Neisseria gonorrhoeae, neisseria meningitidis, treponema pallidum, mycoplasma pneumonia, mycobacterium tuberculosis, chlamydia pneumonia

neisseria gonorrhoeae hovedgruppering?

gram -, kok, aerob

neisseria gonorrhoeae form?

diplokok (kaffebønne)

har neisseria gonorrhoeae kapsel? og beskriv dens bevægelighed

akapsulær

ubevægelig

beskrvi neisseria gonorrhoeaes relation til pili

har pili, der er over 100 forskellige serotyper (stammer) af piliprotein

neisseria gonorrhoeae uden pili er ikke virulente

hvor findes neisseria gonorrhoeae og hvad kolonisere bakterien?

strikt human

kolonisere slimhinder

hvordan smitter neisseria gonorrhoeae

• seksuel kontakt

• Smitter via infektiøst sekret fra slimhinder

• Kan også smitte fra mor til barn under fødsel

hvordan kendetegnes neisseria gonorrhoeaes infektion

ofte asymptomatisk infektion (subklinisk infektion) hvor bakterien har invaderet vævet eller asymptomatisk bærer hvor bakterien sidder på overfladen

hvordan udvikles infektionen?

nogle udvikler infektionssygdom. bakterien beøver ikke rift for ar krydse slimhinden

hvad afgør om man udvikler subklinisk infektion eller infektionssygdom?

infektionsstedet, bakteriemængden, værtens immunrespons, den specifikke bakteries virulensfaktor (Nogen er mere virulente)

hvorfor afhænger neisseria gonorrhoeaes virulens af pili?

den skal kunne adhærere

hvilke sygdomme giver neisseria gonorrhoeae

• gonore: urinvejs- og cervix-infektioner

• rektal gonore, pharyngeal gonore

• neonatal øjeninfektion på børn

er pyogen: danner pus med kraftigt neutrofil inflammatorisk respons

beskriv immunitet efter sygdom med neisseria gonorrhoeae

ikke immunitet efter sygdom

beskriv neisseria gonorrhoeaes virulensfaktorer

pili:

• adhærence VF, kan lave intern rekombination

• ekspression af flere typer af gangen → Øger evne til at undslippe immunsystemet (undvigelse VF)

• (adhærence og undvigelse VF)

Opa (protein II)

• Hjælper bakterien med at hæfte sig til epitelceller.

• Fremmer invasion af vævet.

• adhærence VF

IgA1-protease

• spalter sekretorisk IgA1

• IgA er et vigtigt antistof på slimhinder, så bakterien kan lettere overleve.

• undvigelse VF

PorB (protein I)

• Forhindrer fusion mellem fagosom og lysosom i makrofager.

• Derfor bliver bakterien ikke nedbrudt og kan overleve inde i cellen.

• undvigelse VF

endotoksin

• har LOS, ikke almindeligt LPS.

• Lipid A-delen virker som endotoksin.

• Frigives bl.a. i små membranvesikler ("blebs").

• Udløser kraftig inflammation → neutrofile, pus og vævsskade.

• vævsødelæggelse VF

beskriv intern rekombination

• Bakterien har en bestemt type pili på overfladen. pilE er det aktive gen, som bruges til at lave pili. pilS er mange "stille" kopier af pilin-gener, som normalt ikke udtrykkes.

1. Immunforsvaret begynder at lave antistoffer mod denne pili.

2. sker rekombination: Bakterien ændrer sekvensen ved at kopierer et stykke DNA fra en pilS-kopi over i pilE

3. pilE ændres, og bakterien producerer nu en ny pili-variant.

4. De gamle antistoffer passer ikke længere. men så dannes antistoffer mod nye pilivariant. så ny pilS-sekvens kopieres ind i pilE så en ny pili-variant dannes

hvordan behandles gonorre?

ved kompliceret gonorre:

• Ceftriaxon gives som 1 g intramuskulær (i.m.) engangsdosis.

• Ceftriaxon er et β-laktam-antibiotikum, der hæmmer bakteriens cellevægssyntese, så bakterien dør.

neisseria meningitidis hovedgruppering

gram -, kok, aerob

hvordan lejres neisseria meningitidis

som diplokokker, sidelejring

hvor tæt er neisseria meningitidis og neisseria gonorrhoeae

90% DNA homologi mellem dem

men neisseria meningitidis har kapsel som er godt for at ungdå immunsystemet

hvor findes neisseria meningitidis og hvor mange er bærer

strikt human

5-10% er bærer i nasopharynx

elimineres oftest over tid uden af give sygdom

hvilke sygdomme forårsager neisseria meningitidis?

Hos nogle personer bliver infektionen invasiv, dvs. bakterien trænger gennem slimhinden og kommer i:

• Blodbanen → sepsis (meningokoksygdom)

• Hjernehinderne → meningitis

er pyogen: pus inddraget

hvordan smitter neisseria meningitidis

inhalation af dråber fra bærer eller personer i initialt sygdomsstadie

hvorfor smitter N. meningitidis i initialt sygdomsstadie

Efterfølgende er de primært i blodbanen og så er det svære at smitte end hvis man lige nyser

vigtige forskelle på N. gonorrhoeae og meningitidis?

hvem får sygdomme med N. meningitidis

Kan give en meget hurtig og livstruende invasiv infektion, især hos unge.

hvilke symptomer ses ved sepsis med N. meningitidis

Symptomer:

• Petekkier = små rødlilla hudblødninger

• Større blodfyldte pletter i huden

• Kredsløbssvigt/cirkulatorisk kollaps (shock)

skyldes den er i blodbanen

hvilke symptomer ses ved meningitis med N. meningitidis?

Symptomer:

• Svær hovedpine

• Nakkestivhed

• Opkast

• Høj feber

➡ Skyldes at bakterien har nået hjernehinderne.

hvad sker der hvis meningitis med N. meningitidis er ubehandlet?

• Sygdommen kan udvikle sig på få timer.

• Ubehandlet kan den føre til koma og død meget hurtigt. 10-12 timer

beskriv N. meningitidis’ VF

pili: adhærence VF

kapsel: adhærende VF og undvigelse af immunforsvar VF

IgA1 protease: spalter antistoffer/sekretorisk IgA1. undvigelse VF

endotoksin: Aktiverer komplementsystemet så sker kraftig inflammation. cytokiner stimuleres. koagulationskaskaden så der dannes små blodpropper i karrene -> petekkier ​‌

forårsager vævsskade VF og shock -> karrene blive rutætte og kan ske sepsis

treponema pallidum gruppering

gram-, spiralformet, anaerob

beskriv treponema pallidums bevægelighed

er bevægelige

hvor findes treponema pallidum

strikt human og ikke dyrkbar

hvilken sygdom givver treponema pallidum

syfilis

hvordan kan treponema pallidum bevæge sig?

via flageller som er snoet omkring bakterien

beskriv hvad der skiller sig ud ift treponema pallidum er gram negativ

Treponema pallidum har en cellevæg, der ligner gram-negative bakteriers opbygning, fordi den har:

• Indre membran

• Tyndt peptidoglykanlag

• Ydre membran som består af lipider, glycolipider og lipoproteiner

Normale gram-negative bakterier (fx Neisseria) har LPS/LOS i den ydre membran, som fungerer som endotoksin.

Treponema pallidum har ikke LPS, og derfor har den ikke et klassisk endotoksin.

hvor mange stadier har syfilis?

• primært stadie

• sekundært stadie

• tertiær stadie

beskriv syfilis primære stadie

2-10 ugers inkubationsfase

• ser chanker: uømt skinnende sår med hævede rande på infektionsstedet som rammer slimhinde eller hud

• chanker kan være på kønsorganer, endetarm, mund

• bakterien kan sprede til lymfer. ses som uøm lymfeknudesvulst

• der sker spontan heling af sår inden for 2 mdr.

  

hvad sker efter syfilis primære stadie?

Selvom såret forsvinder, er infektionen ikke væk.

Treponema pallidum spredes allerede tidligt via:

• lymfen

• blodbanen

Derfor går sygdommen videre til en asymptomatisk fase og senere sekundær syfilis, hvis den ikke behandles.

Så i den asymptomatiske periode har man infektion, men ingen symptomer.

hvad sker der efter primære stadie hvis bakterien ikke behandles?

• 75 % → går over i latent infektion, hvor man ikke har symptomer, men bakterien stadig er i kroppen. immunforsvaret har bare infektionen under kontrol.

• 25 % → udvikler sekundær syfilis, hvor bakterien har spredt sig, og der kommer nye symptomer (fx udslæt).

beskriv syfilis’ sekundære stadie

Efter den asymptomatiske (latente) periode spreder Treponema pallidum sig i kroppen via blodet. ses efter op til 24 uger

Symptomer:

• Influenza-lignende symptomer (feber, utilpashed)

• Hævede lymfeknuder

• Udbredt udslæt på hud og slimhinder

  • Ofte også på håndflader og fodsåler

  • Ikke særligt smertefuldt

  • Meget smitsomt

der er mange spirokæter (bakterier) i udslættet og slimhindeforandringerne.

man er spontan symptomfri efter uger-måneder efter symptomfrembrud

beskriv hvad der kan ske efter det sekundære stadie

Af dem, der får sekundær syfilis, går ca.:

• 75 % derefter tilbage til en langvarig/livslang latent infektion.

• Ca. 25 % af dem med sekundær syfilis udvikler senere tertiær syfilis.

beskriv syfilis tertiære stadie

• Opstår mange år efter den latente fase, hvis syfilis ikke behandles.

• Bakterien har spredt sig til flere organer (disseminering).

Kan ramme:

• Aorta og hjerte

• Hjerne og rygmarv

• Hud og organer → granulomatøse knuder som er kroniske betændelsesknuder, som langsomt ødelægger væv.

beskriv treponema pallidums VF

• ydre membran proteiner: adhærence VF

• hyaluronidase til spredning (vævøgelæggelse VF)

• coating/dækker sig med værts-fibronectin til fagocytose beskyttelse VF

vævsskader ses pga immunresponsen mod infektionen som ses i tertiære stadie

beskriv hvordan treponema pallidum smitter

hvordan behandles sygdom med treponema pallidum

beskriv kongenit syfilis

gravide screenes for det

• Kongenit syfilis opstår, når en gravid med syfilis overfører Treponema pallidum til fosteret gennem placenta.

Typiske fund hos barnet:

• Circum-orale furer = revner/furer omkring munden.

• Hutchinson-incisiver = fortænder med hak i skærekanten.

• Morbærtænder (mulberry molars) = knudrede, misdannede molarer.

• Døvhed.

• Mental udviklingsforstyrrelse.

mycoplasma pneumoniae hovedgruppering

gram-negativ, stav, aerob

beskriv mycoplasma pneumoniaes str og formering

• Er mindre prokaryot: 0,2-0,8 mikro m

• kan leve og formere sig selvstændigt

hvad er anderledes ved mycoplasma pneumoniaes opbygning?

Mangler cellevæg (har kun cellemembran).

hvorfor falder mycoplasma pneumoniae ikke sammen hvis den ikke har cellevæg?

• Den optager steroler (kolesterol) fra værten og indbygger dem i cellemembranen.

• Sterolerne gør membranen mere stiv og stabil, så bakterien kan overleve uden cellevæg.

hvilke sygdomme giver mycoplasma pneumoniae og hvad er deres varighed?

sygdom: Milde, øvre luftvejsinfektioner

• atypisk lungebetændelse, bronkitis, pharyngitis

varighed: 1-2 mdr.

beskriv mycoplasma pneumoniaes VF

• P1 adhæsin protein: det binder til sialinsyreholdige glycolipider ved cilierne i luftvejene. Bakterien hæfter sig fast til epitelcellerne.

➡ Cilierne stopper med at bevæge sig, og epitelceller beskadiges. adhærence og invasion VF

• Overfladeantigener ligner værtens molekyler: Immunforsvaret har sværere ved at genkende bakterien. undvigelse VF

• mulighed for intracellulær vækst: bakterien kan overleve i makrofag hvis den optager bakterien. undvigelse VF

• CARDS toxin: giver inflammation og epitelcelle-skade. vævsødelæggelse VF

mycobacterium tuberculosis hovedgruppering

gram positiv, stav, aerob

mycobacterium tuberculosis bevægelighed og sporedannelse?

ikke-bevægelige

ikke sporedannende

beskriv mycobacterium tuberculosis’ cellevæg og bakteriens farvning

Cellevæggen indeholder meget lipid (ca. 60 %), især:

• Peptidoglykan (inderst)

• Arabinogalaktan

• Mykolsyre (yderst)

Mykolsyrene danner et voksagtigt, hydrofobt lag.​‌

Ziehl-Neelsen-farvning

Fordi cellevæggen indeholder mykolsyrer, kaldes den en syrefast stav.

➡ Derfor bruges Ziehl-Neelsen-farvning

hvordan adskiller cellevæggen sig fra en normal cellevæg?

‌

• Normal bakteriecellevæg = mest peptidoglykan.

• Mycobacterium tuberculosis = peptidoglykan + arabinogalaktan + mykolsyre (voksagtigt lipidlag).

beskriv Ziehl-neelsen farvning

mykobakterier farves ved at:

• opspyt fra patienten

• opvarmning af prøven

• farves med carbol fuchsin (rød)

• affarvning med svovlsyre og alkohol

• kontrastfarvning af celler og andre

• farvning med methylenblåt (blå)

kan mycobacterium tuberculosis håndteres hygeiejnisk?

den er svær at håndtere hygiejnisk da den modstår:

• udtørring

• mange desinfektionsmidler

modstar ikke varme, så autoklaveres

hvordan smitter m. tuberculosis og hvilken sygdom giver den

dråbesmitte

giver tuberkulose

beskriv starten af tuberkuloses sygdomsforløb

• inhalation til lungealveoli

• optages af makrofager

• multiplikation i makrofager gennem 2-4 uger

• næsten ingen symptomer dette tidspunkt

beskriv den videre udvikling af tuberkulose

• tuberkeldannelse (knude med betændelse): immunceller pakker sig omkring bakterierne og indkapsler dem

• I midten opstår kaseøs nekrose: Dødt væv.

• men ser et fibrøst fast ydre

90% har “bare” en latent infektion hvor den er under kontrol og ikke udvikler sig.

den latente infektion kan senere reaktiveres hvis man bliver immunkomprimitteret. Hos nogen elimineres bakterien

beskriv de 10% hvor tuberkulose bliver klinisk og ikke bare latent?

Det sker fordi immunforsvaret ikke kan kontrollere infektionen længere

• ses som et snigende forløb: utilpashed, vægttab, hoste evt. med blod og pus

hos ca 3% af de 10% ses smertefulde sår med forrevne rande (ofte på gane eller bagerst på tungen)

hvad sker der hvis kontrollen af den latente infektion falder?

Hvis kontrollen mistes:

1. Der dannes nye tuberkler

   • Bakterierne begynder at formere sig igen.

2. Tuberklerne vokser

   • Flere immunceller samles, og granulomet bliver større.

3. Kaseøs nekrose vokser

   • Det døde væv i midten bliver mere flydende.

   • Tuberklen kan briste (ruptur), så bakterier frigives til lungevævet og luftvejene.

4. Inflammationen breder sig

   • Mere af lungen bliver påvirket.

   • Der opstår symptomer og vævsskade.

beskriv mycobacterium tuberculosis VF

• Cord factor: hæmmer leukocyt kemotaksi (undvigelse VF)

• intracellulær overlevelse i makrofager: Når makrofagen optager bakterien, burde fagosomet fusionere med et lysosom. et protein blokerer denne fusion. (undvigelse VF)

• Vævsskade VF: Skaden skyldes primært immunforsvarets reaktion. der sker destruktion forårsaget af immunreaktioner/værtens forsøg på eliminering. feks kaseøs nekrose

  

chlamydia pneumonia hovedgruppering

gram negativ, stav, aerob

beskriv chlamydia pneumonias opbygning

• Har indre membran (cytoplasmamembran) og ydre membran ligesom gram-negative bakterier.

• Har også et periplasmatisk rum mellem membranerne.

• Mangler dog peptidoglykanlaget

➡ Derfor ligner den gram-negative bakterier, men er lidt speciel.

beskriv hvordan chlamydia pneumonia overlever i kroppen/hvad den afhænger af

Obligat intracellulær bakterie

• Kan kun leve og formere sig inde i værtsceller.

• Kan ikke selv producere nok energi.

➡ Den er afhængig af værtens ATP og NAD⁺.

hvilke to former findes chlamydia pneumonia og dens livscyklus

1. Elementary body (EB)

• Infektiøs partikel

• Lille og robust.

• Findes uden for cellen.

• Kan ikke dele sig.

➡ Dens opgave er at finde og invadere en værtscelle.

2. Reticulate body (RB)

• Når EB er kommet ind i cellen, omdannes den til RB.

• RB er metabolisk aktiv.

• Kan dele sig og formere sig.

• Er ikke særlig robust uden for cellen.

➡ Dens opgave er at formere sig.

Inde i værtscellen

• Chlamydia ligger i et endosom

• Endosomet fusionerer ikke med lysosomer.

• Derfor bliver bakterien ikke nedbrudt af lysosomale enzymer.

Til sidst

• RB omdannes tilbage til mange EB'er.

• Cellen brister eller frigiver bakterierne.

• De nye EB'er kan nu inficere andre celler.

hvilke sygdomme giver chlamydia pneumonia og hvor lange er sygdomsforløbene?

atypisk lungebetændelse, pharyngitis, bronchitis, sinuitis.

kan også give influenza-lignende sygdomsforløb, op til 90% asymptomatiske

sygdomsforløb: uger-måneder

bliver spontan rask så behøver ikke behandling

beskriv chlamydia pnuemoniaes smitteveje og inkubationstid

Smitte

• Smitter via dråber og aerosoler fra luftvejene.

• Fx ved hoste og nys.

Inkubationstid

• Ca. 21 dage.

• Der kan altså gå omkring 3 uger fra smitte til symptomer.