret og pligt til at træffe afgørelser.

Deklaratoriske regler

Regler som kan fraviges ved aftale mellem parterne.

Præceptive regler

Ufravigelige regler som ikke kan fraviges ved aftale.

Beskyttelsespræceptive regler

Ufravigelige regler, som har til formål at beskytte den svage part i et aftaleforhold.

Generalklausul

En meget bredt formuleret regel, som giver domstolene skøn til at vurdere rimelighed (f.eks. aftalelovens § 36).

Retlig standard

En regel med et skønsmæssigt udtryk, som ændrer indhold i takt med samfundsudviklingen (f.eks. "god skik").

Ordlydsfortolkning

Fortolkning ud fra ordrenes almindelige og naturlige sproglige forståelse.

Subjektiv fortolkning

Fortolkning hvor man inddrager lovforarbejder for at finde frem til lovgivers oprindelige hensigt.

Formålsfortolkning

Fortolkning hvor man ser på reglens formål og samfundsmæssige funktion.

Modsætningsfortolkning

At slutte fra det, reglen udtrykkeligt nævner, til at det modsatte gælder for alt andet.

Indskrænkende fortolkning

At anvende reglen på færre situationer, end ordlyden umiddelbart lægger op til.

Analogitolkning

At anvende en regel på et forhold, der ikke direkte dækkes af ordlyden, fordi forholdene minder meget om hinanden.

Koncipistreglen

Et aftaleprincip om, at en uklarhed i en aftale fortolkes til skade for den, der har skrevet teksten.

Minimumsreglen

Et princip om, at en uklar aftale fortolkes på den mindst byrdefulde måde for løftegiveren.

Offentlig ret

Det retsområde, som regulerer forholdet mellem staten/myndighederne og borgerne (f.eks. forvaltningsret og skatteret).

Privatret / Civilret

Det retsområde, som regulerer indbyrdes forhold mellem private borgere og virksomheder (f.eks. aftaler og køb).