10 CABINETS AND DECISION-MAKING PROCESSES

CABINET OG BESLUTNINGSPROCESSER

Indledning

• Artiklen fokuserer på kabinettets beslutningsprocesser som metode til at analysere og klassificere dem.

• Den problematiserer eksisterende litteratur og præsenterer en ny typologi baseret på to dimensioner: intern magtfordeling og centralisering af beslutningsprocessen.

• Formålet er at forstå, hvordan kabinetter fungerer i parlamentariske og semi-præsidentielle systemer.

Hvad er et kabinet?

• Kabinettet er den højeste eksponent af den udøvende magt i parlamentariske systemer, ofte koordineret af en premier (statsminister).

• Den overordnede succes afhænger af tilliden fra parlamentet.

• Kabinetter findes i mange lande inklusiv EU-lande samt Canada, Australien og Indien.

Beslutningsprocesser i kabinetter

• To vigtige dimensioner identificeres som nyttige til at studere interne beslutningsprocesser:

  1. Intern magtfordeling: hvor magten er placeret inden for kabinettet.

  2. Grad af centralisering: hvor centraliseret beslutningsprocessen er.

• Artikelens omfang inkluderer en gennemgang af klassifikationer og typologier i eksisterende litteratur.

• Mange studier fokuserer på, hvem der træffer beslutninger og hvordan de træffer dem, hvilket kan føre til forvirring mellem klassifikationer og typologier.

KLASSIFIKATIONER OG TYPOLOGIER I LITTERATUREN

Historiske perspektiver

• Philip Selznick mente, at termen "beslutningstagning" kunne være mere forvirrende end oplysende.

• Størstedelen af litteraturen forsøger at definere kabinettets beslutningsprocesser ved at se på, hvem der har magten til at beslutte og hvordan denne magt udøves.

Klassificering af kabinetter

• Der eksisterer en klassisk skelnen mellem prime ministerial og cabinet government, der henviser til koncentration vs. distribution af magt.

• R.A.W. Rhodes skitserer seks modeller af regeringens centrale operationer, herunder:

  • Prime ministerial government (præsidentlignende)

  • Cabinet government (kollegial): Ligheden mellem ministre

  • Segmented government: magten deles mellem ministre i forskellige områder

Fabulerede magtstrukturer

• O’Leary og Laver/Shepsle opretter modeller der belyser interaktionen mellem ministre og kabinetter, dog med forskellige indhold og fokusområder.

NUVEND HYPOTETISK TYPOLOGI

Re-assessing Andeweg's Typologi

• Andeweg og andre forfattere anvendte dimensioner for at klassificere kabinetter ud fra intern magtfordeling og centralisering. Denne skelnen er væsentlig for at forstå forskellige typer regeringer.

Typer af kabinetter

• Forslag om en ny klassifikation resulterer i otte typer kabinetter baseret på den interne beslutningsproces:

  1. Radielt domineret kabinet: Prime minister har stor magt og kontrol.

  2. Domineret kabinet: Beslutninger træffes i cabinet committee-møder.

  3. Ministerielt kabinet med guidet oligarki: Oligarki med premierens aktiv deltagelse.

  4. Indre cirkel kabinet: Oligarkiet beslutter primært gennem kollegiale arenaer.

  5. Ministerielt kabinet med acephal oligarki: Svag premier, mange autonome ministre.

  6. Acephal kabinet: Beslutninger bekymrer sig om kollegialitet men også om centralisering.

  7. Autonome ministre: Stærk decentralisering og ligelig repræsentation.

  8. Acephal kabinet med centralisering: Sammenflettet beslutningsproces.

Praktiske anvendelser

• Typologien kan ikke blot anvendes til at belyse eksisterende kabinetstrukturer men kan også anvendes til at forudsige hvordan beslutninger træffes i forskellige politiske klimater.

KONKLUSIONER OG FORSKNINGSPERSPKTIVER

Sammenfatning af kunne ændre forståelsen

• Artiklen præsenterer den nødvendige systematisering for at kortlægge eksisterende litteratur samt de mangler, der er nødvendige for at udvikle en ny og omfattende typologi.

• Dette kan være en vekselvirkning imellem beslutningsproces og politiske resultater.

Fremtidige forskningstemaer

• Hvordan forskellige typer kabinetter opstår i forskellige politiske kontekster.

• Undersøgelse af hvilken indflydelse partier har på beslutningsprocesser i kabinetter.