FD Kapitel 5: Flere begreber og former for historiebrug.

Historiebrug er et nyere forskningsområde og en kompetence i faghæftet Fælles Mål.
I faghæftet anvendes historiebrug i en afgrænset forståelse, mens videnskabelig sammenhæng har en bredere tilgang.

Historiebrug involverer den levede historie og fortiden, som er væk, men stadig eksisterer i materielle og immaterielle spor.
- Historiekultur refererer til spor fra både levet historie og fortalt historie, herunder medier som fagbøger, romaner, film, teater, malerier osv.
Historiebrug handler om anvendelse af historiekultur for at skabe mening og sammenhæng i vores liv som individer og fællesskaber.
- Historie former vores identitet og historiebevidsthed ved at etablere forbindelser mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsperspektiver.
Processen med at skabe mening baserer sig på personlige minder, erindringer og forestillinger, der produceres i medier og institutioner (Folkenborg 2022: 21).
Historiebrug fokuserer ikke på viden om fortiden, men på hvordan fortidens erindringer og fortællinger bruges i forskellige kontekster og med forskellige hensigter, bevidst eller ureflekteret.

Historikeren Niels Kayser Nielsen definerer historiebrug som:
- "(…) historiebrug er betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art" (Nielsen 2010: 34).

Den mest almindelige form er ikkebevidst eller "banal" historiebrug (Nielsen 2010: 28).
- Dette omfatter dagligdags møder med fortiden, som sjældent reflekteres over, f.eks. billeder af historiske artefakter på penge.
Fiktionsfilm og sociale medier kan have større indflydelse end videnskabelige beretninger.
- Eksempel: Ole Bornedals TV-serie 1864 fra 2014 påvirkede seernes syn på krigens årsager; 60% pegede før på preusserne, men efter serien mente 65% årsagen lå i Danmark (Brunbech 2015).

Historiebrug har altid eksisteret, f.eks. biskop Absalons bestilling af Gesta Danorum til Saxo Grammaticus for at hylde Valdemar den Store og etablere samhørighed mellem konge, kirke og folk.
- Frederik 2. fik Gesta Danorum oversat til dansk i 1575 med moralsk-religiøs stil (Nielsen 2010: 23).
Peter Wessel Tordenskiold blev i 1800-tallet genoplivet som national helt via litteratur og statuer.
Istedløven, skabt til minde om slaget ved Isted (1850), er et monument for historiebrug med stor symbolværdi i dansk historie.
- Diskussioner om Hans Egedes statue i Nuuk og statuen Freedom i Danmark illustrerer moderne debat om kolonihistorie.

Karlsson beskriver forskellige typer af historiebrug:
- Behov, brug, brugere og funktion.
Behoven danner grundlag for de brugsformer, der anvendes. Brugere refererer til aktører, der bruger historie, og funktion angiver sigtet.

Folkenborg reducerede Karlssons syv typer til fire brugsområder og tilføjede to dimensioner:
  - Historiebrugsområder: Videnskabelig, politisk-ideologisk, kommerciel, offentlig.
  - Historiebrugsformer: Former som skrift, billeder, lyd.
  - Historiebrugsfunktioner: Identitetsskabende, underholdende, legitimerende, eksplorativt udforskende.

I professionelt indhold og metoder udøves af historikeren med problemstillinger og kilder.
Kan også være identitetsskabende, f.eks. en Danmarkshistorie danner national identitet og legitimerer samfundsordenen.

Omfatter ideologisk og politisk-pædagogisk historiebrug, og relaterer fortiden med nuværende værdier og styreformer.
- Eksempler på statuer, der glorificerer enkelte personer uden at vurdere deres evner.
- Brug af historie i politik for at legitimere eller kritisere handlinger og synspunkter.

Bredt område, der forbinder fortid med kommercielle produkter.
- Eksempler: film, tv-serier, historiske romaner, turistmarkeder.
Reklamer bruger ofte historie, især om vikinger, der