Den Kolde Krig - Opsummering

Den Kolde Krig (1945-1991)

Ideologiernes kamp mellem USA og USSR efter 2. verdenskrig, der endte med Sovjetunionens sammenbrud. Denne konflikt dominerede det globale politiske landskab i næsten et halvt århundrede og påvirkede utallige aspekter af international politik, økonomi og kultur.

Krigen i Europa (2. verdenskrig)

  • Verdenskrig med fascistiske/nazistiske stater vs. kommunistiske Sovjetunionen og kapitalistiske demokratier. Denne krig var en direkte optakt til den Kolde Krig, idet den efterlod Europa i ruiner og skabte et magtvakuum, som de to supermagter forsøgte at fylde.

  • Total krig, civile mål legitime. Dette koncept om total krig, hvor civile mål blev anset for legitime, bidrog til den efterfølgende frygt og mistillid under den Kolde Krig.

  • Faser:

    1. 1939-40: Tyskland og Sovjetunionen deler Polen, "phoney war". Denne deling af Polen var en direkte konsekvens af Molotov-Ribbentrop-pagten og markerede starten på krigen.

    2. 1940: Tyskland besætter Danmark og Norge, invasion af Vesteuropa. Disse besættelser demonstrerede Tysklands aggressive ekspansion og den efterfølgende ustabilitet i Europa.

    3. 1940-41: Luftkrig om England, Tyskland hjælper Italien på Balkan. Luftkrigen om England var en afgørende fase, hvor Storbritannien modstod Tysklands forsøg på at invadere.

    4. 1941-43: Tyskland angriber Sovjetunionen, fejler ved Moskva og Stalingrad. Angrebet på Sovjetunionen var et vendepunkt i krigen, hvor Tyskland led afgørende nederlag.

    5. 1943-44: Sovjetisk tilbagetrækning af tyske styrker. Den sovjetiske tilbagetrækning markerede en gradvis ændring i krigens momentum.

    6. 1944-45: Allieret landgang i Normandiet (D-dag), sovjetisk fremrykning, Tysklands kapitulation. D-dagen var en afgørende begivenhed, der førte til Tysklands endelige kapitulation.

Modsætninger mellem de Allierede

  • Rivalisering om magt og indflydelse. Rivaliseringen mellem USA og Sovjetunionen var en central årsag til den Kolde Krig.

  • Kapitalisme (USA, Storbritannien) vs. planøkonomi (Sovjetunionen). Denne ideologiske forskel var en grundlæggende årsag til konflikten.

  • Demokrati vs. kommunistisk etpartisystem. Denne politiske forskel forstærkede den ideologiske kløft.

  • Frygt for hhv. amerikansk og sovjetisk verdensherredømme. Frygten for den anden parts dominans drev mange af de politiske beslutninger under den Kolde Krig.

Europas Deling (1944-1949)

  • Sovjetunionen genopretter zar-rigets grænser, annekterer Baltikum og dele af Polen. Disse annekteringer skabte spændinger og bidrog til den efterfølgende opdeling af Europa.

  • Folkeforskydninger fra øst til vest. Disse forskydninger ændrede den demografiske sammensætning af Europa og skabte yderligere ustabilitet.

  • ”Folke demokratisering” i Østeuropa: Kommunistisk indflydelse, etpartisystemer. Denne proces førte til etableringen af kommunistiske regimer i Østeuropa.

Trumandoktrinen og Marshallplanen (1947)

  • USA støtter "frie folk" mod sovjetisk pres (Truman-doktrin). Trumandoktrinen markerede en afgørende ændring i amerikansk udenrigspolitik.

  • Marshallplanen: Økonomisk hjælp til Europa undtagen Øst. Marshallplanen bidrog til genopbygningen af Vesteuropa og styrkede de kapitalistiske økonomier.

  • Containment politik for at bremse sovjetisk ekspansion. Denne politik var en central strategi for USA under den Kolde Krig.

To Tyske Stater

  • Tyskland opdelt i fire zoner. Opdelingen af Tyskland var en direkte konsekvens af 2. verdenskrig og blev et symbol på den Kolde Krigs opdeling af Europa.

  • 1949: Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) i vest, Tyske Demokratiske Republik (DDR) i øst. Oprettelsen af to tyske stater cementerede opdelingen af Europa.

  • Berlin delt. Delingen af Berlin var et af de mest symbolske elementer i den Kolde Krig.

De To Alliancesystemer

  • Atlantpagten (NATO) 1949: Forsvarsalliance under amerikansk ledelse. NATO var en afgørende alliance, der forenede de vestlige demokratier mod sovjetisk aggression.

  • Warszawa-pagten 1955: Sovjetisk militært samarbejde i Østeuropa. Warszawa-pagten var Sovjetunionens svar på NATO.

  • Comecon: Økonomisk samarbejde i de kommunistiske lande. Comecon var et forsøg på at skabe et økonomisk modstykke til Marshallplanen.

Blokdeling i Asien

  • Japan: USA genopbygger økonomien, demokratisk forfatning. Genopbygningen af Japan var en vigtig del af USA's strategi for at dæmme op for kommunismen i Asien.

  • Kina: Kommunistisk revolution 1949, borgerkrig vundet af Mao Zedong. Den kommunistiske revolution i Kina ændrede magtbalancen i Asien og markerede en stor sejr for kommunismen.

Koreakrigen (1950-53)

  • Nordkorea (kommunistisk) angriber Sydkorea (kapitalistisk). Koreakrigen var en af de første store konflikter under den Kolde Krig.

  • USA intervenerer under FN-flag. USA's intervention i Koreakrigen var et eksempel på containment-politikken.

  • Våbenhvile, grænser uændret. Våbenhvilen i Koreakrigen efterlod Korea delt.

Kina Mellem Sovjetunionen og USA

  • Spændinger mellem Kina og Sovjetunionen fører til brud i 1960. Bruddet mellem Kina og Sovjetunionen ændrede dynamikken i den Kolde Krig.

  • Kina søger forbedret forhold til USA. Kinas tilnærmelse til USA var en strategisk manøvre, der svækkede Sovjetunionen.

  • USA anerkender Kina i 1979. USA's anerkendelse af Kina var en vigtig diplomatisk sejr for Kina.

Styrkeforholdet Mellem Øst og Vest

  • USA's atomvåbenmonopol ophævet i 1949. Ophævelsen af USA's atomvåbenmonopol førte til et atomvåbenkapløb.

  • Terrorbalance: Gensidig ødelæggelse (MAD). MAD-doktrinen var en central faktor i at forhindre en direkte krig mellem USA og Sovjetunionen.

Våbenkapløb og Terrorbalance

  • Aftaler om begrænsning af atomprøvesprængninger. Disse aftaler var et forsøg på at begrænse våbenkapløbet.

  • SALT-aftaler om strategiske missiler. SALT-aftalerne var et vigtigt skridt i retning af nedrustning.

  • MAD doktrinen: Whoever shoots first dies second. Denne doktrin var baseret på ideen om, at enhver atomkrig ville føre til gensidig ødelæggelse.

  • Udvikling af ABM-systemer og krydsermissiller. Disse våbensystemer øgede spændingerne under den Kolde Krig.

  • Schlesinger-doktrin: Ødelægge Sovjets gengældelsesmuligheder. Schlesinger-doktrinen var en mere aggressiv tilgang til atomstrategi.

Mellemdistanceraketterne i Europa

  • Sovjetiske mellemdistanceraketter rettet mod Vesteuropa. Disse raketter skabte stor frygt i Vesteuropa.

  • NATO opstiller krydsermissiler som svar. NATO's opstilling af krydsermissiler øgede spændingerne yderligere.

  • Reagans stjernekrigsprojekt. Reagans stjernekrigsprojekt var et kontroversielt forslag om et rumbaseret forsvarssystem.

Rustningskapløbet Standser

  • Gorbatjov erkender, at Sovjet ikke kan følge med. Gorbatjovs erkendelse var en vigtig faktor i afslutningen af den Kolde Krig.

  • Nedrustningsaftaler. Nedrustningsaftalerne var et resultat af forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen.

  • Sovjetunionens opløsning i 1991. Sovjetunionens opløsning markerede enden på den Kolde Krig.

  • USA står tilbage som eneste supermagt. USA's status som eneste supermagt har haft stor indflydelse på den globale politik.

Danmark og Våbenkapløbet

  • Tydelig medlem af NATO. Danmarks medlemskab af NATO var en vigtig del af landets sikkerhedspolitik.

  • Afviser atomvåben "under nuværende forhold". Danmarks politik om ikke at tillade atomvåben på dansk territorium var et kontroversielt spørgsmål.

  • Dobbeltspil om A-våben på Thulebasen. Spørgsmålet om atomvåben på Thulebasen har været genstand for debat i Danmark.

Den Danske Strid Om A-Våben

  • Kampagne mod A-våben fra 1960. Kampagnen mod atomvåben var en vigtig del af den danske debat om sikkerhedspolitik.

  • Fodnotepolitikken (1982-88): Konflikt i folketinget om NATO-beslutninger. Fodnotepolitikken var en periode med stor politisk uro i Danmark.