Sammenhænge mellem Kost, Livsstil og Oral Sundhed

Introduktion til Sammenhænge mellem Kost, Ernæring og Sundhed

Denne forelæsning, afholdt den 6. maj 2026 af tandlæge og tandplejer Marianne Bjerke fra Københavns Universitet, fokuserer på de komplekse sammenhænge mellem kost, livsstil og risikoen for både orale og generelle sygdomme. Det centrale tema er kosten som en væsentlig risikofaktor for ikke-smitsomme sygdomme (NCDs) og betydningen af social ulighed i sundhed. Studiet af ernæring er fundamentalt for at forstå, hvordan vi kan optimere det generelle helbred og livskvaliteten gennem hele livet.

Globalt Perspektiv på Ernæring og Sundhed

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er ernæring en kritisk del af sundhed og menneskelig udvikling. Forbedret ernæring er direkte relateret til bedre sundhed hos spædbørn, børn og mødre. En optimal ernæringstilstand styrker immunforsvaret, sikrer sikrere graviditeter og fødsler, mindsker risikoen for ikke-smitsomme sygdomme såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme samt fremmer lang levetid.

Derudover har ernæring socioøkonomiske konsekvenser. Sunde børn har bedre forudsætninger for indlæring, og voksne med tilstrækkelig ernæring er mere produktive. Dette skaber muligheder for gradvist at bryde cirkler af fattigdom og sult. Ernæring er således ikke blot et spørgsmål om individuel sundhed, men en katalysator for global udvikling.

Danske Anbefalinger og De Officielle Kostråd

I Danmark understreger Sundhedsstyrelsen, at sunde mad- og måltidsvaner er afgørende for at bevare et godt helbred og forebygge tab af funktionsevne. En sund kost bidrager specifikt til forebyggelse af overvægt, underernæring, visse kræftformer og er essentielt for tandsundheden. Fødevarestyrelsen har opstillet de syv officielle kostråd, som skal sikre, at befolkningen får dækket alle nødvendige næringsstoffer:

1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

2. Spis flere grøntsager og frugter.

3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk.

4. Spis mad med fuldkorn.

5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.

6. Spis mindre af det søde, salte og fede.

7. Sluk tørsten i vand.

Den Nationale Sundhedsprofil 2025

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet (SDU) har i samarbejde med de fem regioner og Sundhedsstyrelsen udarbejdet "Den Nationale Sundhedsprofil 2025". Rapporten bygger på spørgeskemaet "Hvordan har du det?", besvaret af $135.293$ personer over $16$ år (svarprocent $43,0\%$). Hovedtendensen viser, at det går den forkerte vej: danskerne spiser mere usundt og bevæger sig for lidt.

Specifikke resultater fra 2025-profilen inkluderer:

• Alkohol: $20,7\%$ af mænd og $8,4\%$ af kvinder drikker mere end $10$ genstande om ugen.

• Rygning: $10,5\%$ ryger dagligt.

• Søvn: $16,3\%$ er meget generet af søvnbesvær.

• Overvægt: $18,5\%$ har svær overvægt ($BMI \ge 30$).

• Mentalt velbefindende: Kun $16,1\%$ rapporterer et højt mentalt velbefindende, mens $10,8\%$ føler sig ensomme.

• Sygelighed: Næsten $4$ ud af $10$ lever med en langvarig sygdom ($38,3\%$), herunder allergi ($24,8\%$), forhøjet blodtryk ($24,2\%$) og slidgigt ($23,8\%$).

Kostvaner og Social Ulighed i Danmark

Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelseslængde og kostkvalitet. Blandt personer med grundskole som højeste uddannelse har $28,7\%$ en lav score på kostskalaen, mens dette kun gælder $7,1\%$ af personer med en lang videregående uddannelse. Samlet set har $18,4\%$ af den voksne befolkning en lav kostscore, og andelen er steget med $5,1$ procentpoint siden 2010. Den største andel med dårlige kostvaner findes i aldersgruppen $16$-$24$ år. Desuden ses mange med lav kostscore blandt førtidspensionister ($30,1\%$) og arbejdsløse ($24,7\%$).

Sammenhæng mellem Oral og Generel Sundhed

Kroppen har brug for en daglig tilførsel af kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler for at opretholde sundhed. Utilstrækkelig ernæring påvirker direkte oral sundhed, herunder risikoen for caries, parodontitis, slimhindelidelser og infektioner. Omvendt kan nedsat oral sundhed (f.eks. smerter ved tygning) føre til ændrede fødevarevalg, hvilket resulterer i dårlig ernæringsstatus og kroniske systemiske sygdomme.

Professor Bente Nyvad fra Aarhus Universitet har præsenteret forskning, der genopliver en hypotese fra 1970'erne: Sukker er en fælles risikofaktor for både huller i tænderne og betændelse i tandkødet (parodontitis). Traditionelt har man ikke forbundet sukker med tandkødssygdomme, men biokemiske processer i bakteriebelægningerne viser, at sukker fremmer begge tilstande. Caries klassificeres derfor i dag som en ikke-smitsom sygdom (NCD) på linje med diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Livsstilssygdomme og Anti-inflammatorisk Kost

Livsstilssygdomme dækker over lidelser i hjerte, hjerne, lunger og bevægeapparat, som påvirkes af vores adfærd. I Danmark tilskrives $60\%$ af alle dødsfald livsstilssygdomme. Hjerte-kar-sygdomme og kræft står for henholdsvis $27\%$ og $30\%$ af dødsfaldene.

En anti-inflammatorisk kost kan reducere belastningen på immunsystemet. Dette indebærer at undgå fødevarer, der øger inflammation, såsom:

• Raffineret sukker.

• (Ultra)forarbejdede fødevarer.

• Mættet fedt.

Risikofaktorerne opsummeres ofte i KRAM-modellen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), som nu er udvidet til KRAMSSS for også at inkludere Søvn, Stress og Seksualitet.

Overvægt, BMI og Sundhedsfaktorer

Svær overvægt ($BMI \ge 30$) påvirker immunsystemet negativt og øger risikoen for insulinresistens, type 2-diabetes, forhøjet kolesterol (LDL) og cancer. Dog pointerer overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, at BMI er et mangelfuldt mål, da det ikke skelner mellem muskel- og fedtmasse. Et mere præcist sundhedsmål kan være livvidden, som bør være mindre end halvdelen af personens højde.

Globalt er overvægt blandt unge mere end firedoblet siden 1990. Hvis udviklingen i Danmark fortsætter, vil to ud af tre voksne være overvægtige om $25$ år. Årsagerne er komplekse og inkluderer billig adgang til energitæt mad, øgede portionsstørrelser, digitalisering/skærmtid (lav fysisk aktivitet) og genetik. Som medicinsk støtte findes nu appetithæmmere som Wegovy og Ozempic (semaglutid).

Diabetes Type 2 og Orale Konsekvenser

Personer med type 2-diabetes har markant øget risiko for orale sygdomme, især hvis sygdommen er dårligt reguleret. Ved et blodsukkerniveau på $10$-$15\,mmol/l$ stiger koncentrationen af glukose i spyttet, hvilket giver næring til bakterier og øger risikoen for caries og parodontitis. Diabetes reducerer desuden tandkødets modstandskraft og nedsætter kroppens generelle heling og immunrespons over for inflammation.

Tarm-mikrobiomet

Professor Oluf Borbye Pedersen forsker i tarm-mikrobiomet, som består af milliarder af organismer. En høj diversitet af bakterier er essentielt for sundheden. Mikroorganismerne producerer stoffer, der påvirker inflammation, nervesystemet, hormonsystemet og vores appetit. Ubalance i mikrobiomet (dysbiose) er koblet til overvægt, metabolisk syndrom og inflammatoriske tarmsygdomme. Kosten er den primære faktor, der former dette økosystem.

Risikofaktorer: Tobak og Alkohol

Tobak og alkohol har dokumenterede negative effekter i mundhulen:

• Rygning: Nedsætter spytsekretion (caries-risiko), forringer perifer blodgennemstrømning (nedsat heling og parodontitis) og øger risikoen for oral cancer.

• Alkohol: Påvirker immunforsvaret generelt og indeholder ofte sukker og syre. Alkoholikere lider hyppigt af dårlig ernæringsstatus.

Forebyggelse og Kliniske Overvejelser

For at forebygge caries, erosioner og parodontitis anbefales følgende strategier:

• Reducer hyppigheden af sukkerindtag (undgå snacks mellem måltider).

• Kombiner sure fødevarer med hovedmåltider.

• Spis kost med grov konsistens, der øger spytsekretionen (f.eks. grøntsager).

• Vær opmærksom på skjult sukker i produkter som müsli, yoghurt, granola og færdigretter.

• Brug fluoridtandpasta og oprethold god mundhygiejne.

• Tyk evt. sukkerfrit tyggegummi efter måltider for at stimulere spytflow.

Specielle hensyn bør tages ved:

• Børn: Undgå søde sager i sutteflasker og sukker som belønning.

• Ældre: Medicinering giver ofte mundtørhed (xerostomi), hvilket drastisk øger cariesrisikoen.

• Spiseforstyrrelser: Anoreksi og bulimi kan give alvorlige erosioner på indersiden af tænderne grundet surt maveindhold.

Spørgsmål og Refleksion til Anamnesen

I den kliniske hverdag bør sundhedspersonale stille sig selv følgende spørgsmål under optagelsen af patientens sygehistorie (anamnesen):

• Hvornår skal vi undre os over patientens kost/drikkevaner i relation til deres helbred?

• Hvilke kliniske symptomer i mundhulen (f.eks. sår i mundvigen, slimhindeforandringer) tyder på ernæringsmæssige mangler?

• Hvilke kroniske tilstande har den tætteste sammenhæng med kosten?

• Hvornår skal man selv give kostvejledning, og hvornår skal man henvise til andre specialister?

Vigtige pointer at tage med: Biologiske mekanismer forbinder kost og sygdom, eksponeringsmønstre (hyppighed) er afgørende, og mikrobiomet fungerer som en central mediator for vores sundhedstandstilstand.

Til slut henvises til Nicklas Brendborgs teori om "Superstimuli" og hvordan manipulation af vores naturlige instinkter påvirker vores sundhedsadfærd og vaner.