Generativ Teori i Sociologisk Forskning

Generative Teori i Sociologisk Forskning

Generativ teori omhandler de logiske antagelser og spekulationer om "bør" i det sociale liv. En vigtig del af denne teori er, hvordan substans- og formel-teori står i forbindelse med socialforskning. Teorien foreslår, at viden og teori skal opbygges progressivt fra fakta, til substantielle teorier og endeligt til funderede formel-teorier.

For at generere substantielle teorier kræves der en overflod af fakta til nødvendige sammenlignende analyser. Etnografiske studier og direkte dataindsamling viser sig at være værdifulde metoder i denne proces. Disse metoder er essentielle for at opbygge et fundament, der via komparativ analyse kan føre til udviklingen af formel-teori.

Behovet for Forskellige Teorier

Teorien understreger nødvendigheden i at have mange etnografiske studier og forskellige teorier for at kunne bygge videre på både substantielle og formelle områder af undersøgelse. Dette står i kontrast til logiko-deduktive teorier, der ofte hævder, at der kun findes én gyldig teori for et givet forskningsområde. At have flere teorier, både substantielle og formelle, er essentielt, da ingen enkelt teori kan håndtere alle relevante aspekter.

Elementer af Teori

Elementerne i teori, der genereres gennem komparativ analyse, omfatter først kategorier og deres egenskaber, og dernæst hypoteser eller generaliserede relationer mellem disse kategorier. En kategori står i sig selv som et konceptuelt element, mens en egenskab udgør et aspekt af en kategori. For eksempel kan en kategori inden for sygepleje være "professionel ro" og "opfattelser af socialt tab" i konteksten af en døende patient. En egenskab ved kategorien socialt tab kunne være "tab rationaler" - de rationale sygeplejersker anvender for at retfærdiggøre deres opfattelser af det sociale tab.

Kategorier og Egenskaber

Både kategorier og egenskaber er begreber, der indikeres af data, men ikke dataene selv. De varierer også i grad af konceptuel abstraktion. Når en kategori eller egenskab er konceptualiseret, vil ændringer i de evidenser, der tegnede den, ikke nødvendigvis ændre, klargøre eller ødelægge den. Det er nødvendigt med mange beviser for at ændre en oprindelig kategori.

Hypotesegenerering

Hypoteser genereres ikke kun fra observationer, men også fra de mange ligheder og forskelle, der ses mellem grupper. Den sammenlignende analyse fører hurtigt til genereringen af hypoteser, som til at begynde med kun er forslag. I denne proces forbliver forskeren aktiv i at generere og verificere hypoteser ved at sammenligne grupper. Generering af hypoteser kræver ikke en overdreven mængde bevis, men nok til at etablere en indikation af relationer.

Integration af Teori

Integrationen af teori finder sted på forskellige niveauer af generalitet. Det er afgørende at være opmærksom på, at teorier ikke blot samles, men skal fremkomme naturligt fra de konceptuelle elementer. En integrerende ramme, der dækker så mange kategorier og egenskaber som muligt, skal være åben for nye kategorier, efterhånden som de opstår.

Sammenfatning

At forstå de dynamiske relationer mellem dataindsamling, kodning og analyse er centralt for at generere teori. I mange undersøgelser vil en af disse operationer normalt få mere opmærksomhed end de andre, hvilket kan hindre teori-generationsprocessen. Implementeringen af en integrerende tilgang i forskning vil føre til en dybere og mere nuanceret forståelse af sociale fænomener, som kan lede til teorier, der bedre kan forklare og forudsige sociale relationer.

I forlængelse af denne diskussion vil kapitel III uddybe relationerne mellem indsamling og analyse af data, mens kapitel V vil fokusere på relationerne mellem kodning og analyse, som sker, når data indsamles.