KAPITEL 6: Mennesker og natur: 5. klasse på antropologisk feltarbejde hos ertebøllefolk

KAPITEL 6: Mennesker og natur: 5. klasse på antropologisk feltarbejde hos ertebøllefolk

Indledning

• Formålet med kapitlet er at vise, hvordan historieundervisning kan tilrettelægges som antropologisk feltarbejde, fokuseret på ertebølletiden på Djursland for 6.500 år siden.

• Eleverne får mulighed for at opleve, hvordan ertebøllefolket levede i samspil med naturen, samtidig med at de lærer om tilpasning og natursyn i historien, nutiden og fremtiden.

Rejsen til ertebøllefolket

• 5. klasse arbejder med temaet "Tilpasning og natursyn" som et tværfagligt samarbejde mellem historie og natur/teknologi.

• Undervisningen foregår både i klassen og i lokalområdet ved hjælp af en afmærket oldtidssti med bopladser og gravsteder relateret til ertebøllefolket.

Historisk kontekst

• Danmark var dækket af en kilometer tyk gletsjer i omkring 100.000 år, der formede landskabet.

• Ved sidste afsmeltning for ca. 15.000 år siden dukkede planter op, hvilket gav næring til rensdyr og de første jægere fra istiden.

• Ertebøllefolket boede nær kysten om sommeren og trak ind i skovene om vinteren.

Dagens aktiviteter

• Eleverne deltager i aktiviteter som optænding af bål og fremstilling af måltider, hvilket vækker deres nysgerrighed om fortidige redskaber og metoder.

  • Spørgsmål de stiller:

  • Hvordan får man ild uden lighter?

  • Hvilket træ er bedst til bål?

  • Hvordan tilbereder man mad?

  • Hvad spiser ertebøllefolket?

Feltarbejdsopgaver

• Læreren udfører feltarbejdsopgaver, som at orientere sig i landskabet ved hjælp af undervisningsmateriale om ertebøllekulturen.

• Eleverne observerer, at kystlinjen lå tættere på deres skole i fortiden i forhold til nu.

Interview med ertebøllefolket

• Eleverne får opgaver til at interviewe fiktive ertebøllefolk med åbne spørgsmål, fx om deres hverdagsliv og valg af bopladser.

• Formålet er at højne elevernes refleksioner over fortiden og deres samspil med naturen.

Det antropologiske feltarbejde

• Antropologers arbejde har traditionelt været baseret på rejser og feltarbejder hos folk, der betragtes som naturfolk.

• Antropologisk viden fokuserer på menneskers liv, oplevelser og fortællinger, samt deres relationer til naturen.

Deltagerobservation

• Deltagerobservation er en central metode i antropologisk forskning.

• For at realisere dette i undervisningen skal lærere skabe et "felt", hvor eleverne aktivt kan deltage og observere.

• Eksempler på spørgsmål, der stilles i interviewguiden:

  • Hvem er du?

  • Hvad spiser I, og hvordan får I fat i maden?

Antropologisk fantasi

• Antropologisk fantasi inkluderer mentale, spirituelle, sociale, kulturelle og æstetiske erfaringer.

• Det bidrager til sammenhænge i dialoger med fortidsmennesker og natur.

Statisk "nu" og forandringsperspektiver

• Kritik af en statisk tilgang i antropologi og dens relevans for historieundervisning.

• Fokus på et statisk "nu" til dybdegående forståelse af levevilkår og hverdagsliv.

Antropologiske tilgange til historieundervisning

• Vigtigheden af at undgå sees som retrospektive opgaver i undervisningen.

• Antropologisk feltarbejde kan åbne for dybere forståelser og diskussioner om fortiden og nutiden.

Læreropgaver og forberedelse

• Lærerens rolle i at forberede og tilrettelægge feltarbejdets kontekst og koblinger mellem læringsrummene.

• Der skal skabes en sammenhæng i undervisningen mellem teoretiske og praktiske erfaringer.

Opsamling af feltarbejde

• Eleverne præsenterer deres feltarbejde gennem stopmotionfilm, som muliggør en dybere refleksion over deres lærerprocesser.

• Eleverne præsenterer ertebøllefolkets liv med nutidsformer, hvilket viser et indefrablik.

Sammenfatning

• Ved at arbejde med feltarbejde i ertebøllekulturen får eleverne en vigtig forståelsesramme for at undersøge og problematisere menneske/natur-relationer.

Litteratur

• Referencer til relevante undersøgelser og teorier inden for antropologisk metode og historieundervisning.