Noter 7: Medialisering og embedsværket (Dansk)

DAGEN I DAG

DAGEN I DAG fokuserer på temadag om Medialisering og embedsværket samt ekskursion. Planen inkluderer eksamensspørgsmål, en temadag om medialiseringens konsekvenser for embedsværket og en ekskursion, der adresserer særlige vidensområder. Det underliggende mål er at forstå, hvordan medielogik knytter sig til centraladministrationen, og hvilke teoretiske rammer der bedst forklarer relationerne mellem politikere, ministre og embedsværket.

EKSKURSION

Ekskursionen finder sted torsdag d. 3. april 2025 kl. 12.00-14.00. Vi mødes kl. 11.40 ude foran og går samlet ind kl. 11.45. Adressen er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Ekskursionen giver mulighed for at få indblik i praksisnære temaer omkring medialisering og embedsværk gennem feltbaseret observation og samtaler. Det forventes, at deltagerne aktivt reflekterer over hvordan tekstlige og empiriske eksempler kan kobles til kursuslitteraturen og til Thornton et al.’s “The institutional logics perspective” som en ramme for at forstå institutionelle logikker i praksis.

GRUPPE 1

GRUPPE 1 har til opgave at præsentere og diskutere en række centrale teoretiske og empiriske forståelser af politisering og embedsværk:

• Præsentér kort forskellige teoretiske forståelser af begrebet politisering med udgangspunkt i kursuslitteraturen. Overvej hvordan politisering manifesterer sig i praksis i centraladministrationen og i forhold til regeringsdannelser.

• Præsenter kort delegationsteori og principal–agent-teori og diskuter, hvordan disse teorier kan bruges til at forstå relationer mellem folketing, ministre og embedsværk. Overvej også hvordan disse relationer påvirker beslutningsprocesser og ansvarsplacering.

• Præsentér kort delegationsteori og principal–agent-teori og diskuter, hvordan teorien kan anvendes til at forstå relationer mellem ministre og statsministre/partiledere. Overvej hvordan disse relationer kan ændre beslutningsrum og informationsstrømme.

• Redegør for begrebet medialisering og diskuter mulige konsekvenser af medialisering for den danske centraladministration. Overvej hvordan medielogikken ændrer prioriteringer, kommunikationsstrømme og offentlighedens forventninger.

• Præsenter kort teorien om institutionelle logikker og diskutér hvordan minister- og embedsmandsrollen kan analyseres ud fra denne optik. Vurder hvordan forskellige logikker (f.eks. marked, stat, familie eller profession) påvirker adfærd og beslutninger.

• Redegør for hvordan regeringers arbejde teoretisk set kan organiseres mhp. relationer mellem regeringens ministre i den daglige politikudvikling og diskutér mulige konsekvenser af den historiske udvikling i Danmark.

• Præsenter kort forskellige teoretiske forståelser af, hvordan arbejdet mellem ministre, særlige rådgivere og embedsværk kan organiseres, og diskutér hvilke konsekvenser dette har for regeringers politikudvikling. Forholdet mellem politisk og administrativt niveau og hvordan forskellige organisatoriske konstruktioner påvirker beslutninger og implementering.

GRUPPE 2

GRUPPE 2 fokuserer på embedsmandens pligter, politisering og ansvar i en dansk centraladministration:

• Redegør for embedsmandens pligter med særlig vægt på lydighedspligten. Overvej hvordan loyalitet over for regler og institutioner spiller sammen med faglige vurderinger og parlamentarisk kontrol.

• Redegør for embedsmandens pligter med særlig vægt på sandhedspligten. Diskutér betydningen af at give korrekte og objektive oplysninger og konsekvenser ved fejlinformation.

• Redegør for embedsmandens pligter med særlig vægt på kravet om faglighed. Vurder hvordan faglighed og teknisk kompetence opretholdes i daglig praksis og i beslutningsprocesser.

• Redegør for de særlige rådgiveres rolle i Danmark, herunder i lyset af deres ændrede profil og diskuter forskelle afhængig af ministerens placering i regeringens interne hierarki. Overvej hvordan rådgivningens politiske og faglige dimensioner varierer.

• Redegør for hvilke former for politisering vi primært ser i den danske centraladministration og diskuter fordele og ulemper ved politisering ud fra kursuslitteraturen. Reflekter over, hvordan politisering kan påvirke neutralitet og faglige vurderinger.

• Redegør for hvilke regeringsudvalg der findes i Danmark, arbejdsdelingen mellem dem, og hvilke konsekvenser disse har for ministrenes individuelle handlerum. Overvej hvordan udvalg strukturerer beslutningsprocesser og ansvar.

• Redegør for Folketingets muligheder for at drage ministre og embedsmænd politisk og retsligt til ansvar for deres handlinger. Analyser mekanismerne for ansvarlighed og de potentielle begrænsninger i kontrolsystemerne.

MEDIALISERING OG EMBEDSVÆRKET – OVERBLIK

Medialisering beskrives som en proces, hvor den medieinstitutionelle logik trænger ind i andre organisationer og sociale institutioner. Schillemans (2012) beskriver dette som en bevægelse mod en mediatization: ext{Medialisering}
ightarrow ext{medielogik i organisationer}. Litteraturen opdeler ofte fokusområderne i input, throughput og output:

• Medialisering af input: Organisationerne bruger medierne til at få information.

• Medialisering af throughput: Organisationerne tilpasser deres interne strukturer og processer til medievirkeligheden.

• Medialisering af output: Mediearbejde bliver en integreret del af organisationens kerneopgaver (service provision). (Schillemans, 2012)

TEORI TRADITIONER OG INSTITUTIONEL LOGIK

Der skelnes mellem tre teoretiske traditioner i medier og embedsværkets felt: Public Relation-litteraturen (fokus på kommunikation og målgruppeudnyttelse af budskaber); Agenda setting-litteraturen (fokus på hvordan medier påvirker den politiske dagsorden og samspillet mellem medieopmærksomhed og politiske ændringer); og Medialisering-litteraturen (fokus på medielogik og hvordan den siver ind i politiske og administrative systemer). Disse traditioner giver forskellige forklaringsrammer for, hvordan medier og politiske beslutninger påvirker hinanden.

INSTITUTIONEL LOGIKKER OG THORNBJØRNSRUD

Denne kursusramme opfordrer til at koble til Thornton et al.’s institutionslogik-perspektiv. Ifølge teorien består institutionelle logikker af dybt forankrede, konkurrenterende logikker, som organiserer handlinger og beslutninger i organisationer. Når man analyserer centraladministrationen i Danmark, kan man spørge hvordan politiske, faglige og administrative logikker konkurrerer eller samarbejder og hvordan medialiseringen ændrer balancen mellem dem. Brug teksterne fra i dag til at koble den teoretiske ramme til praktiske fænomener i centraladministrationen.

FRONT STAGE OG BACK STAGE

Ifølge Goffman og senere fortolkninger diskuteres situationer i to forskellige rammer: Front Stage (offentlig præsentation, medier, offentlighed) og Back Stage (interne processer, rådgivning, interne diskussioner). I dagens kursus bliver der fokuseret på hvordan embedsmænd og ministerier jonglerer mellem at præsentere en professionel front i pressen og at udføre faglige, interne beslutninger i back stage. Eksempler og cases viser, hvordan kommunikation og public engagement udspiller sig i disse to domæner.

NYE SUCCESKRITERIER FOR DEN HYPER-MEDIALISERede EMBEDSMAND

Medialisering ændrer succeskriterierne for embedsværket. Centrale elementer inkluderer:

• Krav om krisestyring og evne til at optræde og kommunikere offentligt i krisesituationer.

• Medieoptræden som en integreret del af rollen. Embedsværkets synlighed og kommunikation bliver en del af professionelle output.

• Personalisering som et forventet krav, og en slørring af skellet mellem professionel rolle og privatperson i offentlig kommunikation.

• Øgede forventninger om frontstage, hvor ledelsen og særligt embedsmænd skal kunne udtrykke sig offentligt og svarer på mediernes spørgsmål.

CONSEQUENCES OG RISICI ved hyper-medialiseret embedsmandsskab

Hyper-medialiseret embedsmandsrolle medfører: højere sårbarhed over for kritik, risiko for undergravning af traditionel neutralitet og ekspertise, samt potentielle konflikter om hvem der 'ejer' kommunikationen. Risiko for at embedsmandsrollen bliver for politiseret og dermed mindre uafhængig af faglige vurderinger og neutral ekspertise.

FRONT STAGE / BACK STAGE I PRAKSIS – CASES OG TYPIKER

• Twitter og sociale medier spiller en stadig større rolle i embedsværkets kommunikation. Eksempelvis behovet for at reagere hurtigt, og samtidig sikre faglige og juridiske rammer samt koordinering og kvalitetssikring. Udfordringer inkluderer tempoet på sociale medier og nødvendigheden af tjek og koordinering i et komplekst system.

• Styrelsesdirektører peger på, at topchefer ikke kan undgå at holde øje med sociale medier, da politikeres adfærd ofte formes af disse platforme. Nogle styrelser udøver mere aktivt social medieengagement end andre, men der er en tydelig spænding mellem at være politisk aktiv og at holde en professionel, neutral linje.

• Kritisk varetagerrollen kræver, at embedsværket ikke blot responderer på politikernes initiativer, men også går på banen og kommunikerer faglige og tekniske forhold, særligt i krisesituationer. Dette indebærer en balancering af politiske ønsker og teknisk sandhed.

ERKENDTE KILDER OG DRIVKRAFT I MEDIALISERINGEN

• Schillemans, 2012: Medielogikens indflydelse på input, throughput og output samt forståelsen af medialisering som en institutionel logik.

• Klijn et al., 2016: Tre teoretiske traditioner (Public Relations, Agenda Setting og Medialisering) og deres forklaringskraft i forhold til myndigheds- og medieinteraktioner.

• Thornton et al., The Institutional Logics Perspective: Anvendelse af institutionelle logikker til at analysere hvordan beslutninger tages i organisationer som centraladministrationen, og hvordan medialisering kan amplificere eller ændre logikkerne.

• Thorbjørnsrud et al. (2015): Typologier omkring medialisering og hvordan politi- og embedsværk tilpasser sig nyhedsrytmen, nyhedsformat, sprog og ressourcer. Diskussion af backstage-tilpasninger og de etiske og organisatoriske implikationer heraf.

• Dybvadudvalgets rapport (Dybdvadudvalget): Anbefalinger om klare rammer for ministrenes brug af sociale medier og behovet for at adskille private og offentlige profiler, samt at bevare neutralitet og ikke bruge private profiler som primære kommunikationskanaler for officielle nyheder.

• Dennis Grube (2019): Overblik over de teoretiske og institutionelle perspektiver og deres relevans for analyse af centraladministrationen og medialiseringen.

EKSKURSION – PRAKTISKE OVERVEJELSER

Den kommende ekskursion giver mulighed for at afprøve teoretiske forståelser i praksis og stille specifikke spørgsmål omkring medialiseringens og embedsværkets funktion i et konkret organisatorisk miljø. Forbered spørgsmål omkring: hvordan medier påvirker beslutningsprocesser, hvordan embedsmænd tilpasser sig nyhedsrytmen, og hvordan frontstage- og backstage-kontekster påvirker ansvarsfordelingen.

AFSLUTNING OG AFRUNNING

Afslutningen opsummerer medialisering som en institutionel logik, hvor bureaukratlogik og medielogik flettes sammen. Nye succeskriterier for embedsværket inkluderer krisestyring og proaktivt medie- og kommunikationsarbejde. Embedsværket står over for større udsathed for kritik og en potentiel konkurrence med ministeren om hvem der ejer kommunikationen. Det giver også mulighed for at reflektere over om medialiseringen forstærker eksisterende dilemmaer eller skaber nye normer og praksisser i centraladministrationen, særligt i forhold til sociale medier.

SUMMEØVELSE – EKSKURSION OG TEMADAG

En summeøvelse inviterer til at identificere tematikker, vi ønsker at få belyst under ekskursionen og til at formulere konkrete spørgsmål. Dette går hånd i hånd med den løbende refleksion over, hvordan vi kan forstå og diskutere medialisering i forhold til CA og institutionelle logikker.

PRAKTISK OPDATERING OM EKSKURSIONEN

EKSKURSION NU PÅ TORSDAG D. 3. APRIL 2025 KL. 12.00-14.00, mødes kl. 11.40 ude foran og går samlet ind kl. 11.45. Adressen: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Tak for i dag – vi ses på torsdag.