Interventionsudvikling: Open Access Taxonomy og 18 handlinger

Baggrund og formål

Denne note opsummerer Open Access-undersøgelsen “Taxonomy of approaches to developing interventions to improve health: a systematic methods overview” af O’Cathain, Croot, Sworn, Duncan, Rousseau, Turner, Yardley og Hoddinott ( Pilot and Feasibility Studies, 2019). Formålet var at identificere og syntetisere forskellige tilgange til udvikling af Interventioner, Programmer eller Innovationer til forbedring af sundhed. Undersøgelsen fremhæver, at interventioner ofte må udvikles før feasibility- eller pilottestfaser, og at der findes et bredt spektrum af tilgange, som kan informere fremtidig udvikling og vejledning. I alt identificeres otte kategorier af tilgange og 18 handlinger, der kan overvejes under interventionudvikling. PROSPERO-registrering: CRD42017080553. Essensen er at give et helhedsbild af, hvilke veje udviklingsarbejdet kan tage, og hvordan man systematisk kan tænke aktiviteter og beslutninger gennem hele udviklingsforløbet.

Metode

Undersøgelsen er en systematisk metodeoverblik (systematic methods overview). Inklusionskriterierne omfattede tilgange beskrevet i bøger, websites eller artikler udgivet efter 2007, eller citeret i en primærforskningsundersøgelse af en specifik intervention båret af 2015–2016. Forfatterne udførte læsning af tilgange, udviklede en taksonomi, og syntetiserede handlingsmønstre på tværs af tilgange. I analysen blev den konstante sammenlignende metode anvendt til at opsummere rationale, kontekst, nøglehandlinger, metoder og styrker/begrænsninger per tilgang. Kvalitetsvurdering af tilgange var ikke formaliseret, idet der ikke findes etablerede kriterier for dette; i stedet fokuseredes der på data som beskriver processer og resultater. Der blev anvendt bred søgning (inklusive Medline, CINAHL, PsycINFO, ASSIA, ERIC), suppleret af Google Scholar og eksisterende referenceværker (INDEX og beslægtede kilder). Dataudtræk omfattede rationale, kontekst, centrale handlinger og styrker/begrænsninger. Analysen bestod af tre parallelle trin: (i) udtræk af data og sammenfatning af hver tilgang i en oversigtstab; (ii) udvikling af en taksonomi af tilgange baseret på deres rationale; (iii) listering af handlingerne og gruppering af disse til et samlet sæt af handlinger, der beskrives som 18 potentielle handlinger fordelt på 7 domæner. Artiklens resultater erkender datamætning og anvender data fra forfatterne til at beskrive styrker og begrænsninger samt konvergens og overlap mellem tilgange.

Centrale begreber og afgrænsninger

En intervention defineres som en sundhedsindsats bestående af aktiviteter eller program-elementer designet til at forbedre sundhedstilstanden. Fokus ligger på komplekse interventioner, som involverer flere komponenter, kan påvirke flere grupper eller niveauer, og som potentielt virker gennem flere mekanismer. Udvikling og design beskrives som to distinkte faser: udvikling refererer til processen med at forme indhold, format og leveringsmekanismer, mens design relaterer til konkrete beslutninger omkring interventionens indhold og leveringsform. Udviklingsprocessen kan have overlap med feasibility og piloting; endepunkter for udviklingsfasen kan være dokumentation/manuel, der beskriver, hvordan interventionen leveres.

Taxonomi: De otte tilgange til interventionudvikling

Partnership-tilgangen involverer ligelig deltagelse af personer, som vil bruge interventionen, i beslutningstagen gennem hele udviklingsprocessen. Den inkluderer co-production, co-design og user-driven tilgange; ideen er at flytte beslutningskraft og ejerskab mod brugernes side. Eksempler i tilgangen inkluderer co-production, co-design og experience-based co-design (EBCD), hvor patienter og personale arbejder som ligestillede partnere. I praksis konkluderer forfatterne, at visse partnerskabsformer ikke nødvendigvis er relevante i implementeringsstudier inden for specifikke felter, og at der findes begrænsede beskrivelser af anvendelsen i interventionudvikling, især i CP/EBCD i sundhedssektoren.

Target population-centred-tilgangen baserer interventionen på synspunkter og handlinger hos de personer, der vil bruge den. Eksempler inkluderer person-based tilgang (Yardley et al.), user-centered, human-centred design (Norman), og relaterede metoder. Denne tilgang lægger vægt på dyb forståelse af brugeres behov, kontekst og adfærd gennem kvalitative metoder og inddragelse af målgruppen i udviklingsprocessen.

Evidence and theory-based-tilgangen kombinerer eksisterende forskning og teorier som grundlag for interventionen. Nøgleeksemplerne inkluderer MRC Framework for Developing and Evaluating Complex Interventions, Behaviour Change Wheel (BCW), Intervention Mapping (IM), MAP-IT, Normalisation Process Theory (NPT) og Theoretical Domains Framework (TDF). Disse tilgange fremhæver systematisk opbygning af evidens og teori omkring interventionens mekanismer og implementering.

Implementation-based-tilgangen prioriterer real-world anvendelighed og ekstern validitet. RE-AIM (Reach, Effectiveness, Adoption, Implementation, Maintenance) er det primære eksempel, der hjælper designere med at overveje, hvordan interventionen faktisk kan nå målpopulationen og vedligeholdes i praksis.

Efficiency-based-tilgangen fokuserer på at teste og optimere komponenter for at øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten. Eksempler inkluderer Multiphase Optimization Strategy (MOST), multi-level og fractional factorial-eksperimenter, samt micro-randomised trials.

Stepped or phased-based-tilgangen lægger vægt på en systematisk, trinvis proces gennem specifikke faser og retningslinjer som 6SQUID (Six essential Steps for Quality Intervention Development), Five actions model, og ORBIT (Obesity-Related Behavioral Intervention Trials).

Intervention-specific-tilgangen tilpasses til specifikke interventionstyper (f.eks. digital adfærdsændringsinterventioner, patient decision aids og gruppeinterventioner). Eksempelordbøger inkluderer IDEAS (Integrate, Design, Assess and Share), webbaserede beslutningshjælpemidler og gruppebaserede interventioner.

Combination-tilgangen foreslår, at eksisterende tilgange kombineres, f.eks. Participatory Action Research baseret på adfærdsændrings- og persuasiv teknologi-teorier (PAR-BCP).

Handlingerne i interventionudvikling: 18 handlinger fordelt på 7 domæner

Domænerne beskriver, hvordan udviklingen sættes i gang, planlægges, designes, skabes og senere refiners, dokumenteres og planlægges til fremtidig evaluering. De 18 handlinger er fordelt mellem tre grupper af domæner: Konception og planlægning (Conception and Planning), Designing and Creating, og Refining, Dokumentation og Planlægning for fremtidig evaluering.

Conception ( Handling 1) og Planning (Handling 2–8):

• Handling 1: Identificér et problem eller behov, der kræver en intervention. Baggrunden for problemet kan stamme fra syntese af eksisterende evidence, klinisk praksis, politiske behov eller langvarig erfaring.

• Handling 2: Opret og/eller sammensæt en gruppe af interessenter til at guide udviklingen gennem hele processen (forskellige roller, inklusiv brugere/patienter, praktikere, beslutningstagere).

• Handling 3: Forstå de problemstillinger, udfordringer og konteksten hos målpopulationen og/eller af hele konteksten. Dette inkluderer dybdegående kvalitative undersøgelser og observationer samt inddragelse af patient- og offentlig involvering (PPI).

• Handling 4: Beslut, hvilke specifikke problemer interventionen vil adressere og hvilke mål der sættes.

• Handling 5: Identificér mulige måder at ændre forholdene (koncepter, mekanismer og niveauer af ændring: individ, gruppe, organisation, samfund).

• Handling 6: Overvej hvem der vil forandre/implementere ændringerne, og hvornår dette sker; overvej hvor meget ændringen vil kræve og hvilke barrierer der kan være.

• Handling 7: Overvej realistiske forhold som omkostninger, gennemførlighed og leveringslogistik tidligt i processen for at afvise interventioner med uholdbar real-world implementering.

• Handling 8: Afslut beslutningen om, hvorvidt man bør fortsætte udviklingen—er projektet værd at fortsætte givet ressourcer og sandsynlige gevinster?

Designing og Creating (Handlinger 9–13):

• Handling 9: Generér ideer til løsninger og interventionens komponenter og funktioner. Afhængigt af tilgang kan dette foregå gennem involvering af interessenter og/eller brugere, kreative arbejdsmetoder og prototyping.

• Handling 10: Genovervej beslutningerne om, hvor interventionen skal intervenere (niveauer, kontekst, system).

• Handling 11: Beslut indhold, format og leveringsmåde – prioritering af komponenter og leveringsmekanismer, ofte under hensyntagen til feasibility og feasibility-scenarier.

• Handling 12: Design en implementeringsplan, der overvejer adoption og vedligeholdelse.

• Handling 13: Lav prototyper eller mock-ups af interventionen; brug early prototyping og iterative feedback-loopes, især i digitale interventioner.

Refining, Dokumenting og Planlægning for fremtidig evaluering (Handlinger 14–18):

• Handling 14: Test på små prøver for gennemførlighed og accept og foretag nødvendige ændringer. Brug af kvalitative og kvantitative metoder; think-aloud, diaries, videotilgængelighed osv.

• Handling 15: Test på en mere forskelligartet population og i forskellige kontekster; fortsæt iterationer og juster baseret på data fra flere kilder og stakeholders.

• Handling 16: Optimer interventionen for effektivitet og/eller omkostningseffektivitet før fuld RCT; brug metoder som MOST eller design-tilgangen i interventionsudviklingen.

• Handling 17: Dokumentér interventionen detaljeret, inklusiv træningskrav og implementeringsvejledning; dette manuelle dokument kan gennemgås af eksterne interessenter.

• Handling 18: Udvikl mål for udbytte og process-evalueringer, og planlæg måleværktøjer, evalueringsdesign og rekruttering til fuld evaluering (RCT) eller alternativ implementeringsovervågning.

Domæner i interventionudvikling og deres relation til handlingerne

Der er syv domæner i tilgangen til interventionudvikling: Conception, Planning, Designing, Creating, Refining, Documenting og Planning for Future Evaluation. Sammenfattende følger handlingerne et cyklisk og iterativt flow: tidlige handlinger (konception og planlægning) sætter retningen, design/creation skaber konkrete prototyper, mens refinering, dokumentation og evaluering fastlægger kvalitet, formidling og fremtidsplaner. I praksis kan parter af domænerne udføres samtidigt, og der kan være gentagelser eller iterationer mellem domænerne. Tre vigtige pointer fremgår tydeligt: (i) tidlig fokus på kontekst, interessenter og brugervenlighed, (ii) brug af teori og evidens til at styre designbeslutninger, og (iii) planlægning for anvendelse i virkelighedens praksis og evaluering fra begyndelsen.

Anvendelse og betydning af taksonomien i forskning og praksis

Taksonomien er udformet til at hjælpe udviklere af interventioner med at vælge en tilgang eller en kombination af handlinger, der passer til deres kontekst, værdier og ressourcer. Den giver et fælles sprog og en systematisk referenceramme til at overveje, hvilke handlinger der er relevante, og hvordan de kan justeres afhængigt af målgruppe, setting og systemniveau. Vigtige overvejelser inkluderer: (a) hvor intenst og hvor tidligt man skal involvere brugere og andre interessenter; (b) hvilken vægt der lægges på teoretisk og empirisk evidens; (c) balancen mellem detaljeringsgrad og tilgængelighed i vejledning; (d) behovet for at tænke implementering og bæredygtighed ind i udviklingsprocessen allerede i de tidlige faser; og (e) hvordan man dokumenterer processen, så andre kan anvende og replikerer interventionen.

Praktiske kommentarer om anvendelse og veje videre

• Overordnet set er målet at minimere spild af ressourcer ved at afklare, hvilke handlinger der giver størst sandsynlighed for faktisk implementerbare og effektive interventioner.

• Nogle tilgange er mere omfattende end andre (f.eks. Intervention Mapping og BCW), og de giver mere detaljerede anvisninger. Andre er mere generelle og kan være mindre ressourcekrævende.

• Kombinationer af tilgange kan være særligt nyttige i komplekse interventioner eller i digitale sammenhænge, hvor brugerinddragelse og teoretisk fundering er afgørende.

• Der er identificeret et behov for at udvikle mere praktisk vejledning, fx best-practice eksempler, specifikke værktøjer og ressourcer til forskellige tilgange og scenarier.