Untitled Flashcards Set

Talepapir drukkultur hvidhed

Kort oprids af problemformulering og Ahmeds teori

Hovedpointer og uddybning af bl.a. kroppe undervejs

Jeg har valgt at lave forsiden på min opgave, lyserød/beige. Det mange kalder ”hudfarvet”, da det understreger, hvordan hvidhed i samfundet betegnes som den ”normale” farve. Det er i tråd med, hvad Ahmed siger om, at det ikke forlanges af hvide kroppe, at de ser deres hvidhed i øjnene. Hvidhed bliver en slags ikke-race, en race man benægter findes. 69 Dette understreger Ahmed ved at beskrive hvidhed som det, der ligger ”bagved” eller ”bagefter” kropslige handlinger, noget mam gør pr automatik. Derfor synliggør mit farvevalg, hvordan hvidhed bliver den usynlige norm, og har betydning for hierarkiet i samfundet, og hvem der får privilegier og muligheder.  

Hvordan bliver den danske drukkultur et billede på hvidhed, og hvordan har den en differentierende effekt blandt gymnasieunge?

Delkonklusioner:

Da gymnasiet kan betragtes som en hvid institution, der ikke bare står for faglig dannelse, men også opdrager unge til at blive samfundsborgere og tage de danske værdier, herunder drukkulturen, til sig, kan man antyde en kobling mellem gymnasiet som hvid institution og den danske drukkultur. Det at være ”rigtig” dansk forudsætter at være en del af et drukfællesskab, og reproduktionen af den norm videreføres af forældre, tidligere elever og den samfundsmæssige retorik, der hersker om alkohol som en selvfølge. Som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sin nytårstale: Når to danskere mødes, så drikker vi en øl, og når tre mødes, så stifter vi en forening.

Hun fremhæver de danske værdier og nævner alkohol i forbindelse heri.

Selvom hensigterne med samfundets normalisering af- og gymnasiers facilitering af druk ikke er onde, kan man argumentere for, at der er tale om institutionel racisme. Min analyse tager ikke lige så meget udgangspunkt i race; i den forstand, at den ikke fokuserer på hvordan det føles at være brun i en hvid verden. Alligevel har drukkulturen som utilsigtet effekt, at den systematisk kommer til at diskrimere en bestemt gruppe mennesker og sørger for, at ikke alle har lige adgang til at deltage i fællesskaber – i hvert fald ikke lige glidningsfrit. Så på den måde kan det betragtes som en form for institutionel racisme S.23 (farvede forventninger)

Aspektet om differentiering i min opgave kommer til udtryk gennem det ”os og dem”, der skabes gennem drukkulturen.

Ahmeds tekst er fra et fænomenologisk perspektiv, hvor hun beskriver hvidhed og ikke-hvidhed på en kropslig og erfaret måde. Jeg er opmærksom på, at det kan virke forenklet at betragte de, der drikker som hvide, og de der ikke gør som ikke-hvide. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem at tilhøre en minoriserende position ved fx at være etnisk racialiseret overfor at tilhøre minoriteten ”blot” ved ikke at drikke. På trods af dette er Ahmeds tekst stadig relevant til at vise det ”os og dem”, der kan opstå i fællesskaber, hvor normen er at drikke samt den kropslige oplevelse af ikke at høre til i et rum.

I løbet af teksten bruger Ahmed hverken ordene personer eller mennesker, men ”kroppe”. Det har en mere levende og sanselig effekt og understreger, at hvidheden er noget erfaret. Det er altså ikke blot en abstrakt teori eller noget, der beskriver en hudfarve, men i stedet noget, der viser sig både kropsligt og materielt. Det kan mærkes og skaber agens og effekt.

Ahmeds teori belyser, hvordan de fleste kroppe der drikker ubesværet kan ” tage bolig i hvidheden” og indtræde en ikke-position, altså være en del af det givne fællesskab, og hvordan de, der ikke drikker, skal retfærdiggøre det og indtager en synlig og forklaringskrævende position. Diskursen om dem der ikke drikker som ”kedelige” og ”pinligt ædru” påvirker således den måde, hvorpå vi kategoriserer og dermed differentierer mellem mennesker. Tager man fat i Ahmeds teori om affektive økonomier, kan man sige, at diskursen om de ædru, skaber affekter som irritation og dårlig samvittighed blandt de der drikker. De ædru gøres til et negativt, helligt objekt, hvilket gør det nemmere at marginalisere dem.

Humor kan også fungere som et middel til at legitimere drukkulturen. Det at drikke bliver gjort synonymt med noget særligt dansk og frisat. Det er i tråd med statsministerens hyldest til danskernes tørre og underspillede humor, hvor: ”vi kan grine af os selv i stedet for at blive sure eller fornærmede. ”

Den laissez-faire og halv-ironiske tilgang til drukkulturen, gør det nemmere at legitimere den og distancere den fra de undertrykkende faktorer.

 Det er lidt det samme, som Andrew Tate gør, når bruger humor til at legitimere kvindehad og får skabt en "hegemonisk maskulinitet.????

Følelser som latter, skam eller irritation hægter sig til dem, der ikke drikker, hvilket gør det nemmere at marginalisere dem Lige som Andrew Tate bruger humor til at legitimere kvindehad og får skabt en "hegemonisk maskulinitet", lige så vel

For at få en mere nuanceret forståelse af, hvordan differentieringen virker forskelligt, alt efter hvordan man er positioneret i forskellige sociale kategorier, kommer jeg ind på intersektionalitet.

Med hjælp fra den videnskabelige artikel, berører jeg, hvordan religion og hår- og hudfarve også tilskrives betydning for, hvor be/ubesværet, man kan være en del af drukkulturen og tage bolig i en hvid verden s.65. Her beskriver en ung muslimsk kvinde, hvordan hun først følte sig integreret i det danske samfund, da hun både smed tørklædet og begyndte at drikke.

Og en anden fortæller, hvordan hun både bliver dømt, hvis hun ikke drikker; bliver mødt af fordomme om, at hun så må være udsat for social kontrol af sin familie, men også hvis hun drikker; hvor hun mødes af fordomme om at være ligeglad med sin religion.  

Man er ikke herre over, hvordan an bliver kategoriseret af andre. Der knytter sig altså nogle racialiserede forudindtagede holdninger til hendes kultur/etnicitet i stedet for at anerkende, at hun af egen fri vilje ikke har lyst til at drikke alkohol. På baggrund af det betragter jeg det som endnu en medvirkende årsag, der forstærker i hvor høj grad, man bliver differentieret og gjort til ”de andre”.

Paradokser gennem opgaven

Drukkultur som modsvar på den civiliserede borger

 ”Hvis verden er gjort hvid, så er en krop, der føler sig hjemme, en krop, som kan tage bolig i hvidheden.” s.65

Gymnasierne (samfundet og sundhedsstyrelsen, Folketinget) har længe gerne villet ændre på unges indtag af alkohol, men er på trods af kodeks og gode hensigter ikke lykkedes. Hvad kan dette skyldes? Som min opgave viser, kan dette delvis (og måske forenklet) forklares ved at betragte danskhed som hvidhed og dermed det at drikke alkohol som det dominerende, der ikke kræver forklaring. Som jeg nævner i opgaven, beskriver Ahmed, at hvidheden bliver selvfølgeliggjort gennem vaner og rutiner der bliver reproduceret.

Med Ahmeds forståelse af hvidhed kan man derfor få et indtryk af, at udviklingen står stille, når nu hvidheden holdes fast gennem vaner s.67. Med Ahmeds forståelse er vi alle (i teorien) underlagt nogle usynlige strukturer/hvide normer, som så i praksis kan udelukke nogen...

Fælles for meget feministisk tænkning er, at virkeligheden forstås som en proces.

I stedet for at tale om racisme taler man om racialisering. Begreber som andetgørelse og fremmedgørelse betragtes som processer fremfor låste strukturer. Ahmed snakker om hvidhed som noget racialiseret. Man er gået væk fra ideen om at se race som noget, hvor der er genetiske forskelle. I stedet ser man på race som noget, der er socialt konstrueret, hvor der knyttes forskellige sociale kategorier dertil, der er indlejret i vores kulturelle sprogbrug/diskurs dertil. Klassificeringen bliver dog alligevel magtfuld og ”gør” nogen anderledes fra andre. Dette får betydning for fortællingen om os, og fordomme ofte relateret til både race og etnicitet kan fastholde et narrativ om den ene som underlegen.

Da hvidhed og andetgørelse forstås som foranderlige, processuelle begreber, kunne der ligge en implicit ide om, at man kan ændre sin position, at man kan ”gøres” til noget andet – og derved en mulighed for at ændre på de strukturer, der kan virke undertrykkende.

Et muligt kulturskifte kunne ske med sober curious-bevægelsen.

Sober curious-bevægelsen har fået mere opmærksomhed de seneste år. Den handler om at reflektere mere over sit alkoholforbrug og eventuelt skrue ned for forbruget. Det er en amerikansk bevægelse, som har bredt sig bl.a. til Danmark. Sådan en bevægelse og andre tilsvarende kan man betragte som en måde at ændre vanerne og dermed på sigt ændre drukkulturen. I min opgave hvor hvidhed gøres synonymt med drukkultur, så vil det kunne få den betydning, at hvidhed ikke længere vil være det dominerende. Herved skulle man kunne drage den konklusion, at de der ikke drikker, ikke længere ville blive andetgjort. Imidlertid er det bemærkelsesværdigt, at der er tale om en vestlig og primært hvid bevægelse, og derfor vil den ikke komme andetgørelsen til livs, for fx de mennesker, der kommer fra kulturer, hvor man fx pga. religion ikke har drukket. Således kan man argumentere for, at bevægelsen blot skaber et andet hvidt rum.

At tale om ”race” med eufemismer og generelt vælge at ignorere at det findes, kan medvirke til opretholdelsen af race som et hierarki. I artiklen Children of different categories er der fokus på, hvordan et lighedsideal skygger for en grundlæggende ulighed i pædagogiske institutioner. Ved at forsøge at nuancere forskellene mellem de brune og hvide børn, ser man bort fra de underliggende mekanismer, der ellers kunne have bidraget til at håndtere undertrykkelse.

Diskussion: inklusion frem for integration -> hvem skal definere normerne i fællesskabet?Skal rummene tilpasse sig menneskene eller omvendt.

hvidhed har en dobbelt effekt; det er både noget mennesker er med til at skabe, samtidig med at det bliver styrende for handlinger i forhold til drukkulturen kan fx det at gymnasier som holder den i live…

Kritisk overvejelse: er alle, der ikke drikker ikke-hvide

Bevidsthed om ens privilegier