5: Milten

Hvad er forskellen på primære og sekundære lymfoide organer?

• Primære lymfoide organer: antigen-uafhængig udvikling/modning af lymfocytter

  • T-celler → thymus

  • B-celler → knoglemarv

• Sekundære lymfoide organer: modne lymfocytter møder antigen → immunrespons

  • lymfeknuder

  • milt

  • MALT

  • SALT

Hvad er miltens tre overordnede funktioner?

1. Filtrering af blod

   • fjerner bakterier/fremmede partikler

   • fjerner gamle eller beskadigede blodceller

2. Immunologisk funktion

   • antigenpræsentation

   • immunrespons mod blodbårne antigener

3. Hæmatopoietisk funktion

   • hæmatopoiese i fostertilværelsen

   • genbrug/oplagring af jern fra hæmoglobin

Hvorfor klassificeres milten som et sekundært lymfoidt organ?

Milten overvåger blodet for antigener.

Blodbåret antigen → fanges/præsenteres → aktivering af B- og T-lymfocytter → adaptivt immunrespons.

Hvordan er milten grundlæggende opbygget makroskopisk?

• Omgivet af bindevævskapsel

• Kapslen sender trabekler ind i organet

• Hilum: ind-/udgang for bl.a. a. og v. splenica på flad medial side af milt

• Mellem trabeklerne ligger miltens parenkym = pulpa

Hvad udgør henholdsvis stroma og parenkym i milten?

Stroma = støttende væv

• kapsel + trabekler

• reticulumceller

• retikulære fibre

Parenkym = funktionelt væv

• hvid pulpa

• rød pulpa

Hvad består miltens hvide pulpa af, og hvad er dens funktion?

Lymfoidt væv omkring centralarterioler:

• PALS → primært T-celler

• lymfefollikler → primært B-celler

Funktion → immunrespons mod blodbårne antigener.

Hvad er PALS, og hvilke celler findes her?

PALS = periarteriolær lymfoid skede

Lymfoidt væv omkring centralarteriolen med især:

• T-hjælperceller

• cytotoksiske T-celler

• makrofager

• interdigiterende dendritiske celler

→ vigtig for cellulært immunrespons.

Hvordan genkendes PALS histologisk i milten?

Se efter:

• en centralarteriole

• tæt, basofilt lymfoidt væv omkring karret

• PALS ligger som en T-cellezone omkring arterien

Nøglefund: arteriole + lymfocytter omkring = hvid pulpa/PALS.

Hvad karakteriserer lymfefolliklerne i miltens hvide pulpa?

• Udvidelser af lymfoidt væv ved PALS

• Domineres af B-lymfocytter

• Indeholder follikulære dendritiske celler

• Sekundære follikler kan have germinalcenter

→ vigtig for humoralt immunrespons.

Hvor ligger centralarteriolen i forhold til PALS og lymfefolliklen?

• I PALS er arterien omgivet af T-celler.

• Når en B-cellefollikel udvikles ved PALS, kan arterien ses ekscentrisk/forskudt i den samlede hvide pulpa.

Histologisk nøgle: lymfefollikel + ekscentrisk arteriole → typisk milt.

I et miltpræparat ses et rundt, mørkt lymfoidt område med et lille kar inde i eller forskudt mod siden. Hvad er det?

Hvid pulpa.

• Karret = centralarteriole

• T-celler omkring arterien = PALS

• Rund B-celleansamling = lymfefollikel

Hvor ligger marginalzonen i milten, og hvad indeholder den?

Overgang mellem hvid og rød pulpa.

Indeholder bl.a.:

• makrofager

• dendritiske celler

• B-lymfocytter

Her kommer blodbårne antigener tæt på immunceller.

Hvad er marginalzonens vigtigste funktion?

Blodbårne:

• bakterier

• antigener

• fremmede partikler

fanges især af makrofager/APC'er.

→ antigen møder B- og T-lymfocytter
→ immunrespons kan initieres.

Hvordan relaterer marginal sinus sig til den hvide pulpa?

I materialets kredsløbsmodel løber grene fra centralarteriolen ud mod en marginal sinus ved overgangen mellem hvid pulpa og marginalzone.

→ blod og antigener eksponeres for immunceller.

Præcisering: marginal sinus er histologisk langt tydeligere i visse forsøgsdyr end i menneskets milt.

Angiv blodets vigtigste vej gennem milten fra a. splenica til v. splenica.

A. splenica
→ trabekelarterier
→ centralarterioler i PALS
→ penselarterioler
→ arterielle kapillærer / hylsterkapillærer
→ rød pulpa
→ sinusoider
→ pulpavener
→ trabekelvener
→ v. splenica

Hvad sker der, når en trabekelarterie forlader trabeklen?

Den fortsætter som centralarteriole i miltens parenkym.

Centralarteriolen omgives af PALS.

→ karret bliver dermed centrum for den T-cellerige del af den hvide pulpa.

Hvad er penselarterioler, og hvor findes de?

Ved overgangen fra hvid → rød pulpa deler centralarteriolen sig i flere penselarterioler.

Histologisk:

• små arterioler

• kubisk/Høj endothel

• kontinuerlig basalmembran

• tyndt lag glat muskulatur

Hvad er hylsterkapillærer?

Arterielle kapillærer i rød pulpa, der er omgivet af et makrofaghylster.

Funktion:

→ blod og blodbårne partikler kommer tæt på makrofager
→ letter filtrering og fagocytose.

Hvad menes med åben og lukket cirkulation i milten?

Åben cirkulation:
kapillær → blod tømmes ud i miltstrengene → blodceller skal tilbage gennem sinusoidens væg.

Lukket cirkulation:
kapillær → direkte forbindelse til sinusoid.

Den åbne cirkulation er vigtigst for forståelsen af miltens filtrering.

Hvordan gør den åbne cirkulation det muligt for milten at sortere blodceller?

Blod tømmes ud i miltstrengene.

→ blodceller skal efterfølgende deformeres og presse sig gennem smalle spalter mellem sinusoidens endothelceller.

• Fleksible, normale erythrocytter → slipper igennem

• Gamle/stive/abnorme erythrocytter → tilbageholdes → fagocyteres

Hvilke to hovedkomponenter udgør den røde pulpa?

1. Miltstrenge (Billroths strenge)

2. Miltsinusoider

Rød pulpa er primært ansvarlig for blodfiltrering

Hvordan er miltstrengene opbygget, og hvad findes i dem?

Retikulært væv mellem sinusoiderne med:

• retikulære fibre + reticulumceller

• makrofager

• plasmaceller

• erythrocytter og andre blodceller

Det retikulære netværk bremser blodets passage.

Hvorfor bremses blodet i miltstrengene?

Langsom passage giver makrofager tid til at:

• fagocytere bakterier

• fjerne fremmede partikler

• fjerne gamle/beskadigede blodceller.

→ effektiv mekanisk + fagocytær filtrering

Hvilke særlige histologiske træk har miltens sinusoider?

• Lange/aflange endothelceller

• Få kontaktkomplekser

• Spalter mellem endothelcellerne

• Ufuldstændig basallamina som ringformede bånd

• Makrofager ligger omkring sinusoidens yderside

→ specialiseret til passage og sortering af blodceller.

Hvordan genkendes en miltsinusoid i et histologisk præparat?

Se efter:

• uregelmæssigt/aflangt blodfyldt lumen

• væg uden en helt glat, kontinuerlig afgrænsning

• erythrocytter tæt ved og gennem væggen

• omgivet af rødt pulpa-væv/miltstrenge

Nøgle: stort, uregelmæssigt kar mellem blodcellefyldte miltstrenge.

Hvordan fjerner milten gamle eller beskadigede erythrocytter?

Gamle erythrocytter bliver mindre fleksible.

→ kan ikke passere effektivt gennem sinusoidens smalle spalter
→ bliver tilbageholdt i rød pulpa
→ fagocyteres af makrofager.

Hvad sker der med hæmoglobin fra gamle erythrocytter i miltens makrofager?

Hæmoglobin → globin + hæm

• Globin → aminosyrer

• Hæm → jern + porfyrin

• Jern genbruges/oplagres og kan transporteres med transferrin

• Porfyrin → bilirubin → videre til leveren

Hvad kan fjernes fra blodet i miltens røde pulpa?

• gamle/beskadigede erythrocytter

• defekte eller udtjente blodceller

• bakterier

• fremmede partikler

Milten fungerer også som reservoir for en del trombocytter.

Hvordan kendes en arterie fra en vene histologisk i milten?

Arterie/arteriole

• tydelig eosinofil glat muskulatur i væg

• relativt rund/regel­mæssig

• mindre lumen i forhold til væggen

Vene

• tyndere væg

• større/uregelmæssigt lumen

• mindre tydelig muskulatur

Hvordan skelnes en trabekelarterie fra en centralarteriole i et miltpræparat?

Trabekelarterie
→ ligger inde i eosinofilt bindevæv i en trabekel.

Centralarteriole
→ ligger frit i parenkymet og er omgivet af lymfoidt væv/PALS.

Hvordan genkendes milten på et HE-præparat ved lav forstørrelse?

Se efter:

• kapsel (nederst) + trabekler (eosinofilt indad)

• ingen ensartet cortex-medulla-opdeling

• diffus rød pulpa

• spredte mørkere/runde områder = hvid pulpa

• små arterier/arterioler inde i den hvide pulpa

Husk:
mørke øer af hvid pulpa i et hav af rød pulpa.

Hvordan skelnes hvid og rød pulpa histologisk?

Hvid pulpa (billede: nederst)

• mørkere/basofil

• tæt med lymfocytter

• PALS + follikler

• centralarteriole

Rød pulpa (billede: øverst + imellem hvid)

• mere eosinofil/rødlig

• mange erythrocytter

• miltstrenge + sinusoider

Du ser en tæt lymfocytansamling omkring en arteriole i milten. Hvilken struktur er det, og hvad er dens funktion?

Hvid pulpa.

• PALS omkring arterien → T-celler

• evt. B-cellefollikel ved siden af

• funktion → immunrespons mod blodbårne antigener

Du ser et område fyldt med erythrocytter, uregelmæssige sinusoider og strenge af celler mellem dem. Hvad er det?

Rød pulpa.

Består af:

• miltstrenge

• sinusoider

Funktion → filtrering af blod + fjernelse af gamle blodceller og fremmede partikler.

Hvornår har milten hæmatopoietisk funktion?

• Vigtig for hæmatopoiese i fosterlivet, især omtrent midt i graviditeten.

• Hos voksne foregår normal hæmatopoiese primært i knoglemarven.

• Ved visse sygdomme kan ekstramedullær hæmatopoiese igen forekomme i milten.

Hvilken rækkefølge kan bruges til at identificere og beskrive et miltpræparat til eksamen?

1. Kapsel + trabekler

2. Hvid pulpa

   • centralarteriole

   • PALS = T-celler

   • follikel = B-celler

3. Marginalzone

   • mellem hvid og rød pulpa

   • makrofager/APC'er

4. Rød pulpa

   • miltstrenge

   • sinusoider

5. Funktion:

   • hvid pulpa → immunrespons

   • rød pulpa → blodfiltrering