implementing_research_findings_into_practice_.7

Implementering af forskningsresultater i praksis

Indledning

Baggrund:Sundhedstjenester verden over befinder sig i en konstant forandring, hvilket er nødvendigt for at holde trit med udviklingen inden for medicinsk forskning og teknologi. Implementeringen af nye metoder på arbejdet påvirker mange aktører, fra sundhedsprofessionelle – såsom læger, sygeplejersker og terapeuter – til patienter, der modtager behandling. Det er kritisk, at ændringer i praksis er baseret på robuste og pålidelige evidenser for at sikre, at sundhedsfaglige udøvere kan tilpasse sig og integrere de nyeste forskningsresultater effektivt i deres arbejde. Mange sundhedsprofessionelle står over for betydelige forstyrrelser og udfordringer i deres hverdag, herunder mangel på tid, ressourcer og træning til at implementere nye tilgange. Disse skift kræver, at sundhedspersonale lærer innovative arbejdsmetoder, der forbedrer både patientplejen og systemets effektivitet, hvilket ultimativt kan føre til bedre sundhedsresultater.

Barrierer for ændring:Der findes en række barrierer, der kan hindrer eller forsinke implementeringen af evidensbaserede ændringer i etableret praksis. Dette er et globalt problem, da mange klinikere ikke er opmærksomme på de seneste forskningsresultater eller innovationsmuligheder. Desuden er der ofte behov for incitamenter, enten økonomiske eller organisatoriske, for at gennemføre de nødvendige ændringer. Uden sådanne incitamenter, eller i tilfælde af modstand mod forandring – som kan stamme fra frygt for det ukendte eller fra tidligere negative erfaringer med ændringer – kan sundhedsprofessionelle være tilbageholdende med at adoptere nye praksisser.

Aktiv involvering:Implementeringsprocessen kræver aktiv deltagelse og engagement fra alle involverede parter, herunder ledelse, medarbejdere og patienter, for at kunne opnå succes. Individuelle holdninger og overbevisninger spiller en væsentlig rolle i forandringsprocessen, hvilket betyder, at det er vigtigt at forstå, hvordan disse faktorer interagerer med hinanden. For eksempel kan relevant træning og uddannelse samt medarbejdernes følelser af ejerskab over ændringerne påvirke, hvor tilbøjelige de er til at vedtage nye procedurer.

Formål

Artiklen har til formål at introducere videnskaben bag implementeringen af evidens og dykke dybere ned i de faktorer, der påvirker forandringer. Dette gøres ved at trække på tre nyttige modeller og rammer, der kan guide implementeringen, evalueringen og vedtagelsen af nye praksisstrukturer.

Hovedmål:Målet er at lukke kløften mellem udviklingen af effektive interventioner og deres translation til klinisk praksis, sådan at patientforebyggelse og behandling kan maximere fordelene ved ny forskning. En fokuseret tilgang er nødvendig for at sikre, at behandlinger er evidensbaserede og tilpassede til de unikke behov hos forskellige patientgrupper.

Teoretiske rammer for implementering

Tre brede grupper af teorier

1. Motivationelle teorier:Disse teorier forklarer adfærd hos individer, der ikke har nogen etableret hensigt til at ændre adfærd. For eksempel, Theory of Planned Behavior, som understreger, hvordan intentioner, holdninger, sociale normer og egen opfattelse af kontrol over adfærden påvirker individers beslutningsprocesser. Dette kan inkludere alt fra at skifte til nye behandlingsmetoder til at ændre sundhedsadfærd blandt patienter.

2. Handlingsbaserede teorier:Disse teorier fokuserer på individer, der erkender et behov for ændring og forsøger at implementere det. Et godt eksempel her er Operant Conditioning, som fremhæver, hvordan belønninger og straf kan motivere adfærdsændringer. I sundhedsvæsenet kan dette betyde at anerkende sundhedsprofessionelles succeser i implementeringen af evidensbaserede praksisser for at fremme yderligere engagement.

3. Organisatoriske teorier:Disse teorier fokuserer på forandringer på institutionsniveau og understreger, hvordan organisatoriske strukturer, kultur og processer kan påvirke implementeringen af forskning. Diffusion of Innovations, som er en teoretisk ramme, belyser, hvordan nye idéer og teknikker spredes i en organisation, og hvad der kræves for at implementere dem effektivt.

Vigtige rammer

• Theoretical Domains Framework (TDF):Identificerer 14 væsentlige domæner, der påvirker klinisk adfærd og forandringer. Dette inkluderer faktorer som viden, færdigheder, sociale indflydelser, og den fysiske kontekst. TDF gør det muligt at skræddersy interventionsstrategier til specifikke behov, hvilket kan forbedre chancerne for en vellykket implementering.

• i-PARiHS modellen:Fokuserer på tre centrale aktivitetsområder: evidens, kontekst, og facilitering for at vurdere forskningsimplementering. Modellen understøtter engagementet og hjælper med at reducere variationer i implementeringsmiljøer. Dette er afgørende for at sikre ensartethed i praksis, hvilket oftest resulterer i bedre patientresultater.

• Knowledge to Action Framework:Fokuserer på skabelsen af viden og implementeringen af forskningsresultater. Det undersøger de barrierer, der hindrer effektiv implementering, og evaluerer implementeringsprocessen for at forbedre effektiviteten af fremtidige indsatser ved at lære af tidligere erfaringer.

Diskussionspunkter om implementering

Der er et voksende behov for at tilpasse og ændre klinisk praksis for markant at forbedre resultaterne for patienter. Det er nødvendigt at forstå de interaktioner og faktorer, som både kan fremme og hæmme individuel praksis.

Samarbejde:For at gennemføre større ændringer kræves der effektivt samarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og institutioner for at nedbryde de barrierer, der hindrer den effektive anvendelse af forskningsresultater i klinisk praksis. Samarbejde kan inkludere fælles workshops, tværfaglig træning og udvikling af systematiske tilgange til kvalitetsforbedring, hvilket kan øge medarbejdernes engagement og styrke teamets sammenhold.

Konklusion

Det er uacceptabelt, at oversættelsen af forskningsresultater til klinisk praksis i mange tilfælde tager op til 17 år. Der er derfor et presserende behov for kollektive tiltag fra både kliniske og organisatoriske aktører for at fremme betydelig forandring og sikre, at sundhedstjenester lever op til de nyeste videnskabelige standarder for patientpleje. Effektiv implementering af forskningsresultater kan kun opnås gennem vedholdende og koordinerede bestræbelser, der engagerer alle aktører i sundhedsvæsenet.