Denne artikel af Birgitte Poulsen undersøger, hvordan embedsmænds funktion er blevet medialiseret, især under COVID-19-krisen. Den fremhæver overgangen fra en traditionelt diskret, bagvedliggende rolle til en mere synlig, offentlig og frontstage rolle. Pandemien gav en enestående mulighed for at studere dette skift under ekstreme forhold. Forskningen integrerer teorier om medialisering med begreber fra offentlig forvaltning og Erving Goffmans rolleteori for at give en omfattende analyse. Ved at bruge Danmark som empirisk case undersøger studiet, hvordan medielogik interagerer med bureaukratisk logik, hvilket fører til forskellige styringsdilemmaer. Undersøgelsen bidrager til den eksisterende litteratur om medialiseringen af centraladministrationen og kaster lys over vigtige problemstillinger som konkurrence med ministre, øget sårbarhed og udviskede grænser mellem administration og politik.
Overgangen til en frontstage-rolle
Under COVID-19-pandemien blev embedsmænd i mange lande, herunder Danmark, kastet ind i fremtrædende offentlige roller og blev ofte nøglepersoner i formidlingen af vigtig information og implementeringen af sundhedsforanstaltninger.
Denne ændring repræsenterer et markant skifte fra deres traditionelle backstage-roller, hvor de primært arbejdede bag kulisserne med at støtte politiske beslutningsprocesser og administrative funktioner.
Udviklingen af medierne har givet embedsmænd større handlekraft og mulighed for direkte at formidle viden og ekspertise til offentligheden.
I forlængelse af dette introducerer Grube begrebet "megafon-bureaukrati", som beskriver, hvordan embedsmænd aktivt bidrager til demokratiske processer gennem øget offentlig inddragelse og kommunikation.
Medialisering og dens indvirkning
Medialisering henviser til den proces, hvor institutioner tilpasser sig mediernes gennemgribende indflydelse på den offentlige diskurs og operationelle normer.
Studiet fokuserer på, hvordan styringsaktører, især politikere, navigerer i og tilpasser sig et mediedomineret miljø, som i stigende grad påvirker politiske beslutninger og den offentlige opfattelse.
Medialisering har en markant indvirkning på regeringens kommunikationsstrategier, idet den fremmer personlige kommunikationsformer og understreger lederes roller i offentlig formidling.
Undersøgelsen adresserer en bemærkelsesværdig mangel i litteraturen ved at fokusere på medialiseringen af centrale regeringsorganisationer – et område, der hidtil har fået begrænset akademisk opmærksomhed.
Forskningsspørgsmål og Mål
Forskningsspørgsmål 1: Hvordan flettes medielogik sammen med bureaukratisk logik i embedsmandens medialiserede frontstage-rolle, og hvilke konsekvenser har det for deres traditionelle ansvar?
Forskningsspørgsmål 2: Hvad er de bredere konsekvenser af bureaukratiets medialisering, herunder dens indvirkning på organisationskultur, beslutningsprocesser og offentlighedens tillid?
Mål 1: Udvikle en analytisk ramme til at studere embedsmændenes udviklende rolle under medialisering, der integrerer både teoretiske og empiriske dimensioner.
Mål 2: Illustrere de potentielle konsekvenser af, at embedsmænd indtager en frontstage-rolle, herunder de dilemmaer og udfordringer, de står over for i balancen mellem mediekrav og bureaukratiske normer.
Teoretisk Ramme
Forskningen kombinerer sociologisk rolleteori med etablerede teorier om medialisering og offentlig forvaltning for at skabe et solidt analytisk fundament.
Den anvender et institutionelt perspektiv, som fremhæver institutionelle logikkers indflydelse på organisationsadfærd og individuelle handlinger i den offentlige sektor.
Empirisk Tilgang
Studiet anvender en mixed-methods tilgang, der kombinerer medieovervågning af frontstage-optrædener med kvalitative interviews med embedsmænd for at indsamle rige og nuancerede data.
Det analyserer, hvordan bureaukratisk og medielogik interagerer og omformer embedsmændenes rolle, hvilket ofte udvisker grænserne mellem deres professionelle og personlige liv.
Vigtige Resultater af Analysen
Den medialiserede rolle for embedsmænd øger deres synlighed og gør dem mere modtagelige for offentlig granskning og kritik – på linje med politikernes oplevelser.
Der opstår konkurrence med ministre om kontrol over kommunikationsstrategier og offentlig popularitet, hvilket potentielt kan føre til konflikter og underminere samarbejdsbaseret styring.
Overgangen til en frontstage-rolle ændrer traditionelle styringsstrukturer og udfordrer det etablerede forhold mellem embedsmænd og ministre, hvilket kræver nye protokoller og forståelser.
Teoretisk Ramme: Goffmans Rolleteori og Medialisering
Backstage vs. Frontstage
Backstage: Repræsenterer den traditionelle bureaukratiske logiks domæne, kendetegnet ved embedsmændenes arbejde bag kulisserne, hvor beslutninger træffes og politikker udformes uden offentlighedens indblik.
Frontstage: Symboliserer medielogikkens domæne, hvor embedsmænd optræder i offentlighedens søgelys, håndterer indtryk og formidler information til en bred målgruppe.
Goffmans Begreber
Anvender Goffmans perspektiv på hverdagsinteraktioner som teaterforestillinger i konteksten af embedsmænds engagement med medierne.
Ser individer som både aktører og publikum, hvor hver spiller specifikke roller inden for rammerne af den offentlige forvaltning.
Impression Management (Indtryksstyring): Fremhæver, hvordan aktører – i dette tilfælde embedsmænd – strategisk kontrollerer de indtryk, de formidler, for at definere og forme situationen i den offentlige arena.
Undersøger, hvordan embedsmænds optrædener kan være enten autentiske, hvor de afspejler ægte ekspertise og engagement, eller uoprigtige, drevet af politiske hensyn eller mediekrav.
Understreger vigtigheden af teamsamarbejde for at opretholde en konsistent og troværdig definition af situationen, især i krisekommunikation.
Elementer i Frontstage-Optræden
Setting (Scenografi): Omfatter fysiske elementer som møbler, indretning og opsætning af pressemøder, som tilsammen former det miljø, hvor embedsmænd optræder.
Personal Front (Personlig fremtoning): Indbefatter aspekter som udseende, påklædning, talemønstre og ansigtsudtryk – alle spiller en rolle i, hvordan offentligheden opfatter embedsmænd.
Understreger vigtigheden af sammenhæng mellem scenografi, fremtoning og optræden for at sikre troværdighed og effektivitet i offentlig kommunikation.
Embedsmænd og Modstridende Krav
Embedsmænd står over for udfordringen med at balancere deres pålagte neutralitet med behovet for at være lydhøre over for den politiske ledelse og navigere i kompleksiteten i den offentlige tjeneste.
Der anerkendes en udvisket grænse mellem politik og administration – især i en medialiseret kontekst, hvor politiske hensyn ofte påvirker administrative beslutninger.
Medialiseringen af embedsværket komplicerer yderligere deres allerede komplekse rolle og tilføjer nye lag af forventninger og ansvarlighed.
Logikker i Medialisering og Bureaukrati
Institutionel Logik
Forklarer, hvordan institutioner former menneskelig adfærd gennem kulturelt indlejrede regler og tilgængelige ressourcer, hvilket påvirker adfærden inden for organisationer.
Anerkender, at institutionelle logikker skaber et komplekst miljø i organisationer, som påvirker beslutningsprocesser og organisationskultur.
Identificerer medialisering som en institutionaliseret logik, der gennemsyrer offentlige organisationer og påvirker kommunikationsstrategier og offentlig inddragelse.
Medielogik
Medielogik er kendetegnet ved nyhedskriterier som drama, personificering, konflikt og forenkling, som påvirker, hvordan information præsenteres og formidles.
Medielogik kræver brug af korte tekster, klar kommunikation, personlige vinkler og følelsesmæssige signaler for at fange og fastholde offentlighedens opmærksomhed.
Den forudsætter også hurtige reaktioner på grund af det konstante 24/7-nyhedscyklus, hvilket kræver smidighed og reaktionsevne fra offentlige organisationer.
Som følge heraf tilpasser offentlige organisationer sig ved at reagere hurtigt, give relaterbare svar og brande organisationen for at styrke offentlig genkendelse og tillid.
Bureaukratisk Logik
Bureaukratisk logik lægger vægt på upartiskhed, sandfærdighed, upersonlig og rationel beslutningstagning samt neutralitet i styring.
Den opretholder adskillelsen mellem privatliv og arbejdsidentitet for at sikre objektivitet og professionalisme i den offentlige tjeneste.
Ser embedsmanden som en neutral aktør uden personlige følelser, med fokus på effektiv implementering af politikker og procedurer.
Embedsmandens Rolle under Begge Logikker
Embedsmanden skal navigere i og operere inden for både bureaukratisk og medial logik og integrere kravene fra begge i sin professionelle rolle.
Tabel 1 (i det oprindelige dokument) opsummerer embedsmandens rolle under bureaukratisk og medial logik ved hjælp af Goffmans begreber og giver en sammenlignende ramme.
Idealtypiske Rollekontraster (Opsummering af Tabel 1)
Setting (Scenografi): Skifter fra backstage (bureaukratisk) til frontstage (medial), hvilket indikerer en bevægelse fra interne, private operationer til offentlige, medievendte aktiviteter.
Personal Front (Personlig fremtoning): Ændres fra ingen/bag kulisserne (bureaukratisk) til personificering/frontstage (medial), hvilket kræver, at embedsmænd fremstår mere relaterbare og personlige over for offentligheden.
Autenticitet: Udvikler sig fra at være en ekspertmyndighed (bureaukratisk) til en empatisk kommunikator (medial), med vægt på følelsesmæssig intelligens og offentlig kontakt.
Impression Management (Indtryksstyring): Går fra at være en neutral maskine (bureaukratisk) til et menneske (medial), hvilket nødvendiggør udvisning af menneskelige kvaliteter og forståelse i offentlige interaktioner.
Legitimitet: Skifter fra at basere sig på ekspertise (bureaukratisk) til at opnå popularitet (medial), hvilket antyder et behov for offentlig opbakning for at bevare legitimitet.
Identitet: Forandres fra at opretholde en klar adskillelse (bureaukratisk) til at skabe en hybrid identitet (medial), hvor professionelle ansvar blandes med en offentlig persona.
Data og Metoder
Ekstremt Case: COVID-19-pandemien i Danmark
Forskningen anvender rollen som direktør for Sundhedsstyrelsen under COVID-19-pandemien som et ekstremt casestudie til at illustrere kompleksiteten i medialisering.
Casen demonstrerer effektivt sammenfletningen af medielogik og bureaukratisk logik i en situation med høje offentlige krav og stor politisk bevågenhed.