Cellefys - Milten (Week 37)

Hvilken type lymfoidt organ er milten?

Milten er et sekundært lymfoidt organ.

• Modtager funktionelle/naive lymfocytter.

• Her kan lymfocytter møde blodbårne antigener og igangsætte et immunrespons.

Hvad er miltens vigtigste funktioner?

Milten har tre overordnede funktioner:

• Filtrerende funktion: Fagocytose af bakterier og fremmede partikler i blodet.

• Immunologisk funktion: Antigenpræsentation og igangsættelse af immunrespons mod blodbårne antigener.

• Hæmopoietisk funktion:

  • Fjerner gamle, beskadigede og abnorme blodceller ved fagocytose.

  • Genbruger/oplagrer jern fra hæmoglobin.

  • Står for hæmopoiese i fosterlivet, ca. måned 3–6.

Hvordan er milten makroskopisk opbygget?

• Milten er omgivet af en kapsel.

• Fra kapslen strækker trabekler sig ind i organet.

• Milten består indvendigt af parenkym (pulpa).

• Ved hilum løber bl.a. a. lienalis og v. lienalis ind og ud af milten.

Hvordan er milten histologisk opbygget?

• Kapsel: tæt kollagent bindevæv med enkelte glatte muskelceller → danner trabekler.

• Stroma: retikulumceller og retikulære fibre.

• Hvid pulpa:

  • Lymfefollikler

  • Diffust lymfoidt væv omkring centralarterioler = periarterielle lymfatiske skeder (PALS)

• Rød pulpa:

  • Miltsinusoider

  • Miltstrenge

Hvad er forskellen på stroma og parenkym? Hvad er det i milten

• Stroma: Organets støttende væv, som danner den strukturelle ramme for organet. Består ofte af bindevæv, kar og støtteceller.

• Parenkym: Organets funktionelle væv, dvs. de celler/væv der udfører organets specifikke funktion.

I milten:

• Stroma → retikulumceller og retikulære fibre.

• Parenkym → hvid og rød pulpa.

Hvilke strukturer kan identificeres i et histologisk præparat af milten?

Man kan bl.a. identificere:

• Trabekler → bindevævsstrøg gennem milten, ofte med kar.

• Trabekelarterier → arterier, der løber inde i trabeklerne.

• Hvid pulpa → mørkere, tætte områder af lymfoidt væv.

• Centralarterier → ses inde i den hvide pulpa.

• Rød pulpa → det mere udbredte væv mellem områderne med hvid pulpa.

• Penselarterier → små arterielle grene i den røde pulpa.

Hvordan er blodets vej gennem miltens hvide pulpa?

1. Blod kommer ind gennem a. splenica ved hilum.

2. Den forgrenes til trabekelarterier, som løber i trabeklerne.

3. Når arterierne forlader trabeklerne, bliver de til centralarterier.

4. Centralarterierne omgives af PALS (periarterielle lymfoide skeder).

5. I forbindelse med PALS findes primære og sekundære lymfefollikler.

6. Centralarterien afgiver grene, der ender i den marginale sinus.

7. Den hvide pulpa afgrænses fra den røde pulpa af marginalzonen.

Hvordan fortsætter blodets vej gennem miltens røde pulpa?

1. Centralarterien deler sig i 4–5 penselarterier.

2. Hver penselarterie deler sig i 2–3 arterielle kapillærer.

3. Nogle kapillærer er hylsterkapillærer → omgivet af makrofager.

4. Ved åben cirkulation tømmes blodet ud i miltstrengene.

5. Blodcellerne passerer derefter gennem væggen af miltsinusoiderne og tilbage i kredsløbet.

6. Sinusoider → venoler/pulpavener → trabekelvener → v. splenica.

Lukket cirkulation: Nogle kapillærer kan fortsætte direkte over i miltsinusoiderne.

Hvad er forskellen på åben og lukket cirkulation i milten?

• Lukket cirkulation: Blodet løber direkte fra hylsterkapillærer → sinusoider → vener.

• Åben cirkulation: Blodet løber fra hylsterkapillærer → ud i miltstrengene → gennem sinusoidernes væg → vener.

  • Blodet siver langsomt gennem miltstrengene.

  • Det giver makrofager og andre antigenpræsenterende celler mulighed for at opfange blodbårne antigener og kontrollere blodcellerne.

Der er snak om hvorvidt åben cirkulation findes humant. Det bør nævnes til eksamen

Hvordan genkendes miltens kar og hvide pulpa i lysmikroskopet?

• Trabekelarterie: ligger i en trabekel og har en tydelig, relativt tyk muskelvæg.

• Trabekelvene: ligger også i trabeklen, men har tyndere væg og større/uregelmæssigt lumen.

• Centralarterie: ligger i den hvide pulpa og er omgivet af PALS.

• PALS: lymfoidt væv omkring centralarterien → primært T-celler.

• Lymfefollikel: tæt lymfoidt område → primært B-celler. (mange lymfocytter)

• Marginalzone: området yderst i den hvide pulpa mod den røde pulpa.

Hvordan genkendes penselarterier og hylsterkapillærer i miltens røde pulpa?

• Penselarterier:

  • Findes ved overgangen mellem hvid og rød pulpa, hvor centralarterien deler sig.

  • Har kubisk endothel, kontinuerlig basalmembran og et lag glat muskulatur.

  • Er derfor egentlig arterioler og ikke arterier.

• Arterielle kapillærer:

  • Opstår, når hver penselarterie deler sig i 2–3 kapillærer.

  • Har højt endothel og kontinuerlig basalmembran.

  • Når de er omgivet af en skede af makrofager, kaldes de hylsterkapillærer.

Hvordan er den hvide pulpa organiseret, og hvad er dens immunologiske funktion?

PALS (periarterielle lymfoide skeder):

• Omgiver centralarterien.

• Indeholder især T-lymfocytter samt APC'er:

  • Makrofager

  • Interdigiterende dendritiske celler

• Svarer til den dybe cortex/paracortex i lymfeknuden.

• Funktion → cellulært immunrespons.

Lymfefollikler:

• Ligger i tilknytning til PALS.

• Indeholder især B-lymfocytter og follikulære dendritiske celler.

• Svarer til lymfefolliklerne i lymfeknuden.

• 
  

Hvad er marginalzonen i milten, og hvad er dens funktion?

• Ca. 100 µm tyk zone mellem hvid og rød pulpa, omkring den marginale sinus.

• Indeholder mange:

  • Makrofager

  • Interdigiterende dendritiske celler

  • B-lymfocytter

• Her forlader cirkulerende lymfocytter og antigener blodbanen.

Funktion:

• Makrofager omkring marginalsinus fagocyterer bakterier, antigener og andre fremmede partikler i blodet.

• Antigener kommer i kontakt med B- og T-lymfocytter → kan igangsætte et immunrespons.

Hvordan er miltstrengene i den røde pulpa opbygget, og hvad er deres funktion?

Opbygning:

• Miltstrengene er væv mellem miltsinusoiderne.

• Består af et netværk af retikulære fibre og retikulumceller.

• Indeholder bl.a. makrofager, plasmaceller og blodets formede elementer.

Funktion:

• Det retikulære netværk bremser blodcellerne, når blodet passerer gennem miltstrengene.

• Det giver makrofager tid til at fagocytere bakterier, antigener og andre fremmede partikler, som ikke allerede er blevet fjernet i marginalzonen.

Hvordan er miltsinusoiderne opbygget, og hvordan filtrerer de blodceller?

Opbygning:

• Beklædt med aflange endothelceller med spalter mellem cellerne.

• Har en ukomplet basallamina, der ligger som cirkulære bånd omkring sinusoiden.

• Mange makrofager ligger uden for sinusoidens væg.

Funktion:

• Blodceller fra miltstrengene skal klemme sig gennem spalterne mellem endothelcellerne for at komme tilbage i blodbanen.

• Normale, fleksible erytrocytter kan passere.

• Gamle, stive, beskadigede eller abnorme erytrocytter har svært ved at passere → tilbageholdes og fagocyteres af makrofager.

• Defekte/udtjente trombocytter og neutrofile kan også fjernes her.

Hvordan ser miltstrenge og sinusoider ud i elektronmikroskopet?

• Miltstrenge → vævet mellem sinusoiderne med retikulært netværk og mange blodceller.

• Sinusoider → aflange kar-rum beklædt med lange endothelceller.

• Mellem endothelcellerne findes spalter, som blodceller skal passere igennem for at komme tilbage i blodbanen.

• Makrofager findes omkring sinusoiderne.

Hvad er blodets formede elementer?

1. Erytrocytter

2. Trombocytter

3. Leukocytter:

   • Granulocytter

     • Neutrofile → ca. 60 %

     • Eosinofile → ca. 3 %

     • Basofile → ca. 0,5 %

   • Agranulocytter

     • Monocytter → ca. 5 %

     • Lymfocytter → ca. 30 %

Hvad er den røde pulpas filtrerende funktion?

Den røde pulpa filtrerer blodet, når det passerer gennem retiklet og kommer i kontakt med makrofager.

Makrofager fjerner ved fagocytose:

• Fremmede partikler og bakterier

• Gamle eller beskadigede blodlegemer

Derudover medvirker den røde pulpa til:

• Genbrug og oplagring af jern fra nedbrudte erytrocytter.

• Oplagring af trombocytter og plasmaceller.

Hvad sker der med erytrocytter, når de nedbrydes af makrofager i milten?

Gamle eller beskadigede erytrocytter fagocyteres af makrofager i den røde pulpa. Hæmoglobin nedbrydes derefter:

• Hæmoglobin → hæm + globin

• Globin → aminosyrer, som kan genbruges.

• Hæm → jern (Fe) + porfyrin

  • Jern bindes til transferrin og transporteres bl.a. til knoglemarven, hvor det kan genbruges til nye erytrocytter.

  • Porfyrin → ukonjugeret bilirubin

• Ukonjugeret bilirubin transporteres bundet til albumin til leveren.

• I leveren omdannes det til konjugeret bilirubin, som udskilles via galden.

Kort sagt: Milten fjerner gamle erytrocytter → jern genbruges, mens resten af hæm omdannes til bilirubin og udskilles via galden.