Juridisk metode - færdige flashcards
Call Kai
Learn
Practice Test
Spaced Repetition
Match
Flashcards
Knowt Play1/112
There's no tags or description
Looks like no tags are added yet.
113 Terms
Ret
Menneskeskabte normer, der regulerer menneskelig adfærd, og som kan håndhæves gennem samfundets institutioner.
Retsregel
En regel, der fastlægger, hvad der retligt gælder. Kan være skreven eller uskreven.
Retlig norm
En norm om menneskelig adfærd, som kan håndhæves gennem fx domstolene.
Jus
De gældende retsregler.
De lege lata
Gældende ret – hvordan retten er.
De lege ferenda
Ønskværdig/fremtidig ret – hvordan retten bør være. Retspolitik.
Retspolitik
Overvejelser om, hvordan retten bør udformes eller ændres fremover.
Juridisk metode
Fremgangsmåden til at fastlægge, hvilke retsregler der gælder, og hvordan de anvendes på et konkret faktum.
Relevant faktum
De faktiske oplysninger i en sag, der har juridisk betydning for løsningen.
Retlig subsumption
At henføre et konkret faktisk forhold under en retsregel.
Retlig argumentation
Juridisk gyldige argumenter baseret på bl.a. retskilder, principper og relevante hensyn.
Hvilke kriterier er der for, at en lov er gyldig
Må ikke stride mod grundloven og skal offentliggøres i lovtidende
Let sag
En sag, hvor løsningen kan findes gennem eksisterende retskilder.
Svær sag
En sag, hvor retskilderne ikke giver et sikkert resultat, og hvor relevante retlige hensyn derfor må afvejes.
Formel retfærdighed
Princippet om, at lige tilfælde skal behandles lige.
Udtryk for et retssamfund
Positivistisk retsopfattelse
En tilgang, hvor gældende ret adskilles fra personlige moralske og retfærdighedsmæssige vurderinger.
Juridisk metode (model)
relevant faktum → relevant regel → resultat
Retskilde
En kilde, hvorfra man kan udlede, hvad gældende ret er.
Giver et fælles grundlag for at fastlægge gældende ret og begrunde juridiske afgørelser. De begrænser betydningen af juristens personlige holdninger og bidrager til lighed, forudberegnelighed og retssikkerhed.
Bindende retskilde
En retskilde, som den pågældende retsanvender som udgangspunkt er forpligtet til at anvende.
Retskildeværdi
Den betydning eller vægt, en kilde kan tillægges ved fastlæggelsen af gældende ret.
Retskildes formål
De giver et fælles grundlag for afgørelser og begrænser betydningen af juristens personlige holdninger.
Skreven ret
Nedskrevne retsforskrifter, fx Grundloven, love og bekendtgørelser.
Uskreven ret
Ret, der ikke følger direkte af skrevne retsregler, fx retspraksis, sædvane og forholdets natur.
Hard law
Bindende retsregler, som domstolene skal følge.
Soft law
Ikke-bindende regler, der alligevel kan få betydning, fx ved fortolkning.
Retskildehierarki
En rangorden mellem visse retskilder.
Kompetencehierarki
Hierarki, hvor en lavere regel skal have grundlag i og respektere en højere regel.
Retlig pluralisme
At retten anvendes og udvikles i forskellige organer og systemer under forskellige betingelser.
Retlig polycentri
At retten skabes og anvendes fra flere forskellige centre frem for ét enkelt retligt centrum.At retten skabes og anvendes fra flere forskellige centre frem for ét enkelt retligt centrum.
Internationalisering
At national ret i stigende grad påvirkes af bl.a. EU-ret, EMRK og andre internationale regler.
Retsfamilie
Gruppe af landes retssystemer, der har fælles historiske eller metodiske karakteristika.
Anerkendelsesværdig argumentation
Hvad der er relevant argumentation i forhold til et konkret tilfælde eller et specifikt retsområde
Ex aequo et bono
En søgen mod en rimelig eller retfærdig afgørelse ud fra en konkret vurdering.
De fire retskildegrupper
Loven – skrevne retskilder.
Retspraksis – domstolenes afgørelser.
Sædvanen – bl.a. retssædvaner, kutymer og gode skik-regler.
Forholdets natur – den retlige hensynsafvejning.
Positivistisk definition
Gyldig viden udelukkende kan opnås gennem direkte observation, erfaring og logik
Modifikation
Situationer, hvor regler må tilsidesættes under henvisning til almindelige principper om retsgarantier, fx ved individbeskyttelse
Retsområder uden klart hierarki
På andre områder er der ikke et åbenbart hierarki mellem retskilder. Dette gælder fx inden for formueret, som i høj grad bygger på begreber, principper og uskrevne regler, der er udviklet gennem mange år.
Hvilke kriterier er der for, at en lov er gyldig
Må ikke stride mod grundloven og skal offentliggøres i lovtidende
Loven som retskildegruppe
Omfatter i retskildelæren bl.a. Grundloven, folketingslove, EU-forordninger, bekendtgørelser og anordninger.