FD Kapitel 3: Historie som fag

Kapitel 3: Historie som fag

  • Der er flere definitioner af historie som fag.
      - Grundlæggende er faget fortolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et kontinuitets- og forandringsperspektiv.
        - Fokus på:
          - Materielle omstændigheder
          - Det levede liv
          - Begivenheder
          - Fænomener
          - Mental horisont
          - Holdninger
          - Værdier
          - Adfærd i fortiden med samfundsmæssig betydning

  • Kapitel omhandler historiefagets udvikling til et akademisk felt med særlige metoder og opfattelser.

De første historikere

  • Historie blev et videnskabsfag i 1800-tallet, men dets rødder går tilbage næsten 2.500 år.
      - Begrebet 'historie' stammer fra det græske ord "historia", som betyder at indsamle og undersøge iagttagelser.
      - En "histor" var en person, der engagerede sig i denne forskning.

  • Vigtige skikkelser i historiens udvikling:
      - Herodot (cirka 485-425 f.Kr.)
        - Kendt for værker om Perserkrigene (499-449 f.Kr.).
        - Ønskede ikke kun at beskrive krigene, men også finde årsagerne til dem og hvorfor grækerne kunne besejre Perserriget.
        - Forklaringer inkluderede menneskers, guders og heltes motiver.
        - Systematisk søgning efter svar gør ham til en tidlig historiker.
      - Thukydid (cirka 456-396 f.Kr.)
        - Fokuserede på at afdække den "skinbarlige sandhed" om historiens retning og mening i forbindelse med Den Peloponnesiske Krig (431-404 f.Kr.).
        - Anvendte hypotesedannelse og kildekritik i sin forskning.
        - Forsøgte at udelukke personlige holdninger fra sin skrivning.

Historiens cykliske og lineære syn

  • Tidlige historikere som Herodot og Thukydid havde et cyklisk historiesyn.
      - Antager at historiens udvikling var cirkulær og gentog sig, om end på forskellige måder.
      - Studiet af historie skulle ruste menneskeheden til fremtidige udfordringer.
        - Citat af Cicero: "Historia magistra vitae" (historien er livets læremester).

  • I 1700-tallet, under oplysningstiden, blev opfattelsen af historiens mening og retning lineær.
      - karateriseret ved en begyndelse, afslutning og en progressiv retning mod et idealistisk mål.
      - Ulysningstenkere som Jean-Jacques Rousseau advokerede for udviklingspessimisme, hævdende at moderniteten havde korrumperet mennesket.

  • Gensidigt forhold mellem aktion og strukturer i historiesynet.

Historiens drivkræfter og ideer

  • Tidligere betragtede mange kulturer, herunder Grundtvig, Guds indgriben som en vigtig drivkraft i historien.
      - Grundtvigs syn var karakteriseret af organismetænkning, hvor menneskelivets faser sammenlignedes med historier.

  • Historieteoretiske strømninger kan placeres mellem to yderpunkter:
      - Idealistisk historiesyn: Individer, ideer og ideologier driver historien.
        - Eksempler på aktører: Personer, stater, kirker.
      - Materialistisk historiesyn: Materielle og strukturelle forhold i samfundet er de primære drivkræfter.

Historie bliver en videnskab

  • Videnskabeliggørelse af historie i 1800-tallet, med Leopold von Ranke som central skikkelse.
      - Ranke mente historikere skulle rekonstruere fortiden, som den faktisk var.
      - Fortiden betragtes som absolut og latent i historiske kilder.
      - Analysere kilder med kildekritik som metode.

  • Empirisk-positivistisk position:
      - Mål om objektiv rekonstruktion af fortiden.
      - Al erkendelse skal base på menneskelige erfaringer og observationer.
      - August Comte hævdede, at der fandtes lovmæssigheder i historien, der skulle afdækkes.

Forskellige videnskabelige retninger

  • Karl Marx og historisk materialisme:
      - Teorien foreslår, at samfund udvikler sig gennem faste faser.
      - Historisk materialisme var dominerende indtil 1990'erne, forud for Murens fald.

  • Postmodernistisk historie:
      - Citat af Beverley Southgate: "Historie er historikernes beretning om, hvad der skete i fortiden set i lyset af deres fordomme og synspunkter."
      - Påstand om, at historie er kaotisk og uden mening.

Vinkler på fortiden

  • Omkring år 1900 fokuserede historikere på politisk historie.
      - Politisk historie så på magtforhold og store personligheder.

  • Som reaktion opstod mentalitetshistorie og mikrohistorie.
      - Mentalitetshistorie undersøger værdigrundlag og idéer i en given tid.
      - Mikrohistorie fokuserer på enkeltindivider og små grupper.

  • Økohistorie opstod som reaktion på miljøproblemer, med fokus på interaktion mellem natur og udviklingen af samfund.

  • Nuværende historikere diskuterer indflydelsen af menneskelig aktivitet i den antropocene periode.