35 Medialisering og embedsværket

Rigsretten og Medialisering af Embedsværket

Introduktion

Peter Aagaard og Birgitte Poulsen fra Roskilde Universitet undersøger dybtgående, hvordan medialiseringen former den politiske beslutningsproces og embedsværket, især belyst gennem Støjbergs rigsretssag. De understreger, at mediernes tendens til at fokusere ensidigt på dagsordensættelse kan skygge for vigtigheden af implementering og opfølgning. Ydermere fremhæves det, hvordan politisk branding kan kompromittere korrekt embedsførelse og overholdelse af legalitetsprincipperne.

Rigsretssagen som Eksempel

Rigsretssagen anskueliggør, hvordan politisk kommunikation nogle gange prioriteres over omhyggelig ministeriel embedsførelse og lovlig forvaltning. Mark Thorsens udtalelse om, at ministeren var ”på bagkant” i sagen vedrørende ’barnebrude på danske asylcentre’, fremhæver et eksempel, hvor hurtige medie reaktioner tillægges større værdi end nøjagtig præsentation af sagens faktuelle sammenhæng.

Medialiseringens Indflydelse

Definition af Medialisering

Medialisering defineres som den proces, hvor mediernes specifikke logikker trænger ind i og gradvist påvirker andre organisationer, herunder den danske centraladministration. Denne indflydelse kan føre til, at politiske spil og en skarp, ofte forenklet kommunikation prioriteres højere end dybdegående substans og nuancerede overvejelser.

Bo Smith-udvalgets Rapport

Allerede i 2015 påpegede Bo Smith-udvalget, at mediernes rolle er en afgørende faktor for effektiviteten og kvaliteten af arbejdet i centraladministrationen. Mediernes logik, som ofte er præget af personificering af komplekse problemer, dramatisering af begivenheder, polarisering af synspunkter og konkretisering af abstrakte ideer, former i høj grad de politiske aktørers bestræbelser på at sætte og fastholde deres dagsorden.

Konsekvenser af Medialisering

Medialisering kan resultere i, at vigtige aspekter som implementering af politikker, løbende opfølgning og grundig evaluering nedprioriteres. I stedet fokuseres der primært på hurtig dagsordensættelse og effektiv politisk branding. Politikere kan derfor være mere opmærksomme på mediernes blitzlys under vedtagelsen af reformer frem for at sikre en vellykket og effektiv implementering.

Særlige Rådgiveres Rolle

Medievante politikere, såsom Støjberg, og særlige rådgivere, som Mark Thorsen, spiller en afgørende rolle i at integrere medialiseringen direkte i ministerierne. Disse kommunikatører, der ofte er stærkt loyale over for deres parti, indtager høje positioner i de ministerielle hierarkier uden nødvendigvis at have en traditionel embedsmandsbaggrund. Mark Thorsen beskriver sin egen rolle som en ”blindtarm i systemet”, hvilket indikerer en usædvanlig og potentielt forstyrrende funktion inden for embedsværket.

Embedsværkets Dilemma

Balance mellem Responsivitet og Legalitet

Embedsværket står over for den udfordrende opgave at balancere loyalitet over for den siddende minister med de grundlæggende krav om lovlighed, faglighed og sandhed. Denne dualitet har været en del af embedsværkets virkelighed siden systemskiftet i 1901, men medialiseringen tilføjer yderligere kompleksitet.

Medialisering som Ekstra Lag

Medialiseringen introducerer et ekstra lag af kompleksitet i embedsmændenes daglige arbejde. Medielogikken kan påvirke og i nogle tilfælde tilsidesætte traditionelle embedsmandsdyder, hvilket potentielt kan favorisere politisk branding på bekostning af faglig integritet og upartiskhed.

Instrukskommissionen og Rigsretssagen

Instrukskommissionens arbejde og den efterfølgende rigsretssag har tydeligt vist, at centraladministrationen er dybt påvirket af medialisering. Embedsværkets rolle indebærer nu en konstant opmærksomhed på medierne og deres specifikke logikker. Omfanget af denne opmærksomhed kan variere fra minister til minister, men medielogikken er generelt blevet en integreret og uundgåelig del af embedsværkets daglige drift.

Fremtidige Overvejelser

Rustning af Embedsværket

Det er essentielt, at embedsværket rustes til bedre at forstå og kritisk analysere medielogikkens indflydelse og dynamikker. Dette indebærer at kunne navigere sikkert mellem forskellige logikker og samtidig sikre, at de traditionelle embedsmandsnormer ikke tilsidesættes eller udvandes af medielogikken.

Kommunikationens Rolle

Effektiv kommunikation, både eksternt rettet mod offentligheden og internt inden for organisationen, er afgørende. Der skal være en skærpet opmærksomhed på de potentielt modstridende hensyn, der kan opstå mellem intern og ekstern kommunikation, for at sikre konsistens og troværdighed.

Magtudredning

Den kommende magtudredning bør prioritere at undersøge medialiseringens konkrete påvirkning af embedsværket. Denne undersøgelse bør bygge videre på de indsigter og resultater, der fremkom i Bo Smith-udvalgets undersøgelse af embedsværkets grundlæggende normer og værdier, for at skabe en mere omfattende forståelse.